Klumme

I avisdødens gab

Det bliver dyrere og dyrere at holde avis, efterhånden som flere og flere vælger abonnementerne fra. Konsekvensen kan let blive, at avislæsning kun er den velbjergede befolkning forundt
3. maj 2017

I fredags besøgte jeg en kammerat på hospitalet. Han bad om, at jeg droppede blomsterne og havde kun et ønske: Papiraviser! Jeg købte to store danske morgenaviser, Weekendavisen og en udenlandsk avis. Samlet pris: 174 kroner.

Det kom alligevel som lidt af et chok, selv om jeg vidste, at Weekendavisen koster en bondegård, og journalisten.dk tidligere på måneden havde skrevet, at løssalgsprisen for en dansk morgen- eller formiddagsavis siden 1990 er steget mere end fire gange så meget som inflationen. Jeg stod over for det, som i avisbranchen kaldes ’Dødens gab’ – forholdet mellem den jævnt faldende oplagskurve og den voldsomt stigende avispris.

Som rimelig flittig avislæser har jeg i årevis siddet fastklemt i dødens gab. År efter år bider hajtænderne hårdere til. Smertegrænsen nærmer sig.

Forleden fik jeg en mail fra Politikens abonnementsservice. Jeg kunne spare 49 kroner, hvis jeg brugte betalingsservice, skrev de og oplyste i en sidebemærkning, at avisen havde »ændret sin prisstruktur, så abonnementet generelt ville stige«. Hvor meget stod der ikke noget om. Det krævede en opringning. Jeg kan godt forstå, at de ikke ville være bekendt at skrive det. Prisstigningen er nemlig på fire procent. Og det efter at forbrugerindekset i Danmark satte bundrekord i 2016 med en inflation på 0,3 procent.

Læs også

Til sammenligning tilbyder den store svenske morgenavis Dagens Nyheter for tiden et digitalt årsabonnement for under en tredjedel af, hvad langt de fleste danske dagblade koster, nemlig 1.102 danske kroner.

Flere danskere end nogensinde før læser avisernes gratis websider. Det er ikke det samme som at fordybe sig, fordi mere og mere stof nødvendigvis nu ligger bag betalingsmurene. Vi kender årsagerne til hudløshed. Ændrede brugervaner, masser af ’gratis’ nyheder overalt, de unges nyhedsforbrug flytter sig markant fra traditionelle nyhedsmedier til sociale medier. Dertil kommer, at stort set alle trykte aviser er blevet mindre i omfang – de har færre sider og dermed mindre journalistisk indhold end tidligere.

Alle kæmper nu en indædt kamp for at knække den digitale nød og skaffe penge til journalistik. Det vrimler med vidt forskellige løsninger. Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, vil fra den 1. maj sætte tempoet op og bringe mere breaking news på nettet. Den jyske landsavis vil mere agere som et nyhedsbureau, siger han.

Martin Krasnik skriver sig som nyudnævnt chefredaktør for Weekendavisen ind i rækken af yngre, mandlige chefredaktører med journalistisk styrke. Men hvis ikke chefredaktørerne skaffer flere penge i kassen, er deres dage talte. Og det handler ikke udelukkende om journalistik
Læs også

Chefredaktør Christian Jensen forklarede søndag, hvordan Politiken i weekenden vil præsentere en reorganiseret avis, der lyder som det stik modsatte af Jyllands-Postens nye linje. Jensen stiller dette spørgsmål i sin introduktion til den kommende ’nye’ avis: »Det er tid til at vælge side. Vil man oplysning eller opdatering?« Jeg behøver ikke at gætte på, hvad Politiken mener. Nærmest det modsatte af Jyllands-Posten.

Ekstra Bladet vil lægge endnu mere vægt på livsstil, rejser og sport og er i gang med at lancere et nyt betalingsabonnement til 69 kroner om måneden. Der bliver, som Mediawatch beskriver det, »rykket lidt rundt på pakkerne«, og betalingsdelene skifter navn. Det, der tidligere hed Ekstra skal hedde Ekstra Bladet+, og det nye, lidt udvidede betalingsabonnement skal hedde Ekstra Bladet+ Premium.

Når man kigger ud over avislandskabet, kan man konstatere, at der eksperimenteres på livet løs. Der flyttes rundt på de formindskede ressourcer efter den ene sparerunde efter den anden. Ingen kender i virkeligheden nøglen til øgede indtægter. Bortset fra den ubehagelige, noget slidte løsning med at forhøje prisen for forbrugerne. Så meget, at prisen begynder at blive en hindring for vækst.

Berlingskes bloggere og debattører skaber igen og igen overskrifter med kontroversielle meninger. Forsvarere kalder debatmodellen det mest positive, der er sket i avisbranchen i flere år, mens kritikerne mener, at avisen vasker hænder ved at tjene penge på rabiate holdninger, som de fraskriver sig det redaktionelle ansvar for
Læs også

Den danske gennemsnitsfamilies samlede udgifter til det, som i højskolekredse kaldes ’oplevelse, oplivelse og oplysning’ er eksploderet i det forløbne årti. Licens, kabelpakker, udstyr, bredbånd, mobiltelefoner og nu også tv-abonnementer som Netflix og HBO. Det hele løber op, og dagbladene kommer i klemme i husholdningsbudgetterne.

Når der skal spares, bliver det første offer det stadigt dyrere avisabonnement, og risikoen ved Dødens Gab er, at de få, tiloversblevne faste og betalende avislæsere mere og mere isoleres til kun at blive den mere velbjergede del af befolkningen.

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • ulrik mortensen
  • Ejvind Larsen
  • Jan Weis
  • Kurt Loftkjær
  • Grethe Preisler
Lise Lotte Rahbek, ulrik mortensen, Ejvind Larsen, Jan Weis, Kurt Loftkjær og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Jensen

"Når der skal spares, bliver det første offer det stadigt dyrere avisabonnement, og risikoen ved Dødens Gab er, at de få, tiloversblevne faste og betalende avislæsere mere og mere isoleres til kun at blive den mere velbjergede del af befolkningen."

Risikoen!!...............det er sket for længst.

Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Det er jo tydeligt, hvad der "sælger" aviser. Det gør de gratis nyheder, hvor der også opstår kommentarspor, mens den del, der er forbeholdt abonnenter, sjældent skaber det store postyr. Eller skal man nøjes med at kalde det opmærksomhed. Til tider kan man spekulere på, om dette stof egentlig bliver læst - af abonnenterne.

Søren Roepstorff

Jeg skimmer højst artiklerne og læser til gengæld kommentarerne grundigt. Det er langt mere lærerigt og informerende.

Michael Kongstad Nielsen

Ud over at aviserne bliver dyrere, med færre sider og med færre abonnenter og købere i løssalg, så bliver de minsandten også ringere. Den firedobbelte baglæns saltomortale i dødens gab (eller som de siger på norsk: "Kjæmpetorsken"

Selvmord i Dødens Gab.

Og så tillader nogle af netaviserne sig oven i købet at brokke sig over og udelukke ’besøgende’, der benytter sig af AdBlock og spærrer for adgangen til deres som regel undværlige ’ligegyldigheder’ …

Det burde også blive mere tydeligt, hvad der næppe sælger aviser i længden, nemlig dét ikke at skelne mellem abonnenter og alle ’de andre’ på f.eks. deres debatplatform, ikke skære alle over den samme slettekam og ikke ’beskytte’ sine betalende kunder mod ’folk’, kalder dem bevidst ikke ’læsere’, der helt åbenlyst ikke overholder debatregler, turnerende ’gabehoveder’, der og får gamle holdere til at tænke sig om to gange, inden de fornyer det næste abonnement …

Kurt Loftkjær

Dagens avis opgørelse.

Som sædvanlig et godt indlæg fra Lasse Jensen. Det inspirerer mig til at se på, hvad vi får for pengene i dag i nærværende dagblad.

På 20 sider der:
* 8 stk. journalistiske artikler. (I "Hvem er hvem" tæller jeg over 80 ansatte/tilknyttede).
* ca. 0,5 side med telegrammer.
* 5 stk. ledere/analyser/kommentarer/"Folk"
* ca 4 sider med annoncer og herunder annoncer 2 vedrørende Information (hvem er hvem, kolofon, om særavis, kronikkonkurrence.
* ca. 1 side med radio/tv-programmer, tegneserie, soduko.
* ca. 3,5 sider med fotos.
* ca. 2 sider med debat og herunder 1 kronik, 1 kommentar, 3 læserbreve.

Det fås for kr. 23,-.

Hertil fås websiden www.information.dk, hvor den meste debat er henvist til.

Er det tilfredsstillende med den bemanding og 20 avissider? Det kunne være spændende at få et dybere indblik i avisens retning og planer. Det fik vi tidligere.

Mvh. Kurt Loftkjær. Loyal læser i mere end 40 år samt aktionær.

Torben Skov og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg finder stadig Information som den 'mindst ringe', et rigtig godt gammelt slogan, der signalerer noget ellers helt umoderne, nemlig ydmyghed.
Information bevæger sig, hvilket levende ting gør. For tiden mod det private,
Det kan godt blive lidt for meget engang imellem.
Men i forhold til de 'store' landsdækkende aviser, der er blevet det rene 'Se og hør' og 'Billed Bladet', holder Information sig dog på måtten, omend debat stoffet (klummer og kronikker) ofte er selvudlevering af stærk privat karakter.

Det jeg blot vil tilføje er, at Information har fundet på en ny måde at gøre 'betalingsmuren' tæt på. Ved at en abonnent (som jeg er) ikke kan kommentere i netudgaven på en artikel, der ikke har været bragt i netudgaven endnu. Det kunne man før, og dermed åbnede man for almindelig debat blandt alle læsere, også gratisterne.

Maj-Britt Kent Hansen

Et stort plus ved Informations netudgave er, at man som abonnent slipper for reklamerne.

Her kunne f.eks. Politiken lære noget. Deres netudgave er i den grad overplastret med reklamer og dertil rodet opsat, hvilket gør, at jeg næsten kun læser papirudgaven. Et plus er så, at jeg dermed slipper for læserkommentarer, hvoraf mange er ganske aggressive.

AdBlock kan anbefales for at kvæle de værste reklameudskejelser, som generer enhver seriøs avislæser og minder for meget om dette forfærdelige Facebook-univers - kan downloades gratis fra nettet ...

Maj-Britt Kent Hansen

Rigtigt, Jan - og måske er det kun mig, der har dårlige erfaringer med AdBlock.

Synes så også, at Politiken burde være anderledes æstetisk bevidst. Er der ikke noget med, at de har fået priser for "design", hvis det hedder sådan. Vel, det var så nok mht. papirudgaven. Ved den seneste omlægning af netudgaven skete der mere eller mindre kun det, at de reklamer, som tidligere lå i højre margin, flyttede til venstre ditto.

Kurt Loftkjær

@jan Weis

Jeg har prøvet at installere adblock uden held. Er der særligt man skal gøre? Virker den på ipad og iphone?

Maj-Britt - var det ikke information.dk, som reddede sig en pris for deres oprindelige første layout, før det blev udsat for flere omgange 'ungraceful degradation' uvist af hvilke grunde, her senest en forringelse af brugersiderne - men de var måske blevet for private for PET ... ;-)
AdBlock virker da upåklageligt herhjemme i stuen ... ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Kurt Loftkjær, søg på internettet på Adblock Plus og download gratis det vidunderlige program, der gør livet udholdeligt for netavislæsere.

Tak til Ulrik, altid leveringsdygtig.
Tilbage er så bare at får ’styr på’ lokkeduen clickbait og spionen cookie … ;-)

Vibeke Rasmussen

Angående forringelsen af brugersiden og den dermed – sådan virker det i hvert fald – hurtigere afvikling i stedet for udvikling af en debat, kan man, som med spørgsmålet, om træet der falder i skoven giver lyd, hvis ingen hører det, spørge: Hvis man skriver en kommentar eller anbefaler en andens, er der så nogen der ser det, når debatkaravanen for længst er redet videre? Kredit til Jan Weis – tror jeg? – for den formulering. :)

På min private, af en eller anden grund meget private(!?), brugerside kan jeg fx se, at jeg som oftest er den sidste, der har kommenteret i en debat. Men det skyldes måske bare, at jeg kommenterer i debatter, der ikke har den store, almene interesse? ¯\_(ツ)_/¯

Det sker vist heller ikke så ofte længere, at en tidligere debat pludselig får nyt liv, ved at nogen, måneder eller måske endda år, senere kommenterer. Førhen fik man, hvis man selv havde deltaget i pågældende debat, beskeden på sin brugerside. Nu er det kun ved et tilfælde, man opdager det, nemlig hvis den nye kommentar står opført i "Seneste kommentarer" … og altså på et tidspunkt hvor man er opmærksom på lige netop den spalte.

Niels Duus Nielsen, Grethe Preisler, Jan Weis og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

En ottende dødssynd.
Hvis ret skal være ret, og det skal den jo som regel vist nok, så var det i sin tid den nu fra dette gode selskab på landets fornemste debat-plat-form til Oplysningens røgt og pleje uden ’fake news’ relegerede professor emeritus Niels Engelsted – stadig uvist af hvilken grund, men den må have været alvorligere end nogen af de syv dødssynder – muligvis har humor, ironi eller sarkasme været indblandet, vi ved det ikke … ;-)
Men til minde om de gamle, der faldt i kampen mod overmagten –
https://www.youtube.com/watch?v=5iXpnhC5DKY

Lars Steffensen, Søren Roepstorff, Grethe Preisler, ulrik mortensen, Vibeke Rasmussen, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Engelsted var alt for seriøs kritisk overfor Information dækning af Ukraine - konflikterne, det mener jeg var årsagen.