Kronik

Det kører ikke blot, fordi man trykker ’enter’ – heller ikke i SKAT

Milliardtabene i SKAT er historien om, hvordan politikere, embedsmænd og konsulenter lod teknologibegejstringen overdøve alle faresignaler. Når teknologioptimismen nærmer sig jubeloptimisme, overses væsentlige risici, og kritikere mødes med foragt og skammes ud som teknologiforskrækkede maskinstormere
Milliardtabene i SKAT er historien om, hvordan politikere, embedsmænd og konsulenter lod teknologibegejstringen overdøve alle faresignaler. Når teknologioptimismen nærmer sig jubeloptimisme, overses væsentlige risici, og kritikere mødes med foragt og skammes ud som teknologiforskrækkede maskinstormere

Thomas Iburg/iBureauet

Debat
10. maj 2017

Det står klart, at problemerne i SKAT koster statskassen yderligere 80 milliarder kroner. Altså oven i de 12 milliarder, vi har foræret udenlandske bedragere og det ukendte antal milliarder, der ukritisk er blevet udbetalt i negativ moms til alle og enhver, som har ulejliget sig til at bede om dem.

Denne gang var det så den manglende inddrivelse af skattegæld, der endte med at blive mange gange større end først antaget.

80 milliarder kroner er ubegribeligt mange penge, selv i et dansk statsbudget. Det ligger samlet set på omkring 1.100 milliarder kroner om året, mens den årlige finanslovsaftale reelt kun flytter nogle enkelte milliarder. Så 80 milliarder får de fleste af de økonomiske prioriteringer, vores politikere nogensinde har skændtes om, til at se forholdsvis små ud.

Skandalens omfang fik blandt andre Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik til at undre sig over, at et ansvar for sagen ikke er blevet placeret. Selv om det er let at udpege de hovedansvarlige: vores nuværende statsminister, finansminister og forsvarsminister.

Krasnik har selvfølgelig helt ret i sin kritik. Men historien om SKAT og de utallige mistede milliarder handler kun overfladisk om ansvarsresistente politikere. Den handler reelt om noget umiddelbart meget mere positivt – men i virkeligheden langt mere farligt.

Blind optimisme

Den handler om noget så usexet som teknologibegejstring og it-optimisme. Fænomener, som i deres abstrakte natur ikke er helt så lette at personificere og skabe forargelse over som uansvarlige ministre.

Men hvis vi skal sygdommen – og ikke kun symptomerne – til livs, er det her, vi må tage fat. Og det er vel til syvende og sidst det bedste, vi kan få ud af denne meget trælse situation? At få udpeget og lynchet nogle ministre vil ikke forhindre fremtidige skandaler.

I det aktuelle tilfælde var det den blinde tiltro til IT-systemet EFI, der fik vores politikere til at spare store dele af det dyre og bureaukratiske manuelle system af skattemedarbejdere væk. Vel at mærke på forhånd og på trods af masser af eksempler på mislykkede og forsinkede offentlige IT-projekter.

Så da EFI fejlede, var der bare et stort hul. I SKAT og i statskassen. Det viste sig, at de dyre skatteindrivere trods alt indrev flere penge, end de fik i løn.

Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det var planen for Anders Fogh, Lars Løkke, Thor Pedersen, Claus Hjort, Bjarne Corydon eller Helle Thorning. Eller for Kristian Jensen og de otte andre skatteministre siden 2005. Jeg kan heller ikke forestille mig, at de var ligeglade.

Men jeg har derimod ganske let ved at tro, at de i situationen var forblændede af teknologiens løfter og handlede derefter.

Løfter, der utvivlsomt blev artikuleret af begejstrede embedsmænd og eksterne konsulenter, som havde regnet på alle de besparelser, en automatiseret skatteinddrivelse ville medføre. De positive konsekvenser er nemlig sjældent svære at regne på.

Det er de negative derimod. Hvis man overhovedet besværede sig med en risikovurdering i forbindelse med EFI, skød man da i hvert fald helt ved siden af. For ellers havde man forhåbentlig udvist rettidig omhu og opretholdt det manuelle system, indtil det automatiske fungerede.

Eller også lod man bare begejstringen overdøve alle faresignaler. Når teknologioptimismen nærmer sig jubeloptimisme, lægger risikoelementerne sig ofte i de blinde vinkler, advarsler (som der var masser af, f.eks. fra de faglige organisationer) bliver mødt med foragt, og kritikerne bliver udskammet som teknologiforskrækkede maskinstormere.

Oversete skyggesider

Vi forskere er i øvrigt slet ikke engle i den forbindelse. På mit eget institut på Handelshøjskolen dominerer en teknologioptimisme, som jeg dybest set deler. Helt grundlæggende bidrager teknologi til en fri og velstående verden og gode menneskeliv.

Men teknologiens skyggesider har vi det også hos os med at overse eller undervurdere. Det kan være tab af arbejdspladser, der måske ikke er et problem på samfundsplan, men kan være et kæmpe problem for den enkelte. Eller den ekstreme selvovervågning, vi påfører os via vores smartphones og sociale medier.

Teknologier, vi nødig ville være foruden, men hvor vi samtidig leverer enorme mænger personfølsom data om vores liv og færden til store multinationale firmaer, og hvem der ellers har lyst til at lytte med. Det er en problemstilling, vi stadig ikke aner, hvordan vi skal forholde os til. Så derfor lader vi indtil videre være.

Og når det kommer til de mislykkede offentlige IT-projekter, er det den dominerende holdning, at det primært drejer sig om inkompetent projektledelse i det offentlige. Det vil sige: overlad IT-udviklingen til private, men fortsæt som hidtil. Det er en farlig attitude, som vil blive ved med at medføre skandaler, så længe politikerne ukritisk lytter til os.

For ny teknologi har ofte negative sider. Nogle af dem ser vi først årtier senere. Miljøgifte, der i dag er bandlyste, blev engang opfattet som vidundermidler til effektivisering af landbruget. De fossile brændstoffer, der truer verden med en klimakatastrofe, blev engang opfattet som naturlige og uudtømmelige energikilder.

Fysikere som Niels Bohr revolutionerede vores forståelse af universets opbygning. Men de bidrog også til udviklingen af kernevåben, der kan udslette menneskeheden, hvis nogen trykker på en knap.

Drop længslen efter stenalderen

Det betyder ikke, at vi skal lægge os i den anden grøft, sætte udviklingen i stå, ønske os tilbage til stenalderen og brænde fysikbøgerne. Desværre er det ofte den position, skeptikerne til ny teknologi ender i. Polariseringen af debatten viste sig med al uønskelig tydelighed i hele forløbet omkring Uber.

Der var langt imellem politikere, der anerkendte, at det projekt både havde gode og dårlige sider. Måske er det, fordi man er langt mere udsat midt på vejen, end når man ligger i en grøft og skyder efter de andre?

Det, jeg efterspørger, er altså ikke teknologiforskrækkelse. Det er en realisme i forventningerne til teknologien, og det er, at vi tager de mulige negative konsekvenser alvorligt og så vidt muligt forsøger at afbøde dem. At vi ser nuanceret på ny teknologi.

Vi skal bevare optimismen. Og også gerne begejstringen. Men vi må og skal undgå den jubeloptimisme, der blandt meget andet har ført til skandalerne i SKAT. Vi må krydse begejstringen med snusfornuft og kritisk sans.

Det ville f.eks. ikke skade at lave nogle risikovurderinger og worst case-scenarier indimellem. Hvis der f.eks. er risiko for at miste 80 milliarder kroner, skylder man sig selv og skatteborgerne at gennemtænke det hele en gang mere.

Vi skal også fortsat være risikovillige, turde investere i ny teknologi og efterstræbe effektiviseringer. Men vi bør ikke være villige til at risikere hele velfærdsstatens fundament, når vi gør det. Og vi må indse, at man ikke kan hæve besparelsen ved effektiviseringen, før investeringen har vist sig levedygtig, implementeret og i drift.

I forbindelse med den angivelige russiske spionage mod Danmark, der også var en mediehistorie i forrige uge, gik en artikel fra 2014 på omgang på de sociale medier. Det var dengang vores finansminister og forsvarsminister hed Bjarne Corydon og Nicolai Wammen og lancerede Danmarks strategi for cybersikkerhed.

»Vi trykker enter – og så kører det,« sagde Bjarne Corydon i artiklen.

Det gjorde det tydeligvis ikke. Og det er lige nøjagtig dén attitude, vi må se at gøre op med, hvis vi ikke vil have flere katastrofer som SKAT.

Povl Gad er ph.d.-studerende ved Institut for Digitalisering på CBS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Det er menneskeligt at fejle.
En ordentlig bommert forudsætter ofte, at der IT involveret!

John Christensen

Sæt dog de ansvarlige "jubeloptimister" bag tremmer, det er jo ikke - et enten eller. Snarere et både og. Som sædvanligt.

Carsten Budde, Jette M. Abildgaard, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

De ansvarlige politikere og deres embedsfolk kan i værste tilfælde få en irettesættelse eller n næse, som det snotagtigt hedder, medens vi andre dødelige bliver både spjældet og afkrævet en væsentlig bøde for den samme forseelse. Er det mon det demokratiet kalder lighed for loven. Jeg frygter, at poltikerne og deres embedsstand bliver bedre og bedre til at skyde skylden på hinanden, og derved frasiger si et hvert ansvar foruden kriminelle fadæse, de har lavet.

Carsten Budde, Henrik Klausen, Randi Christiansen, Ib Christensen, Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Der skulle stå, for den kriminelle fadæse de laver

Ole Brockdorff

Det mest kvalmende og skræmmende ved milliardtabene i SKAT er, at samtlige partier fra både højre og venstre i folketingssalen, der har leveret skatteministre gennem de senere år, men også ledende højtlønnede embedsmænd med forskellige skattedirektører i spidsen, bare sådan uden videre slipper for strafforfølgelse efter at have påført skatteyderne et tab på næsten 100 milliarder kroner, mens de selv fortsætter med at hente deres fede løn, ferie, pension og frynsegoder den sidste dag i måneden.

Ingen folkevalgte politikere eller ledende embedsmænd tager ansvar for noget som helst. Ingen bliver straffet for deres på alle måder dybt kriminelle forvaltning af skatteydernes hårdt indtjente penge. Ingen politiske partier tager initiativ til èn gang for alle, at få ryddet landets centraladministration for striben af fagligt og menneskeligt inkompetente kolbøtter, der aldrig nogensinde burde have siddet på så vigtige poster som for eksempel landets skatteadministration.

Vi havde engang for mange år siden en stand af offentligt ansatte upolitiske embedsmænd på ledelsesplan, dygtige og ansvarsfulde mennesker, der så det som en ære at forvalte statens forretninger med en høj grad af etik og moral, så borgerne følte sig trygge og godt behandlet for deres indbetalte skattepenge.

I dag er alle ledende embedsmænd i centraladministrationen ”sovset” ind i forskellige politiske tilhørsforhold. Ingen af dem er upolitiske. De overlever gang på gang på gode politiske forbindelser, hvis de kvajer sig i embedsførelsen. Opportunismen trives derfor i bedste velgående. Og med den følger helt naturligt ansvarsløsheden og ansvarsforflygtigelsen – finansieret hele vejen igennem af landets hårdt arbejdende skatteydere.

Det enorme milliardtab på 100 milliarder kroner hos SKAT var aldrig nogensinde sket, hvis fagligt og menneskeligt kompetente ledere havde gjort deres arbejde ordentligt. De burde om nogen have lagt de rigtige strategier ved overgangen til IT, og ganske rigtigt forstået at bruge manuel arbejdskraft. I hvert fald indtil IT-systemerne som for eksempel EFI var fuldstændig oppe at køre - ligesom de burde have været på mærkerne med momssvindlen til 12 milliarder kroner.

Sådan er det ikke blevet, takket være en helt igennem rådden arbejdskultur i SKAT med al dets manglende respekt for skatteyderne, manglen på etik og moral samt det faktum, at samtlige ansatte konstant skubber ansvaret opefter i systemet til skattedirektøren. Hvorefter denne sender løsningen af problemerne videre til dyrt betalte eksterne konsulenter i millionklassen – der heller ikke løser noget som helst – selv om han som en af landets højst betalte embedsmænd burde løse opgaverne med sin faglige kompetence inden for rammerne af SKAT.

Men, nej, det hele ”sejler” bare videre hos SKAT i en uendelighed. Ingen retter op på noget som helst. Ingen tager ansvar. Tværtimod afskriver man bare uden videre 80 milliarder kroner i gæld til statskassen. ”Vi skal begynde på en frisk”, siger den nuværende skatteminister. Og så kan alle de skatteydere, der altid har betalt deres regninger og aldrig stiftet unødig gæld bare leve med, at de resten af deres liv skal betale verdens højeste skatter og afgifter på grund af løbende skrupelløs forvaltning af deres penge.

SKAT har mistet al troværdighed på grund af en rådden og uansvarlig arbejdskultur.

Ivan Breinholt Leth, Jette M. Abildgaard, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Kim Hansen, Ole Christiansen, Egon Stich, Randi Overgård, Anker Nielsen, Tino Rozzo, Jesper Frimann Ljungberg, Per Torbensen, Jens Winther, David Zennaro, Anders Graae, Helene Kristensen, Hanne Rahbek, Henny Paudel, Tue Romanow, Henriette Bøhne, Torben K L Jensen, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Gårde Henriksen, Heidi Larsen, Carsten Munk, Jørn Andersen, olivier goulin, Kim Houmøller, Morten Larsen, Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Fanme godt skrevet. O.B. Hvert eneste ord er lige hvad jeg tænker, men ikke kan formulere så effektivt som Dig.

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Kim Hansen, Egon Stich, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeps, tilslutter mig hyldesten, Ole Brockdorff !

Jens Thaarup Nyberg

Ole Bockdorff
Såvidt jeg er oplyst, er udtyndingen i Skats medarbejderstab, og det deraf følgende tab i effektivitet, sket efter politisk pres, for at indkassere de forventede besparelser fra digitaliseringen.
Så:
"I dag er alle ledende embedsmænd i centraladministrationen ”sovset” ind i forskellige politiske tilhørsforhold. Ingen af dem er upolitiske. De overlever gang på gang på gode politiske forbindelser, hvis de kvajer sig i embedsførelsen. ..."
forekommer mig en noget løs påstand.

Carsten Budde, Henning Kjær og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Morten Larsen

Helt enig med OB ! Lige på sømmet......Du skriver.....
" Og så kan alle de skatteydere, der altid har betalt deres regninger og aldrig stiftet unødig gæld bare leve med, at de resten af deres liv skal betale verdens højeste skatter og afgifter på grund af løbende skrupelløs forvaltning af deres penge.
SKAT har mistet al troværdighed på grund af en rådden og uansvarlig arbejdskultur."
Og så har de ultra liberale snart vundet........underminer opbakningen til tanken om en retfærdig og solidarisk skat og opkrævning, hos den menige befolkning, som ikke får "sær"rådgivning om skattely af Nordea..og lad så en bunke talentløse levebrødspolitikere feje det ind under gulvtæppet med spin kosten, så ryger sammenhængskraften, i det der er tilbage af velfærds samfundet, og opbakningen til det. Vupti...vejen mod mini USA er linet op...

Carsten Budde, Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Egon Stich, Henny Paudel, Ib Christensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"At få udpeget og lynchet nogle ministre vil ikke forhindre fremtidige skandaler."

Virkelig? Det er da ellers stik imod hvad det danske retssystem mener. Der mener man netop at straffe er forebyggende!

Der var indtil flere advarsler omkring problemerne med udbetalingen af negativ moms. Det var først da advarslerne nåede medierne og også blev kendt af borgerne, at politikerne ikke længere kunne gemme sig bag forsætlig uvidenhed. Hvordan bliver ignorering af advarsler til et IT problem?

Når man ser på listen over de ansvarlige er der mange af dem, der gerne bakker op om ideen om, at vores skattekroner ligger bedst i deres venners private lommer.
Det kan meget vel være, at en kort tankegang ikke giver fantasi til, at forestille sig hvilken indsider viden de sælger i deres erhvervsklubber. Men en kort tanke til hvad de mennesker står for burde vække bekymring.
Vi er trods alt blevet belært om, hvad det er for nogle mennesker der ikke tåler deres gerninger frem i lyset.

Jeg kan ikke se denne artikel som andet end et forsøg på. "Hov!" Se derover", mens man forsøger at feje skidtet ind under gulvtæppet, når folk så kigger den anden vej.

Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Ole Christiansen, Ole Steensen, Egon Stich, Henrik Klausen, Jesper Frimann Ljungberg, Flemming Berger og Morten Larsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Karl Aage Thomsen
Nej. I værste fald kan vi se ansvarshavende belønnes med ny ansvar og lederstilling hos Venstre bogmester i Herning.

Det stiller deres hylen om dyre ukvalificerede danskere i et hyklerisk lys!

Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Helle for ikke at være den første, som skal have stillet en lægelig diagnose med den kommende digitale "kunstig intelligens". Foreløbig er det vist bare et modeord.

Søren Jacobsen

Alle steder høre man, at det bare skal gå hurtigere og hurtigere og at der skal effektiviseres efter alle nye trends, som kan støves op mellem himmel og jord for at vi ikke sakker bag ud mod et eller andet udefinerbart. Men er der mon nogen, som har gjort sig tanker om hvad denne hurtige "effektivisering" koster? Alene med SKAT er regningen helt ude i det ubegribelige.

Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Klausen, Morten Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

´Í SKAT´s systemer står der hvad og hvor meget man evt skylder det offentlige for manglende institutionsbetaling, manglende børnepenge osv. Når nu de oplysninger i forvejen er i systemet så fatter jeg bare ikke at det kan koste mange hundrede millioner at lave en overbygning der kan udsende rykkere, tilbageholde i løn, give ordre til at iværksætte tvangsauktioner og hvad våben der ellers kan bruges mod skyldnerne. Og ubegribeligt SKAL ikke bare ansætter 1000 medarbejder til at inddrive manuelt, eller også udliciterer opgaven til inkassofirmaer. 100 MIA er trods alt også en slags penge.

Helene Kristensen

Det er jo ikke manglende institutionsbetaling, manglende børnepenge og den slags der giver de store tab. Det der virkelig koster, og som der helst ikke må tales om - er erhvervsbeskatning. Mens milliarderne ruller ud af kassen, magter SKAT at indkræve den formidable formue af 2 kr hos mig. Men samme system kan ikke klare at beregne hvad Fupogfidus A/S skylder. Samtidig sidder man i DA/DI og vræler op om, hvordan hele samfundet skal indrettes efter deres ønsker. En måde at få inddrevet udestående skat er at indefryse retten til at stemme til folketingsvalg, til evt. restskat er betalt.

Eva Schwanenflügel, Hans Kvisgaard, Ole Christiansen, Egon Stich og Morten Larsen anbefalede denne kommentar
Jacob Hassing

Hvis det har med fallerede offentlige IT projekter at gøre, er forslaget fra Poul Henning Kamp at en IT havarikommsion nedsættes. Opsamling af viden - check. Gentagelse af "succes" - mindre sandsynlig

Rolf Andersen, patrick scholer og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Peder Kruse

Det hele starter i folkeskolen

Per Torbensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Marianne Krog

Fogh , Claus Hjort m. fl. planlagde det hele. Skær skat ned til sokkeholderne. Sådan starter man vejen mod minimalstaten. Det har intet med IT at gøre. Alle blev på forhånd advaret om at dette ikke fungerede.

Carsten Budde, Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Morten Larsen, Hans Kvisgaard, Ole Christiansen, Egon Stich, David Zennaro og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Som datalog undrer jeg mig til stadig over den jubeloptimisme, der altid forbindes med offentlige IT projekter. Projekterne er som regel unødigt store og komplicerede, hvilket hæver risikoen. Samtidigt hæves, den mulige gevinst i form af besparelser, så snart pennen er sat på papiret. Enhver med en anelse faglig indsigt kan se, at det er bindegalt. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om et stort og vellykket offentligt IT projekt.

Carsten Budde, Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Ib Christensen, Johnny Winther Ronnenberg, Henning Kjær, Egon Stich, patrick scholer og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Kruse
Nemlig.

@Jacob Hassing
En IT-haverikommission vil aldrig kunne løse de systematiske problemer vi snakker om her. Jeg vil faktisk mene, at den vil gøre mere skade end gavn, da en sådan vil få lidt samme funktion som en syltekrukke.
En IT-haverikommision vil, som navnet jo siger, se på hvorfor gik IT projektet galt. Hvis en IT-haverikommision skulle kunne finde root causes og pege på løsningsmodeller, for det problem der diskuteres her, så ville den skulle have et mandat og beføjelser, der var defacto større end både rigsrevisionen og ombudsmanden.

Dermed ikke sagt at en central funktion, navnet er så at sige mig lige gyldigt, der kunne assistere med og måske endda udføre root cause analyse på offentlige ITprojekter ikke ville være en fremragende ide.
Men måske skulle man starte med at se på lidt Enterprise Architecture i offentlig IT-regi.

Det .. efter min opfattelse.. underliggende/grundliggende problem, der skal/burde adresseres er at man fra politisk side ingen respekt/forståelse/hensyntagen har til fagligheden i det som man beskæftiger sig med. Og at denne mangel på respekt helt naturligt smitter af på toppen i embedsmands systemet, og så fortsætter nedad.

Det er ikke kun i Trumps USA, at politikerne bekender sig til Alternative facts. Det gør man i høj grad også i Danmark.

// Jesper

Carsten Budde, Eva Schwanenflügel og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@John Rohde Jensen

Kommune sammenlægningerne. Nok Danmarkshistoriens største IT-projekt. Og du kan ikke huske det. Fordi det var en succes. Og sjovt nok udført af KMD dengang KMD var en offentlig virksomhed.

// Jesper

Frank Hansen

Teknologibegejstringen er en naturlig følge af menneskets flokmentalitet og selvovervurdering. I sidste ende er det nok en determinerende kulturpåvirkning fra Kristendommen, som udstyrede mennesket med en udødelig sjæl og dermed placerede mennesket som noget helt særligt i en kategori for sig selv, væsensforskelligt fra andre dyr og naturen selv. Mennesket har altid troet at det kunne forme og styre udviklingen i sit eget billede. Vi så det i 1930erne, da der var en 99 procent koncensus blandt forskerne om at racehygiejne var vejen frem til et bedre og mere perfekt menneske. I dag tror mange at mennesket ved sine handlinger og politiske beslutninger selv kan determinere Jordens klima, men hovmod står for fald.

Carsten Budde, Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

@Christoffer Pedersen
Det var åbenbart MEGET mere kompliceret end som så

Fra en artikel i Version2
https://www.version2.dk/artikel/skat-baerer-selv-stor-del-ansvaret-efi-k...

"Det viste sig dog, at der nærmere var tale om 500 forskellige slags gæld, som alle havde deres egne undtagelser og regler. Skat havde allerede eksperter på disse områder, som kunne have hjulpet udviklerne, men ifølge rapporten ville de ikke samarbejde, hvilket ledelsen ignorerede.
Men med lidt teknisk og juridisk snilde, blev de kogt ned til omkring 400 typer."

og

"I arket lavede man en række med de 400 gældstyper, og en anden række med 600 regler, som gjaldt for de forskellige gældstyper. Derefter krydsede man af, hvilke regler der passede på gældstyperne. Dette gjaldt både for ansatte ved Skat, men også alle de eksterne afdelinger, som sendte oplysninger ind - heriblandt afdelinger i kommunerne og transportsektoren.

»Skat insisterede på, at det var brugernes eget ansvar at vælge den korrekte gældstype (ud af 400 mulige) og give den nødvendige dokumentation. Systemet tjekkede ikke noget,« skriver Søren Lauesen i rapporten."

EN væsentlig side af EFI var hele konceptet med at samle al offentlig gældsinddrivelse et sted, hvilket yderligere medførte at SKAT ikke havde erfaring med en række gældstyper fordi disse hidtil var håndteret af kommunerne

Og naturligvis startede man ikke med nogle få udbredte typer hvor der var gode chancer for at kradse noget ind, næh man valgte naturligvis et big bang hvor alt startede samtidgt

@ Helene Kristensen

Det holder så ikke.
Iflg rapporten dækker den seneste afskrivning på 80 mia over:
1) 40mia vedrørende privatpersoner, primært børnepenge, tilbagebetaling af kontanthjælp, osv osv
Kort og godt kan du ikke inddrive noget særligt fra folk der er på lave ydelser (kontanthjælp, udd ydelse, SU osv) så en stor del af de penge var aldrig kommet hjem.
2) 20mia vedrørende enkeltmandsfirmaer. Firmaerne er formodentligt forlængst lukkede og hvad (om noget) der kan inddrives afhænger af ejerens økonomi og for de 20mia er den nok sølle :-)
3) 20mia vedrørende firmaer (Aps, A/S osv). Hvis firmaet er konkurs hæfter hverken ejer eller ledelse (medmindre der er kautioneret eller direkte svindlet) og evt værdier går til advokat, sikrede fordringer og løn mv. Skat og øvrige kreditorer får sjældent ret meget

Og bemærk at de 80 mia er oparbejdet over en årrække hvor den normale process har været sat i stå, mao er det 5-10 års afskrivninger der nu kommer i et hug.
Rodet med EFI og omlægningen iøvrigt har givet øget tabet, men det meste var nok blevet afskrevet alligevel.
Der mangler iøvrigt en analyse af hvordan SKATs og kommunernes erkendte tab har udviklet sig over en længere periode, fx 2000 til nu. Mit gæt vil være at tabene tilsyneladende faldt kraftigt fra ca 2007 da opgaven blev flyttet og først realiseres nu.

At opgaven så er fejlhåndteret på 117 måder er en anden sag, men de 80 mia er hovedsageligt varm luft.

Bemærk at de 80 mia

Thomas Krag

Godt set, at begejstring kan være farlig. Men det er ikke kun teknologibegejstring, der har ramt SKAT. Det er også effektiviseringsbegejstring. Mange andre steder i samfundet markedsføres budgetbeskæringer under overskriften "effektvisering". Og typisk sker det - helt som i SKAT - uden at man på forhånd har fundet ud af, hvordan man skal effektivisere. Eller om den måde, man har tænkt sig at effektivisere på, overhovedet virker. Det er noget så gammeldags som rettidig omhu, der mangler. Og der er ikke noget mere irriterende, når man er begejstret for noget, end at der kommer nogen og spørger til, om man nu har tænkt sig om på det og det område. Men skeptikerne kan altså godt have ret. Så giv plads til dem, skeptikerne. De (vi) fylder tydeligvis for lidt i dag.

Henning Kjær, Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Vi er mange rundt omkring i samfundet, som lider under skandaler som den i SKAT!

Den tidligere ARBEJDSSKADESTYRELSE i dag ERHVERVSSIKRING lavede en lignende øvelse. De indførte ufærdig ikke-fungerende IT. Dette brugte de så mange penge på, at store afskedigelser var nødvendige!
Konsekvensen af dette blev, at en masse mennesker, som bare havde passet deres arbejde og således var kommet til skade, blev parkeret i årevis uden sagsbehandling. Dette med store menneskelige omkostninger. Nogen har valgt at tage deres eget liv i processen. Andre har udviklet stress, depression osv. Så kan det være svært at få armene i vejret når talen falder på effektiviseringer i den offentlige sektor!!

Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Forskerne har det med at overse eller undervurdere at læserne er velorienterede angående skandalerne i Skat. Diverse regeringer har stille og roligt tømt Vores Bank Skat for tusinder milliarder og slipper godt fra det, et tyveriet som er nøje planlagt og udført. Politikerne ér villige til at risikere hele velfærdsstatens fundament, og det er lige nøjagtig dén attitude, vi må se at gøre op med, hvis vi ikke vil have flere katastrofer som SKAT.

Formålet er at smadre staten og al statslig indgriben i markedet og indføre Minimalstaten, den sorte klub er i gang med at udføre Danmarks historiens største røveri, at tilrane sig så meget som muligt før lukketid og at dele ud til sig selv og sine egne venner. Det er den samme magtkamp om samfundets penge som har eksisteret til alle tider. Omfordelingen fra fattig til rig gavner desuden husejerne, de højtlønnede, virksomhedsejerne og aktionærene som holder Århundredes Fest.

Det handler om mordet på det danske velfærdssystem, om den af politikerne skabte diskriminerende fattigdomsskabelse og den stærkt øgede ulighed. De tilbagevendende "reformer" er det allerstørste tyveri i nyere tid, hundrede tusinder ofre i bunden af samfundet har fået smadret deres livsgrundlag. Alt vil de tage fra lavindkomstgrupperne, de unge, kulturen, miljøet og den offentlige sektor, de kaster sig over se syge og de svage, sygeplejerskerne knokler nu 140% og stressen ødelægger helbredet.

Danmark er gået fra at være en socialstat til at blive en sociopat stat. Vi har velfærd for de rige over skattebiletten, mens fanden tager de sidste i bunden. En land række institutioner er nu i knæ, senest Skat, Socialvæsenet, Beredskabsstyrelsen, Arbejdsstyrelsen, og sidst har politiet meldt ud at deres virkningsgrad er faldet til under 50 % af normalen. De rige har den største snabel i statskassen, forældrekøb, leasingbiler, virksomhedernes ekstravagante fradrag, de multinationale betaler stadigvæk ikke skat, men sender pengene i skattely.

"Skat-medarbejdere: Det er alt for nemt for virksomheder at snyde i skat".

"Skats egne tal viser, at de årligt kun kontrollerer tre procent af de virksomheder, der er i Danmark. Og ifølge Skats egen undersøgelse, den såkaldte Compliance Analyse, er der fejl i skatten hos over halvdelen af virksomhederne i 2012. Hver tiende virksomhed snyder ifølge undersøgelsen bevidst. Groft sagt kan virksomheder i et eller andet omfang afregne, angive og betale det, de har lyst til". "Flere medarbejdere, som DR Fakta har talt med, mener, at der er en direkte sammenhæng mellem de mange nedskæringer i Skat og den manglende kontrol af virksomhederne".

"Da daværende skatteminister Kristian Jensen (V) i 2007 fremlagde den nye indsatsstrategi for Skat, var det med overskriften: Mindre kontrol, mere vejledning”. "Det er forældet og gammeldags at tro, at man alene løser Skats opgaver med at få den rigtige skat ind, ved at ansætte flere kontrollanter. Jeg tror, man kommer meget længere ved at uddanne borgere og virksomheder i at betale deres skat, siger han". http://www.dr.dk/nyheder/penge/skat-medarbejdere-det-er-alt-nemt-virksom...

Følgende Link forklarer glimrende hvad der foregår: https://www.information.dk/debat/2016/02/ministerier-taenketanke "Ministre med villig hjælp fra embedsapparatet manipulerer og tilskærer tal, fakta og jura, hvis det er nødvendigt for at få politiske forslag til at glide lettere igennem i Folketinget. Ministerier er tænketanke, og økonomers og mange fagspecialisters beregninger er ofte ideologiske partsindlæg. Intet sted er det mere tydeligt, end når det kommer til samfundsøkonomien".

Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel, Hans Kvisgaard, John S. Hansen, Ebbe Overbye, Ole Christiansen og Morten Larsen anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Det er typisk at staten har meget svært ved at afskrive fordringer, som i realiteten er uden værdi. Hvis en bank handlede på denne måde ville Finanstilsynet kommer efter den. Det ser vi også indenfor SU-lån, hvor gældsposterne fastholdes ud i det absurde. En af mine gode venner opbyggede en ikke ubetydelig SU-gæld i halvfjerdserne. Desværre blev han aldrig færdig med studierne og blev invalid efter en ulykke, hvor han brækkede rygsøjlen. Det betød ikke noget for hans gæld til det offentlige, som bare voksede og voksede.

Han blev først frigjort fra sin gæld til det offentlige, da han for nogle år siden afgik ved døden. I dag er han så helt fri.

Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel, Jens Winther, Hans Kvisgaard og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Povl Gad tager fejl. Det var ikke IT-begejstring, der nedlagde SKAT og kostede fællesskabet mindst 100 mia.
Årsagen var, og er, en politisk ideologisk beslutning om at erhvervslivet og de rige skal have lov til selv at bestemme, hvor meget de vil betale i skat..
Lønmodtagernes skattebetaling er under fuld kontrol, de kan ikke snyde for en 5-øre.
Man finder det fuldt rimeligt at de mindrebemidlede, som jo er brugere af velfærdssamfundet, også selv financierer dette, -hvorimod de rige, som selv betaler for deres privatskoler og privathospitaler, selvfølgelig ikke skal betale til et velfærdssystem, de ikke bruger.
Ved at fjerne kontrollen i SKAT, gav man de rige muligheden for helt at melde sig ud af fællesskabet, hvilket fører til denne konklusion:
Når de ansvarlige ikke ser nedbruddet af SKAT som et problem, skyldet det alene, at det jo ikke er et problem, men en kæmpesucces: Nu må de fattige lære at klare sig uden de riges penge.
Pøblen, de syge og arbejdsløse og alle de andre nasserøve må sgu klare sig med hinandens skattepenge, når de vil ligge andre til byrde !
SKAT blev, helt bevidst, smadret for at beskytte de rige mod de fattige, -det havde intet med IT at gøre.

Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel, Morten Larsen, Hans Kvisgaard og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

For nylig kom det frem, at en medarbejder i SKAT, der udfører kontrol, tjener sin løn hjem 43 gange.
Det førte til forslag om, at man gen-ansatte 1000 af kontrollørerne. Men det afviste ministeren.
Ergo er skandalen i SKAT ikke en skandale, men et bevist ønske om at der IKKE skal føres kontrol med erhvervslivet og de riges skatte indbetalinger.
IT-problemerne blev blot en belejlig bortforklaring.

Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel, Morten Larsen, Hans Kvisgaard, Oluf Husted og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg kunne næsten ikke være mere uenig.
Debatindlægget er et langt eksempel på forsimplede argumenter, der helt ignorerer kompleksiteten og hvor alvorligt det faktisk er.
Først kondenseres problemstillingen, hvorefter resten af artiklen skal underbygge, at det forholder sig sådan

"Men historien om SKAT og de utallige mistede milliarder handler kun overfladisk om ansvarsresistente politikere.
Den handler reelt om noget umiddelbart meget mere positivt – men i virkeligheden langt mere farligt." (altså teknologibegejstring og it-optimisme)

Jo, det handler om ansvarsresistente politikere.
Men det handler også om politikere, konsulenter og private aktører, der hverken bliver dygtigere eller lærer noget af historien, og i øvrigt heller ikke har lært at skamme sig.
Og det er bestemt ikke overfladisk. Det stikker dybt, meget dybt.

Der er efterhånden skrevet mange rapporter, og lavet mange debatter om hvorfor offentlig it går galt.
Efter den første store skandale med Amanda m.fl. for næsten 20 år siden, kom Bonnerup-rapporten i 2001.
Det er muligt, at nogen har læst den. Men der er tilsyneladende ingen i skandaleprojekterne, der f.eks. har forholdt sig til meget tydelige opmærksomhedspunkter i anbefalingerne.
Det bliver ofte kritiseret, at konsulenter laver et estimat på hvor meget der kan spares på at indføre et nyt system, hvorefter der fyres medarbejdere for det samme beløb. Altså inden projektet overhovedet er gået i gang. Dette er Digital Tinglysning et eklatant eksempel på.
Det bliver ofte kritiseret, at man indfører et kæmpe system i en big.bang implementering. Det er alle offentlige it-skandaler gode eksempler på.
Listen kunne blive ved, men det er fuldstændigt ligegyldigt.
De implicerede er tilsyneladende helt ligeglade. Eller, der er så mange ansvarlige, at ingen rigtigt synes at de har et ansvar.

Forfatteren skrivere videre: "Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det var planen for Anders Fogh, Lars Løkke, Thor Pedersen, Claus Hjort, Bjarne Corydon eller Helle Thorning.
Eller for Kristian Jensen og de otte andre skatteministre siden 2005. Jeg kan heller ikke forestille mig, at de var ligeglade."
Det må stå for forfatterens egen regning. Jeg kan sagtens forestille mig, at ministre og politikere er ligeglade. Der er utallige eksempler i politik, hvor det er vigtigere at klæbe til taburetten, end at tage den rigtige beslutning.
Men det er igen en stærk forsimpling, da det ikke udelukkende er ministre, der er "skyldige".
Folketingets Finansudvalg orienteres løbende om it-projekter i staten. De samme private virksomheder formår gang på gang at levere et resultat, der ikke engang er værd at sætte i drift. Og det endda efter svimlende omkostninger.

Forfatteren skriver: "I det aktuelle tilfælde var det den blinde tiltro til IT-systemet EFI, der fik vores politikere til at spare store dele af det dyre og bureaukratiske manuelle system af skattemedarbejdere væk.
Vel at mærke på forhånd og på trods af masser af eksempler på mislykkede og forsinkede offentlige IT-projekter."
Det er åbenlyst, at der foretaget beslutninger i strid med al fornuft, men det er en stærk forimpling kun at tillægge beslutningerne en it-begejstring.
Det er dårlig ledelse, og det er beslutninger, der er taget med hovedet under armen. For mange har været ligeglade og ikke taget advarsler alvorligt.
Jeg har nu i 20 år overværet den ene politiker og direktør efter den anden sige, at nu må vi se fremad og samtidig lære af historien.
Her må jeg konkludere, at "se fremad" betyder at tiltuske sig flere millioner af skatteborgernes penge, og "lære af historien" sker ikke.
9 år efter Bonnerup-rapporten udkom "Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten" i 2010, og som indeholdt stort set de samme pointer som tilbage fra 2001. Der var ikke sket nogeti mellemtiden.
Nu er vi i 2017, og der er stadig ikke sket noget. Det er fortvivlende. Især fordi der er mange eksempler hvor det går godt.

Det kan være svært at vurdere om et projekt vil gå godt, når man som udenforstående skal vurdere på det.
Men det plejer altså at være ret nemt at spotte, om der er en overhængende risiko for, at noget vil gå galt.
Man kan eksempelvis bare læse risikovurderingerne på rapporterne til finansudvalget til at underbygge en eventuel mistanke. Det slår sjældent fejl.

Men at overse røde advarselslamper, der kan oplyse Solen kan altså ikke bare forklares med en simpel forblændelse af it.

Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Morten Larsen, Ib Christensen, Jens Winther og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vel talt, Kim Hansen!

Søren Kristensen

Kontroltab er blot et element i det digitale helvede.