Flere borgerlige stemmer heriblandt Saxo Banks cheføkonom og stifter, Lars Seier Christensen, har kastet deres kærlighed på borgerløn. Det kan virke overraskende, men faktisk har ideen om borgerløn altid fundet støtte fra et bredt politisk spektrum.
Blandt fortalerne kan bl.a. tælles den konservative økonom F. A. Hayeks og Milton Friedman.
De borgerlige er dog ikke helt enige med sig selv om ideens gang på jord. Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen kritiserer Lars Seier for at angribe en hjørnesten i mange økonomers opfattelse af markedsøkonomien: Nemlig at arbejdsudbuddet er afgørende og bør være så stort som muligt.
Desuden er der simpelthen ikke empirisk belæg for at påstå, at ny teknologi, automatisering og robotter skulle medføre permanent lavere beskæftigelse, mener cheføkonomen.
Spørgsmålet er imidlertid, om ikke Lundby Hansens forkærlighed for at fremme arbejdsudbuddet trives udmærket i mange af de eksperimenter, der for tiden gøres med borgerløn. Venstreorienterede, der går ind for universel basisindkomst uden modkrav, bør i hvert fald kigge de borgerlige forsøg efter i sømmene.
For lægger de borgerlige virkelig an til den venstreorienterede drøm om at lade folk realisere sig selv, mens maskinerne arbejder? Ikke nødvendigvis.
Aktuelle eksperimenter med borgerløn viser, at borgerløn nok kan være et forsøg på at løse et yderst relevant politisk problem: Hvad skal vi leve af, når robotterne har taget vores arbejde, og ’disruptions’ i økonomien bliver stadig mere intense og hyppige?
Men samtidig kan de valgte modeller i høj grad udformes, så de blot bliver en forlængelse af almindelig borgerlig økonomisk politik.
Tag f.eks. Finland, hvor centrum-højre-regeringen har påbegyndt et stærkt omtalt eksperiment med borgerløn med det formål at styrke aktiveringsindsatsen blandt de arbejdsløse – og få landet ud af den krise, det har befundet sig i de senere år.
Problemet på det finske arbejdsmarked er ifølge regeringen bl.a., at mange undgår deltidsjob, fordi selv små stigninger i indkomsten modregnes i den økonomiske bistand fra det offentlige. Det skal borgerlønseksperimentet råde bod på. Det er med andre ord et klassisk forsøg på at styrke arbejdsudbuddet.
Det finske eksperimentet skal yderligere ses i lyset af, at statsminister Sipilä fra partiet Center har gennemført en konkurrencepagt, der reducerer arbejdskraftomkostningerne med omkring fem procent, indført liberaliseringer af åbningstider og pensionsreformer.
Forskerne, der var blevet sat til at forberede forsøget, foreslog, at der skulle udbetales forskellige satser. Og målgruppen skulle være både folk med et arbejde og arbejdsløse, så man kunne sammenligne effekten på den bredere befolkning og bl.a. se på, hvilken betydning et arbejde har for mennesker.
Men da regeringen vedtog forslaget, var de forskellige satser fjernet, kun den laveste var bibeholdt, og målgruppen var reduceret til ledige voksne mellem 25 og 55 år.
Det primære mål med forsøget var at fremme beskæftigelsen, lød det fra regeringen. Fair nok. Men den venstreorienterede drøm om at udfordre arbejdsideologien og lade folk foretage sig meningsfulde ting til gavn for fællesskabet, mens robotterne gjorde arbejdet og sendte produktionsomkostningerne i bund, var forsvundet i den politiske proces.
Hvis man begræder den udvikling, er det måske værd at huske den netop afdøde sociolog og ulighedsforsker Erik Jørgen Hansens tanker om en helt anderledes fordeling af uddannelsesinvesteringerne.
De kan nemlig give alternative løsninger på problemet med, at millioner af mennesker mister deres job til robotterne.
Hvorfor skal langt de fleste midler gå til uddannelse i folkeskolen og på universiteterne, hvor folk overuddannes og middelklassen forgyldes med SU, spurgte Erik Jørgen Hansen. Det virker som en dårlig idé i en tid, hvor der prædikes om livslang læring, og forstyrrelser i økonomien truer med at eliminere både ufaglærte- og vidensjob.
Socialdemokratiet er inderligt imod borgerløn. Spørgsmålet er, hvad de vil stille i stedet for.
Formand Mette Frederiksen taler varmt om, hvor vigtigt efteruddannelse er. Men tør Socialdemokratiet for alvor flytte nogle midler, så det batter – også når det gælder bekæmpelse af ulighed og i sidste ende en bedre økonomisk omfordeling?
Mette-Line Thorup er journalist. Klummen er udtryk for skribtens egen holdning
Skærer man alt fedtet bort, er der kun ét reelt argument mod borgerløn:
"Hvorfor dog ændre på et system, som virker?"
Dermed er alt i og for sig sagt, og fronterne trukket meget klart op...
Efteruddannelse vil vel formodentlig kun have en begrænset effekt på den langsigtede udfordring at den teknologiske udvikling fjerner flere og flere jobs alt imens vi bliver flere og flere mennesker på kloden. Vi vil iflg. prognosen være næsten dobbelt så mange mennesker på jorden i 2050 som i 1990. Samtidig udpines naturressourcer hvis tilstedeværelse millionvis af jobs afhænger af. Derfor er Mads Lundby Hansens påstand om at teknologisk udvikling og jobsskabelse ikke er hinandens modsætninger, set i en ren historisk kontekst ikke nødvendigvis relevant for fremtiden. Den teknologiske udvikling er langt mere sofistikeret i dag end den nogensinde har været og vil blive stadig mere sofistikeret. Så det er tre ubønhørlige udviklingstrends vi er oppe imod. Lidt mere efteruddannelse vil nok desværre ikke ændre så meget på at vi er nødt til at finde en løsning for alle de af os der bliver klemt i denne "trekant".
Der er masser af ting at tage sig af og beskæftige sig med i fremtiden, det vil bare kun i meget begrænset omfang have med materiel produktion at gøre - og dermed snarere være valg, man kan tage i frihed, men til fordel for fællesskabet.
Det er temmelig forfærdeligt at iagttage, hvordan hesten søger sporerne i stedet for at galoppere afsted og nyde friheden.
Problemet med opfattelsen af uddannelse er, at den er noget, man gør for sin egen og fællesskabets skyld, ikke bare for arbejdslivet. Sådan var det, da jeg begyndte på universitetet, og sådan er det stadig væk, selvom de omgivende samfundet forsøger at ændre betingelserne.
Når der er mindre brug for manuelt arbejde, er der mere basis for lystbetonet arbejde, både intellektuelt og fysisk, gerne i sammenhæng.
Robotterne sender ikke folk hjem på sofaen eller til computerspillene, det sender dem ud i verden for at gøre ting alene og sammen, som er ægte beringede, fordi det sker i frihed.
Robotterne sender ikke folk hjem på sofaen eller til computerspillene, det sender dem ud i verden for at gøre ting alene og sammen, som er ægte beringede, fordi det sker i frihed.
Men i en kapitalistisk markedsøkonomi skal de ting vi gør sammen og alene jo stadig kunne bære en løn. Hvis robotterne overtager det arbejde der kan bære en løn, og dette vil langt fra blot være manuelt arbejde, og efterlader en stor del af resten til os mennesker, så har vi jo stadig brug for en reguleringsmekanisme der sikrer at vi har råd til at gøre ting sammen og alene i frihed. Borgerløn er et bud på det. Men hvordan sikrer vi indtægterne? Vi kan sagtens beskatte "robotvirksomhederne" hårdere, men hvis deres udenlandske konkurrenter ikke gør det samme, hvad så? I en globaliseret økonomi vil disse virksomheder så blot blive udkonkurreret. Et muligt svar kunne være at økonomien igen bliver national, regional eller lokal, i stedet for global, hvor man producerer alt det mest nødvendige indenfor denne lokale økonomi og så beskytter den med toldmure, etc.
"Desuden er der simpelthen ikke empirisk belæg for at påstå, at ny teknologi, automatisering og robotter skulle medføre permanent lavere beskæftigelse, mener cheføkonomen.".
Nemlig!!
Der har IKKE været en tendens til faldende beskæftigelsesfrekvens i Danmark så langt tilbage der er statistik for det. Den har, i hvert fald siden midt-tresserne, ligget cirka omkring 75 pct. af de 15-66 årige. Sikkert også i årtierne før det.
Så det skal ikke være det, der er argumentet for borgerløn.
Den ekstra tid, vi har fået ved at maskiner og computere har overtaget visse arbejdsopgaver, er løbende blevet omsat til dels kortere arbejdstid, dels højere realløn. Der er ingen grund til at tro, at dette ikke skulle kunne fortsætte; fordi der er grundlæggende ikke meget, der adskiller en computer eller en industrirobot fra en traktor eller en mejetærsker. De repræsenterer alle en investering i produktionskapital, der gør den enkelte arbejder mere produktiv.
Summa summarum: Maskiner og mennesker er altovervejende komplementære, ikke substitutter. Det bliver ofte overset af "robotterne erstatter os"-dommedagsprofetierne.
"Robotterne sender ikke folk hjem på sofaen eller til computerspillene, det sender dem ud i verden for at gøre ting alene og sammen, som er ægte beringede, fordi det sker i frihed."
Enig med det.
Det er ikke anderledes end at bl.a. traktorer og mejetærskere har befriet menneskeheden for en masse hårdt, gentagent radbrækkende arbejde i markerne.
Det gør ondt på nogle i et stykke tid, det er klart. Men det førte også til en enorm velstandsstigning i f.eks. Danmark, at der ikke mere var bundet hundredetusindvis af menneske op på markarbejde.
NEJ! Robotterne repræsenterer en grundlæggende anderledes virkelighed, fordi de i et helt andet omgang, end vi har kendt det, udvider produktionen, samtidig med at behovet for arbejdskraft falder. Det minder om software: på en formiddag kan man skrive en app, der potentielt er mia værd, der er ingen sammenhæng imellem markedsværdi og arbejdsindsats mere. Det er som i Troldmandens Lærling: hvis der ikke er nogen til at afsætte produktionen UDEN AT RØRE EN FINGER, drukner vi. Vi kan skrive kode, så robotter samler robotter, eller robotter ændrer deres produktionsnorm.
I et sådant samfund er der ingen konkurrence, og der er ingen private ejere af produktionsapparatet, for det er vil ikke være hensigtsmæssigt. Eneste problem i en sådan virkelighed, som vi står i lige om lidt, er, at vi kan løbe tør for råstoffer at proppe i produktionsapparatet - derfor er intet vigtigere end at udvikle metoder til genindvinding af råstoffer til genbrug.
Det med borgerløn har kun gang på jord hvis der udelukkende er focus på livskvalitet - og lur mig om ikke det udvikler sig til en grov udnyttelse af pressede borgere på arbejdsmarkedet.
Men hvordan skulle det kunne det, Torben K L Jensen? Borgerløn giver folk muligheden for ikke at finde sig i hva som helst.
At liberalister støtter ideen om borgerløn kan da kun være en god ting.
Måske har de andre grunde til at ønske at fremme ideen, end jeg har, mens hvis det resulterer i en borgerløn, som jeg kan leve af, ser jeg egentlig ikke problemet ved, at liberalisterne ser den som et værktøj til at øge arbejdsudbuddet.
Det afgørende må være, at borgerløn ikke bliver en sulteløn, for så kan det være ligemeget.
Og så længe Mads Lundby Hansen stadig er modstander af ideen, må den jo være god!
Gliese -Vær dog ikke så naiv - særligt når det drejer sig om statslige ydelser for du har vel ikke glemt efterløn og dagpengesagen?
Det jeg hæfter mig ved er et af de dogmer som præger debatten : "Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen kritiserer Lars Seier for at angribe en hjørnesten i mange økonomers opfattelse af markedsøkonomien: Nemlig at arbejdsudbuddet er afgørende og bør være så stort som muligt." Budskabet er forenklet og forkert, og jeg fatter ikke Mads får lov at køre frihjul på dette udsagn. Jeg fristes til at sige, at grunden til, at Frankrig i dag har valgt en anden vej skyldes det faktum, at arbejdsudbuddet netop ikke hænger sammen med beskæftigelsesgraden. Landet har 10% arbejdsløse. Om det skal lykkes er en anden sag, for folk vil jo naturligt ikke miste privilegier og det job de har. Vi har i Danmark netop set, at en slagteriarbejder skal betale prisen for en HK'er, og det svarer til at blive undertrykt og svigtet af sine egne. En øvelse som ville have lagt Frankrig ned i 2måneder eller mere. Til hvis fordel laver man den slags aftaler? Ikke samfundets. Ens personlige omstilling til ny tider en forudsætning for ens succes, som kræver, at man kan levere og leve af sin arbejdskraft, for vi er endnu ikke dér, hvor robotter kan betale borgerløn til alle. Vi er stadig menneskedyr i en verden hvor den stærke overlever den svage.
"arbejdsudbuddet er afgørende og bør være så stort som muligt" - ja, for en snæver økonomisk betragtning. For udbyderne (os på gulvet og i arbejdsløshedskøen) er det dog efterspørgslen på arbejde, der er det afgørende.
Så jeg er enig med ole rasmussen: Hvorfor skal vi hele tiden høre Mads Lundby Hansen gentage sig selv, har han ikke for længst dokumenteret, at hans og CEPOS' standpunkt ikke er i hele samfundets , men kun de udvalgte fås interesse.
Og det er jo ikke fordi han siger noget nyt - de kunne glimrende udskifte ham med en grammofonplade.
En LP-plade - med ridser.
Hvorfor bliver der egentlig hele tiden fokuseret på, om borgerløn er eller bliver NØDVENDIGT eller ej?
Hvis borgerløn er MULIGT (og det skulle jeg mene, det allerede nu er), burde det da være motivation nok til at realisere det.
Siden tidernes morgen har det være en universel menneskelig drøm, at blive sat fri til at beskæftige sig med de ting, man har lyst til. Hvis det er muligt at realisere denne drøm for os alle, så er det da ovenud stupidt, ikke at gøre det!
Skal en smule smålig protestantisk arbejdsmoral virkelig have lov til, at afholde os fra Utopia?
Mads Lundby Hansen er vel i sine evindelige gentagne "arbejdsprocesser" vel at sammenligne med en robot. Jeg håber ikke de andre nye robotter også taler i remser, det bliver da helt ulideligt at høre på.
Selvfølgelig vil dette teknologiske kvantespring - ikke at sammenligne med mejetærskeren - medføre øget ledighed til en start først og fremmest hos u- og faglærte og dermed et voldsomt forøget arbejdskraftsudbud, den liberale våde drøm, så hvordan beskytter vi almenvellet.
Borgerløn tales eller råbes der om for tiden, - men hvad indbefatter det reelt for et samfund og dets borgere, og hvilken kasse skal pengene komme fra, og hvordan fyldes kasse til at betale herfor?
Hvilken indflydelse får det i øvrigt på demokratiet for fremtiden, - for et sted skal pengene komme fra, og hvem skal bestemmer fordelingen og de kriterier borgerlønnen skal udbetales efter?
Der er vist mange ubesvarede størrelser i denne løse størrelse kaldet "borgerløn", som det er værd at beskæftige sig langt dybere med, og så er der i øvrigt også forholdet til uddannelse i samfundet, hvem, hvad og hvor mange skal uddannes - og til hvad, - eller der det for manges vedkommende ikke nødvendigt med kundskaber overhovedet, og anses som spild i stedet for?
Hvor meget skal de kundskabsløse(der vel næppe kan bidrage til samfundet) overhovedet have borgerløn, - nå ja, er det så også nødvendigt de overlever og forbruger, eller skal de ende som "plesire" (underholdning) for og i samfundet, som der kan spilles odds på i "arenaen" og som sendes over TV til seerne?
Så er der indholdet af selve tanken om "borgerløn" - for det forudsættes vel implicit at grundlaget fortsat vil bære liberalt - altså "vækst, vækst og atter vækst", ved siden af "forbrug, forbrug og endnu mere forbrug", som kræver fortsat flere "ressourcer, ressourcer og atter ressourcer", - men hvor skal de komme fra?
For nylig læste jeg at et ganske lille fåtal af personer ejede 39.000 billioner som de havde i skattely, hvilket ikke lige harmonere med tankenom at staterne kan finansiere dette på normal vis via skatteindtægter for samfundene, og intet tyder på de overhovedet har lyst til andet end at samle endnu flere penge på deres private konti.
Udflytningen af virksomheders hjemsteder sker i et hastigere tempo en tidligere, for at undgå at betale skat, så en finansiering i samfundsregi syntes derfor at have ekstremt lange udsigter.
- Så velkommen til borgerløn i fremtiden!
@ Leo Nygaard
Du forudsætter pengene er i kassen, - men det ved ikke en levende sjæl noget om på sigt, for ganske vist kan man gøre de lige her og nu, men ikke ud i al fremtid med dalende skatteindtægter, stigende antal borgere på "borgerløn" og en forudsætning om evig vækst, som heller ingen kender noget særlig til, men al sund fornuft siger det ikke er muligt.
undskyld men, alle der snakker om. at automatisering og robotter ikke har kostet jobs. de taler imod bedre viden.
år 1900. det var normen at vi arbejde 3500 timer om året ingen ferie.
år 1960 det var normen at vi arbejde. 2500 timer om året 3 ugers ferie.
år 1985 det var normen at vi arbejde 1850 timer om året 5 ugers ferie
år 2017 det er normen at vi arbejder 1650 timer om året 6½ uges ferie
vi er gået fra at ALLE arbejder inklusiv børn til at vi nu har en beskæftigelses frekvens på 74% og den falder støt og roligt, mens vi nu har Ca 850.000 uden for arbedsmarked.
det er et empirisk falsum. at sige at robotter og teknologi ikke koster jobs. ja det er en direkte hån imod logikken, når så stærke. augmenter taler for det modsatte.
Efteruddannelse. der er blevet den hellige gral, overfor robotter og teknologi ja at sige at det er løsningen overfor robotter. og teknologi uden og kikke på arbejdstiden og ja ubetinget basis indkomst, det er at tilbyde passagerene på ticanic svømme undervisning til deres møde med det kolde vand, mens man påstår at det er mere effektivt end at faktisk, og ha redningsbåde nok.
ja Analogien er total. vi ser eliten kikke ned til os på anden og trjede klasse og siger lær nu og svøm. vandet er jo koldt........
men at høre socialdemokratiet og fagbevægelsen hoppe med på den er alt fortællende for den tid vi lever i. jeg er mejerist. og har personligt set. 40.000 mejeri jobs blive til 8500 jobs siden 1990 til nu i 2017. nej robotter og teknologi koster ikke jobs de koster MANGE jobs.
Ganske som vi vil se det i handels sektoren, sælgerene. ja over ALT....... lastbil chaførene taxa mm
fødevare branchen er i samme periode gået fra at ha ½ million jobs til nu ca 50.000 jobs. vi har set ca halvanden million produktions jobs forsvinde siden 1980 til nu, ja der er opstået nye jobs men vi arbejder samtidigt en hel del mindre end vi gjorde dengang og det er faktisk precist samtidigt med at vi er gået fra at vi hade ca 100.000 uden for arbedsmarked til nu 850.000
jeg er medlem af retsforbundet og vi har en plan en god plan.....
vi ser nu galoperende jordpriser. ja ejendomspriserne. eksplodere. vi er helt enkelt midt i at opbygge en ny boble. vi vil opkræve fuld grundskyld, jordens fulde værdi i årlig grundskyld pomille 1000 promille grundskyld) efter klassisk georgisme, ville vi ha sænket. skatten på arbejde,
i en verden som den danske, hvor vi nu ser Ca en million pensionister. 850.000 uden for arbedsmarked. der er den klassiske georgisme, ikke længerende dækkende. for vores ideologiske ideal om at vi alle ejer jorden.
vi har en fuldt finansieret økonomisk ansvarlig "borgerløn". vi kalder den så Samfunds dividente da vi som georgister ser samfundet som en andels forening. ja vi tager palle Lauring på ordet da han kaldte danmark for en brusforening .
vi har alle lige ret til jordrenten, og er du på Bornholm til folkemødet vil vi gerne forklare dybere hvad vi mener. med vores samfunds dividente. find os vi deler telt med. BIEN borgerløns bevægelsen og. folkebevægelsen imod EU.
Ved at målrette, jordrenten til basis indkomsten, så har vi et retfærdigt samfund, og denne model er både realistisk. og økonomisk forsvarlig.
med venlig hilsen martin sørensen medlem af landsledelsen i retsforbundet.
Alle Jer der angler efter borgerløn. Forklar venligst hvad I mener?
Finland. 4.000 kr. Kan de syge, de gamle og alle de andre leve for det.
For mit at se er det en ny Fattigdomsydelse.
Jeg har endnu ikke læst nogen der kan uddybe hvordan borgerløn i praksis skal udformes.
Robotter mig her og der. Så indfør det når robotterne er her.
At det off. fungerer, som var det tornerose bag en tjørnehæk ja, men så lad dem sove i 100 år og lad os andre være i fred.
Mange gode romantiske tanker om borgerløn, frihed osv.. Men jeg er spændt på, hvad drejning det hele tager når planeten er fyldt op med 11 milliarder mennesker om nogle årtier og ressource forbruget og klimaforandring er røget ud over kanten i en verden, hvor de mest økonomisk og politisk magtfulde begynder at betragte en stor del af de 11 milliarder som en byrde og begrænsning for deres egen livsudfoldelse i den nye fagre digitale verden - Hvis de altså ikke stoppes forinden. Vi befinder os i en verden og en virkelighed, hvor fred mere synes at være en undtagelses tilstand frem for krig, død og ødelæggelse. Med det forbrug den danske befolkning f.eks. repræsenterer slå jorden ikke tilnærmelsesvis til, når det føres over på 11 milliarder menneske. Så nu gælder det om at bevare optimismen.
Men penge vil ikke have nogen funktion i fremtiden.