Kommentar

’Folks forfængelighed vil altid række længere end trangen til at gøre noget godt’

I dystre stunder tænker jeg, at hvis jeg virkelig ville gøre noget for miljøet, så stoppede jeg med at være en del af modebranchen. Men problemerne forsvinder ikke af den grund, så jeg håber på genanvendelse af tøj i stedet
Vi mangler et recirkuleringssystem til de beklædningsgenstande, hvis værdi ikke er høj nok til at blive omsat direkte, mener dagens kommentarskribent. Arkivfoto

Vi mangler et recirkuleringssystem til de beklædningsgenstande, hvis værdi ikke er høj nok til at blive omsat direkte, mener dagens kommentarskribent. Arkivfoto

Peter Mydske

27. maj 2017

Som medstifter af et tøjfirma ved jeg, hvor svært det er at gøre noget, der for alvor batter på den miljømæssige front i min branche.

Selv om en stor del af vores kollektioner i Tricotage er økologisk fremstillet og certificeret med den efter vores mening højeste standard på området, og selv om vi gerne afleverer en del af vores profit for at hjælpe miljøet på vej, må vi alligevel erkende, at vi som tøjfirma selv er en del af problemet: Vi skaber produkterne, og succeskriteriet er i sidste ende, hvor meget der ryger over disken.

Når der bliver talt om bæredygtighed i modebranchen, bliver jeg ramt af rastløshed og irritation, for værdien af et stykke tøj kan hurtigt falde – ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med det, men fordi der hele tiden er et nyt tilbud, en ny trend eller et nyt Instagram-moment rundt om hjørnet.

Derfor har jeg et motto i mit daglige arbejde: »Tal til folks forfængelighed, den vil altid række længere end folks trang til at gøre noget godt.«

Designerne Sophia Seefried og Marie-Catherine Scholtissek gør en model klar til et modeshow i Tyskland. Tøjet er lavet af genbrugsmaterialer.
Læs også

Jeg forsøger at lave tøj, som folk forelsker sig i, og som de ikke ønsker at skille sig af med igen. Vi har alle den slags tøj hjemme i skabet: den elskede sweater, de gode jeans, festkjolen, som bliver brugt igen og igen.

Sværere end forventet

Arbejdet med at integrere bæredygtighed – altså at et produkt i sin produktion, anvendelse og bortskaffelse ikke efterlader sig et oprydningsarbejde for kommende generationer – har vist sig sværere, end vi troede. At vi har valgt at arbejde ud fra bæredygtige principper, har betydet mange begrænsninger i arbejdet, både i forhold til udvalg af materialer og i forhold til udtryk.

Hvis vores produkter skulle have den certificering og pris, vi ønskede, har vi skullet være sikre på at kunne sælge mange stykker tøj for at få en ordentlig forretning ud af det.

I mere dystre stunder tænker jeg, at hvis jeg virkelig ville gøre noget for miljøet, så lukkede vi gesjæften og Instagram-kontoen og fandt på noget andet at lave, men jeg tror alligevel, at der er bedre løsninger.

Jeg tror på, at tøjbranchens svar på den bæredygtige udfordring er genanvendelse. Vi skal have udbygget vores genanvendelsessystemer i Danmark, så kasseret tøj kan udnyttes som den ressource, det er.

Ud over de miljømæssige fordele ved dette tiltag kunne det også være første skridt hen mod det mulige fremtidsscenarie, hvor produktion trækkes tilbage fra fjerne egne af kloden for atter at etablere sig lokalt.

Vi har allerede nogle yderst velfungerende cirkulationssystemer her i Danmark: nemlig loppemarkeder, trendsales.dk og Den Blå Avis, som danskere høj som lav benytter i stor stil.

De gamle sokker

Men vi mangler et recirkuleringssystem til de beklædningsgenstande, hvis værdi ikke er høj nok til at blive omsat direkte. De sorte sokker i 50 forskellige nuancer, der ligger hjemme i kommoden er faktisk en ressource helt på linje med bomulds- eller hørplanten på marken.

Indsamling og sortering af brugt tøj kræver megen logistik og masser af hænder. Der er muligvis ikke nok økonomisk incitament for en privat virksomhed til at gå ind på dette felt for alvor endnu, og så alligevel: Hvis man overvejer, hvor meget håndtering og logistik, det kræver, fra at et bomuldsfrø plantes over høst til produktionen af metervarer og transport, så er det nærliggende at forestille sig, at dette kun opleves som økonomisk rentabelt i dag, fordi systemerne er udviklet over århundreder, og konkurrencen veludviklet.

Det er en illusion at tro, at det billigste tøj i f.eks. Vero Moda og H&M kan produceres bæredygtigt.
Læs også

Jeg ønsker mig et sted, hvor jeg kan gå hen og købe genanvendte metervarer til vores kollektioner i Tricotage, og jeg mener, at vi med fordel kunne etablere en virksomhed for genanvendelse af tekstiler her i landet som et supplement til de som oftest meget fjerntliggende tekstilfabrikker, der benyttes af de fleste i branchen.

Et sted, hvor indsamlet tøj omdannes og genanvendes til metervarer til glæde for danske modefirmaer af alle typer. For hvad enten ens speciale som tøjfirma består i pailletbesatte bolleroer eller undergrundsinspireret cykeltøj, så har vi som samlet branche et ansvar for at tilbyde kunderne produkter, der ikke efterlader sig oprydningsarbejde for kommende generationer.

Karin Mammen Bjørneboe er designer og medstifter af Tricotage

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg går helt ind for ideen.
Står også og mangler en genanvendelses-mulighed for forvaskede og skæve t-shirts, slappe underbukser, mørnede jeans og udtjente vinterfrakker. For ikke at tale om skamslidte sko og støvler.

Niels Duus Nielsen

Hvis man nu kunne genbruge alting, og gjorde det, ville der kun være minimal rovdrift på naturen. Mon ikke vi bliver tvunget til at gøre det på et eller andet tidspunkt?