Læsetid 3 min.

Fransk valg i tomgang

Det tog under et minut, fra valgstederne i Frankrig lukkede, til det stod klart, at Macron havde vundet. Resten af de danske kanalers dækning af valget var en lang, uskøn strøm af journalister, der trådte vande. Jeg skulle have set håndbold i stedet
10. maj 2017

»Der er opdateringer hver time i radioen. Den løbende tomgang tager tv sig af.« 

Sådan skrev DR’s tidligere radiodirektør Leif Lønsmann på Facebook mandag formiddag i en af de debattråde, hvor radio- og tv’s franske valgdækning blev endevendt. Han ramte præcist.

En valgaften, hvor valgresultatet toner frem på skærmen et sekund efter, at valgstederne lukker klokken 20, er enhver tilrettelæggers mareridt. Spændingen varer omkring 10 sekunder, og tv-højdepunktet var de ti sekunders nedtælling, før billedet af Le Big Mac, som en britisk tabloid-forside kaldte ham, tonede frem og fyldte hele skærmen.

Resten var – med undtagelse af sejrherrens og taberens taler – tomgang. Men tomgang kan håndteres med større eller mindre ynde. På DR2 havde man importeret den nye London-korrespondent Kim Bildsøe-Lassen til at styre aftenen.

Ved hans side sad den nyudnævnte Paris-korrespondent Stéphanie Surrugue, der har den umiddelbare fordel, at hun ved noget om Frankrig og taler flydende fransk. Hun kom ikke altid til orde, fordi den tidligere Mr. News gang på gang erobrede taletiden med almindeligheder og det, som vrede Facebook-skribenter korrekt kaldte ’kælne bemærkninger’.

Det var denne sære blanding af nærvær, hygge og forsøg på at dramatisere, som er blevet mere og mere almindeligt i de elektroniske medier.

I går sikrede Emmanuel Macron sig fem år som Frankrigs næste præsident efter en sikker sejr over Front Nationals Marine Le Pen. 
Læs også

Den stakkels EU-korrespondent Ole Ryborg stod på pladsen foran Louvre, hvor mange tusinde Macron-tilhængere viftede med papir-tricolorer. Når man skiftede kanal, havde man fornemmelsen af, at han talte i munden på TV2’s Ulla Terkelsen, der stod på den samme plads og konkurrerede med Ryborg i at finde den rette, inciterende beskrivelse af menneskemasserne med de viftende flag, mens de ventede på sejrherren.

Det varede over to timer, før han dukkede op. Begge er garvede live-reportere, der gør deres bedste for at skabe et langtidsdrama ud af en situation, hvor dramaet for længst er overstået.

Hjemme i TV2/News-studiet havde de pr. rutine også inviteret landets bedste indenrigspolitiske kommentator Hans Engell til at fylde tiden ud.

Da der var gået en times tid, kunne jeg ikke holde tomgangen i dansk tv ud og skiftede til BBC World. Også her var der de samme billeder af Louvre-flagviftningen, men til gengæld havde BBC inviteret en række engelsktalende, franske kommentatorer indenfor i Paris-valgstudiet – højtstående politikere fra flere lejre, valgeksperter og den tidligere redaktør og tv-stjerne Christine Ockrent, der tilsammen leverede nuancerede og spændende debatter om det etablerede partisystems fallit, de enorme strukturelle og politiske udfordringer for Macron, franskmændenes forhold til sig selv og Europa, indvandring og terror.

Det var det modsatte af tomgang – og BBC gav også plads til andre nyheder indimellem.

Det var forskellen mellem to små, dansksprogede kanaler og en station med et verdenssprog. Der er ikke mange franske eksperter, der taler dansk. Og vi tør kun sjældent vove et interview med simultantolkning. Det ødelægger dramaturgien og kan virke kedeligt og langhåret. Dansk nyheds-tv’s største frygt.

Læs også

Jeg kunne selvfølgelig bare (som flertallet af befolkningen) have valgt at se håndbold på TV2’s hovedkanal eller den britiske drama-serie om dronning Victoria på DR1 klokken 20. Så havde jeg stort set ikke haft grund til at brokke mig. Det endelige valgresultat kom jo op på min smartphone-skærm kl 20.01 fra mange nyhedsmedier.

Jeg behøvede i virkeligheden slet ikke at se det på tv. Jeg kunne have slappet af med en ny serie på Netflix eller valgt slet ikke at se tv og ventet til klokken 22.00 og set Deadline. Men med den adrenalin-fremkaldende lange amerikanske valgnat foran CNN-skærmen i november, tidligere neglebidende danske folketingsvalg-nætter og en nervøs Brexit-aften i juni sidste år i baghovedet, følte jeg nærmest pligt til at se fransk valg på tv.

Den såkaldte valgaften på de to danske nyhedskanaler var slået stort op. Mange sejl var sat til. Alle vidste, at spændingen ville blive udløst nærmest, før det gik i gang. Resten var tomgang.

Lasse Jensen er mediejournalist

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kurt Loftkjær
    Kurt Loftkjær
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
Kurt Loftkjær og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Mediernes dækning af den franske valgkamp har været præget af opblæst sensations journalistik, og jeg har sjældent hørt så mange forskellige udlægninger af personen Macron, som slår selveste Marine Le Pen når hun puster sig op med hendes nedrige personangreb.

Brugerbillede for Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær

Misbrug af TV-tid

Det er jo en hjælp, når selv tidligere DR-chefer udtaler, hvad seerne alt for længe må lægge øje og øre til. Jeg er stærkt interesseret i udenrigspolitik. Desværre må jeg konstatere, at jeg har fået nok af dansk flow og slow-TV.

I dagene op til en vigtig afstemning eller politisk begivenhed i ind- og udland bliver vi ofte i uendelig præsenteret for, hvad hvem som helst mener om emnet og som regel styret af mindst to såkaldte studieværter og diverse såkaldte "internationale" korrespondenter.

Nå begivenheden sker og er overstået, så hører vi det hele en gang til. Nu med den erhvervede viden som baggrund.

På sin vis minder det mig om en kongelig eller sportslig begivenhed. Uendelig padling og ligegyldighed pga. at emnet ikke tåler så megen opmærksomhed.

Jeg har en mistanke om, at mange af disse padlingsshows afvikles på billigste vis. Man vælger studieværter og medvirkende og håber, at det kan blive underholdende.

Men vi er mange som ikke vil underholdes. Vi søger ny kompetent viden, som går et spadestik dybere nu når lejlighed byder sig. Lad os få viden og overlad i større omfang vurderinger til den enkelte.

Personligt opgav jeg at se DR's aftenshow efter få minutter, da det stod klart at valgets udfald tilsyneladende var kendt. Jeg forudså padling i ekstrem grad.

Fri os for morgen-, eftermiddags og aftenshows. Lad ikke vigtige begivenheder blive trukket ned i showflowet, som er en daglig udfordring for alle, der vil vide mere. Lav gerne udsendelser, der redigeres lige så hårdt som læserbreve i nærværende avis.

Brugerbillede for Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær

Stigende demontering af den journalistiske uddannelse

Lasse Jensen anfører bl.a.:

"Hun kom ikke altid til orde, fordi den tidligere Mr. News gang på gang erobrede taletiden med almindeligheder og det, som vrede Facebook-skribenter korrekt kaldte ’kælne bemærkninger’."

Efter min opfattelse illustrerer det meget godt den udvikling, som har været igang i såvel radio og TV. Nyhedsshowene styres tilsyneladende af stadig mere ligegyldige personer, som alene er til for at få store og alvorlige begivenheder til at glide ned med den hjemlige hygge og kaffe uden at det store flertal får noget galt i halsen. Det er krænkende for det oprindelige koncept om oplysende TV og radio i DR. TV2 lader vi ude I denne sammenhæng.

Det stigende antal slow- og flowshow præges i voksende omfang af upassende og ligegyldig snak også egne personlige forhold i det man kalder øjenhøjde. Det er beklageligt, at hele DR sendefladen med få undtagelser har udviklet sig til udsendelser, som man med lethed kan undvære men som man må betale til. Intet har været helligt i transformationen til et stadigt mere ligegyldigt show-DR. Engang kunne man søge tilflugt på P1 eller DR2. Det er ikke mere en mulighed.

Et spørgsmål har længe trængt sig på i min opfattelse af situationen. Hvorfor skal næsten alle programmer afvikles i dialog med risiko for ligegyldigheder, når det ofte kan gøres billigere som monolog?

Underholdning er uendelig nem at finde. Det er stadig vanskeligere med tankevækkende baggrundsstof.