Læsetid 3.4742857142857 min.

I Danmark er jeg pludselig blevet en fremmed

Danmarks Statistik tæller indvandrere og efterkommere. Det er let nok, for ’en efterkommer er en udlænding, der er født i Danmark’. I medierne bliver tallene til ’Pas på, de fremmede kommer’. Jeg er en af dem. Pludselig en dag, 29 år gammel, var jeg udlænding og har åbenbart altid været det. Absurd
I Frankrig regnes en borger i folketællingerne som fransk, så snart denne har opnået fransk statsborgerskab. Det er republikkens adelsmærke, at den – formelt – ikke har øje for oprindelse. Her giver institutionerne sig ikke af med snuse rundt i stamtræet, skriver dagens kronikør.

I Frankrig regnes en borger i folketællingerne som fransk, så snart denne har opnået fransk statsborgerskab. Det er republikkens adelsmærke, at den – formelt – ikke har øje for oprindelse. Her giver institutionerne sig ikke af med snuse rundt i stamtræet, skriver dagens kronikør.

Jakob Dall
19. maj 2017
Delt 1241 gange

I avisen i min lejlighed i Paris, hvor jeg har boet de sidste par år, læser jeg de store typer:

»Hver femte er indvandrer eller efterkommer i 2060«.

Underrubrik: »Vi skal gøre os nogle seriøse overvejelser om, hvilket land det er, vi giver videre.«

Det er Berlingske, der siger det, eller rettere: Berlingske har fået nogen til at sige det for sig.

Indvandrere og efterkommere, det er forsigtige ord med klare definitioner bagved. Lige meget: Alle ved, det bare betyder arabere. Jyllands-Posten er heldigvis klar i mælet: Her havde man ledsaget historien med et billede af en kvinde med et tørklæde – taget bagfra, ansigtsløs, bare så symbolikken stod helt klar.

De pæne mennesker har svært ved at skjule de grimme tanker. Det kalder man at se virkeligheden lige i øjnene. Ikke at bukke under for den politiske korrekthed. En slags civilcourage.

For den fremmede vokser. Den fremmede kan ikke holde fingrene for sig selv. Den fremmede er en misdannelse i det sociale legeme. Den fremmede taler et underligt sprog, det lyder aggressivt. Den fremmede kigger min vej. Den fremmede fryder sig. Den fremmede lugter til frugten i grønthandleren, det er ulækkert. Den fremmede vil have mine penge. Den fremmede vil have mine døtre. Den fremmede vil have mit land.

Men hvem er han?

Reddet af pasdamen

I Danmarks Statistik læser jeg samme dag som Berlingskes artikel denne officielle godbid af en definition, et udsøgt stykke nordisk forvaltningslogik: »En efterkommer er en udlænding, der er født i Danmark.«

Så simpelt, og så alligevel … hvordan kan et menneske, der er født i Danmark, være udlænding?

Min mor er født i England af en dansk familie. Min far er født i Riga i 1941. Hans to bedstemødre var danske; farfar Gena og morfar Alfred var russiske statsborgere. Min mor valgte det danske statsborgerskab som 18-årig, da hun blev sendt på husholdningsskole på Frederiksberg, og frasagde sig sit engelske.

Det var blevet 1970’erne, før min far blev naturaliseret. Først barndom i Vesttyskland og siden med færgen til Rødby. I hans tyske pas stod der »Fødested: Riga, Letland«. I det danske skrev man »Riga, Rusland«, da det skulle fornyes engang i 90’erne – en forsinket rigspolitisk eftertanke fra Molotov-Ribbentrop måske. Min far, der ikke skulle have dét siddende på sig, gik ned på Gentofte Rådhus, hvor de pæne damer sandelig godt kunne forstå, at det ikke var noget for en pæn borger at have sådan noget stående. Da han kom ud, stod der igen Letland.

Jeg ved ikke, hvor det placerer mig på de officielle lister mellem vestlige (positivt) og ikkevestlige efterkommere (negativt) – måske pasdamen har reddet mig fra den tunge ende af listen – men jeg ved, at mennesker er mareridt for statistikker, fordi de er komplicerede på en anden måde end tal.

Jeg ved også, at fordi både min mor og far er født uden for Danmark, uden dansk statsborgerskab ved fødslen, er jeg, ligegyldigt hvad jeg gør, og hvor meget jeg er født og opvokset og statsborger i Danmark, stadig »efterkommer, en udlænding, der er født i Danmark« i Danmarks Statistiks øjne. Det er jeg ikke alene om at være, selv om det nok kom mere bag på mig end på så mange andre i samme situation.

Puf og så en dag, 29 år gammel, er man udlænding og har åbenbart altid været det. Det sætter tingene i perspektiv. En barndom, der pludselig projekteres i udlændighedens tusmørkeblå lys. Uden at vide det: udlænding i krybben, i sandkassen og på legepladser, på rød stue udlænding, udlænding i mit første kys, under studenterhuen og på universitetet udlænding. Udlænding – ifølge definitionen – og det er den store ironi, selv i udlandet. Hjemløs på jorden.

Vi er alle brudstykker

Jeg indrømmer, at det er steget mig til hovedet. Jeg drømmer om en styrke, bestående af mig og mine nye brødre og søstre, der rykker ud for at besætte danskhedens mest danske bastioner: Pølsevognene, kolonihaverne, Grenen, hvor Skagerak og Kattegat møder hinanden i gus.

Jeg drømmer om de andres mareridt: Et Danmark uden det, statistikerne kalder danskere, efterslægtens hudløse demokrati. Men allermest husker jeg, roligt og melankolsk, på det, vi allerede er, forudsat, at vi åbner øjnene for det: gadekryds, rester og brudstykker.

I visse amerikanske film er der et motiv. Det er den forældreløses frygt, genkomsten af det fortrængte. En mand, der har levet sit liv i lykkelig hvidhed, finder ud af, at en af hans forældre er sort. Hvem er han nu? Hvad gør man så? Sort eller hvid? Udlænding eller dansker?

Det er film, der siger noget sandt. Nationer og racer er historier, vi fortæller hinanden. Farlige historier, fordi man aldrig ved, hvem der taler i dem, man ved kun, hvem de taler til. At være nationalist er at være forelsket i fortællinger, at hade virkeligheden, fordi den ikke er ren; at omforme løgn til oprindelse og oprindelse til skæbne.

Indholdsløse historier, ren stil. Det har man kunnet se under valgkampen i Frankrig. Marine Le Pen og hendes front bjæffer op om »Det tusindårige Frankrig«, men når man spørger, hvad det er, bliver fronten forvirret, hunden stille. For det er da indlysende? Og for dem, for hvem det ikke er indlysende, er det lige så simpelt. Man svarer: De tvivler, fordi de ikke er franske. Her er der ikke plads til komplekse identiteter.

Det samme hjemme nordpå. Da den lokale front, som i Danmark er et folkeparti, i skikkelse af Pia Kjærsgaard, for et par år siden blev spurgt, hvad danskhed var, svarede hun, at det i hvert fald var noget med jordbær og nye kartofler. Danskeren er en grøntsag! Et produkt af jorden. Jorden og de døde, som forrige århundredes franske kartoffelfascist, Maurice Barrès, formulerede det.

Informationens etik

Selvfølgelig er Danmarks Statistiks fiksfakserier ikke interessante i sig selv. De er interessante, fordi de giver numerisk udtryk for en kulturel virkelighed. De fleste danske udlændinge har aldrig været i tvivl om deres status. De har ikke, ligesom jeg, nydt den luksus at kunne vente til sent i livet med at vågne op til det glade budskab. De har ikke haft behov for Dansk Statistik. Andre skulle nok minde dem om deres fremmedhed først. De behøvede blot læse i avisen, kigge i fjernsynet eller i passet, mærke blikkene.

»En efterkommer er en udlænding, der er født i Danmark«. Absurd. Skammens sætning, blodets smålige fantasier. Men ikke en uundgåelighed. I Frankrig regnes en borger i folketællingerne som fransk, så snart denne har opnået fransk statsborgerskab. Det er republikkens adelsmærke, at den – formelt – ikke har øje for oprindelse. Her giver institutionerne sig ikke af med snuse rundt i stamtræet.

I Danmark vil man sige: ’Vi må være pragmatikere. Tallene viser os en virkelighed, vi ikke må lukke øjnene overfor.’ Man har gjort informationssamfundets etos til en etik: Mere information er altid bedre. Men er det det?

Avisoverskrifterne, alarmisternes dunkle klokkespil, de etniske fablerier om den store forestående udskiftning, synes at modbevise det.

Her gør information det modsatte af det, den er sat i verden for at gøre. Den oplyser ikke. Den gør os dummere. Får os til at stille de forkerte spørgsmål og løbe mod de gale konklusioner. Den misrepræsenterer virkeligheden ved at reducere den til foruddefinerede modeller.

Den politiske identitet, derimod, markerer en ny begyndelse. Det er et fællesskab uden familie. Det bygges selvsagt ikke på en dag. Men også små skridt kan tages. Et af dem: acceptere vores udlændighed; jage staten ud af familien.

Matthias Dressler-Bredsdorff er lektor i dansk ved universitetet i Caen-Normandie, Frankrig

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Britta Hansen
    Britta Hansen
  • Brugerbillede for Merete von Eyben
    Merete von Eyben
  • Brugerbillede for Carsten Søndergaard
    Carsten Søndergaard
  • Brugerbillede for Esben  Lykke
    Esben Lykke
  • Brugerbillede for Jakob Trägårdh
    Jakob Trägårdh
  • Brugerbillede for Christel Gruner-Olesen
    Christel Gruner-Olesen
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Ulla Nielsen
    Ulla Nielsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Torben  Kjeldsen
    Torben Kjeldsen
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Margit Tang
    Margit Tang
  • Brugerbillede for Lars Bo Jensen
    Lars Bo Jensen
  • Brugerbillede for Charlotte Ardal
    Charlotte Ardal
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
    Maj-Britt Kent Hansen
  • Brugerbillede for Anders Jensen
    Anders Jensen
  • Brugerbillede for Ebbe Overbye
    Ebbe Overbye
  • Brugerbillede for Erik Bavngård Jensen
    Erik Bavngård Jensen
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Britta Hansen, Merete von Eyben, Carsten Søndergaard, Esben Lykke, Jakob Trägårdh, Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen, Ulla Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Kjeldsen, Benno Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristen Carsten Munk, Margit Tang, Lars Bo Jensen, Charlotte Ardal, Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen, Anders Jensen, Ebbe Overbye, Erik Bavngård Jensen, Grethe Preisler, Hans Larsen og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

LOL!!!

Jeg har kun en enkelt anbefaling at gøre godt med, denne tekst skulle have haft mindst ti.

Allan Stampe Kristiansen, Nanna Wulff M., Britta Hansen, Leif Høybye, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lars Bo Jensen, John Andersen, Charlotte Ardal, Steffen Gliese, Anders Jensen og Erik Bavngård Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Damskier
Jan Damskier

Dansk Folkeparti har for megen magt i forhold til dets stemmeandel. Op med humøret, og glem dets vrøvl.

Allan Stampe Kristiansen, Rikke Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Steffen Gliese og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Hvad skal vi verdensborgere dog med danmark? Giver det overhovedet mening at tale om nationalitet i en globaliseret verden? Hvornår er man dansk?

Min far er født i grænselandet, og hans danske far blev udkommanderet til tysk krigstjeneste i ww1. Da han kom udbombet hjem, blev han gift med min tyske farmor, for hvem det blev set som et plus at blive dansk gift. Jeg fik aldrig opklaret hvorfor, inden de alle var hedengangne. Men farmor insisterede på, at min far efter 2 gode år i dansk skole kom i en tysk skole. Og i den skolegård lærte den fattige dreng at slås for sin overlevelse. Han sagde selv, at det lagde grunden til en lovende boksekarriere, der dog sluttede med en 2. plads i danmarksmesterskaberne i 1937.

Jeg kunne godt lide min tysk - polske familie. De var sjove og fyldt med liv. Den danske var noget tung i optrækket. Nu er de døde alle sammen, bortset fra en fætter i schweiz og nogen danske fætre og kusiner. Og mig? Jeg har rødder i den tunge danske muld og noget mere uregerligt fra det dybe eurasien. Jeg vil ud, og jeg vil hjem igen. Hjem? Hvorfra min verden går ... nå, nu blir jeg hjemme. Jeg kan ikke li at flyve, og togrejser er for dyre, og jeg har ingen bil, og jeg vil heller ikke ha nogen, før det er en elbil .... og jeg har da i min ungdom været lidt ude og se mig omkring. Indien var et eventyr på godt og ondt i 1977. Da jeg var trygt hjemme igen, vågnede jeg en morgen med sved på panden og indre billeder af overvældende moder india og følte dybt, hvor ufattelig heldig jeg var at vågne op i rent sengetøj på mit lille kvistværelse i pisserenden. Da jeg var ung, blev jeg kurtiseret pga mit eurasiske look, som en handelsrejsende på asien udtrykte det, men da jeg var barn, var jeg bare en kikset, eftertænksom unge med tykke briller, der måtte søge indad for at finde et holdepunkt i tilværelsen. Og det lykkedes heldigvis efter strabadserende strejftog på de indre vidder.

Og hvad har alt dette med noget at gøre? Det kan nogen måske fortælle mig ... men tak for jeres tålmodighed, vi ses måske til folkemøde på bornholm. Hej så længe

Britta Hansen, jørn andersen, Ulla Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Joelsen, Torben Kjeldsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Bavngård Jensen
Erik Bavngård Jensen

@ Jan Damskier
Så enkelt er det ikke. Dansk Folkeparti er “blot” et af de tydeligste udtryk for en tankegang, der har bredt sig i Danmark i de seneste årtier - og nu åbenbart så grundigt, så selv statens egne embedsmænd ikke kan se absurditeten i deres egne definitioner på befolkningskategorier.

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Christel Gruner-Olesen, Leif Høybye, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen
Mikkel Madsen

"Hvordan kan et menneske, der er født i Danmark, være udlænding?"

Det kan man da nemt nok: Hvis man vælger ikke at ansøge om dansk statsborgerskab.

Lad mig vende den om: Hvem siger, at alle, der er født i Danmark, ønsker at blive eller være danskere?!
Man kunne jo potentielt ønske at høre til et andet sted og/eller have et andet statsborgerskab, når man bliver myndig.

Det er statistiske definitioner, vi taler om her. De er i sagens natur nødt til at være generaliserende (og ens fra folketing til folketing), hvilket skribenten sikkert godt er klar over.
Lad os nu lige få diskussionen op på en lidt større klinge.

Christel Larsen, Mette Poulsen, Hans Christian Holdt, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen, jørn andersen, Bastian Barx, Anders Jensen, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Randi siger det meget godt mellem linjerne.

Det er et opgør med globalisterne og nationalisterne. Jeg tilhører den sidste del!
Problemet er at vi aldrig er blevet taget alvorligt og bliver sat i bås med nationalsocialister.
Det er formudret debatten og polariseret fløjene.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Anders Jensen, jeg er ikke nationalist, jeg er patriot. Nogen påstår, at det er det samme, og at den eneste forskel er, er patrioter er os, mens nationalister er de andre - men det er så forskel nok for mig.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Så må vi vist tage ordbogen til hjælp. Iflg ordnet :

Nationalist : person som har en stærk eller overdreven nationalfølelse, og som evt. arbejder for nationens politiske selvstændighed SPROGBRUG undertiden nedsættende
Og
Patriot
fra græsk patriotes 'landsmand', jævnfør pater 'fader'
Person der udviser samhørighedsfølelse, stolthed og loyal adfærd i forhold til sit land

Hvad er forskellen på 'land' og 'nation'? At land refererer til geografien og nation til gruppeidentiteten? Som dog er fast knyttet til de geografiske grænser.

Og hvorfor er nationalfølelse noget negativt og patriotisme derimod noget positivt?

Jeg synes, at man ofte anvender ord og begreber for upræcist og lemfældigt.

Men klart, at efter nazismen er begrebet nationalsocialisme for altid besmudset.

Vi sidder billedlig talt i en gummibåd hvor de, der sidder med røven i vandskorpen skriger, at der ikke er plads til flere og de, der har deres på det tørre nok synes, at der kan klemmes nogen flere ind - men helst på bagerste række, hvor der i forvejen er overfyldt.

Denne manglende indsigt i og/eller respekt for den geografiske og sociale udkants situation, har kort sagt medført trump, le pen og brexit. Den ene procent og co deler og hersker og omtåger resten med brød og skuespil. En klassiker. Og så kan de få lov at fortsætte med at lokke dem med våde fødder til at abbonnere på det xenofobiske verdensbillede, mens de skynder sig at stjæle fra fællesejet og deponere det i skattely. En næsten skudsikker masterplan - 1000 mia i skattely og 12.5 mia anvendt på flygtninge og indvandrere. Verdenshistoriens største røveri eller verdenshistoriens endeligt? Systemfejl ! Red alert !

Henrik Møller, Anne Eriksen og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Eiberg-Jensen
Emil Eiberg-Jensen

Danmarks Statistiks sætning:

En efterkommer er en udlænding, der er født i Danmark.

Burde lyde:

En efterkommer er født at indvandrere af 1, 2 eller 3 generation i Danmark.

Efterkommer begrebet bliver brugt af national og lokal politikere, til fx at kanalisere nationale eller kommunale penge til til fx boligområder og skoler, hvor det viser at efterkommerne har problemer med fritid og skoleuddannelse.
Hvilket kan ses på kriminalitets og arbejdsløshedsstatistik.
Det gælder fx både i Danmark og i Frankrig.

Så at påstå at 'efterkommer' definitionen er imod 'efterkommernes' interesser er ikke rigtig.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Emil, hvornår er man så ikke længere efterkommer? Min far var som sagt 1/2 tysk/polsk, er jeg så 1/4 efterkommer? Og hvad er min søn? (jeg er ik så go til matematik)

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

§ 1
Stk. 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.
Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret.
Hvad er problemet ?

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Efter Anders Fogh Rasmussen i starten af 00'erne gjorde Danmark til en krigsnation og gik i gang med at nedbryde de danske værdier og den danske kultur kan det godt være lidt svært at føle sig dansk som dansker. Selv med rødder i den jyske muld gennem generationer og atter generationer og det ene rødbedefarvet pas efter det andet. Men flæsk kan jeg da stadig spise til nød.

Steffen Gliese, Randi Christiansen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Ja det skal koges rigtig sammen for at det giver mening, og skal man være filosof for at skære igennem. I danmark er fødsel stedet ikke vigtig som i Tyskland, hvor er Blod(blut) giver mening. I Danmark er det folkediktatur eller folke partier. I Frankrig har man en anden definition til nationen og det er landet( La France) Så kommer logikken bagefter, og det er en anden historie, i Frankrig er de mere logiske og logikken betyder noget, det er som de gamle græker havde med dialektik. I danmark har ikke mødt en logiker på vejen, derfor lyder som ikke logisk det de siger om efterkommere. Også det at Danmark elsker at exporterer men kan ikke lide udlændige; det er selvmodsigende. jOg eg kan bliver ved men jeg gider ikke. Men alt det giver ikke i sig selv brød på bordet og slet ikke fred.

Brugerbillede for Bastian Barx
Bastian Barx

Etnicitet og nationalitet er menneske skabte begreber, som ikke er fast defineret – Det er derfor denne debat eksisterer. Men på trods af det, så forstår alle hvad der tales om, når man taler om en kineser, afghaner, amerikaner, englænder eller………dansker. Hvor diffust et begreb det end måtte være.
Et tanke eksperiment. Hvis jeg flyttede til Japan, og fik japansk pas -Ville jeg så være Japaner? Selvfølgelig ikke, jeg ville være en Dansker, der var flyttet til Japan. Det ville jeg være resten af mit liv. Jeg ville aldrig blive Japaner. Er det så Japanernes skyld? er det Japanerne der er lede, fordi det er sådan det er? Selvfølgelig ikke. Det er bare sådan det er, hvor frustrerende det end måtte være for den der af en eller anden grund, må leve sit liv i et andet land, end der man er født og hvor ens kultur er.
Og bortset fra det, Danmark er et lille land, så selvfølgelig er der ikke en eneste dansker der ikke har forfædre i andre europæiske lande. Det betyder dog ikke, at der ikke findes noget der hedder en dansker. Nogen gange så må jeg undre mig, det er som om, at en iraker, han må gerne være iraker. Og en somalier må gerne være somalier – men en dansker, uha nej, han må ikke være dansker.
Og ikke nok med det, så snart en somalier har landet i Kastrup og fået opholdstilladelse i Danmark, så er han dansker. Men nej, selvfølgelig er han ikke det. At være ”dansker” er et udefinerbart og diffust begreb. Men det betyder ikke, som sagt, at der findes noget der hedder, en etnisk dansker.
Det betyder heller ikke, at man ikke er velkommen her, hvis man har en grund til at være her, eller ikke skal føle sig velkommen – det er to forskellige ting.
En ting jeg hæfter mig ved, det er at det er meget stor forskel på imellem forskellige indvandrere, hvor mange generation der skal til for at de integreres og bliver danskere. Mange tyrkere der kom her til i 60erne, er nået til 3de generation der er født i Danmark. Men de er blevet ved med at hente deres koner i hjemlandet, og er blevet ved med at tale Tyrkisk i hjemmet. Jeg siger ikke de skal opgive deres kulturelle tilhørsforhold, men hvis ikke de mingler lidt med os danskere, så vil de blive ved med at være en enklave af fremmede folk i folket.
Hvis de ikke føler sig som danskere, så er det 100% deres egen skyld.

T. Pedersen, Christel Larsen, Mette Poulsen, Henrik Møller, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Vivi Rindom, Randi Christiansen og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bastian Barx
Bastian Barx

Hvis ikke det var fordi, vi de sidste 20 år havde haft en massiv indvandring fra ikke vestlige lande, så ville denne debat overhovedet ikke eksistere. Den er i virkeligheden bare et symptom på hvor galt det faktisk står til.

Henrik Møller, Hans Aagaard og jørn andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

20% af befolkningen stemmer på DF.
Skal de 20% dæmoniseres, latterliggøres og hånes?
Er det et skældsord at sige at folk stemmer DF?
Det er den retorik der fodrer højrepopulisme.

Brugerbillede for Torben  Kjeldsen
Torben Kjeldsen

Kan nogen fortælle mig nytten af denne 'vedvarende' opmærksomhed på menneskers herkomst? Jeg er født af en tysk mor....født i Nazityskland....ja og jeg så ????

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det kan også være 80% der stemmer til extrem højre. jeg er ikke bange. Jeg mener man har et ansvar for sine handlinger. Det giver mig ikke ret at skubbe på noget i bussen, det er ulovligt. Hvis alle er venlige så er de bare for sjow at de stemmer på extremhøjre.

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

@Torben Kjeldsen En af nytterne ved at registrerer herboendes etniske oprindelse er bl.a. at kunne synliggøre de problematikker der følger med nogle befolkningsgrupper. Eksempelvis er der himmelråbende mange efterkommere af indvandrere der klarer sig katastrofalt dårligt i folkeskolen. Hvis der skal ændres på det hjælper det ikke at gøre det tåget ved at fjerne faktuelle oplysninger, heller ikke selv om enkelte så føler sig forudrettet. Kolde tal kan bruges eller misbruges.

Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

I et samfund der er større end en stamme giver associationer nok ikke så meget mening. Og dog.?
Men i mindre samfund der husker vi og fortæller i associationer. Dvs. i forhold til andres relationer m.v. Det er helt normalt, kan ikke se problemet.

Brugerbillede for Odin Rasmussen
Odin Rasmussen

Internationalisering er en god ting og til stor fordel for os alle. dF filosofi vil gøre os alle fattigere og dummere. Danmark har altid været en kamp mellem lys og mørke, oplysning og fordummelse. Jeg forstår ikke hvad der er galt i at være udlænding dvs at man har en anden nationalitet. Danmark er jo ikke hele verden. Generationerne født før Anden Verdenskrig har skabt grobund for en stor velstand i dk som vi nyder godt af idag. Det vigtige er at vi kan gøre os forståelige overfor hinanden. Hvis man vil ud i den store verden så lærer man engelsk. Gælder også for danskerne. Der er nok mange der står af hvis man ikke kan snakke med hinanden. Det vigtigste er nok at man i det store og hele kan forsørge sig selv og kan finde ud af at begå sig nogenlunde i samfundet - gælder også for danskerne.

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

Det er ikke så indviklet. Vi er aber på en stenkugle i det ydre rum. Der er større genetisk variation mellem de få tilbageværende chimpanser i Afrika, end der er blandt alle mennesker på stenkuglen.

Samtidig har vi giganedern over det bla. Kierkegaard påpegede, med vores bevidsthed om vores egen dødelighed, og dem som ikke hopper på religionerne, klamrer sig til identiteter i form af kulturelle tilhørsforhold, i håb om at det giver dem en form for udødelighed.

Hvis man virkelig vil være voksenbange for, hvad der sker inden 2060, så kan man filosofere lidt over hvad der sker med det store pyramidespil (den vestlige økonomi), hvis vi løber tør for (brugbar) olie. Eller hvornår Tuvalu mm. forsvinder i den stigende vandstand. Eller hvad der sker hvis internettet en dag ikke virker mere. Eller Trump prøver at trykke på knappen, selvom han godt ved det medfører noget rod. Eller hvordan vi skal brødføde 10-15 milliarder mennesker?

Alternativt kan man gå udenfor og kigge på en skade (det er de dyr med vinger som er sorte og hvide). Den har bevidsthed om dens egen eksistens, så den er rimeligt avanceret. Den tænker "jeg er mig". Ligesom alle menneskene. Tror du den er fucking ligeglad med, om vi (eller vores forældre) er født det ene eller andet sted, eller om vi tror på guder, Sartre eller Heisenberg?

Hans Larsen, Niels Nielsen, Thomas Christensen, Rikke Nielsen og marianne bjerg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for marianne bjerg
marianne bjerg

Morten - og pointen er vel, at vi snart må ud over al den identitetspolitisk diskussion og opfatte os alle som mennesker. Mennesker der i bund og grund ikke er så forskellige endda, men måske mere ens end vi lige tror.
Mennesker der solidarisk globalt er nødt til at hjælpe hinanden, hvis der skal være en fremtid for de næste generationer.

Men vi vil hellere spilde tiden med at diskutere hudfarve, religion, køn, elite, de svage, sexualitet, skyld, bumser, fregner, ligtorne og jeg-ska'-gi'-dig-ska'-jeg-i-en-uendelighed ..

Niels Nielsen, Thomas Christensen, Steffen Gliese og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Nej kære morten og marianne, det, vi diskuterer, er ressourceadministration. Nu, hvor vi er blevet så mange, der så længe og uden omtanke som græshopper har hærget planetens spisekammer, blir der indlysende nok og i stigende grad en kamp om overlevelsesressourcer, som kollektivet ikke er gearet til. Det er seje belæringer, og man kan da godt blive voksenbange, når skibet har mistet kompasset på oprørte vande. Men det hjælper jo ikke, at at tabe sutten, så vi må finde en løsning. Og her er samarbejde om og klarsyn og realisme vedr biotop/habitaternes kapacitet nødvendig. Den rubikterning kan selvfølgelig klikke, hvis ellers parterne var intelligente nok til at rejse sig fra sandkassen, men i kampens hede ruller hovederne stadig, som var det forne tiders slagmarker. Og i stedet for at energien bruges på samarbejde og erkendelse af og respekt for planetens iboende lovmæssigheder, promoveres den hjerne - og hjertedøde ideologi om at privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet er en rigtig smart ide.

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

@Randi

Hvis man skulle være lidt sortsynet kunne man sige at homo sapiens er en invasiv art, som nærmer sig en Malthusisk Katastrofe, og at vi formentlig ikke er i stand til at overvinde vores biologiske instinkter med vores "intellekt".

Tjek ham her:

https://www.youtube.com/watch?v=pYyugz5wcrI

Han har helt klart luret et eller andet, men han har nok ikke set "The Road" med Viggo Mortensen ;)

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Indsatsen for miljø - og socioøkonomisk balance er den vigtigste opgave overhovedet, vi som menneskehed skal løse. Man kan undre sig over, at det i den hjemlige politiske sektor kun synes at være alternativet og til dels enhedslisten, som formår at hæve sig op til det helikopterperspektiv. Og hvad kan vi gøre andet end i ord og handling at støtte omstillingsbevægelsen, så godt vi formår. Fx her på sitet igen og igen at banke det fast med syvtommersøm.

Brugerbillede for Marko Strbac
Marko Strbac

Nå, men lad os da kaste os ud i det sisyfosarbejde, hvor end håbløst det lader til at være. Artiklen henviser til en vigtig pointe hvor, i nogle tilfælde, stadig mere information ikke er oplysende, men fordummende. Denne form for fortolkning af det danske, danskheden, danskeren, med udlændinge født i Danmark, og vi taler her ikke om ambassadørbørn, fortæller om en ekskluderende, smålig og fordummende vej. De mange danskere med rødder udenfor Danmarks geografiske grænser skal såmænd nok klare sig, og overleve denne fordummende fortolkning. Med en kombination af uddannelse og multikulti i baggagen er de mere end veludrustet til også at rumme den helt rigtige dansker, og hans eller hendes fordummende snæversynethed. Nøgleordet er nemlig uddannelse. Ja, uddannelse. Ikke, nation, nationalisme, nationalist.. patriot, ikke at dette skal forveksles eller tilsmudses af det første, hvilket, det ofte gør. Nej, ej heller er buzzordet her vestlig eller østlig. Det er nemlig uddannelse. Hvis man filtrerede dataen pa bagrund af dette parameter, nemlig uddannelse, der kunne man sandsynligvis komme tættere på en mere saglig og relevant fremstilling af virkeligheden. Spørg jer selv. En dansk kirurg, tandplejer, pilot, ingeniør, forfatter og ufaglært flytter til Japan eller Grækenland. Hvilken af dem er blevet japaner eller græker 20 år senere, og hvilken af dem sidder på en dansk bar på Rhodos? Jeg ved ikke om der er barer med Dannebrog på Rhodos eller i Japan, men jeg ved at der er engelske og hollandske pubs og barer på et utal af spanske og græske øer. De mange ulykkelige skæbner som kommer til vores land fra fejlslagne stater, der ikke har demokratiske institutioner, der ikke har stærke uddannelsesinstitutioner, ja.. stater uden institutioner. Ikke-stater, antistater.. Disse stater som vi vesterlændinge bygger med vores Nationbuilding, og kom ikke og sig at vi kun lige er gået i gang med denne opgave, for vi har taget den på os i hvert fald siden Anden verdenskrig. Og hvordan har vi så løftet denne opgave, som vi i øvrigt mangler at præsentere hjemmelen for? Hvad gjorde vi for at støtte op om de demokratiske kræfter i Jugoslavien, eller på Balkan generelt? Hvad har vi altid gjort i Mellemøsten? Hvad har vi gjort for Iran og Irak, disse kulturelle, historiske og vidensmæssige Powerhouses som har givet menneskeheden matematikken? Hvad har vi gjort? Vi har bistået dem ved afgrunden hvor de spring ned i ayatollahismen sekterismen. Broen til demokratiet forblev en fatamorgana. Og selv uden ayatollaherne og stammeoverhovederne, rejser man da ud i den hvide verden med en hel eller en halv folkeskole i baggagen, da er man vel dømt til at være dens betingelsesløse føde. Kan det være anderledes? Ja, det kan det. Dit barn Mohammed, Fatima, Vojin, Djurdjevka, Ariella, Ilan, Imran, Humaina, Jevgenij, Svetlana… Jeres børn vil altid kunne pille ved disse betingelser. De vil kunne sætte betingelserne. Og de vil kunne rumme den rigtige dansken, som, må Gud tilgive hans og hendes sjæl, thi de ved ikke hvad de gør, nok skal fortælle jeres børn at de nu alligevel ikke er helt danske. Men de er nu nogle dejlige børn. Nogle af dem, i hvert fald.. Måske mest dem med de vestlige rødder dog.. Så, spørg jer selv om ikke dansken, som værdsætter videnskaben så højt, gjorde sig selv en tjeneste og satte sig ind i kategoridannelserne for indvandrerne, og spurgte sig selv om lige nøjagtig denne Mohammed ikke har integreret sig fordi han er muslim, fordi han er ikke-vestlig… Fordi han ikke er Mohammed Ali? Eller, mon dog, fordi han ikke havde mere end 4 års folkeskole, men var flittig og kørte Peter og Jane sikkert hjem fra byen i weekenderne.. nogle gange med natbussen, nogle gange i taxaen. Og Mohammeds kone, som havde 8 års folkeskole. Lige knap nok til at holde danske skoler og hospitaler rene. Men mere var der ikke til. Det kulturelle kompas rakte ikke til det nye landskab, og tiden gik som tiden går… alt, alt for hurtigt. Og det hjalp heller ikke, at øllens dejligt bitre smag ikke behagede deres ganer, som var vant til myntete. Eller at det sunde hjørnesten i det danske køkken, pølsen, ikke så alt for tillokkende ud. Nej, det hjalp alt sammen ikke. Men barnet skal nok rumme sin efterkommer præfiks, og fortælle dansken barnet at de begge er mennesker. Og at mennesket, hvis da ikke menneskeheden, trods alt har eksisteret længere end nationaliteten.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

I PISA-undersøgelserne laves der statistik over hvorledes forskellige grupper klarer sig i læsning, mat. og naturvidenskab. Her kan man sammenligne børn født af udenlandskfødte i fx Frankrig, Danmark og mange andre lande. Man har også tal for børn født af udlændinge i udlandet og endelig for børn som ikke er født af udlændinge. Hvordan kan man få disse tal i Frankrig hvis man ikke registrerer børn født af udlandske fødte ? Første betingelse for at blive fransk statsborger er " Le droit du sang" altså blodets ret. Hvem sagde blut und boden her ?? I Vichy-Frankrig fratog man uden videre statsborgerskabet fra titusindvis af jøder som var blevet franske statsborgere i 1920'erne. Så kunne man fodre Auschwitz med tidligere franske statsborgere, hentet af fransk politi og transporteret på franske tog med fransk personale. Ikke ét tog var forsinket, saboteret eller på anden måde forsøgt standset for at redde de dødsdømte uskyldige. Hvad artikelskriveren angår er han formentlig, da hans mor heletiden har været dansk, ikke registreret som født af udlændinge og hvis han var så er der jo ingen der betvivler at han er dansk. Hvad der er interessant er imidlertid at følge nogle grupper og se hvordan de udvikler sig. Det har man gjort i masser af sociologiske undersøgelser. Frankrig er altså med på denne vogn. Er det nu så slemt ? Som jeg skrev§ 1
Stk. 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.
Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret
Der er masser af mennesker med udenlandske rødder der er danske. Lige som i FRankrig, men der er da vist både der og her visse vanskeligheder, som man bl.a. ved kortlægning måske kan forsøge at minimere. Er det det farligt ?

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Nu har jeg set videoen morten og - gys - hvis man ikke vidste det i forvejen, så bliver pointen da her stavet for os. Vi er i deep shit, og denne video burde være pligtstof for alle men især for politikere og resten af magteliten.

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

@Randi
Der er sket ting og sager siden videoen blev lavet. For det første er man for alvor gået igang med at udvinde shale oil, og samtidig medførte finanskrisen i 2008 at efterspørgslen på olie faldt. Derfor er reservelagrene fyldte, og olieprisen er "lav". Den var nede på 30$ pr tønde, og ligger nu omkring 50$ pr tønde. Reservelagret skal først formindskes før prisen stiger igen, og det forventes at tage et par år endnu.

Shale oil er noget underligt noget. Det skal være rentabelt, dvs. at salgpris skal overgå produktionspris, og det styres af den globale efterspørgsel. Jo dyrere konventionel olie bliver, jo mere rentabelt bliver shale, og dermed bliver forekomsterne "større" med tiden. Som Martenson påpeger er der dog et punkt, hvor man skal bruge mere olie på at udvinde shale end man henter op af jorden.

Hvornår vi når dertil, og dermed ryger tilbage på Hubberts kurve, er der ikke rigtigt nogen enighed om. Alt brug af shale medfører dog massive problemer for klimaet og miljøet.

Jeg er ret overbevist om at en del politikere kender til problematikken. Der er bare ikke så mange stemmer i at sige at vi formentlig kommer til at skulle forbruge mindre energi pr år i slutningen af dette århundrede, end vi gjorde i 1870. I mellemtiden er vi blevet fem gange så mange mennesker, og befolkningstallet stiger pt med 0,4% om året. Det lyder ikke af meget ift de 2% vi lå på i de tidlige 1970'ere, men som Bartlett påpegede er 0,4% stadig eksponentiel vækst.

Brugerbillede for Per Christensen
Per Christensen

Til Matthias
Da jeg tjekkede på Danmarks Statistiks internetside kunne jeg ikke finde den definition som du nævner. Har du et link?
Derimod fandt jeg følgende:

Brugerbillede for Per Christensen
Per Christensen

Til Matthias
Da jeg tjekkede på Danmarks Statistiks internetside kunne jeg ikke finde den definition som du nævner. Har du et link?
Derimod fandt jeg følgende:
Indvandrere

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer.
Efterkommere

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.
Herkomst

Når man taler om herkomst skelner man mellem indvandrer, efterkommere, og personer med dansk oprindelse.

Personer med dansk oprindelse er personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark.

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer.

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark.

Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer.
Oprindelsesland

Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler:

- Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. - Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. - Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.

- Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. - Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.

- Når begge forældre kendes, defineres oprindelseslandet ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.
Vestlige lande

Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.
Ikke-vestlige lande

Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Brugerbillede for Matthias Bredsdorff
Matthias Bredsdorff

Hej Per

Jeg fandt den her på Integrationsministeriets hjemmeside, hvor de skriver, at de baserer sig på Danmarks Statistiks definitioner. Efter kronikken offentliggørelse er hjemmesiden dog tilsyneladende taget ned (i hvert fald nu hvor jeg prøver at gå ind). Det er lidt sært, selvom det selvfølgelig sagtens
bare kan være server-maintenance:

https://www.nyidanmark.dk/bibliotek/statistik/tal_og_fakta/2007/tal_og_f...

Her er dog googles cache-version, hvor den stadig kan findes:

https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:WGWJg5Q6gTUJ:https...

Mange hilsner

Matthias

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Morten, det var nu ikke kun det med forudsigelserne om oliens tipping point, som jo nærmer sig, hvadenten vi piber eller synger - hvilket er udmærket, fordi det tvinger os til at tænke i vedvarende energi, som giver os en lille bitte chance for resiliens, selvom isen er i gang med at smelte eksponentielt, hvilket allerede påvirker golfstrømmen osv - men mere de eksponentielle, interagerende dynamikker i de tre sektorer - economy, energy, environment - som jo er ude af kontrol pga det underliggende finansielle pyramidesystem, som qua gældsætning, QE og hjernedødt vækstdogme medfører den vildeste, uhæmmede og katastrofale miljø-og socioøkonomiske belastning.

Og hvem ejer egentlig hvem og hvad? Den der med udstedelse af statsobligationer til finansiering er jo meget god, fordi det ender med, at alle bare ejer alle, og penge tilsidst ikke giver nogen mening. Bortset altså lige fra det uheldige faktum, at realværdierne i stigende grad samles på færre hænder, og hvis de fordelingsmekanismer, som trods alt stadig fungerer, bryder helt sammen, skaber det endu mere kaos, end vi i forvejen må bevidne. Det er derfor, det er så håbløst tåbeligt og røveri af fællesejet ved højlys dag, når skiftende regeringer sælger ud af vores (natur)ressourcer, landbrugsjord, vand, infrastruktur for at dække den gæld, som de selv har sanktioneret.

Har lige hørt den vildeste : iflg føljeton 'diskuterede finansministeriet og danske bank allerede i 2013, hvordan man kunne holde informationer om salget af dong væk fra offentligheden. Mediet har fået aktindsigt i en mailudveksling mellem finansministeriet og danske bank. I denne diskuterer en ansat i danske bank - der sammen med investeringsbanken morgan stanley rådgav staten - og en ansat i finansministeriet, hvordan man kunne holde informationer hemmelige for blandt andre rigsrevisionen.' Hvordan mon sass og co vil prøve at bortforklare det?

Og mht til de eksponentielle klimabelastninger er de jo det allerfarligste for os og for planeten, hvis sårbare økosystem risikerer at bryde helt sammen og efterlade en gold planet, som i yderste konsekvens iflg en af de mest rabiate forskere, jeg har studeret, dr. guy mcpherson, vil ryge ud af sin komfortzone ifht solen og dermed medføre den endelige dommedag for menneskeheden.

Pga de eksponentielle dynamikker går alting lige pludselig meget hurtigt. Og vi sidder midt i det, og tiden til tilpasning bliver kortere og kortere, og de ansvarlige for forvaltningen fortsætter bare med at opføre sig som idioter på speed og i turbofart at udsætte vores helt særlige og fantastiske planet for den største fare.

Det er svært at tro, at 'politikerne' virkelig kender til omfanget af denne problematik, når man ser på, hvor alene alternativet her i landet og den globale omstillingsbevægelse står i forsøget på at ændre den fatale kurs, vi som menneskehed befinder os på.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Man må håbe at artikelskriverens følelser hermed er kommet i ro. jeg glæder mig til fra hans hånd at læse lidt om de paradisiske tilstande illegale og legale immigranter har det i det republikanske Frankrig, hvorledes idyllen i forstæderne trives og hvordan uddannelsessystemet i den grad er i stand til at løfte efterkommerne af de mange især nordafrikanske indvandrere. Hvordan et land i undtagelsestilstand behandler alle lige, men på trods heraf putter de 6 gange så ofte de såkaldte mahgrebins i spjældet. Danmark er ikke kun Pia Kjærsgaard, men Frankring er heller ikke blot smukke republikanske dyder.