Kommentar

Indvandrerdebatten er venstrefløjens skyld

Venstrefløjens berøringsangst er skyld i manglen på alternative løsninger til højrefløjens ’os og dem’-politik. Vi på venstrefløjen må lære at kende forskellen mellem indvandring og indvandrer
23. maj 2017

Hvorfor er det, at man på venstrefløjen nærmest bliver stemplet som spedalsk, hvis man stiller spørgsmål til indvandring? I kender måske scenariet. Man sidder med en gruppe venner med venstrefløjstendenser, og den ene bekræfter den anden i, hvordan det hele kunne være bedre.

Fyren til højre for dig tager en hurtig tår af sin øl og siger forsigtigt: ’Det er sgu heller ikke så godt med den flok [indsæt nationalitet], som blev taget for [indsæt kriminel handling].’ Stilheden falder over dine venner og dig. Få sender undrende blikke til spørgeren, imens andre kommer med et halvbekræftende ’Njaaah’ eller ’Jo jo …’. Efter lidt tid glider samtalen over i et mindre problematisk emne.

Men hvorfor er vi på venstrefløjen så bange for at være kritiske over for indvandring? Vi har skabt en kultur, hvor vi ikke kan snakke om problemerne ved integration af frygt for at spille med på højrefløjens pibe.

Men der er problemer, og ved at undgå at snakke om dem sætter vi de af venstrefløjens vælgere, som rent faktisk er nervøse for indvandring, i en hjælpeløs situation. Hvor skal de lægge deres stemme?

Jaleh Tavakoli er oprindeligt fra Iran. Hun meldte sig ud af Enhedslisten, efter de ikke ville godtage hendes kritik af islam.
Læs også

Løsningen er i vores forståelse af indvandring og indvandrer. Der findes en rigtig og en forkert måde at sikre indvandring på. Men der findes ikke en rigtig eller forkert indvandrer. Vi skylder alle at komme med vores løsning på problemerne.

Nu mener jeg ikke den slags problemer, som din fjernt beslægtede fætter fra Hvidovre konstant lægger på Facebook – den slags om, at unge mænd med anden etnisk baggrund dominerer i statistikkerne om ungdomskriminalitet, og at børn af ikkevestlige indvandrere får lavere karakter.

Nej, nu mener jeg det problem, som ligger bag – nemlig opdelingen mellem os og dem.

Debattens problem

’Os og dem’-opdelingen har længe været indvandrerdebattens største problem. Nogen mener, der er et os, som skal beskyttes fra dem. Andre mener, at os og dem egentligt bare burde kaldes for vi.

Det er her, højrefløjen har sat sig i angreb og vundet store områder i debatten. I stedet for at vi snakker om, hvad og hvem vi skal være, snakker vi i højere grad om, hvordan man løser de problemer, som passer ind i højrefløjens retorik.

En løsning, som ofte ender i et stop eller en begrænsning af indvandring fra ikkevestlige lande.

Venstrefløjen har ikke fejlet med hensyn til at kaste lys over, at vi også må debattere, hvad danskhed er. Men den har fejlet i at få folk til at forstå, at integration betyder mødet mellem to kulturer og dermed også et ansvar fra begge kulturers side.

God integration sker ikke ved at skuldre-skubbe en flok mennesker over grænsen ved Padborg og sige, at de skal tage at få sig et arbejde. Integration er en tango for to, og det er ikke sundt at danse alene.

Frygten for at spille med på højrefløjens pibe har gjort diskussioner om indvandring til en betændt affære for os på venstrefløjen. Vi undgår at sige noget af frygt for at blive stemplet som racister eller som fremmedfjendske.

Men i vores forsøg på at afvise højrefløjens stramninger og vores samtidige mangel på alternativer til befolkningens usikkerhed, har vi formået at skabe rammerne til en ensidig debat, som langtfra kommer med menneskelige, bæredygtige løsninger.

Hvis venstrefløjen skal have et håb om at ændre debatten og sikre en bedre integration, må vi for det første erkende de problemer, der er med indvandring. Vi må erkende, at indvandrere har et ansvar, og at vores opgave som den etablerede befolkning er at sikre de bedste rammer for opfyldelsen af det ansvar.

I rammerne skal der tages højde for de oplevelser, som mange nye asylansøgere har været udsat for.

For det andet må man acceptere folkets usikkerhed. At være usikker omkring indvandring er helt normalt. Hvad skulle man ellers forestille sig, når nu vi har fået ørerne tudet fulde om alle de ting, som højrefløjen mener, indvandrere vil stjæle fra os?

Venstrefløjen må være klar til at tage os i hånden og vise os, at indvandring styrker vores fælles værdier og vores fælles mangfoldighed. De må vise os, at hvis vi lukker os selv af fra omverdenen, risikerer vi et indsnævret og fattigt samfund.

For det tredje, og måske det vigtigste, må venstrefløjen vende pegefingeren indad. Vi må lære os selv, at der er forskel på indvandrer og indvandring. Kun derved kan vi sørge for, at debatten handler om sikringen af ansvarlig indvandring.

Vores opgave er at vise alle andre, at hvis vi først begynder at skyde efter manden, så har vi allerede tabt.

Simon Rasmussen er venstrefløjstilhænger og studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Rubrikken og underrubrikken fik mig til at gå i forsvarsberedskab med det samme; men det er fuldkommen fornuftigt, hvad her er skrevet.
Det er også udtryk for, at en udvikling foregår uanset hvad: når integrationen blev fravalgt, skyldtes det beskyttelsen af de danske lønmodtagere i en arbejdsløshedstid. Nu ser det anderledes ud, og vi kan se perspektiverne i at danne åbne fællesskabet og øge den enkeltes frihed i samfundet igen.

Mihail Larsen

Gab

Simon Rasmussen har ikke forstået ret meget af udlændigedebatten.

Hans skelnen mellem indvandrer og indvandring er uforståelig og ikke forklaret. Det ville være meget mere relevant at skelne mellem flygtninge og migranter. Dèn problematik er imidlertid fraværende i hans artikel.

Hans omtale af 'dem og os'-debatten viser også, at han slet ikke er klar over, at det som oftest er tilfytterne, der ihærdigt og konsekvent ønsker at fastholde dette skel.

Med den slags misforståelser er debatten slået tilbage til start.

Søren Ferling, curt jensen, Christian De Thurah og Bastian Barx anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

"Venstrefløjen må være klar til at tage os i hånden og vise os, at indvandring styrker vores fælles værdier og vores fælles mangfoldighed"
Det kræver en god portion pædagogisk sans og letsindig omgang med fakta hvis befolkningen skal føle sig overbevist om ovenstående..
Men en god start er da hvis der kan ændres ved at man pr automatik ikke er en god socialist, hvis man tillader sig at have betænkeligheder ved den alt for store gruppe indvandrere, som vi nu gennem et par generationer ikke har evnet at få integreret. Jeg stemmer rødt men mener der en en vis pointe i vi ikke kan/skal tage flere opgaver ind end vi i forvejen ikke kan løse! (Ulogikken var bevidst)

'Debatterne' om indvandrere og indvandring - hænger efterhånden de fleste langt ud af halsen.

Hvad nogen måske fortrænger er, at Europa står i en voksende kulturel og langvarig civil overlevelseskamp, hvor man ikke alene er udsat for en hidtil uset folkevandring, som givetvis vil ende med at indvandrerne bosætter sig i parallelghettoer som hidtil, men også en slags besættelse i hverdagen uden kontrol og mulighed for et effektivt og legitimt nødværge – gårsdagens tildragelser mindede ’os’ igen om ’de faktiske forhold i jernindustrien’ …

Unge forvirrede Simon Rasmusen er såmænd bare i tvivl om, hvem der kulturelt skal integrere sig – ’dem’ eller ’os’ – denne fortærskede problematik, først startet af disse kulturrelativister i RV, lader vi stå lidt, indtil Rasmussens tilsyneladende ’usikkerhed’ forhåbentlig er blevet konverteret til oplyst vished om flertalsbefolkningens legitime ønsker og som udgør den vigtigste eksistentielle bevarelseskraft i kulturkampen mod forbenede, for ikke at sige hvilende eller radikaliserede celler, medlemmer af de voksende ’arabiske bosættelser’ herhjemme, selv om ikke alle er lige pædagogiske i deres desværre ofte hetzende ordskvalder på de sociale medier og debatplatforme …

Om de ankomne skal stemples flygtninge eller migranter er en ørkesløs diskussion om længden af kaliffens skæg, hvor mange nok starter ud med at være det førstnævnte, men ofte ender med at tilhøre den sidstnævnte kategori, når de har set sig omkring – også de kulturfjerne ude i ’parallelliteterne’ …

Og det sker midt i ’vores’ samfund, mens palaveren fortsætter som om evighedsmaskinen var opfundet – ’den danske masochisme’ er ikke sådan at få bugt med, selv på dette betændte område – opdeling i dogmatisk ’venstreføj’ og ’højreføj’ er bare med til at komplicere den såkaldte indvandrerdebat om de åbenbare daglige problemer unødigt, og det ser visse utopiske kræfter gerne ske ud fra en aldeles urealistisk dagsorden, igen skabt af især ’håndsæberne’ i RV og af helt uforklarlige årsager annammet af den dogmatiske venstrefløj …

Det drejer sig ikke kun om at være ’orienteret’, men helst oplyst med en personlig forstandsmæssig dømmekraft, som ofte vil finde acceptable enkeltsynspunkter på begge fløje …

Søren Ferling, curt jensen, Bastian Barx og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Nej, indvandrerdrebatten er aldeles ikke venstredfløjens skyld. Den er ene og alene højrefløjens skyld og ansvar. Det er altid folk på den ekstreme højrefløj, der taler om borgerkrig :( og om muslimer og flygtninge som om de allesammen var ens. Det er de ikke - skulle jeg hilse og sige! Fra en person, der nu i mere end 17 år rent faktisk ved noget om det! Og om hvordan afghanske, irakiske, og nu syriske flygtninges eneste ønske er at falde til i DK, finde et job her i DK, og deltage - på lige fod med danskerne - i samfundet, ved at have et arbejde, forsørge sig selv og deres familier, og ikke være afhængig af kommunen på nogen som helst måde! Det er det der er sandheden her - om I bryder jeg om den eller ej!

Det er aldeles ikke tilflytterne, der ønsker at opretholde denne skelnen mellem dem og os, uanset hvor meget visse personer herinde på information.dk, på Facebook mm. synes at mene dette! Tværtimod vil de hellere end gerne være end del af det danske samfund!

Og ja, der er problemer med visse typer af indvandrere, bl.a. palæstinenserne. Og det der forskellige historiske, sociale og økonomiske grunde til - og måske nogle ganske få kulturelle grunde til...Men mest af alt handler det om at de fleste palæstinensiske forældre ikke er højtuddannet, og om at nogle af de palæstinensiske forældre, i flygtningelejrene, før de kom herop til DK, har ernæret sig ved småtyverier og rapserier mm. for at tjene lidt (eller meget) til dagen og vejen. Hvorfor skulle de lige pludselig ændre sig - bare fordi de kom herop. Desuden tyder ny psykologisk - og epigenetisk forskning - på at traumer kan nedarves fra forældre til børnebørn og oldebørn - både rent socialt, kulturelt og ja, genetisk også, ser det ud til. Og det skal vi have gjort noget ved.

Vi kommer bare aldrig videre, hvis vi hele tiden skal stå og skændes om, hvem der skylde, eller ansvaret for x,y eller z.

Og vi diskuterer da ikke andet end problemer med indvandring - problemet er bare at den indvandring vi diskuterer altid stort set handler om den minimale muslimske indvandring af primært muslimske flygtninge til landet. Selvom der også er kristne, yezedier, yarsarer, hazarer mm. i blandt de flygtninge, er er kommet fra Syrien til DK de sidste 2-3 år. Og ja, der er også enkelte ateister i blandt. Men det er som om danskerne slet slet ikke kan se, eller vil se, at man også kan være kristen, eller ateist, såfremt man kommer fra et muslimsk land.

Alle taler om muslimerne...og den indvandring - som er minimal derfra - altså fra Mellemøsten. DK har under 10 flygtninge pr. 100.000 indbyggere, Sverige har 17 flygtninge pr. 100.000 indbyggere, mens et land som Libanon har 183 flygtninge pr. 100.000 indbyggere. Og vi beklager os....over 6.000 flygtninge eller deromkring her i 2017! Og igen alle taler om indvandringen fra Mellemøsten - som om det er muslimer der truer vores frihed og demokrati mm. her i DK. Ingen taler om det jeg ser som en langt, nej, ikke fare, men måske snarere en slags "trussel'" - i hvert fald en trussel mod den danske faglærte og ufaglærte arbejderklasse: Indvandringen fra Polen, Rumænien, Litauen, Ukraine mm.

Og det af folkflest som har præcist det samme syn på abort, homoseksuelle, transpersoner, det at slå børn, skilsmisser samt at gifte fraskilte mm. som visse ekstreme muslimer har! Men dem er vi jo ligeglade med her i DK, fordi de har jo arbejde, ikke sandt? Altså må de være integreret! Men nej, det er de så ikke.

Derfor er jeg ganske enig med skribenten her i forhold til integration, at det ikke nytter noget bare at give folk et arbejde, og så tro, at integrationen kommer af sig selv - eller rettere: den kulturelle integration kommer af sig selv. Men nu er de politiske vinde bare sådan, fra den danske højrefløj!, at indvandrerne skal i arbejde...koste hvad det vil. Om det så går ud over deres chance for at lære dansk sprog og kultur på sprogskoler her i DK...

curt jensen, Tino Rozzo, Lars Bo Jensen, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Carsten Munk og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Marc Wilkins

Karsten Aaen leverer en vigtig pointe, når han peger på, at det ingenlunde kun er blandt muslimer, at en konservativ indstilling til kvinder, abort, LGBT-personer, børneopdragelse og justitspolitk florerer. Det ironiske ved det hele er, at store dele af dem, som stemmer DF, Konservative og Venstre på forskellig vis deler nogle af de samme fladpandede og reaktionære værdisæt, som de har det med rask væk at projicere over på muslimer som sådan. Og således har verdens mangeartede højrefløje og nationalistiske bevægelser meget til fælles, på trods af at de ofte er hinandens værste fjender.
Troen på, at der er intrinsisk forskel på muligheden af, at muslimske kulturer og kristne kulturer bliver den slags forstokkethed kvit er ganske enkelt idioti.
Som nævnt ovenfor er det uddannelses- og velstandsmæssige spørgsmål, der kan forklare integrationsproblemerne. Dertil kommer fremmedfrygt og forudindtaget ringeagt, der fra starten i en eller anden grad nok har gjort sig gældende både hos dele af den oprindelige befolkning og dele af de nytilkomne. Det er svært at sige, hvor den har været størst, men mit mest kvalificerede bud er, ulig Mihail Larsens, at det er blandt de førstnævnte, der gerne så hurtigt som muligt ville af med gæstearbejderne, når der ikke længere var brug for dem.
Desuden er det underligt enøjet at undlade at se hele denne problematik i sin koloniale/postkoloniale sammenhæng, hvilket Recep INAL også synes at antyde. Vesten har i det perspektiv kolossale mængder blod på hænderne og har således skabt temmelig ringe vilkår for respektfuldt mellemfolkeligt samvirke.

Mihail Larsen

Dem og os

I den såkaldte udlændingedebat går to særlige begreber igen som hinandens modsætninger: assimilation og integration.

Ved assimilation forstås en proces, hvor tilflyttere gradvis - måske over et par generationer - bliver opsuget af den eksisterende befolkning og overtager i vid udstrækning dens kultur. Måske tilfører de også en del af deres hjemlige kultur, der på den måde bliver mere multikulturel; men det er stadigvæk den eksisterende befolkning og dens kultur, der dominerer.

Ved integration forstås der i mange tilfælde alene, at tilflytterne får mulighed for at slå sig ned i landet uden at opgive deres egen, oprindelige kultur. Selv efter flere generationer opfatter tilflytternes børn sig som nærmere knyttet til deres forældres hjemland og kultur end til det land, de nu er født i. I nogle tilfælde ytrer de bekymring over, at de selv og deres børn bliver 'for danske', og interkulturelle ægteskaber modarbejdes energisk (med mindre den danske partner underlægger sig den 'ikke-danske' partners kultur og religion).

Den meget omtalte modsætning mellem dem og os forsvinder i takt med assimileringen, medens den fastholdes, når man insisterer på en integration i den ovenfor anførte betydning.

Hvem er det, der afviser 'assimilation' og foretrækker 'integration'? Det er dem, der også insisterer på skellet mellem 'dem og os'.

curt jensen, Dorte Sørensen og Bastian Barx anbefalede denne kommentar
Bastian Barx

Mere assimilation, tak. Det manglede bare, for det er os der reder DERES liv fra DERES religiøse sekteriske klan krige.

Christian De Thurah

"Integration er en tango for to, og det er ikke sundt at danse alene". Dette er en på alle planer mislykket metafor. Mest fordi tango vel er noget, man er enige om at danse (ellers bliver den i hvert fald ikke køn at se på), men der er ikke en sådan enighed mellem parterne i integrationen. Indvandringen foregår ikke efter en frivillig overenskomst mellem oprindelig befolkning og indvandrerne, men ses af store dele af den oprindelige befolkning som et påtvunget vilkår. At diskutere indvandring/integration handler ikke om at ville "danse alene", men snarere om at ville danse under ordnede forhold. Danmark har som nation aldrig "danset alene", og jeg tror heller ikke ret mange er interesserede i at gøre det.

Runa Lystlund

R ikke SL
I de fremkomne kommentaer er der ikke stor forståelse for det at være fremmed. Jeg har været fremmed i Danmark i 40 år.

Karsten Aaen, jeg har læst mange af dine kommentarer og jeg har ofte været enig med dig, andre gange ikke. Således har jeg somme tider været enig med mange andre, andre gange ikke. Sådan er det blandt civilicerede mennesker og i frit demokratisk land. Vi drøfter sagerne og er enige, eller ikke enige. De mennesker, der er opvokset i frie demokratiske lande, forstår, at vi ikke er dødelige uvenner bare fordi vi ikke er enige. Det har vi nemlig lov til. Mennesker, der ikke er opvokset i et demokrati og heller ikke har en uddannelse forstår ikke altid denne samtale. De kender ikke det samfund de kommer til. Der er en stor forskel på dem, der kommer. De kommer:
1. Frivilligt.
2. Der er de reelle flytninge, mennesker, der kommer af nød og ikke altid, nødvendigvis af lyst.
3. Huslerne, dem, der bruger det nye samfunds resourser fuldt ud og siger, at de er flygninge. Dem ser man rejse på ferie til deres hjemlande uden problemer. De kører ofte på fuld skrue i parallellsamfundet og parallelløkonomien. Her er bestemte folkeslag overrepræsenteret.

Der skal nok være flere kategorier. Jeg kalder alle indvandrere, fordi det bliver udlændinge ad åre, uanset grunden til, at de kom til Danmark.

Det jeg dog er uenig med dig Karsten Aaen denne gang, er arbejdets rolle i indvandrernes liv. Som indvandrer har man med i baggagen egen kultur og somme tider en uddannelse. Somme tider kommer indvandrere til Danmark af egen fri vilje, andre gange af nød. Der er en vesentlig forskel, at komme til Danmark i dag end for 40 år siden.

Jeg landede godt nok lige ned i Tidehvervsbevægelsens højborg ved et tilfælde, da jeg kom til Danmark.
Det var en mærkelig oplevelse. Her føltes fjentlighed for udlændinge stærk. Jeg kom som tilflytter af egen fri vilje og fik snart danske venner og blev på mit uddannelsessted behandlet så godt, at det vil jeg aldrig glemme. Disse mennesker, heriblandt mine lærere og min professor, blev mine venner og mentorer. Forskellen på Tidehvervsbevægelens folk og uddannelsesinstitutionen var stor. Havde jeg ikke mødt uddannelsesinstitutionens venlige mennesker, havde jeg nok fået et andet billede af Danmark, end tilfældet.

Arbejde giver en indvandrer en identitet. Uden arbejde, anden beskæftigelse, eller uddannelse skorter det på identitetsfølelsen. En indvandrer kan aldrig blive assimileret Bastian Barx. Ville du opgive den kultur du er vokset op i? Det er blålys, at tale om assimilering. Det svarede til at man tog hjernen ud af hovedet på mennesker og placerede en dansk hjerne i stedet. Jeg er blevet en del af det danske samfund, men mine rødder vil altid være stærke i mit sind. Det betyder ikke, at jeg ikke holder af Danmark og føler, at landet også er mit og mine børns. Det er bare det, at jeg har to lande at holde af.

Dansk Folkeparti har skadet integrationen i mange år. Her er jeg enig med Johanne Schmidt Nielsen. Vi skal dog huske, at DF repræsenterer i noget omfang de mindre bemidlede, som føler, at de skal dele med indvandrerne. Fjentlighed og foragt er vejen til dårlig integration. Her bliver Nye Borgerlige en ny udfordring. De bilder deres støtter ind, at Danmark kan smide 250.000 udlændinge ud af landet, his ikke de har et arbejde. Mange danskere er sikker inderst inde glade for disse udsagn. Der er bare det, at dette parti repræsenterer de stakkels rige, der ikke kan få nok af deres penge i skattely. De gamle og de rige hopper på dette arkitekt/ingeniørkor. Jeg er alligevel enig med dem, der mener, at indvandrere skal i arbejde. Især skal ikke vestlige kvinder i arbejde, det er dem der styrer hjemmet. De skal lære dansk. De opdrager børnende, de skal ud at tjene penge og mærke frihed og især økonomisk frihed. Indvanderbørn skal i børnehaver og i danske skoler. Det giver dem sproget, som er nødvendigt.

Når vi ikke stiller krav til indvandrere, siger man også samtidigt. I er ikke del af det danske samfund, vi er ligeglade med jer.

Dorte Sørensen

Tak til Mihail Larsen for at bringe assimilation og integration med. Det er netop det jeg mener "vi" burde debatter .
Der tales ofte om integration, som om "vi" mener assimilation. Skal "vi" ikke selv finde ud af hvad vi egentlig mener og hvordan "vi" ønsker vort fremtidige samfund - skal det være med folk udefra der kun ønskes hvis de er kristne osv..... eller må de godt opretholde deres gamle kultur samtidig med de lever i landet.
PS: når "vi" får historien om grupper i fx. Nord og Sydamerika, der opretholder den danske kultur så er "vi" ved at svime hen. Hvorfor må indvandre ikke tage deres kultur med sig til Danmark??

curt jensen

Bastian Barx,
Tror du virkelig på at vi har indvandrere og flygtninge i nævnværdig tal på grund af "religiøse sekteriske klan krige"?

torben - nielsen

I den befolkningsundersøgelse som FN udførte på vegne af OIC lige før årtusindeskiftet, blev den yngre del af befolkningen spurgt om hvad deres største ønske her i livet var.

Mere end halvdelen svarede: at deres højeste ønske var, at flytte til enten USA eller vesteuropa.

Det betyder i realiteten, at mere end halvdelen af den yngre del af befolkningen, har opgivet at få en tilværelse i deres hjemlande.

Som ung i et af OIC’s lande ser fremtiden heller ikke særlig lys ud, sammenlignet med en tilværelse i enten USA eller vesteuropa.

Denne folkevandring ville være sket under alle omstændigheder, krig eller ej, men men når der er krig og ufred så kan man få asyl.

I vestafrika har der i århundreder været en transport af overskudsbefolkning. I gamle dage blev dem som arrangerede denne transport, kaldt for slavehandlere, i dag kaldes de samme personer for menneskesmuglere.

Men det er i bund og grund den samme transport, som har foregået i århundreder.

@Mihail Larsen (24.05. 16:25):
Der er som bekendt forskellige former for integration – jøderne herhjemme har ikke haft de store problemer, ikke andre end dem, det finere, ofte racistisk anløbne borgerskab udsatte dem for før i tiden, for et par hundrede år siden, indtil også jøder fik almindelige borgerrettigheder og siden har levet fredsommeligt med alle andre i samfundet og især har givet og stadig yder overproportionale positive bidrag – lige indtil nu, hvor … ( hov, det må vi ikke sige højt ) … ;-)