Folk

FOLK

Inge Lehmann.

Inge Lehmann.

Ritzau

15. maj 2017

Madeleine Albright

USA’s første kvindelige udenrigsminister fylder 80. Hendes ry led et knæk, da hun i tv-programmet ’60 Minutes’ forsvarede sanktionsregimet mod Saddam, der angiveligt kostede en halv million børn livet. »Det var prisen værd,« sagde hun.

Pernille Skipper

Enhedslisten, der bekæmper strukturel racisme og hylder kulturel mangfoldighed, forsømmer desværre at føre kampen på de indre linjer, erkender partiforkvinden. Ikke én af partiets folketingskandidater har mellemøstlig baggrund.

Inge Lehmann

Hun opdagede i 1936, at seismologiske bølger bevæger sig hurtigere i den inderste del af jorden – og at jorden derfor må have en fast, indre kerne. Fra i dag bliver hun første danske videnskabskvinde med egen buste på Vor Frue Plads.

Justin Trudeau

Som vidste han, at hans position som den progressive verdens kæledægge er truet af Macrons valgsejr i Frankrig, har Canadas præsident just offentliggjort billeder af, hvordan han tager sin treårige ultranuttede søn med på arbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Niels Ivar Larsen

Angående Madeleine Albright - Det er en barsk sammenstilling af fakta, du opstiller.

Vi sanktionerede Irak; men det er den irakiske ledelse, der styrer påvirkningen af landets befolkning, så det er ikke rimeligt at give hverken Madeleine Albright, Clinton eller danske folketingsmedlemmer et direkte ansvar for Iraks ulykker under sanktionsperioden.

Men din sammenstilling rejser i høj grad diskussionen om fornuften i at sanktionere et diktatur.
Uanset hvor hårdt befolkningen lider, vil det ikke kunne manifistere sig i et valgnederlag for diktatoren - og diktatorer som Sadam Hussein, Kim Il-sung, Kim Jong-il eller Kim Jong-un lider ingen nød.