Kronik

Den arabiske identitet er meget mere end bare islam

Vestlige medier har sammen med nydanske debattører travlt med at tale om Mellemøsten via islam. Jeg sidder tilbage med en fornemmelsen af, at det er umuligt at beskæftige sig med Mellemøsten, uden at islam kommer til at dominere. Men sådan burde det ikke være
Islam har ikke monopol på den arabiske identitet. Kulturel dannelse er også en stor del af den arabiske verden. Et eksempel er Umm Kulthum, hvis musik i 1950’erne blev forbudt at spille i egyptisk radio på grund af sangerens politiske holdninger. Efter hendes død blev hun en uadskillelig del af egypternes og arabernes identitet.

Islam har ikke monopol på den arabiske identitet. Kulturel dannelse er også en stor del af den arabiske verden. Et eksempel er Umm Kulthum, hvis musik i 1950’erne blev forbudt at spille i egyptisk radio på grund af sangerens politiske holdninger. Efter hendes død blev hun en uadskillelig del af egypternes og arabernes identitet.

Jacques Marqueton

2. maj 2017

Det er en besynderlig følelse for mig at blive mindet om mine arabiske rødder. Identitet formet alene på baggrund af ens rødder var for arbitrært for en ung dreng som mig, der søgte sandheder. Her mener jeg ikke absolutte sandheder, men pejlemærker, som kunne rodfæste mig mere solidt i en verden tynget af konstant forandring.

Det er sundt at have moralske pejlemærker, det skaber rygrad at være et etisk menneske, men den form for identitetsskabelse står først klarere efter flere nederlag i ens voksenliv. Den identitetsskabelse kan ens rødder ikke give en – det anede mig allerede som dreng, men åbenbart var løftet om en identitet formet af rødder og religion alene for fristende at afslå for mine daværende anden-etniske klassekammerater.

I begyndelsen af 20’ere arbejdede jeg som frivillig i min fars kulturforening. Jeg agerede som arabisk-dansk oversætter og besøgte Mellemøsten ved flere lejligheder i selskab med anerkendte danske forfattere for at formidle dansk lyrik og poesi til den arabiske verden. En ærværdig opgave med en egoistisk hensigt: Det her var min chance for at opleve flere arabiske lande med en uskyldig klarhed fri for politisk støj fra min danske omverden – og her gælder det medierne, politikerne og herboende immigranter. Det foregik mellem 2002-2009, med jævne mellemrum, siden min intuitive forpligtelse blev at passe min uddannelse.

Med egne øjne

Efter at have besøgt lande som Egypten, Tunesien, Marokko, Syrien, Libanon og Irak, have hilst på guvernøren i Babylon, borgmesteren i Bagdad, kulturministre i både Egypten og Irak, talt med de lokale, mødt lokale kunstnere og forfattere, blev billedet tydeligere: det islamistisk-prægede narrativ, medier og debattører formidlede i et post-11. september-andskab, stred imod det, jeg så, og det, jeg oplevede gennem mine mange besøg. Den identitet, de tosprogede debattører formidlede, blev muslimsk frem for arabisk. Givetvis fordi det mere ubesværet giver eksponerende taletid i medierne end nuancerede problemstillinger.  

Det er uheldigt, at islam har fået monopol på den arabiske identitet. Det er de vestlige medier, der har givet islam det monopol sammen med etniske debattører. Det er en simpel og forførende formel: en religion, der dækker dusinvis af lande, som har millionvis af tilhørere, må givetvis definere den arabiske identitet.

I mødet med Emma var jeg kurder, men i København var jeg jyde, i kirken var jeg muslim, og i moskeen var jeg forkert, skriver dagens kronikør. 
Læs også

Men det er forkert. Somalia, Malaysia, og sågar flere afrikanske lande, er muslimske. Men de er ikke arabiske. Islam har en politisk og social magt i Mellemøsten, men den har ikke altid form som den aggressive eller insisterende form, som det høres og ses udtrykt i visse kroge hos parallelsamfund herhjemme. Religioner muterer typisk i immigrantmiljøerne. Det religiøse tilhørsforhold bliver reaktionært, insisterende og sjældent inkluderende for ikkeligesindede.

Det, religioner så ofte har til fælles, er den populære valuta, der hedder kvindeundertrykkelse. Og i arabiske lande er det desværre typisk den triste fællesnævner, der hersker. Men det er stadig fordrejende at give islam monopol på den arabiske identitet. På samme måde som det er fordrejende blot at sige »muslimer« i stedet for »arabere«. Det er den bjørnetjeneste, som mange tosprogede debattører yder velmenende danskere, når de skal beskrive deres ophav: muslimsk. Det henviser kun til deres religion, og det graver yderligere kløfter.

Litteratur, kunst og lærdom

Det arabiske sprog kom før islam, som blev populær, da profeten Muhammed spredte religionen gennem krig og erobringer på den arabiske halvø og, efterfølgende, til de omkringliggende lande. Men hvis du eksempelvis besøger Marokko, vil du opleve et ganske andet samfund, end hvis du besøger Libanon.

Dannelse hører tillige enormt til den arabiske verden. En kærlighed for litteratur, kunst og lærdom er tydelig at se, når jeg tager en gåtur i en tilfældig gade i Casablanca. Der er boder, hvor der bliver solgt bøger og tidsskrifter og hele gader dedikeret til bogsalg alene. Det er også tydeligt at se, at der hersker et konservativt klima – men det er alt for nemt blot at kalde det religiøst. En rig historie af dannelse, poesi og, hvad Irak angår, krybben til al civilisation, vil givetvis skabe et konservativt, stolt samfund til trods for en enorm fattigdom.

Kaspar Colling Nielsen mener ikke, at en forfatter behøver en særlig tilknytning til sine karakterer. ’Man kan ikke afvise, at den bedste bog om homoseksualitet, der nogensinde vil blive skrevet, kan være skrevet af en heteroseksuel mand,’ siger han.
Læs også

Familien er det sociale knudepunkt. Netop derfor ser man mange tiltag for at styrke familien. Det har desværre den yderst beklagelige konsekvens, at udtryk af den frie seksualitet og ytringsfrihed bliver straffet. Men hvis man vil finde forfald, hor og druk, er det blot med at kigge i krogene. Turisme betaler den fattige hånd mere end hellige skrifter.  

Har du været der?

Et andet eksempel er kvinderne. Flere prominente kvindelige figurer har haft en forenende, kulturel og tilmed feministisk rolle i de arabiske lande. Den kvindelige virtuos, og arabiske superstjerne, Fairuz (f. 1935), synger om længsel og weltschmerz med et stort ensemble bag sig. Hendes sange er cementeret i den kollektive arabiske identitet. Vi taler altså her om en libanesisk, kristen sanger.

En anden og ældre forenende musikalsk rollemodel var Umm Kulthum (1898-1975). I 1950’erne blev der anlagt et forbud mod at spille hendes musik i de egyptiske radiofrekvenser grundet sangerens politiske holdninger – men Kulthums enorme popularitet bragte hurtigt forbuddet til skamme. Kulthum var en pioner gennem sin musik og har skabt mange beundrere. Om hende sagde ingen ringere end Bob Dylan, »She’s great. She really is. Really great.« Andre kendte beundrere var Maria Callas, Bono og Robert Plant. Maria Callas kaldte hende »den usammenlignelige stemme«. Efter hendes død blev hun en inkarneret del af egypternes identitet og arabernes. 

Når I spørger: ’Hvor kommer du fra’, er I som spøgelser og ekkoer fra hele mit liv, der minder mig om, at jeg aldrig vil kunne finde plads. At jeg ikke har lov til at være fra København på lige fod med jer andre. På grund af min brune krop. Det gør ondt, skriver dagens kronikør
Læs også

Et tredje eksempel er de nye medier. I den moderne tid har de sociale medier skabt en fiktion i den arabiske identitet. Yngre og ældre arabere besøger islamkritiske YouTube-kanaler som aldrig før, og flere står synligt frem og opponerer deres stemme mod islam. Flere står frem med prædikatet »gudløs«. Der er ingen tvivl om, at hvis man tror på, at islam har monopol på den arabiske identitet, er det monopol under heftigt angreb. Men da ingen skriver om det og ingen formidler det, kan en sekulær bevægelse hurtig blive skrøbelig og sårbar, især når vores statsledere stadig besøger Saudi-Arabien og plejer gamle diplomatiske bånd.

Hos størstedelen af de tosprogede debattører samt herboende medier, eksisterer der ingen vilje mod at formidle denne anden verden, som immervæk er prominent. Om det skyldes manglende besøg til de arabiske lande, ved jeg ikke. Men måske gives der større spalteplads til den forførende illusion, den insisterende simple fortælling: at islam har monopolet på den arabiske identitet.

Sam Mansoor er forfatter og tidligere klummeskribent for Eurowoman. I dag skriver han om køn og identitet på sin blog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Christel Gruner-Olesen
  • Erik Karlsen
  • Alvin Jensen
  • Viggo Okholm
  • Niels-Simon Larsen
  • Torsten Jacobsen
Per Jongberg, Christel Gruner-Olesen, Erik Karlsen, Alvin Jensen, Viggo Okholm, Niels-Simon Larsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Plaschke

Tak for denne artikel, der går langt uden om de sædvanlige klicheer, som heller ikke Information kan sige sig fri for.

Det er næppe helt tilfældigt, at artiklens angivne emner ikke inkluderer ordet arabisk, men derimod ordet islam.

olivier goulin

Umm Kulthum var Egyptens svar på Lata Mangeshkar, den Indiske sangvirtuous, der dominerede Indisk Bollywood playback i 4-5 årtier. Men med en helt anden stemme. Mangeshkars var sprød, lys og uimodståelig sød - Kuthums var var mørk og ofte melankolsk og længselsfuld.

Men en helt uforlignelig sanger. Her en blandt mine favoritter:
https://www.youtube.com/watch?v=xpVFaKsFpP8

/O

Forfatteren kritisere de "tosprogede debattører" for at tale om Islam når samtalen handler om arabere, men skriver en artikel med overskriften " Den arabiske identitet er meget mere end bare islam"
Det er også mildt sagt misvisende at tale om et arabiske kultur før Islam.
Alle der har lidt kendskab til verdenshistorien ved at, arabere havde ingen indflydelse og bidrog intet til verden og havde ingen nævneværdig kulture føre Islam.
Det er også mærkværdigt at tale om et arabisk kultur i Morroko, libenon og Irak som bevis på et arabiske kultur der er uafhængige af Islam.
Befolkningerne i de overnævnte lande taler arabisk og og har den kulture med "kærlighed for litteratur, kunst og lærdom" samt "en rig historie af dannelse, og poesi" udelukkende pga. Islam.
Man kan sagtens tale om et arabiske Identitet der er dannet uafhængig af Islam, men man skal være ærlig omkring det og nævne at den fremkom under og efter de vestlige landes kolonisering af de arbiske lande. dvs. de sidste 150 år.
forfateren gengiver det samme klagesang som alle arbiske nationalister har sunget de sidst 100 år med samme historiske forvrængninger. Den er bar på dansk.

Randi Gredal

@ Adam yahya
Nu er det jo ikke sikkert skribenten selv har valgt overskriften, det kan sagtens være en redaktør... men når det er sagt, så synes jeg egentlig den er meget passende for indholdet og budskabet i teksten - vil man kritisere noget er det vel meget passende at nævne det man kritisere, ellers ville vi jo nok blive lettere forvirrede som læsere ;)

"Befolkningerne i de overnævnte lande taler arabisk og og har den kulture med "kærlighed for litteratur, kunst og lærdom" samt "en rig historie af dannelse, og poesi" udelukkende pga. Islam"

Udelukkende er vel lidt et stærkt ord at bruge her.. der KAN vel have været andre ting på spil, tror du ikke? Som jeg læser artiklen, mener forfatteren ikke at Islam er fuldstændig irrelevant for kulturen, blot at de to ikke er én til én, dvs. kultur er mere end blot religionen jf at de forskellige arabiske kulturer trods alt er meget forskellige. Hvis vi ikke anerkender de forskelligheder går vi jo netop i fælden at skære alle over én kam, og vi kommer dermed nemt til at tillægge mennesker en kultur og identitet de ikke selv kan stå inde for. Selvom jeg er vokset op i et kristent land, er kristendommen da en meget lille del af min identitetsfølelse - der er så meget mere der betyder så meget mere for lige mig og min kulturelle identitet. Det handler vel om at give mennesker frihed til at kunne identificere sig selv uden at SKULLE tage udgangspunkt i religionen, hvor religiøs man så end er.

Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm og Søren Nørgaard anbefalede denne kommentar

@Randi Gredal
Man kan selvfølgelig som individ indentifier sig med det man vil, religion eller ingen religion. Ligesom der kan sagtens være mere til et lands kulture end dens religion.
Men det jeg adresser er forfatterens forsøg på at tilegne alt det der forbindes med kulture til "Arabisk kulture" som noget der er og har været uafhængige af Islam.

"Dannelse hører tillige enormt til den arabiske verden. En kærlighed for litteratur, kunst og lærdom er tydelig at se, når jeg tager en gåtur i en tilfældig gade i Casablanca. Der er boder, hvor der bliver solgt bøger og tidsskrifter og hele gader dedikeret til bogsalg alene"

Det er et faktum at araberne ikke læst eller skrev og bestemte ikke på den skala som har skabt en hel civilisation føre Islam.
Så at tilegne "literacy" i den arabisk verden til det "arabiske" i modsætning til det islamiske er direkte forkert, da det er det islamiske der har kultiveret det preislamiske arabisk verden.
Det er de her historiske "upræcise" udsagn som jeg påpeger.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det kunne være rart hvis denne arabiske identitet som er meget andet end islam, gav lyd fra sig i debatten og lod være med at overlade debatten om islam contra vesten til ekstremisterne.
Det ville være så velkomment og hårdt tiltrængt.
Hvor bliver disse stemmer af?

Vibeke Rasmussen

Umm Kulthum og hendes musik er også elsket af – jødiske – israelere: For the Israelis who love Umm Kulthum, music drowns out enmity.

"[Says] Elad Gabbay, a prominent qanun (eastern zither) player and a teacher of Middle Eastern music and piyutim (Jewish religious poetry) at the Musrara School of Eastern Music in Jerusalem:

“For us, music is art, music is joy. We love her, because her songs are beautiful. We grew up on them and we sing them. It doesn’t matter who she was.”

There was “never a question” in Israel, he added, of rejecting Umm Kulthum because of her background, because in the East, music and politics “are two different things.” […] Just like “a Jew will go to an Arab carpenter to buy a good table… the Jews have no problem to listen to Umm Kulthum. We love her music, and that’s it."

odd bjertnes

Ja naturligvis er ingen muslim, som ikke selv siger de er det ...selvom det er så banalt at det er næsten skamfuldt for vores uddannelsessystem at denne artikel skal være nødvendig. men det er den nok ....
Det helt overflødige ord 'islamister' har en væsentlig rolle i forvirringen, og har sikkert årsag i muslimers Judas-kyssende ubehag ved begrebet 'muhammed-anere'. Det har de ikke noget med at gøre ;-D ..... Men ordene islamist hhv muhammedaner er begge indholdsmæssigt overflødige synonymer for muslim, og deres gavn er mest strategisk debatafsporing .

Grænsen for '-isme' går ved engagementet i sagen, ikke intensiteten eller bidraget :
Grænsen for 'islam-isme' går ikke mellem Cekic og Hizbuttahrir, for der er i selve 'umma'-konceptet, den islamiske nationalisme, realistisk indbygget en intern arbejdsfordeling man kender fra alt foreningsliv : de 90% passive protesterer og mistænkeliggør enhver 'kritik', og de sidste 10 tager sig af den egentlige sag i det rum der deraf opstår, den yderste uforfærdede promille med alle midler.
Det er der arabere som ikke vil identificeres med. Men de har et problem med at drukne i mængden jo - her i Danmark ... endnu.