Læsetid 6 min.

Jeg er bare en mand, der elsker en mand

Er du bøsse, autogynefil, bifil eller double gold star gay? Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har travlt med at kategorisere seksualitet. Det komplicerer kærligheden unødigt. Hvorfor kan foreningen ikke bare slås for retten til at elske den, man elsker?
’Jeg ved ikke, hvordan jeg selv blev bøsse. Jeg blev forelsket i en mand, og da jeg blev forelsket i en mand, blev jeg vel i virkeligheden ikke bøsse, men bare forelsket,’ skriver dagens kronikør.

’Jeg ved ikke, hvordan jeg selv blev bøsse. Jeg blev forelsket i en mand, og da jeg blev forelsket i en mand, blev jeg vel i virkeligheden ikke bøsse, men bare forelsket,’ skriver dagens kronikør.

Tor Birk Trads
17. maj 2017

Du står foran din første forelskelse. Han er høj, han har brune øjne og et blidt ansigtsudtryk. I læner jer mod hinanden i en tosomhed, du aldrig har prøvet før. Et gennembrud i dine følelser, overvældende, uovervindeligt.

Men du holder dig tilbage af frygt for, hvem du bliver. Hvilken seksualitet tilhører du? Skal du opføre dig anderledes? Hvordan vil dine omgivelser reagere? Mister du noget?

Det rene øjeblik af kærlighed og hengivenhed bliver afbrudt af, at du er bøsse, hvis du tillader dig at blive forelsket i en anden mand.

Jeg ved ikke, hvordan jeg selv blev bøsse. Jeg blev forelsket i en mand, og da jeg blev forelsket i en mand, blev jeg vel i virkeligheden ikke bøsse, men bare forelsket. Eller hvad?

Jeg er gal over, at Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i 2017 stadig arbejder på at udspecificere seksuelle orienteringer fremfor at nedbryde de grænser, som seksuel orientering skaber. At definere flere seksuelle orienteringer opfatter jeg ikke som en succes. Disse definitioner er vand på en bullshit-mølle, som burde stoppes.

Jeg ville langt hellere have en bred debat om kærlighed. Hvordan forvalter vi kærlighed, hvordan håndterer vi den svære kærlighed, hvordan elsker vi hinanden godt – uanset hvem vi elsker?

Seksualitet uden sensation

Forældre skal vide, at de skal spørge ind til forelskelsen, når børnene fortæller om deres første fornemmelser for et andet menneske. Vi skal sgu da ikke gribe efter et opslagsværk, LGBT Danmarks ordbog fra marts 2015, og spørge ind til, hvilken seksuel orientering vores barn synes passer bedst.

Er du autogynefil, bifil, double gold star gay? Hvor fanden er kærligheden i det? Den slags begreber komplicerer kærlighedens muligheder unødvendigt.

Tor Birk Trads

Christian Kampmann skriver i sin roman Fornemmelser fra 1977: »Hidtil har jeg troet, at jeg aldrig kunne leve rigtigt eller bare være fuldt ud til stede i forsøget på det, og har oven i købet accepteret det. Hvorfor? Jeg fatter det ikke, nu er det forbi. Alting er blevet nærværende og enkelt. Og hvis jeg havde kunnet holde ham i hånden, ville der intet mere være tilbage at savne.«

Hans beskrivelse af længsel efter et andet menneske, i dette tilfælde en mand, kan vi bruge til at forstå hinandens kærlighedsliv. Umiddelbart lyder Christian Kampmans beskrivelse ikke opsigtsvækkende, hvilket er hele pointen.

Seksualitet må aldrig blive en sensation. Seksualitet handler om kærlighed, og det gør den fra den første forelskelse til den sidste. Fokuserer man på at udspecificere seksuelle orienteringer, skaber man opdeling og afstand.

Skiftede ikke seksualitet

En onsdag eftermiddag i 2006 springer jeg ud for mine forældre. Jeg er blevet forelsket, og nu er det blevet vigtigt for mig, at mine forældre skal vide i hvem. Frygten ligger latent i mig, og den har taget til over en periode, hvor jeg efterhånden har erkendt min skamfulde forelskelse i en mand. Jeg er rædselsslagen.

Nu er det afgørende øjeblik kommet, bliver de vrede på mig, skuffede, glade, hvilken reaktion skal jeg forvente, og er en af de førnævnte reaktioner forkerte?

Burde mine forældre læne sig tilbage, smile og spørge hyggeligt ind til, hvem min søde kæreste er, om de ikke skal invitere ham på middag, så de kan lære ham bedre at kende? Eller skal denne forandring fra min heteronormative kalibrering til mit nye liv som homoseksuel anerkendes, og skal jeg give mig i kast med at forklare, hvad mit ’skift’ af seksualitet indebærer?

Jeg har ikke selv nogen svar. I de efterfølgende år leder jeg efter det, igennem kærester, sex, venskaber og informationer, overalt, også på LGBT’s hjemmeside.

Hvorfor er det ikke lykkedes mig at nå til den erkendelse, at jeg ikke har ændret mig, men at jeg blot fik adgang til en ny del af mig selv?

Hvorfor har jeg ikke vundet fodfæste i den universelle sandhed om, at jeg må elske frit, og at kærligheden udligner alle skel, også dem samfundet holder fast i?

Tor Birk Trads

Det er en gammel sang, den om at vi skal frigøre os for kategorisering. Mange vil nok mene, at kategorierne er et værktøj til at forstå hinanden. At nuanceringen af sproget gør os mere frie og giver os handlemuligheder og kendskab, frem for fremmedgørelse.

Ganske vist er sproget nødvendigt, men når nu sproget er blevet et kvælertag, bør vi så ikke gentænke, overveje og samles om en ny mission, frem for at stramme grebet?

At folk snubler i kategorierne er der masser af beviser på på de psykiatriske skadestuer, i terapigrupperne og på gravpladserne omkring os. Når kærligheden bliver besværliggjort af afstand og opdeling frem for brobygning og forståelse, så ligger ansvaret i vores favn.

Kan jeg ikke bare være ligeglad med definitionerne af seksuel orientering? Nej. Det er et fundamentalt samfundsmæssigt problem, at vi opbygger et sprog, som systematiserer og er med til at strømline vores seksualitet.

Et menneskes seksualitet kan ikke sammenlignes med et andet menneskes, den er individuel, nuanceret og mangfoldig, vi skal aldrig stoppe med at udvikle den. At gøre en seksualitet til en minoritet og normalisere en form seksualitet og kærlighed frem for en anden, burde være et brud på menneskerettighederne.

Ingen skam i kærlighed

Jeg voksede op i frygt for, hvad der skulle blive af min lille krop og min lille verden, da den første interesse for en mand viste sig for mig i 12-års alderen. Det har haft konsekvenser. Jeg troede, at jeg aldrig ville komme til at elske, fordi det var forbudt. Jeg troede, at homoseksualitet var forbundet med udstødelse. Og frygt. Homoseksualitet var et utroligt dårligt brand, dér hvor jeg voksede op.

At definere skel, man skal overkomme for at turde fortælle om sin forelskelse. Det forbandede oprydningsarbejde, jeg har måttet gennemføre for at råde bod på en opvækst som forkert, anderledes og mere usikker end gennemsnittet i et samfund, som ellers prædiker frisind, verdens lykkeligste folk. Det går jo ikke.

Jeg har i årevis brugt kræfter på bare at være et menneske, der bliver forelsket i et andet menneske.

Kærlighed er et universelt sprog, som i sig selv rummer utallige variationer. Det er et sprog, som vi skal bruge til at nærme os hinanden frem for at etablere flere grænser. Det er et sprog, vi skal bruge til at sikre, at ingen vokser op med skam over, hvem de forelsker sig i. Ingen.

Det er mig en stor glæde at være en del af en verden, hvor populærkulturen og de brede medier giver skærm- og spalteplads til den kærlighed, som en del mennesker prøver at forstå.

Der skal mere til, men jeg er sikker på, at vi kan komme langt i frigivelsen af vores seksualitet og skabe flere muligheder for vores køn og kærlighed, hvis vi retter fokus imod det. Vi skal alle deltage, spørge ind til kærligheden, også når vi selv er usikre, for hvem er ikke det?

Her og nu går der børn og unge rundt i vores folkeskoler, der ikke ved, at de gerne må elske, hvem de vil. At de gerne må give sig hen. Og at de, når de gør det, ikke skal skamme sig over deres virkelighed.

Hør, venner: Det er nu, vi skal skyde hul i kategoriseringen af kærlighed og give hinanden frie rammer til hele livet at læne os ind mod dem, der rører os.

Så hvad er jeres mission? spørger jeg Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. At udvide jeres navn med flere kategorier? Eller burde jeres fornemmeste opgave i stedet være at skyde hul i silotænkningen, være et agentur for den åbne seksualitet, den fleksible og tværgående kærlighed, og sætte jer selv og os andre fri? Danmark er et land, som kan gå forrest.

Udnyt muligheden, løb, ellers går vi i stå.

Niels Ove Kildahl er arkitektstuderende og bosat i Aarhus

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Mette Poulsen
    Mette Poulsen
  • Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
    Poul Solrart Sørensen
  • Brugerbillede for Nanna Kinch
    Nanna Kinch
  • Brugerbillede for Svend Erik Sokkelund
    Svend Erik Sokkelund
  • Brugerbillede for Klaus Seistrup
    Klaus Seistrup
Mette Poulsen, Poul Solrart Sørensen, Nanna Kinch, Svend Erik Sokkelund og Klaus Seistrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ehm Hjorth Miltersen
Ehm Hjorth Miltersen

Jeg kan ikke genkende det som Kildahl lader til at påstå, nemlig at der er et modsætningsforhold mellem det at udbrede viden om forskellige orienteringer og terminologi på den ene side og så frigivelsen af kærlighed og seksualitet på den anden. Faktum er, at det ikke er den samme oplevelse at blive forelsket i en af det samme køn som en selv, som at være en mand der forelsker sig i en kvinde eller omvendt. Det har Kildahl jo tydeligvis mærket på sin egen krop. Det stigma der er forbundet med at være ikke-heteroseksuel (for slet ikke at snakke om kønsidentitet) er ikke fordi vi som samfund har for mange kasser og kategorier at putte folk i. Børn behøver ikke vide at der er noget der hedder homoseksuel eller heteroseksuel eller pan- eller biseksuel, eller for den sags skyld aseksuel, for at vide at det er forkert når en mand elsker en mand eller bare gør noget andet end at elske en kvinde. Det skal de nok få lært ved at alle helteparrene i filmene er hvide og smukke og heteroseksuelle, at når der endelig er en bøsse i en film ender han ulykkelig og død, at deres klassekammerater griner og siger ”ad” når der er en øm scene mellem to mænd (og hujer og pifter hvis det er to kvinder), at klassens seksualundervisning er kønsopdelt, at alt muligt andet er unødvendigt kønsopdelt, at billedet af ”en familie” altid er mor og far og barn, at det er en overraskelse når nogen forelsker sig i en af samme køn, men det er forventeligt at pigen forelsker sig i en dreng. Jeg kunne fortsætte. Mennesker kommunikerer med andet end ord.
Ja, ideelt set er vi alle bare mennesker, uanset hvilke andre mennesker vi forelsker os eller ikke forelsker os i. Men vi behandles og opfattes ikke ens. Ved at nægte de unge og forvirrede adgang til termer og kategorier, nægter vi dem at sætte ord på den virkelighed de oplever. Vi fortæller dem at de er ligesom alle andre og benægter at de oplever en smerte og diskrimination som de ikke ville opleve hvis de var heteroseksuelle – en diskrimination som sker med eller uden ord. Ved at give dem viden om termer og ord, kan vi give dem en årsagsforklaring. De ved allerede, mere eller mindre bevidst, at verden behandler dem anderledes, men hvis de ved at det er fordi de er homoseksuelle, eller transkønnede, eller queer, så får de også noget konkret at kæmpe for: nemlig lige behandling af og respekt for alle orienteringer og kønsidentiteter. Ord samler os og kan hjælpe os til at finde andre der oplever det samme eller noget lignende som os selv, for det er ikke en kamp man kan tage alene.
Jeg medgiver at der måske mangler fokus på at kærlighed og orientering er fri og flydende. Man er ikke bøsse bare fordi man er en mand der forelsker sig i en mand, for i morgen forelsker man sig måske i en kvinde eller en nonbinær person – eller måske gør man ikke, men ordet ’bøsse’ føles bare ikke rigtigt for én. Der er ingen der skal fortælle andre hvordan de skal identificere sig, så selvfølgelig skal forældre ikke finde håndbogen frem for at finde det helt rigtige term til deres nyforelskede barn. Selvfølgelig skal de spørge ind til kærligheden i stedet. Men for det forelskede barn KAN det være nyttigt og godt at bruge de ord til at udforske og opdage sig selv. Ord kan lave orden og skabe forståelse i kaos, inklusive det kaos som kærlighed nu engang er.
Kildahl siger at ”homoseksualitet var et utroligt dårligt brand” der hvor han voksede op. Jeg er enig med ham i at vi har brug for mere forståelse og accept af hinanden. Men jeg tror ikke på at hans opvækst havde været nemmere hvis hans følelser ikke havde haft et navn. Kort sagt: det er brandet der er noget i vejen med, ikke ordet.

Karsten Aaen, Vivi Jelstrup, David Zennaro, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Kinch
Nanna Kinch

Tak for dit synspunkt, Niels Ove Kildahl!
Nu får du nok ørene i maskinen, men hvor er det befriende at høre

Brugerbillede for Tor Brandt

Jeg er enig med Niels Ove Kildahl i, at der er gået inflation i begreberne. Det er lidt ligesom med undergrundsmusikgenrer, hvor man efterhånden har defineret så specifikke genrer, at en genre måske i virkeligheden kun dækker over ét enkelt musikalbum. Det bliver sådan lidt fjollet.

Samtidig kan opdelingen i kategorier også medvirke til at øge fornemmelsen af dem og os, og det er de færreste forhåbentlig interesserede i.

Men på den anden side, som Ehm Hjort Miltersen siger, kan det altså - især som ung - ofte lette tilværelsen utroligt meget, at man har et label at putte på sig selv. Jeg tror det ligger til menneskets natur, gerne at ville definere sig selv (og andre for den sags skyld).

Nødvendigheden af kategorier vil forhåbentlig blive mindre, efterhånden som det bliver mere normalt (læs: accepteret), at have en unormal (læs: afvigende fra flertallet) seksualitet.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Jeg er en mand der elsker din artikel ellers går ind for den hetrosexuelle m. lesbiske tendenser katagorien ...:-)
Spøg til side......Jeg føler, at du har fuldstændig ret i dit syn, men på den anden side så ser jeg på mig selv på en anden måde end det jeg føler om mig selv.
- men der er helt klart noget her, der trænger til at komme op til overfladen, men der er alt for mange der har interesser i, at holde folk i de forskellige katagorier - hvis vi ikke sætter et stempel i panden på folk, så kan folk opfatte sig selv som de selv vil og det vil være svært at producere merchandise, der passer på dem.
Der er ikke noget galt med ideen, men der ikke ret mange der vil finansere anarkisme....og folk skal opdrages til at håndtere anarkisme før end det virker.....:-(

Brugerbillede for Vivi Jelstrup
Vivi Jelstrup

Tak for at du fortæller om din oplevelse af de mange begreber, Niels Ove Kildahl!
Jeg er medredaktør af LGBT-ordbogen, og det er ikke første gang, vi hører dette. Men meningen med ordbogen har aldrig været at skabe skillelinjer mellem 'dem' og 'os' - tværtimod, for der er langt, langt mere end to grupper. Vi har villet gøre det synligt at alle mennesker er forskellige, også når det gælder seksuel orientering og kønsidentitet. For at kunne tale om dette og at finde andre, der oplever noget, der ligner det vi oplever, har vi brug for ord - ord der netop beskriver forskelligheder, og ord der kan få os til at forstå os selv bedre. Ordbogen er ikke blevet til for at skabe fordomme - de eksisterer netop, fordi der er for lidt viden. Og når vi har medtaget ord, som er fordomsfyldte, så skriver vi netop det om dem, så ingen skal bruge dem uden at vide, at det ikke er OK at betegne andre på nedladende måder.
Ny viden bør spredes - ikke tilbageholdes. Og de begreber vi skriver om, findes allerede i miljøet; de er opstået ud fra et behov for at forstå og eventuelt forklare andre, hvordan vi føler - det er ikke nok at sige 'kærlighed' og så regne med at alle forstår, hvad det betyder for dig eller mig. For vi kan opleve det vidt forskelligt.

Brugerbillede for Claus Bødtcher-Hansen
Claus Bødtcher-Hansen

17/maj/2017

Mmm, det er ikke nemt, det her.

Kærlighed og sex "foregår", som jeg ser det,
på to forskellige, eksistentielle tilstands-niveauer.

Kærlighed er ikke lig med at have sex sammen.
Kærlighed er empati, omsorg, respekt og hengivenhed.

Det overordnede formål med sex er livets fortsættelse.

Venlig hilsen
Claus

Poul Solrart Sørensen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Claus Bødtcher-Hansen

Du og jeg har godt nok forskellige grunde til sex. For mig er det en del af kærligheden, og det har som oftest intet med livets fortsættelse at gøre.

Dernæst er jeg enig med skribenten om at det er forvirrende med alle disse labels.

Brugerbillede for David Zennaro
David Zennaro

Selvfølgelig er det forvirrende med en masse nye ord. Men de er jo nødvendige, fordi mennesker finder dem meningsfulde. Og vi kan ikke lave politik, hvis vi ikke starter med at definere, hvem vi er. Hvis skribenten ikke vil lave politik men dyrke sit privatliv, så er det da helt i orden, men det er ikke sådan, vi har flyttet mange ting i min tid.

Brugerbillede for Dennis Jensen
Dennis Jensen

Fantastisk indlæg i debatten.

Definitionsræset skyldes at seksualitet, i dag, er en individualitetsmarkør, der skal give prestige, selvopfattelse osv. Ligesom så mange andre facetter af vores identitet - kva identitetspolitiken - er vores seksualitet i dag underlagt en shopping mentalitet, der af sine prædikanter sælges som "frihed" og særligt "individuel frihed". Det er ikke en venstreorienteret befrielsesproces - tværtimod! Det er en højredrejet kapitalisering af menneskets identitet og jeg væmmes ærlig talt ved charlatanerne på venstrefløjen, der kalder det venstrefløjspolitik.

Den eneste relevante frihed i sammenhængen af ovenstående debat, er friheden til at elske, hvem man har lyst til. Definitionerne hjælper os ikke; de biologiske fakta står jo oftest i vejen. Om vi finder det meningsfuldt eller ej, så er det ligegyldigt om du "identificerer" dig som det modsatte køn, hvis du biologisk set ikke er det. I andre sammenhænge kalder man den slags delusionel ønsketænkning men i henhold til køn er det åbenbart blevet legitimt.

FedFront, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske osv. er fundamentalt højredrejede institutioner, der biddrager til kommercialiseringen af menneskets identitet og dermed samtidig til fordrejelsen af det politiske væk fra vores materielle problemer. Lad fri kærlighed være fri kærlighed og hold definitionerne for jer selv - Der er som forfatteren siger, ingen teenager, der kan bruge en opslagsbog med ligeså mange variationer af seksualitet, som grønlænderne har på ordet "sne" til noget som helst. De har brug for at få deres følelsesliv valideret - det kan definitioner ikke hjælpe dem med.

Brugerbillede for Troels Rasmussen
Troels Rasmussen

De ekstra kategorier kan gribes af dem, der føler at normerne ikke passer på dem, og de kan identificere sig som anderledes. Så er man noget, som de andre ikke er. Efterhånden som forhold mellem mennesker af samme køn bliver mere accepteret, kan de mindre minoriteter, som ikke føler sig inden for i normerne så modsætte sig også kategorien som homoseksuel og identificere sig som noget mere specifikt.

Men ja, split forestillingerne ad. Vi er mennesker som drages ad andre mennesker, som nogle mennesker vil vi gerne røre ved og røres af, nogle vil vi have dybe samtaler med, og nogle vil vi have livspartnerskaber med, og for nogle gælder flere af delene. Og det gælder i en vis mængde tid. I stedet for, at den som man har sex med, er den, man giftes, og den, man stifter familie med, og den, man deler hele livet med.
Så kan man måske blive friere end blot til at vælge sin kærestes køn.. Så kan man måske blive fri til både at have en kvindekæreste og en mandekæreste, fordi man har varierede behov eller lyster. Mens nabokvinden er kæreste med en hund.

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Skribenten synes åbenbart at det der sker i DK er så godt, at han også tror, at det sker i Uganda, i Rusland, i kristne dele af Nigeria, samt i bibelbæltet i USA: nemlig at ingen længere siger ukvemsord, eller slår på tæven :( - fordi folk er bøsser eller lesbiske eller transpersoner. Og ja, det kan godt være, at det er sådan i lille DK, men sådan er det altså aldeles ikke ude i den store verden. I USA f.eks. bliver folk stadig slået ned, fordi de er bøsser!, I Iran bliver bøsser hængt ! , i Polen vil man slet slet ikke vide, at der er noget, der hedder bøsser eller lesbiske mm. Og i Sydeuropa, hvor man har konservative regeringer bl.a. i Spanien, arbejder den konservative regering i hærdigt - med støtte fra den spanske katolske kirke - at omstøde, og omgøre, alle progressive beslutninger vedrørende bøsser og lesbiske mm.

I DK kan man (måske) nok være en mand, der bare elsker en anden mand, eller en kvinde, der elsker en anden kvinde; det kan man ikke i Rusland, dele af USA, i Polen, Ungarn, dele af Spanien mm. Alene derfor mener jeg det er af yderste vigtighed, at de her kategorier er her - fordi det forhindrer diskrimination af seksuelle mindretal....ikke bare i DK - men over hele verden!

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Ja, tænk en gang at kærlighed ikke er kønsbetinget. At elske et menneske, ikke et køn. Men det er nu meget praktisk med den kønnede formering .... og tænk hvor mærkeligt, hvis mænd ku blive gravide. Nå, det vigtigste er jo kærligheden, og jeg kan godt forstå, at det må føles en smule chokerende, at blive ramt af kærlighed til een af samme køn. Men samtidig er kærligheden jo smuk. Jeg har altid tænkt, at homoseksuelle er fikserede på sex, og at de snyder lidt, for det må jo være som at knalde med sig selv. Og jeg har meget svært ved at forstå, at man ikke føler sig tiltrukket af det modsatte køn. Men jeg ved godt, at det er for overfladisk at tænke sådan, og det er en smuk historie, som niels deler med os. Tak for det.