Læsetid 3 min.

Gift i vandhanerne

Den nye pesticidaftale lemper kravene til landbrugets sprøjtegifte. Det kan både skade naturen og true vores drikkevand. Det er tid til et fundamentalt opgør med sprøjteregimet
Den nye pesticidaftale lemper kravene til landbrugets sprøjtegifte. Det kan både skade naturen og true vores drikkevand. Det er tid til et fundamentalt opgør med sprøjteregimet
Jan Dagø
19. maj 2017

Det er knapt 30 år siden, vi begyndte at bekymre os om, hvordan pesticider påvirker vores grundvand. Det er unikt for Danmark, at vi kan drikke af vores grundvand direkte fra hanen, og derfor var der fra begyndelsen politisk konsensus om, at vi ikke vil have rester af sprøjtegifte i det.

Man fastsatte en grænseværdi på 0,1 mikrogram – den laveste koncentration, som det var muligt at måle dengang, og hver gang nye typer af sprøjtegifte viste sig i grundvandet, blev de forbudt. Beskyttelsen har således været effektiv.

Dette grundlæggende princip for beskyttelsen af vores drikkevand bliver nu fjernet med en aftale, som regeringen for få uger siden indgik med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF. Aftalen fastlægger en ny pesticidstrategi, som på én gang bryder med princippet om den lave grænseværdi og åbner for at tillade sprøjtegifte, som ellers hidtil har været forbudt i Danmark.

Vi bliver med andre ord fremover tvunget til at acceptere, at langt højere koncentrationer af kemiske stoffer fra landbruget kommer ud af vores haner. Det er et afgørende brud med måden, vi hidtil har værnet om vores drikkevand på. Dertil kommer, at vi ikke aner, hvilke konsekvenser det vil få for vores sundhed, da de forskellige sprøjtegifte i vandet kan spille sammen og medføre svært forudsigelige cocktaileffekter på vores kroppe.

Et politisk valg

Hvordan er det kommet så vidt? Regeringens begrundelse for at lempe reglerne er blevet præsenteret som en nødvendighed: Ifølge regeringen er det nødvendigt for landmændene at bruge mange forskellige gifte, for ellers risikerer vi, at afgrøderne udvikler resistens over for de gifte, der er tilladt, og det betyder, at landmændene skal bruge en meget større mængde gift for at opnå samme virkning.

Det passer imidlertid ikke. For det første er resistens ikke rigtigt et problem i Danmark. For det andet er flere gifte hverken den eneste eller bedste løsning på resistensproblemer. I udlandet er der ganske rigtigt landbrug med resistensproblemer, men det skyldes ikke, at de skulle være særligt gode til at beskytte deres drikkevand, eller landmændene har for få sprøjtegifte at veksle mellem – tværtimod.

Det skyldes først og fremmest, at det industrialiserede landbrug ikke varierer dets afgrøder. Der dyrkes stort det samme på deres arealer år efter år, og uden rotation mellem afgrøder – såkaldt sædskifte – kan jorden ikke holde sig sund. Resistensproblemer knytter sig altså primært til landbrugets eget valg af dyrkningsmetoder.

I forhandlingerne om en ny pesticidstrategi stod Folketinget således ikke over for tvingende nødvendigheder, men med et politisk valg: Skal Danmark forebygge resistensproblemer ved at stille krav til landbruget om en mere sund og bæredygtig produktion – eller skal vi bare give landbruget adgang til flere sprøjtegifte, selv om det forringer beskyttelsen af vores drikkevand? Regeringen valgte det sidste, og deres tilgang fik desværre opbakning.

100 procent økologi

Enhedslisten og Alternativet kæmpede i forhandlingerne benhårdt for i det mindste at sikre beskyttelse af områderne rundt om vandboringer. Det kunne nemlig have beskyttet grundvandet imod sprøjtegifte og dermed fungeret som en reel modvægt til lempelserne. Det lykkedes imidlertid ikke at samle flertal for det, og derfor valgte begge vores partier i sidste ende at stå uden for aftalen.

Vi var klar over, at der skulle indgås et kompromis, men da der efterhånden var så lidt tilbage i aftalen, der reelt kunne opveje lempelserne, kunne hverken Enhedslisten eller Alternativet længere stå på mål for den.

Vi mener, at der er behov for et helt fundamentalt opgør med sprøjteregimet. Vi kan og skal omstille vores produktion i Danmark til 100 procent økologi, og det kan kun gå for langsomt. Hos forbrugerne ser vi samme ønske. Både her i landet og internationalt er der enorm efterspørgsel på økologiske varer, og folk er villige til at betale mere for at få fødevarer uden de sprøjtegifte, vi fremover vil finde rester af i vores drikkevand.

Derfor er det svært at holde ud, at der nu skal gå hele fire år, før Folketinget igen kan skifte pesticidstrategi. Det er vores håb, at der til den tid vil findes et flertal, som kan dreje politikken i den rigtige retning. Den bæredygtige retning. Vi skal værne om vores drikkevand. Det gør vi med færre – ikke flere – sprøjtegifte.

Christian Poll er miljøordfører for Alternativet og Maria Reumert Gjerding er miljøordfører for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Hans Kvisgaard
    Hans Kvisgaard
  • Brugerbillede for Henrik Wagner
    Henrik Wagner
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Sup Aya  Laya
    Sup Aya Laya
  • Brugerbillede for Martin Rytzel
    Martin Rytzel
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Erik Nissen
    Erik Nissen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Hans Kvisgaard, Henrik Wagner, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Sup Aya Laya, Martin Rytzel, Flemming Berger, Randi Christiansen, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jakob Tilma
Jakob Tilma

Faktaresistente udsagn om Aftale om pesticidstrategi 2017-2021 fra Gjerding og Poll

'For det første er resistens ikke rigtigt et problem i Danmark.'
Det udsagn skriver Poll og Gjerding i dette indlæg, men det er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold.

I rapporten ETABLERING AF EN STATUS FOR FOREKOMST AF HERBICIDRESISTENS I DANMARK (2013-2015) foretaget af DCA Aarhus Universitet, fremgår det af en test af 334 frøprøver af 8 ukrudtsarter fra danske marker, at der på 8% af lokaliteterne var resistens over for herbicider. Resistens var hyppigst forekommende hos agerrævehale, hvor 30% af de indsamlede
prøver var resistente over for fop/dim- og sulfonylureamidler. Hos fuglegræs var 15% af prøverne resistente overfor sulfonylureamidler, men kun én prøve viste krydsresistens til florasulam. For rajgræs blev der fundet resistens overfor sulfonylureamidler i henholdsvis 14% og 19% af prøverne af italiensk og almindelig rajgræs. Lav forekomst af resistens overfor sulfonylureamidler blev fundet hos kornvalmue (5% af prøverne) og lugtløs kamille (1% af prøverne). Der blev ikke fundet resistens hos vindaks og kornblomst.

Der er altså et aktuelt problem med resistensudvikling i Danmark.
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport084.pdf

Anne Eriksen, Martin Rytzel, Niels Nielsen, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Nissen
Erik Nissen

Uanset hvad og uanset politisk holdning må det være et udtryk for sund fornuft at sikre, at der ikke er stoffer i drikkevandet der enkeltvis - eller med multiplikatoreffekt - har indvirkning på vores sundhed. Alt andet er jo topmålet af stupiditet, og ingen går jo fri af disse effekter. Så man behøver jo ikke engang at ønske beslutningstagerne noget ondt. Det kommer til dem helt automatisk.

Per Torbensen, Anne Eriksen, Sup Aya Laya, Flemming Berger og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Atter får tåberne lov at bestemme. Må deres røv klø og deres arme være for korte

Kim Houmøller og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Vores vand?
Om føje år en ny skamstøtte står - DONG-spøgelset huserer stadig og især V ligger og fifler med frasalg af den danske vandforsyning til udenlandske spekulanter – men hvem ønsker at investere i en ’Mercedes, som højst kan køre 30 km/h på motorvejen?’ …
At S, RV og SF hopper på den limpind - ’klargøring til salg’ - må forbløffe – hvor tit er de efterhånden ikke blevet besnakket af ’kræmmerne’ og ’samfundstømmerne’ …

Hans Kvisgaard, Per Torbensen, Egon Stich, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Sup Aya Laya, Randi Christiansen og Martin Rytzel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Skiftende regeringers administration af fællesejet har været ren ideologisk betinget sabotage, som tog rigtig fart med anders fogh og lars løkke som hans håndgangne mand. Socialdemokraterne deltog - uvist af hvilken grund - og har gjort sig medskyldige i denne dumhed og/eller korruption.

Socialisterne har aldrig rigtig formået at fastholde forsvaret af fællesejet eller at italesætte det på en måde, så folket kunne forstå det. Det er ved mediernes hjælp lykkedes mørkets fyrster, den ene procent og co, overfor folket at latterliggøre den socialistiske tankegang som utopiske dagdrømme. De er dermed lykkedes med at overtage og sætte dagsordenen ifht fællesejet, som således har ligget nærmest forsvarsløst og ubeskyttet hen og stadig gør det overfor privatkapitalisternes fortælliing om, at det er en rigtig god ide at udsætte det for indbyrdes konkurrence og privatprofitering. En konkurrence, som de naturligvis selv er vindere af.

Socialisterne bøjer stadig nakken og skammer sig over at tale om fællesejet, og folket er blevet bestukket med løgn og latin og historier om, at vi kunne købe hele verden - mens det i virkeligheden var den ene procent og co, som scorede profitten.

Først gældsætter de os til op over skorstenen, mens de selv skummer fløden, og så sælger de fællesejet - landbrugsjord, vand, infrastruktur mv - for at betale regningen. Danmark verden mindst korrupte land? Det står virkelig slemt til. Jeg sætter min lid til, at de få journalister med integritet, fx lars trier/det røde felt, jesper tynell og andre, vil formå at fastholde deres afslørende fokus på det igangværende folkebedrag og røveri ved højlys dag, som foregår.

Hans Kvisgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Nissen, Anne Eriksen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Stich

Siden Arilds tid, har man kendt udtrykket: En Brønpisser.
En person der, bevidst, pissede i brønden, eller det der var værre, med det formål at fremme egne forhold.
I dag må man erkende, at vi har en samfundsklasse, med egne ministre samt folketingsmedlemmer, der bevidst pisser i vores brønd.
Må gud slå dem med prostata---

Anne Eriksen, Randi Christiansen, Kim Houmøller, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar