Læsetid 3 min.

Kundby-sagen er et lærebogseksempel på fejlslagen digital opdragelse

Skal man tage Kundby-pigens forsvar for pålydende, har hun surfet rundt i internettets afkroge uden at forholde sig til, at handlinger på nettet har konsekvenser i det virkelige liv. Ingen har tilsyneladende lært hende reglen om, at det, du søger på i dag, hjemsøger dig i morgen
Vi har fokuseret på det spektakulære i Kundby-sagen, mens en række centrale perspektiver er forblevet underbelyst. Ikke mindst aspektet vedrørende digital dannelse – eller mangel på samme. Det mener dagens kommentarskribent.

Vi har fokuseret på det spektakulære i Kundby-sagen, mens en række centrale perspektiver er forblevet underbelyst. Ikke mindst aspektet vedrørende digital dannelse – eller mangel på samme. Det mener dagens kommentarskribent.

Ida Munch
5. maj 2017
Delt 101 gange

Dommen i sagen om den terrortiltalte pige i Kundby-sagen ventes at blive afsagt i dag. ’Kundby-pigen’ har adskillige medier døbt hende; måske vil det navn blive en del af vores kollektive bevidsthed på samme måde som Egtved-pigen.

Anklagemyndigheden ønsker hende dømt til forvaring på ubestemt tid. Pigen selv nægter sig skyldig.

Sagen er uden tvivl en af de mest spektakulære, vi længe har været vidne til herhjemme. Den rummer flere af tidens mest kontroversielle debatemner. Radikalisering, terrorisme ansporet af religiøse mørkemænd og ikke mindst danskheden er på spil.

For kan en etnisk dansk pige, der bliver pågrebet i en alder af kun 15 år, virkelig dømmes efter straffelovens paragraf 114? Terrorparagraffen, som størstedelen af danskerne indtil nu kun har forbundet med mørklødede mænd af anden etnisk herkomst end dansk. Den slags fordrer, at vi tager vores forestillinger og fordomme op til revision.

Nemt bytte

Imens vi har fokuseret på det spektakulære i Kundby-sagen, er en række nok så centrale perspektiver forblevet underbelyst. Ikke mindst aspektet vedrørende digital dannelse – eller mangel på samme. Det er ellers en afgørende brik i vores forståelse af, hvordan unge ender i radikale miljøer og tankeverdener.

Jeg har igennem en årrække qua mit arbejde med udsatte unge erfaret, hvordan de digitale fællesskaber er lige så meningsgivende for den unge generation som det, vi andre betegner som den virkelige verden. Nogle gange er den endda mere meningsgivende.

Kundby-pigen fremstilles på mange punkter som så mange andre jævnaldrende piger. Hun ønskede at høre til. Hun søgte et fællesskab. Hun var træt af at være mobbeoffer. Hun virker med andre ord til at have været let at rekruttere og siden føre – for nu at bruge termer fra efterretningsverdenen.

På den digitale savanne, som vi alle færdes på i dag, vrimler det med rovdyr, der udser sig et potentielt bytte og angriber. Alle, der udstyrer deres børn og unge med en smartphone eller en tablet med internetadgang, er forpligtet til også at følge, uddanne, vejlede og i nogle tilfælde begrænse adgangen til dele af den digitale verden. Ligesom vi ikke lader vores unge færdes i bestemte miljøer og forbyder vores små børn at cykle ad bestemte veje, skal vi også tage deres digitale færden seriøst.

Ingen ansvarsfri zoner

En af de læringskompetencer – som vores skolevæsen er stærkt optaget af at opøve – er netop digital dannelse eller såkaldte informations-, medie- og teknologifærdigheder. Kundby-pigen har tilstået, at hun har googlet, hvorvidt kvinder kan blive martyrer; at hun har troet, at hun har kommunikeret online med ingen ringere end kaliffen for IS, Abu Bakr al-Baghdadi, verdens mest eftersøgte terrorist; samt at hun har søgt efter bombemanualer på internettet og efterfølgende indkøbt ingredienser i to forskellige filialer af Matas.

Vi er stadig analoge væsener, selv om vi lever i en digital tidsalder. Det tager tid at forstå, at selv om vi sidder fysisk alene og skriver noget på en skærm, er vi altså ikke alene i juridisk eller moralsk forstand. Vi er stadig forbundne med en omverden, som vi skal stå til ansvar for, og som i den grad drager os til ansvar, såfremt vi forbryder os mod dens love. Læser man pigens forsvar for sig selv, synes hun ikke at have opøvet den forståelse.

Det, som fremtidens unge skal lære af Kundby-sagen, er, at vores gøren og laden i den digitale verden sætter lige så tunge og afgørende spor som de skridt, vi tager i den virkelige verden. Den digitale verden er virkelig. I gamle dage undlod vi måske at lade vores egne børn lege med bestemte børn, fordi vi mente, de var dårligt selskab.

I dag er problemet, at uanset hvilket dårligt selskab man kunne forestille sig, er der mulighed for at pleje det online. Nettet har plads til alt, hvad man kan forestille sig, og mere til. Eller som den britiske teenager Peter Morley-Souter i 2003 formulerede det efter at være blevet overrasket over at se sin yndlingstegneserie, Steen & Stoffer, i en pornoudgave: »Hvis du kan forestille dig det, eksisterer det som porno på internettet«.

Derfor er det af yderste vigtighed, at vi sørger for at opdrage vores børn og unge til at færdes sikkert – især i den digitale verden. Det, du søger på i dag, hjemsøger dig måske i morgen.

Christian Aziz er forfatter, sprogofficer og folkeskolelærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Svend Erik Sokkelund
    Svend Erik Sokkelund
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
Mihail Larsen, Svend Erik Sokkelund, Niels Nielsen og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Det er ikke normen, at "handlinger på nettet har konsekvenser i det virkelige liv", med mindre det aktivt vælges. Det er mere normalt, at handlinger på nettet bliver på nettet.

Der er mange uklare punkter i sagen. Den passer næsten for godt til "flere af tidens mest kontroversielle debatemner".

"Hun virker med andre ord til at have været let at rekruttere og siden føre – for nu at bruge termer fra efterretningsverdenen."

Det, jeg har læst om sagen, giver mig ikke det indtryk, at det er relevant. Jeg gætter på, hun prøvede at blive accepteret ved at finde viden, som ikke var velkendt, om et emne, som fik meget omtale.

Tre uklare punkter er, hvordan en efterretningstjeneste blev inddraget, hvorfor politiets efterforskning tog et års tid, efter de fleste spor var sikret, og hvorfor en anklage om bomber pludselig blev en anklage om radikalisering. Disse tre punkter gør det interessant, at forfatteren af denne artikel bruger termer fra efterretningsverdenen. Så vidt jeg husker, var dansk politi eneste politikorps, der brugte informationer, som angiveligt var lækket fra Islamisk Stat.

Jeg har forstået, hun ikke blev rekrutteret, men selv søgte kontakt med Islamisk Stat. Jeg tænker, hun spillede skuespil for at få mere direkte viden om en organisation, som fylder meget i danske nyheder og debatter.

Et fjerde uklart punkt er, hvorfor pigens identitet ikke blev offentliggjort, efter navneforbuddet blev ophævet. Denne artikel er første sted, jeg har læst, hun var etnisk dansk.

Et femte uklart punkt er, hvorfor journalister, politikere og debattører tilsyneladende har indgående kendskab til Islamisk Stat, og journalister gerne formidler organisationens anbefalinger, når en 15 årig skoleelev kræves i forvaring for noget lignende.

Et sjette uklart punkt er, hvorfor politiet ikke udnyttede sit påståede kendskab til mål og dato til overvågning og evt. anholdelse på fersk gerning.

Brugerbillede for Sup Aya Laya
Sup Aya Laya

Christian Aziz - jeg er dybt uenig med dig.
Hvem er det der skal adresseres vedrørende vores digitale dannelse?

Du er blandt andet folkeskolelærer, så du støtter forhåbentlig dine elevers kritiske sans, og lærer dem om kildekritik. Hvis jeg skulle undersøge et emne som IS, bombefabrikation, kalifat og lignende, så kan vi forhåbentlig være enige om at det vil være naturligt at bruge nettet. Altså dét internet vores stat, blandt andet via tvangsdigitalisering, har insisteret på skal være en integreret del af vores hverdag.

Jeg ville ikke starte min research på DR.dk eller andre mikrofonholder medier, men lede efter informationer på steder som måske er dém du kalder for internettets afkroge. Har vi en officiel manual til hvilke afkroge vi skal holde os fra, hvis vi ikke vil anklages for planlægning af terror?

" Ingen har tilsyneladende lært hende reglen om, at det, du søger på i dag, hjemsøger dig i morgen. " skriver du. Følger man med i privacy debatten har man nogen viden, men det er ikke det emne der laves flest folkeoplysende programmer om. Så hvis man ikke er opsøgende - og selv om man er - er det svært at få oplysninger fra vores myndigheder om præcis hvad der er ulovligt.

Du mener, at det er de voksne der skal skærme de unge fra de digitale rovdyr på nettet. Jeg mener at det er myndighederne der må melde klart ud, hvad de acceptere og ikke acceptere.
Statens har foretaget et fuldstændig underminerende greb, hvor vi ikke aner hvad der skal til for at vi bliver anklaget og dømt skyldig, og resultatet er at selvcensuren har kronede dage.

Vi er mange der, som den dømte pige, har svært ved helt at begribe den digitale ikke-fysiske verden. Det kræver et vist abstraktionsniveau ( som jeg ikke har) at forstå, at alt hvad vi skriver og sender er lige så privat som en plakat på Rådhuspladsen - også hvis vores meddelelser er produceret i enerum. At internette nu fungere som det store tag-selv-bord for efterretningstjenesterne, er resultatet af politiske beslutninger - det er ikke en naturlov.

Dét Kundby-pigen har været udsat for er en international tendens. Journalisten Barrett Brown har siddet 63 måneder i fængsel - han blev dømt for at dele et link. I min optik skrige den behandling Kundby-pigen har fået af det danske samfund til himlen. Hun er af statsapparatet blevet brugt til at sende en indirekte besked: Hvis du går rundt og skriver små sedler, søger på det forkerte og køber X og X i Matas, så falder dommerens hammer.

Det er ikke op til velmenende voksne at definere hvor unge må klikke sig rundt på nettet. Vores stat må fortælle os klart, hvor de ikke vil have at vi læser og undersøger ting. Sørgeligt nok er der tegn på det stik modsatte. Fake news-begrebet skal klart bruges til at censurer - uden at dokumentere eller argumentere - det som magthaverne ikke synes vi må se og høre ...

Brugerbillede for peter hansen
peter hansen

Jeg er ret så enig med Sup Aya Laya.
De unge skal lære hvordan man opnår frihed på nettet, altså hvordan man sletter og skjuler sine digitale spor. Hvordan man opnår digital anonymitet, det er i den digitale anonymitet fremtidens frihed og åbenhed ligger.
Jeg er også skolelærer af uddannelse men kommer sandsynligvis ikke til at arbejde som sådan, der er simplethen for meget BullShit som eleverne påduttes i skolesystemet.

Brugerbillede for Sup Aya Laya
Sup Aya Laya

L Æ R E R E N, Christian Koed, fortolker Pigen-fra-Kundby, og der afspilles lydbidder fra hans skjulte optagelse af deres samtale, i dagens Politiradio på Radio 24syv.

"Politiradio

Hvad sker der nu med teenage-terroristen fra Kundby? Pigen fra Kundby blev dømt for forsøg på terror og skal afsone seks års fængsel. Et af mange spørgsmål er, om hun egentlig er godt tilfreds med prædikatet 'terrorist' og om kriminalforsorgen kan få hende på rette vej. Blandt vidnerne i sagen var hendes mentor og tidligere lærer Christian Koed. Han er på besøg for at fortælle om sin rolle i den uhyggelige sag, om pigen fra Kundby og hvad vi kan stille op med unge, der er på vej i en farlig retning. Og så runder vi ugens masse-anholdelser af demonstranter i København halvanden måned efter den voldsomme markering af ti-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset."
http://www.radio24syv.dk/programmer/politiradio

Jeg mener at det er dybt kritisabelt og uetisk, at bringe hans opfattelse af Pigen-fra-Kundbys personlighed og karakter - uden at pigen, eller en repræsentant for hendes synspunkter, får mulighed for at give hendes version. Han er ikke værdig til nogens tillid fremover, men fremstår som en mand der bruger situationen til at få lidt opmærksomhed ...

Michael Hullevad, Hans Larsen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar