Læserbrev

Dybvad tager fejl om længere videregående uddannelser

26. maj 2017

Når folk med en kandidatuddannelse er ledige et år efter at have afsluttet uddannelsen, så er det udtryk for, at uddannelsesmidlerne smides efter den kreative klasse. Det skriver Kaare Dybvad i Information d. 22. majDet er kynisk at blive ved at smide uddannelsesmidlerne efter den kreative klasse«).

Han mener, at når samfundet tillader, at så mange tager en lang videregående uddannelse, er det fordi både unge og beslutningstagere er blevet forledt af teorien om den kreative klasse, som Richard Florida lancerede for 15 år siden. Lidt underligt, for den politiske enighed om at give mange flere mulighed for en lang uddannelse går mindst tilbage til 1970’erne. Og meget taler for, at når mange unge i den periode har valgt videregående uddannelse, så er det, fordi det har været set som den sikreste vej til et godt job.

Det har det også været i langt det meste af perioden. Men der har været enkelte perioder, både 1980’erne og i disse år, hvor ledigheden for akademikere har været relativt høj. Det er præcis grunden til den dimensionering af de videregående uddannelser, som blev indført for et par år siden, og hvor optagelsestallene til forskellige fag gøres afhængige af beskæftigelsen. Men den reform er åbenbart gået hen over hovedet på Kaare Dybvad.

Palle Rasmussen er professor i uddannelsesforskning, Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu