Analyse

Trumps 59 missiler handler om præsidentens eget brand, ikke syriske civile

Man skulle tro, at Trump har læst en bog
Den trængte Trump har indset militær handlekrafts sex og charme efter giftgasangrebet i Syrien, skriver Georg Metz.

Den trængte Trump har indset militær handlekrafts sex og charme efter giftgasangrebet i Syrien, skriver Georg Metz.

MCS 3rd Class Ford Williams

12. april 2017

Historien beretter rigeligt om middelmådige ledere, der har forpestet andres liv. Læg dertil et utal af tyranner: Nero, Caligula, Valdemar Atterdag, Richard 3., Franco, Hitler, Papa Doc, Amin, Assad, Mugabe ... Tyranner i sig selv er sjældent interessante, som regel ordinære, kun bemærkelsesværdige ved at de har magt og våben.

Caligula var intet uden prætorianerne, indtil også de fik nok og myrdede ham. Papa Docs tonton macoute (privatmilits) var forudsætningen for den uhyggelige haitianers blodige regime, og Hitler var forblevet en ørkesløs særling uden sine bøller i SA og SS.

Men hoffet, kredsen, hirden, omgivelserne er samtidig en stadig trussel. Tyrannens mulighed for at holde sig på toppen ligger i del og hersk-princippet samt i vilkårlige og impulsive handlinger.

Uforudsigelighed vanskeliggør konspirationer, uventede træk forvirrer og saboterer organiseret modstand. Machiavelli vidste hvordan, dertil at tyrannen jævnligt bør skille sig af med hjælpere, der får for megen opmærksomhed og træder tronen for nær.

Shakespeare lader Richard 3. – som parentetisk bemærket ikke var så slem som sit rygte – forstøde Hertugen af Buckingham, hans nære sammensvorne og fortrolige. Det sker i samme sekund, Richard har sat kongekronen på hovedet, og Buckingham kræver belønning for sine svinestreger. Richard indser, at en sådan karakter, der har været hans villige bøddel, kan blive det samme for hans rivaler. Desuden ved Buckingham for meget. Væk med ham.

Magtens væsen

En anden metode til folk, der søger absolut magt, er at omgive sig med en lydig og afhængig familie i kort snor. Igen er Machiavelli kilde til visdom om magtens væsen personificeret i tyrannen over alle: Cesare Borgia. Kommer nogen ham for nær, det gælder endog en kødelig bror, der står i vejen, risikerer den pågældende at ende sine dage parteret i fire stykker lagt ud til undersåtternes beskuelse på byens markedsplads. Et signal, som man siger.

Forleden begyndte en sådan nedtur – dog næppe i endelig partering – for den sorte snog, den onde ånd og grå eminence i Donald Trumps Hvide Hus, højreekstremisten, radiorabalderværten, det hadefulde højres fordrejede stemme Steve Bannon. Chefrådgiverens fald fra tinden understreger den narcissistiske præsidents uanfægtelige ambition om fuld kontrol af magten og ærens fordeling.

Bannon blev efter pres fra professionelle nøglepersoner i Det Nationale Sikkerhedsråd degraderet så det sang: skåret ud af det magtfulde råd.

Det passede ifølge iagttagerne Trump fortrinligt. I sidste ende var det jo også ham, der lagde snittet. Bannon var blevet genstand for lidt for højlydt konkurrerende hyldest fra den nationalistiske højrefløj, magtens omend vigende folkelige fundament i det besynderlige trumpske præsidentskab. Trumps svigersøn er desuden ved at sætte sig på endnu flere centrale funktioner i både ind- og udland. Ingen ved siden af, ingen over. Det bliver i familien med vift af det mafiøse.

Brandet Trump

Fuld af løgn forekommer Trump i sin groteske fremtoning, sin primitive selvforherligelse og dagligt selvkoreograferede showmanship knap nok som en virkelig person, snarere som brandet Trump – så at sige uforandret fra den brutale valgkampagne, hensynsløst dominerende i machiavellisk eller rettere amerikansk seriedramatisk forstand i den billige ende.

Trods alt uimodsigeligt menneske i kød, blod og hår, er Trump enten genetisk bestemt eller som tv-kunstprodukt ikke desto mindre todimensional. Som mediet. Som twitter på en fladskærm uden andre referencer end de improviserede i 140-enheders gadeslagsmål og et begrebsfattigt fladsprog blottet for andet end floskler.

Embedets værdighed vækker ikke i Trump hin traditionsrige amerikanske poetiske patos, der med få undtagelser har præget USA’s førstemænd. Som andre firmaer uden kvalitetsprodukter af værdi, bortset fra spekulationsgevinsternes dollars i spande, er varemærket enkelt uden svinkeærinder orienteret efter navnet i toppen … som Borgia og Sopranos og Krupps kanoner.

Amerikansk politik bliver således stadig vanskeligere at aflæse. Hovedpersonen reagerer kun i egocentreret interesse, som klargøres efter en egen indre envejskommunikerende vilje til sejr i stort og småt.

Rekvisit i Trump Tower

Bannon er blot en rekvisit blandt andre i Trump Tower. Journalisterne må så døje med løgne og manipulationer og i arbejdet med afklaring af de trumpske dispositioner søge at forklare indflydelsens fordeling ved at registrere, hvem der lige nu råder over hvilke kontorer i West Wing. Som når kremlologerne i gamle dage forsøgte at tælle sig til magtudviklingen i Den Øverste Sovjet ved at tælle forskydningerne i ledernes placering i forhold til chefen under 1. maj-paraderne.

Lighederne er indlysende, forskellen bl.a. at lederne i Kreml i al deres betonfunderede sure senile gedulgthed trods forstening og ødelæggende angst styrede butikken under en ganske vist syg, men nogenlunde sammenhængende logik. Logikken kan man ikke bebrejde Trump.

Vilkårligheden er jo en del af pakken og viser sig, da den trængte Trump indser militær handlekrafts sex og charme efter giftgasangrebet i Syrien. Ordren afgives stik imod hans egen proklamerede politik, men som belejlig afledning fra undersøgelserne af den russiske forbindelse i valgkampen. En lunte til krudttønden, for Assad et nålestik i en krigstank.

Afdøde redaktør Jørgen Schleimann, der vel at mærke stod til højre for Christian 8., prustede engang foragteligt i anledning af en lignende situation, at man fandeme ikke skal føre storpolitik på følelser og flækkede børn.

At det skulle være for de gasforgiftede syriske mindreårige og for fredens skyld, at præsidenten har sendt 59 missiler mod Assads luftbase, må man være en kloning af Naser Khader, Berlingskes lederskribent, verdens bedste udenrigsminister og Søren Espersen for at tro på.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • uffe hellum
  • Bruger 205600
  • Hanne Pedersen
  • Anders Graae
  • David Olsen
  • Søren Veje
  • Tino Rozzo
  • Niels Duus Nielsen
uffe hellum, Bruger 205600, Hanne Pedersen, Anders Graae, David Olsen, Søren Veje, Tino Rozzo og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sådan som tingenne efterhånden arter sig, så har Trump jo fået så mange fjender her og hisset, at de vel på et tidspunkt rotter sig sammen mhp. at fjerne ham. So oder so. Enten via en rigsret, eller et nyt Dallas.

Ja..Trump lyver. Danmark skal passe på deres økonomi, statsministeren skrev lige før under på nogle Trump aftaler har ikke set hvilke, det kan ikke være handel og sikring af Danmarks økonomi og sikkerhed, det kan kun være trumpdollars, for handel går ud på at sikre et godt, klogt og fredeligt omdømme

Eva Schwanenflügel

Forfatteren Stephen King har i hele sit forfatterskab haft trumpske repræsentanter for det onde på tapetet. Et fællestræk for dem alle er, at de er uvidende, selvcentrerede, magtbegærlige og. . Fjollede, fnisende og mobbende. De er med andre ord i krybdyrhjernens vold. At tilskrive Trump noget der bare ligner Machiavellianisme er som at sammenligne Julius Caesar med Hitler. Det er, som Metz rigtigt påpeger, den omgivende kreds som er afgørende, den der bestemmer via "rådgivning" . Det er sandelig muligt at Trump har overlevelsesinstinkt, ellers havde han aldrig overlevet sine casinoers deroute. Og sammenligningen af mafia-familier med det trumpske univers er også korrekt. En tyran er han givet. Pt. har man nu igen bombet, denne gang med en kæmpe bombe på 10 tons i Afghanistan. Det virker som om der er trigger-finger, snarere end en løsning for Mellemøsten på programmet.