Læsetid 3 min.

Tyrkiet har kurs direkte mod diktaturet

På søndag stemmer tyrkerne om en forfatningsændring, der skal give præsident Erdogan beføjelser som en enehersker, men trods regimets forfølgelse af oppositionen og massive kampagner for et ja, kan Erdogan og hans støtter ikke tage det for givet
På søndag stemmer tyrkerne om en forfatningsændring, der skal give præsident Erdogan beføjelser som en enehersker, men trods regimets forfølgelse af oppositionen og massive kampagner for et ja, kan Erdogan og hans støtter ikke tage det for givet
Metin Pala
12. april 2017
Delt 235 gange

Forestil dig en razzia før daggry mod Informations redaktionelle ledelse. Forestil dig, at politistyrker bryder ind i chefredaktørens, bladhusdirektørens, en bladtegners, fire lederskribenters og tre andre medarbejderes private hjem, arresterer de pågældende og fører dem bort.

Dette var præcis, hvad der skete for min avis, i oktober sidste år.

Jeg var chefredaktør for Tyrkiets ældste avis, Cumhuriyet, frem til august – en position jeg valgte at fratræde umiddelbart efter kupforsøget den 15. juli. Mura Sabuncu, den nye chefredaktør, og ti andre kolleger har nu siddet interneret i isolationsceller i over 100 dage – stadig uden at være blevet præsenteret for nogen sigtelse.

EU’s interesser i et stop for flygtningestrømmen overlader kritik af Tyrkiets gentagne overgreb på pressefriheden til Washington
Læs også

Ved at udnytte kupforsøget til at styrke sin magt har præsident Recep Tayyip Erdogan lige siden dets nedkæmpelse hersket over landet i, hvad der reelt er en form for krigsretstilstand.

Det er dels denne fuldstændige suspension af retsstatsprincipper, dels bekymringer for min egen sikkerhed, der nu har revet mig væk fra min familie. I september besluttede jeg mig for, at jeg nok ville være mere sikker i Tyskland. Kort efter inddrog politiet min kones pas uden at angive spor af begrundelse for dette heller. Hun holdes nu som gidsel af den tyrkiske stat.

Før kupforsøget var der 30 journalister i de tyrkiske fængsler. I dag er tallet oppe på 150.

Tyrkiets presse er kneblet. Mainstreammedierne er bragt til tavshed gennem politisk og økonomisk pression. Hovedparten af oppositionens kanaler er lukket ned. De sidste bastioner bliver kvalt igennem censur.

Meningerne er delte om Erdogan i forskellige kvarterer og klasser i Istanbul. Men de fleste er kritiske over for Europas måde at håndtere den nuværende krise. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Læs også

Lederne og ti parlamentsmedlemmer fra det næststørste oppositionsparti sidder i fængsel.

Titusindvis af embedsmænd er blevet afskediget.

4.000 akademikere, herunder underskrivere af en protestskrivelse mod militærets overgreb på civile kurdere i det sydøstlige Tyrkiet, er ligeledes blevet fyret.

Fuld kontrol

Det er under sådanne forhold, at Tyrkiet den 16. april skal afholde den vigtigste folkeafstemning i sin nyere historie. I sikker forvisning om, at han nu har tilstrækkelig styrke til at ændre på nationens parlamentariske demokrati, har Erdogan ladet udforme et forslag til en ny forfatning, der vil give ham selv den fulde kontrol.

Skulle et flertal stemme for forfatningsændringerne, vil Erdogan overtage alle parlamentets magtbeføjelser og tillige få ret til at opløse parlamentet efter behag. Han vil også have den afgørende indflydelse i det råd, som udnævner offentlige anklagere og dommer, hvilket indebærer den fulde kontrol over Tyrkiets justitsvæsen.

Med andre ord vil han aflive enhver forhåbning om, at Tyrkiet fortsat skal være et sekulært demokrati og styre landet ind på en ny kurs hen imod at blive et religiøst baseret diktatur.

Bliver udfaldet af afstemningen nej, vil hans bestræbelser på at samle al magt i egne hænder blive tøjlet i denne omgang. Men bliver udfaldet et ja, bliver konsekvensen, at vi får endnu et putinsk regime i regionen.

Efter det fejlslagne militærkup er der blevet banet vej for Erdoğans ambition om at ændre det politiske system. Men selvom man ikke hører meget til modstanden mod Erdoğans planer, findes den også i hans eget parti.
Læs også

Efter at have trampet på den forfatning, han aflagde ed på, at han ville overholde, og efter at have svigtet sin præsidentielle forpligtelse til at være upartisk, er Erdogan gået ind i valgkampen for at få et ja med støtte fra bureaukrati, medier, den akademiske verden, militæret og politiet.

Alle, der har ført kampagne for et nej, har udsat sig for risikoen for at blive afskediget fra sit job eller blive arresteret. En tyk sky af frygt har lagt sig over et land, der er lammet af tavshed. Alligevel forudsiger meningsmålingerne dødt løb. Resultatet vil i sidste ende blive afgjort af de 20 procent af vælgerne, som endnu ikke har besluttet sig.

Det er værd at huske på, at Erdogan kun fik 52 procent af stemmerne ved forrige præsidentvalg i 2014, og før dette så vi i Gezi Park de største folkelige demonstrationer i nyere historie imod en siddende regering.

Oppositionen er muligvis intimideret og muligvis tavs, men de kræfter, der tidligere gik imod Erdogan, er der stadig, og vi er nødt til at give dem vores støtte

Især fordi de ikke kan regne med at få denne støtte fra internationale ledere som Donald Trump, der for nylig lovpriste Ankara som værdifuld allieret for Washington.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har også tilsagt Erdogan sin klare støtte – de tidligere kurrer, der har været på den diplomatiske tråd i forbindelse med uenighed om Syriens fremtid, er for længst et overstået stadium.

Læs også

Hvad angår den britiske premierminister, Theresa May, så var hun for nylig også i Ankara for at promovere et muligt salg af kampfly for 100 millioner pund. Alle, der havde forventet, at en premierminister fra det parlamentariske demokratis vugge ville kritisere Erdogan og hans kurs mod diktaturet, blev dybt skuffede over hendes tavshed.

Et ja ved folkeafstemningen vil være en stor sejr for nationalpopulister, våbensælgere og gidseltagere.

Men et nej kan meget vel blive det vendepunkt, der redder Tyrkiet væk fra afgrundens rand og fører til befrielse af vores land – og af vores kolleger.

Derfor er jeg ikke pessimistisk i forhold til mit lands fremtid. Uanset hvad vil kampen for at redde det tyrkiske demokrati fortsætte, og jeg vil være en del af den. Trods alt har jeg både min fortid, min fremtid og min kone i Tyrkiet.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Folkeafstemning i Tyrkiet

Søndag den 16. april skal tyrkerne stemme ja elller nej til en forfatningsændring, der vil ændre landet fra parlamentarisk til en præsidentiel republik. Hvis ja-siden vinder, vil præsident Recep Tayyip Erdoğan kunne blive siddende som leder af landet frem til 2029.  

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
    Poul Anker Sørensen
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Morten Lind
    Morten Lind
David Zennaro, Olaf Tehrani, Erik Karlsen, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Poul Anker Sørensen, Robert Ørsted-Jensen og Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
Poul Anker Sørensen

Var det mon Erdogan selv, der isene satte kuppet, for at have en undskyldning for det han nu er i gang med?

David Zennaro, Anders Reinholdt, Erik Karlsen, Jesper Nielsen, Carsten Wienholtz, Peter Salling, Peter Hansen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det har jeg hele tiden troet, det var jo en fin anordning til at arrestere en masse mennesker, der iikke elskede Erdogan, som han selv gør.
EU er vist ikke til meget, når det ikke gælder handel.
Vi har efterhånden en samling ledere i dag, som rigtig godt kan undværes, for verdensfredens skyld!

Janus Agerbo, Jesper Nielsen, Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen, Michael Hullevad, Henrik Leffers og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Et eksempel på, hvad EU kan stå model til, er følgende:

En række avisredaktører fra forskellige tyrkiske medier blev forleden dag stillet for en dommer ca. 8 måneder efter deres anholdelse. De har alle det til fælles, at de har dokumenteret korruption i styret - herunder præsidentens søn, der egentlig er studerende.

Dette blev ikke omtalt i retten. Og retten havde ingen - faktisk slet ingen bevis mod denne brogede flok for noget som helst, men fremførte udelukkende postulater om mediernes støtte af Gülan-bevægelsen samt kurder-sympatier. Og helt uden bevis og uden afhøring af de sigtede forlangte anklageren at disse redaktører skulle idømmes livsvarigt fængsel, som i Tyrkiet faktisk er livsvarigt.

Og trods stor mediespredning af retshandlingerne over hele Europa var der ikke en lyd at høre fra EU-landenes politisk ansvarlige eller fra EU-kommissionen.

uffe hellum, Mihail Larsen, Olaf Tehrani, Flemming Berger, Jesper Nielsen, Carsten Wienholtz, kenneth jacobsen, Peter Salling, Torben Skov, Peter Jensen, Michael Hullevad, Bjarne Bisgaard Jensen, Robert Ørsted-Jensen, Haj Møller, Anne Eriksen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

EU burde naturligvis ikke have parkeret sin handlefrihed i forhold til Erdogan ved at indgå flygtningeaftalen. Der var allerede for den vågne dengang klare tegn på hvilken vej diktatoren in spe ville gå, hvorfor aftalen var direkte tåbelig og uansvarlig.
EU viser endnu engang at de ikke magter at være en troværdig og rimelig principfast spiller i den globale sammenhæng

Anne Eriksen, Carsten Svendsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Måske omvendt er det her mere et spørgsmål om EUs manglende evne til at stå samlet. Var det anderledes ville man kunne indgå enhvilkensomhekst aftale og også sikre at den overholdes. Tyrkiet spiller os ud mod hinanden - det burde ikke have været muligt

Brugerbillede for Peter Jensen

Måske viser EU's passivitet mere end noget andet vores verdensordens kynisme. Når der ikke er forretning i noget, lader man det ligge - især hvis der tilmed er bedre forretning i dén model.

EU er et forretningsforetagende med en dertil indrettet politisk profil; politikken er på skrømt, når den ikke har forretningsanliggender i sigte. Man kan indimellem undre sig en smule over den udbredte undren.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Kynisme eksisterer men sommetider synes den mest udbredt bland disilusionerede borgere. Her er virkeligheden dog bare den enkle at EU ikke fungere som EU burde fungere

Brugerbillede for Peter  Hansen

Det bliver spændende at se, om tyrkerne vil være som mellemøsten, eller om de vælger den vestlige europæiske vej.

Brugerbillede for Peter Salling
Peter Salling

Ja, det var Erdogan og kumpaner fra AKP der stod bag kuppet. Det er den eneste dækkende forklaring.
Og ja, kuppet var netop beregnet til at legitimere - eller rettere nedbryde den folkelige modstand mod - den politiske og civile udrensning, som er en forudsætning for ophævelsen af det spæde tyrkiske demokrati.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Tror nu mere på den officielle udgave - at dele af militæret forsøgte et kup og at det endte i en komedie - men Erdogan forstå så sandeligt at udnytte situationen

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Tror nu mere på den officielle udgave - at dele af militæret forsøgte et kup og at det endte i en komedie - men Erdogan forstå så sandeligt at udnytte situationen

Brugerbillede for Peter Salling
Peter Salling

Robert,
Det er ikke en dækkende forklaring. Der er alt for mange løse ender som ikke forklares ved teorien om et fejlslået militærkup.
Dertil er det svært at finde en milits noget sted på planeten, med mere kup-erfaring end det tyrkiske militær. Det er omsonst at forestille sig et så nosseløst og amatør-agtig forsøg fra den kant eller nogen anden seriøs spiller i tyrkisk politik.
Et kup har kun et eneste formål når det sættes igang - at arrestere og pacificere den eksisterende magtstruktur - altså Erdogan og hans nærmeste - intet andet har relevans og man ville aldrig sætte et kup igang uden en skudsikker plan for præcis dette. Men Erdogan var på intet tidspunkt truet eller uden kontrol.

Brugerbillede for Peter  Hansen

Jeg tror da at nogle forsøgte at lave et kup i tyrkiet uden Erdogans viden, men jeg tror da så også, at det var en kærkommen lejlighed for Erdogan til, at få renset ud.

Erdogan brugte anledningen til, at lave et kup ud af kupforsøget....

Robert Ørsted-Jensen, Charlotte Svensgaard, Hans Aagaard og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Svensgaard
Charlotte Svensgaard

Er der nogen som er overrasket? Jeg er ikke.
Men jeg tror ikke at de dansk boende Ergodan vælgere læser information, så uanset hvor sandt dit indlæg må vise sig at være (og det frygter jeg) er jeg bange for at det er skønne spildte ord.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Erdogan og hele Tyrkiet var udsat for et kupforsøg.
Det er der vil ingen der betvivler.
Det anses normalt for at være en ret alvorlig sag, men i Information og andre vestlige medier er Tyrkiets forsvar værre. Tyrkiet bør bøje sig for disse kupmagere, mener medierne
En meget mærkelig indstilling, men måske forståelig, når man sammenligner med vestlige mediers indstilling til kuppet i Kiev marts 2014.

Brugerbillede for Erik Karlsen

Michael,
hvordan skal man forstå dit indlæg? At du håber, at Erdogan vinder den kommende afstemning? Jeg er bare nysgerrig.............

Brugerbillede for Karl Aage Thomsen
Karl Aage Thomsen

Igen lukker EU.stater øjnene for et diktatur der er ved at blive etableret, ligesom da Hitler kom til magten i Tyskland i 1933. Er det mon frygten for at Erdugal skal slippe sine mange flygtninge løs, så de kan rejse nord på, som afholder euræiske ledere til ikke at gøre noget ved hans magtliderlighed?

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Nu var der altså netop ikke et EU i 1933 Karl Aage. men problemet nu er at men ikke har villet ruste EU til at møde dette problem samlet, bestemt og taktfast. Årsagen til at man ikke har villet eller kunnet dette er netop den udbredte EU skepsis.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Kongstsd er som sædvanligt ude i sumpen og offer for russiske fordrejninger, nu også Erdogans propaganda og egne manglende skelne evne. Ingen her støtter militærkup eller kup af nogen art. Men Erdogan er netop ufærdig med at begå et virkeligt kup

Bjarne Bisgaard Jensen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karl Aage Thomsen
Karl Aage Thomsen

Nej RØJ, men det var sgu europæiske stater, der bare lod stå til i 1933. Nok forde de tjentegodt på Hitlers oprustning. Tristhedens historiske kapitler.

Brugerbillede for Peter  Hansen

@Karl Aage Thomsen

Tja, hvad siger du så til Putins Rusland, hvornår har du sidst set et europæisk land besætte og annektere dele af andre europæiske lande?

Her vil jeg nok mene, at både EU og det såkaldte vesten har vendt det blinde øje til....

Brugerbillede for Peter Jensen

Peter Hansen, det såkaldte vesten har besvaret Ruslands intervention i den ukrainske tragedie med sanktioner, som sætter russisk økonomi under pres og allerede er igang med at forårsage sænkede levestandarder i landet. Vesten har også svaret med oprustningstiltag og defamering af både Putin og Rusland, hvilket øget de militære spændinger og bringer den russiske regering på glat is ... foruden at den tvinges ind i (endnu) et oprustningskapløb (som kun er til kortsigtet gavn for det russiske, militærindustrielle kompleks).

Det såkaldte Vesten har altså svaret - og det var jo med åbne øjne at USA/NATO og EU indledte tilnærmelser til Ukraine, dels i tilknytning til den orange revolution - og siden i forbindelse med statskuppet i 2014. Alt dette er veldokumenteret, og på forskellig vis vedgået af flere af de involverede aktører. Det samme gælder destabiliseringen og militariseringen af Syrien, som åbenlyst har været støttet af USA/NATO og EU(-lande) helt fra starten, hvor man har agiteret for Assad's fjernelse og på forskellig vis støttet de ulovlige militser i landet.

Det er ret nemt at vende verden på hovedet - og glemme forhistorien til begivenhederne for derpå at lande bebrejdelser én bloc på de parter, som fra starten har været de intimiderede og derfor har måttet give de modsvar, som har været for hånden og vurderet som politisk/militært mulige. Men når dét så er sagt/skrevet, skal hverken den syriske eller russiske regering betragtes som uskyldige offerlam; enhver krigsforbrydelse skal naturligvis retsforfølges - og en proces efter Syrien (hvis en sådan overhovedet kommer) skal naturligvis ikke blot fokusere på de vestlige og arabiske magters åbenlyse krigsforbrydelser, men også på hvilke af sådanne, russere og syrere måtte være ansvarlige for.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Erik Karlsen, det ved jeg ikke, hvem jeg håber på, men jeg kunne godt tænke mig, at fx. Information havde sat sig ind i, og derefter os andre ind i, på hvilken måde præsidentens kompetencer i forslaget til ny forfatning for Tyrkiet adskiller sig fra de kompetencer præsidenterne i henholdsvis Frankrig og USA har i henhold til deres respektive landes nugældende forfatninger, Hvor er forskellen, der berettiger medierne til at kalde Tyrkiet for et diktatur, sultanat osv.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

En afstemning som denne gennemført under Martial law hvor opposition er mere eller mindre forhindret i at deltage i mange tilfælde fængslet har intet med demokrati at gøre. Det er den groveste uanstændighed og indikere at styret stræber mod noget der intet har at gøre med demokrati.

Brugerbillede for Peter  Hansen

@ Peter Jensen

Hvad er det du prøver, at retfærdiggøre?

Rusland har groft og ved magt overfaldet 3 andre Europæiske lande, Ukraine, Geogien, Moldova, besat og annekteret dele af dem, det er da en direkte og klar overtrædelse af folketetten og flere andre internationale aftale.