Læserbrev

Kristne vil ændre Danmark

5. maj 2017

Valgmenighedspræst Johan Christian Nord advarer i Information (»Jeg er træt af islamsnakken« den 29. april) mod den muslimske invasion, som han mener finder sted, og han maner til kamp mod den kulturelle invasionsstyrke, som angiveligt har til hensigt at erstatte alt det, som er vores, med sit eget. Fy for pokker, det ønsker vi naturligvis ikke!

Men valgmenighedspræsten bør gribe kosten og feje for egen dør, før han går i kødet på muslimerne: Kristne mennesker har mere end nogen anden gruppe, systematisk og med en milliardindustri i ryggen, i århundreder, ja, årtusinder, gjort præcis det, som Johan Christian Nord ikke bryder sig om at blive udsat for selv.

Han og hans ligemænd bøjer sig for en gud, som kræver ubetinget lydighed, og hvis krav er glasklart: Han skal herske i hele verden, og hans tilhængere er forpligtet til at sikre sejren. De missionsramte folks skæbne taler sit tydelige sprog. Samfund efter samfund er blevet tømt for det, der var deres religiøse egenart, for at blive inkluderet i de kristnes virkelighed.

Jeg vil nødigt leve under islamiske regler, det er klart, men jeg vil heller ikke leve under de kristne. Jeg vil forsvare det åbne, sekulære, oplysningsbaserede samfund og må derfor kæmpe på mange fronter. Min landsmand, valgmenighedspræsten, vil nemlig revolutionere og ændre min verden præcis lige så meget som enhver langskægget imam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tino Rozzo
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Larsen
  • Jan Weis
  • Grethe Preisler
Tino Rozzo, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Jan Weis og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

odd bjertnes

Har man behov for religiøsitet, og det er der nogen der har on and off, så kan man vælge imellem kristendom eller idioti. I denne verden.
Sådan siger Richard Dawkins, ellers kendt som sælger af 'ateisme' som koncept. Som naturligvis idehistorisk er gammelt positivistisk skrammel, der falsificeret må kaldes er en 'tro' blandt andre.

Rothsteins indlæg er en 'stråmand' er det ikke ?
Belægget for den afsluttende mistanke er meget vagt, og ordene 'præcis lige så meget' er helt manipulative.
Eksisterer indhold og kvalitet og forskel slet ikke i Rothsteins verden ?
Har han aldrig hørt om djævle i detaljer og sommerfugle i Panama ?

Det er enormt artigt at ville forsvare det åbne, sekulære, oplysningsbaserede samfund, ingen kritik af det, men det kræver jo også at man forholder sig til hvor der er bedst hul igennem for det. Og forfølger det. Som Dawkins jo gør. Hvis J.C.Nord så derefter vil som Rothstein skriver, så tager man den derfra i så fald.

Søren Ferling

Rothstein viser ringe indsigt i kristendommen og forskellen til islam og komprimerer et par årtusinders historie til en anakronistisk singularitet.
Det er, som det plejer at være fra Rothsteins side - han kan fungere kun i monologens form.

Hvor to jøder diskuterer, er der tre opfattelser, og hvor to rabbinere disputerer, er der fire opfattelser osv. … ;-)
Hvorfor har jøderne så lange næser? – fordi de i fyrre år blev ført rundt i ørkenen ved næsen af Moses … ;-)
Hvorfor lever jøderne på Jorden så spredt? – fordi så har de nemmere ved ikke at gå i vejen for hinanden … ;-)
Salcia Landmann: "Jüdische Witze". dtv, München, 1963.
Men når nogen bliver rigtigt helligt forargede, er det nu mest morsomt –
https://24nyt.dk/rendyrket-idioti-af/

Reka Nielsen

KRISTENDOMMENS PROPAGANDAAPPARAT I DANMARK ER ENORMT OG DET VIRKER
2.100 statsansatte præster der i henhold til præsteløftet er skal missionere.
Over 100.000 øvrigt lønnede ansatte.
Folkekirken omsætning 8. mia. kr. år. Det samme som politiet.
Daglige radioudsendelser. Tv-gudstjenester. Dr-tro har 60 ansatte.
TV-serie 20 afsnit til efteråret "Herrens Veje".
Kirkeministeriets propaganda-departement har 50 ansatte.
400 Luther-arrangementer.
Alle medier incl. Information reklamerer næsten dagligt for kristendom.
Alle politikere - næsten, holder hånden over Kristendommen.
Fælles for alle propaganda-sektorer er, at ingen i 2017 er kritiske overfor indholdet i Biblen, dette mellemøstlige oldtidsskrift designet for analfabeter.

odd bjertnes

'Biblen' er ikke skrevet, Eskild Nielsen, den er kompileret til forskningsbrug af verdens fremmeste teologer på det tidspunkt. De fire sideløbende evangelier er en indholdsrepræsentation der var totalt revolutionerende og lægger grunden for princippet om at søge 2 kilder for verificering af teori. 1000 år senere fordi nok er præsten dum, gu er han det, men mennesket er dummere. Den 'tekstkritik' du hylder kunne vel tænkes IKKE at kunne tænkes - uden Biblen. Tsk tsk.

Michael Christiansen

Der er vel bare det at sige til det, at muslimerne ikke har ført noget godt med sig, nogen steder i verden.
Så vi skal vel bare passe på det vi har, for det har vi brugt mange år på at bygge op.