De blå partiers forslag om at nedsætte arveafgiften til næsten ingenting, begrundes især med, at det vil sikre mod, at virksomhederne sælges til eller flytter til udlandet. Vi skal bevare arbejdspladserne i Danmark, og derfor må vi forhindre, at sønner og døtre af virksomhedsejerne får problemer i forbindelse med generationsskifte, og ender med at sælge til udenlandske selskaber eller fonde.
Hvis man skal tage regeringspartiernes bekymring for udflytning af virksomheder til udlandet for pålydende, findes der dog en langt bedre mulighed for at bevare jobbene her i landet: At skabe gunstige vilkår for, at medarbejderne kan overtage virksomheden.
Danmark et af de lande i EU med færrest medarbejderejede virksomheder. Det kan der være mange årsager til, men alt tyder på, at Danmark går glip af store gevinster, for andre lande har gode erfaringer med, at de, der arbejder i et firma, bestemmer over dets nutid og fremtid.
I Italien spiller denne type selskaber en stor rolle, og i Spanien står de for omkring 10 procent af hele landets produktion. Det er mest små og mellemstore firmaer, men det største af dem, Mondragon, har 70-80.000 medarbejdere og repræsentationer i mange lande.
Bedst gennem krisen
Det er en udbredt fordom, at medarbejderejede virksomheder lever et spændende, men kort liv, hvorefter de dør på grund af kortsigtede økonomiske dispositioner og ævl og kævl blandt deres ansatte. Virkeligheden tegner et andet billede.
Hvis man ser på Spanien, er det de medarbejderejede virksomheder, som har klaret sig bedst igennem krisen. Det hænger sammen med deres fleksibilitet, idet de inden for firmaet har kunnet blive enige om, at justere på løn og arbejdstid med henblik på langsigtet overlevelse. I de traditionelt ejede virksomheder har de ansatte været mindre tilbøjelige til at stole på deres ledelse, når den kom med den slags forslag.
Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. For at overleve i konkurrencen må de følge med i tempo og rationalisering af arbejdsgange, men i og med at medarbejderne tager ansvaret for disse beslutninger, fremfor at lade sig diktere ovenfra, er det lettere at acceptere vilkåret. Generelt er virksomhederne således langt fremme, når det gælder brug af ny teknologi.
Samtidig bidrager fuld åbenhed om lønforholdene for alle i virksomheden – fra direktøren til yngste lærling – til trivslen.
Kapital og rådgivning
Her i Danmark er kooperative virksomheder især ejet af fagforbundene og altså sjældent direkte medarbejderejede. Hvis medarbejdereje skal fremmes, skal det gøres ved skaffe de rette rammebetingelser i form af jura, penge og viden.
For det første skal vi støvsuge vores erhvervslovgivning for bestemmelser, som kan hindre dannelsen af disse virksomheder og se på, om der er behov for nye regler.
For det andet skal oprettes et finansieringsinstitut med det formål at stille risikovillig kapital til rådighed. Vores banker er meget utilbøjelige til at finansiere oprettelsen af medarbejderejede virksomheder eller det indskud, som nye medarbejdere kan få brug for.
Det skal ikke handle om filantropi – lånte penge skal betales tilbage, så der fortsat er ny kapital til rådighed for nye initiativer. Regeringen og CEPOS vil måske påstå, at der er tale om socialisme, men der findes i forvejen bunkevis af erhvervsstøtteordninger, som fremmer alt mellem himmel og jord. Så hvad er problemet?
Endelig skal der oprettes et rådgivnings- og konsulentkontor, som kan indsamle og videreformidle viden om, hvordan man opretter, organiserer og driver en medarbejderejet virksomhed, så den er levedygtig. Der vil kunne hentes masser af viden fra andre lande bl.a. USA, Argentina og England, hvor den slags virksomheder har slået rødder, men også i Danmark er der eksempler på, at det er lykkedes. Deres erfaringer skal vi selvfølgelig trække på.
I medarbejderejede virksomheder tager mennesker hånd om deres hverdag og deres liv, uanset hvor de står rent politisk. Hvis de partier, som bekymrer sig så meget for, at virksomheder forsvinder til udlandet, virkelig vil gøre noget effektivt, er det ikke arveafgiften, de skal gribe fat i. De skal forbedre mulighederne for, at medarbejderne kan få lov til at købe og drive deres egne virksomheder.
Børge Olsen er pensionist
Medindflydelse er stærkt underprioriteret i dette land. Tak, Børge.
Det var da en fantastisk ide. Og til de forudseelige indvendinger om indskrænkning af ejernes råderet, indgreb I den private ejendomsret og endnu værre ekspropriering blot dette: Der har I årevis eksisteret en lignende ordning på ejendomsmarkedet. Når en udlejningsejendom sættes til salg, skal sælgeren I første omgang tilbyde den til lejerne på de samme vilkår. De kan så danne en andelsforening og købe ejendommen. Og det har da vist fungeret meget godt?
Det er ikke den vigtigste grund. Den vigtigste grund er, at virksomheder ikke skal sælges eller lukkes for at kunne betale arveafgift. Forhåbentlig består det meste af de fleste virksomheders værdi af et produktionsapparat og nogle aktiviteter, som ikke umiddelbart kan bruges til betaling af afgifter.
"Danmark et af de lande i EU med færrest medarbejderejede virksomheder. "
Det skyldes, at de fleste medarbejderejede virksomheder gik konkurs.
"Hvis medarbejdereje skal fremmes, skal det gøres ved skaffe de rette rammebetingelser i form af jura, penge og viden."
Der skal også ændres noget ideologi og kultur. En nærliggende mulighed er medarbejderaktier, men det strider mod den socialistiske tankegang, som synes udbredt på især danske universiteter. I den filosofi hører aktionærer og medarbejdere til hver sin sociale klasse. Andre begrænsninger er de danske ønsker om konsensus og hygge, som kan gøre det vanskeligt at drive en medarbejderejet virksomhed, fordi meget tid nemt kan gå med pauser og møder.
Regeringen og Cepos kan ikke bruges som meget andet end dårlige eksempler, men det er en anden debat. Folketinget, som de fleste ministre er medlem af, og Cepos har det til fælles, at de primært består af akademikere uden erhvervserfaring eller kun erhvervserfaringer fra partikontorer el. medier.