Kronik

Lad danskerne stemme om, hvad DR skal sende

Mange danskere kan ikke genkende sig selv i DR’s programmer. Alligevel tvinges de over licensen til at bidrage økonomisk til deres egen fremmedgørelse. Vejen frem er at lade borgerne få direkte indflydelse på, hvilke programmer og koncepter der skal have licenspengene
Når DR skal bruge en synlig succes, så køber man den bare i udlandet i form af programformater som f.eks. X Factor, skriver dagens kronikør, der mener, at DR ikke er innovativ nok i sin programudvikling.

Når DR skal bruge en synlig succes, så køber man den bare i udlandet i form af programformater som f.eks. X Factor, skriver dagens kronikør, der mener, at DR ikke er innovativ nok i sin programudvikling.

Mogens Flindt

27. maj 2017

Vores demokrati er afhængigt af en offentlig debat, der kan facilitere en nuanceret meningsdannelse. Derfor tvinger den danske stat sine borgere til at bidrage økonomisk til pressen, som vedligeholder debatten ved at oplyse os med nyheder.

Det er så vigtigt, at TV, radio og aviser også omtales som ’den fjerde statsmagt’ i anerkendelse af deres centrale og indflydelsesrige funktion i demokratiet. DR udgør i dag den ubetinget største del af den fjerde statsmagt.

Vores lille sprogområde er så lille, at vi ikke kan vedligeholde et ægte frit og selvstændigt marked for indholdsproduktion. Det betyder, at vi løbende sammenblander den lovgivende magt og den fjerde statsmagt, fordi Folketinget støtter medierne for at sikre deres overlevelse.

Støtten betyder, at borgernes vagthund over for magthaverne er afhængig af, at magthaverne vil fylde dens madskål, hvilket til tider resulterer i en alt for logrende journalistik.

Heltinder og løgnere

Det er for eksempel ikke muligt at finde et ægte kritisk tv-interview med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen (MF). DR’s arkiver er tomme, for en af nyere tids største venstrefløjsskikkelser har simpelthen undgået at skulle svare på svære spørgsmål på public service-tv. Borgernes vagthund har været en skødehund, når det kommer til Johanne Schmidt-Nielsen.

De såkaldte ’autonome’, som venstrefløjen i Københavns Kommune i årevis har støttet, bliver heller ikke underkastet ægte kritisk journalistisk behandling. I forhold til den venstreekstreme voldskriminalitet har den fjerde statsmagt fravalgt at afsløre personerne bag den politiske vold.

Det til trods for, at der i nogle tilfælde går en lige linje fra medstiftere af voldelige grupper til Christiansborg. DR forholder sig passivt – vagthunden glammer slet ikke.

Under præsidentvalget i USA afslørede den samlede danske presse, anført af DR, at de var enige om, at republikanernes kandidat Donald Trump var populist, løgner og meget andet. Dækningen var så biased, at kommentatorer nærmest agerede som en art PR-afdeling i Danmark for Hillary Clinton – der var ingen alternativ vinkel.

Og i forårets hollandske valg fejrede pressen nærmest, at Gert Wilders ikke fik så stor indflydelse, som han var spået i meningsmålingerne.

I forhold til Wilders skrev DR (af fra Ritzau), at Wilders' »indvandrerkritiske parti« var blevet næststørst. Men DR har aldrig skrevet om, hvad de ’indvandrerukritiske’ partier vil.

I 2014 kostede ikkevestlig indvandring ifølge Finansministeriet 33 milliarder kroner. Men DR har aldrig afkrævet tilhængerne af indvandring svar på, hvor mange penge de mener, at danskerne skal betale for indvandring. 50 milliarder kroner om året? ... 100? ... Som med andre emner har man på dette punkt ikke stillet de svære spørgsmål.

Holdningsmassage

De nævnte eksempler er kun symptomer på, at der er opstået en reel afstand mellem DR og en stor del af danskerne. DR afspejler ikke alle borgernes holdninger, og DR tilfredsstiller ikke alle borgernes nysgerrighed.

Resultatet er, at vi i Danmark har fået et skævt mediebillede, fordi DR’s vinkling pga. DR’s massive størrelse påvirker alle borgerne, mens DR ikke vedligeholder debatten for alle borgerne. Der er for mange spørgsmål, der aldrig bliver stillet, mens de tvangsfinansierede journalister frit pådutter borgerne meninger, der flugter med journalisternes egne ideologiske standpunkter.

I dag fremmedgør DR en stor del af danskerne. De er tvunget til at betale til DR, selv om DR de facto undertrykker deres nysgerrighed – blandt andet om emner som folkevandringerne, islamisering, kriminalitet og liberal økonomisk teori.

Journalister udøver belærende folkeopdragelse. Når den fjerde statsmagt udøver sin massemediemagt som holdningsmassage, bliver flertallet af danskerne enige om, at Trump og Wilders er populister, at grænsekontrol er populisme, og at danskerne også er populister, medmindre de forholder sig antinationalistisk til samfundet.

Ødsel ledelse

At DR får næsten hele statens public service-lagkage, har desværre kun resulteret i en dysfunktionel kultur. DR’s bestyrelse tillader ledelse, hvor flytransport af hest og daglig indflyvning af nyhedschefen anses for normalt. Bestyrelsen flyver også horder af medarbejdere til OL i Brasilien, ligesom bestyrelsen år efter år sender flere hundrede medarbejdere af sted på musikfestivalerne i Roskilde og Skanderborg.

Det er vel ikke overraskende, at DR’s usynlige generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, der selv tjener langt over det dobbelte af Danmarks statsminister, accepterer et generelt uforståeligt højt lønniveau i DR.

Men hvorfor ser bestyrelsen passivt til, mens medarbejderne gang på gang forgyldes? Bestyrelsen opsætter nærmest et absurd teater, da DR’s første etikchef – sådan en opfandt de i 2013 – naturligvis blev ansat med milliongage, uden at stillingen først blev slået op.

Det mest problematiske ved DR er dog fraværet af innovation. Sådan var det allerede for 14 år siden, da jeg selv var DR-medarbejder. Dengang vurderede DR f.eks., at det var public service at forære danskernes netdebat til Facebook.

I dag afstedkommer DR’s mange milliarder stadig ikke noget nyt, mens Radio24syv for ganske få midler har vist stor og vedholdende kreativitet. Og når DR skal bruge en synlig succes, så køber man den bare i udlandet i form af programformater som f.eks. X Factor.

Der er opstået en iøjnefaldende ubalance mellem støtte og kvalitet. DR har satset på udebanen og forsømt dansk kultur, som det ellers umiddelbart er svært for streaminggiganterne som Netflix, YouTube, HBO og Amazon at kopiere. DR har ikke formået at følge med globaliseringen.

Lad borgerne bestemme

Hvis det danske mediesystem på sigt skal overleve, må politikerne tage ansvar for at opstille nye rammer for public service. Det kan vi heldigvis gøre hurtigt og billigt ved at give borgerne direkte indflydelse på indholdsproduktionen. For en gangs skyld kommer teknologien os til undsætning. Løsningen er simpel og velafprøvet: crowdsourcing.

80 procent af DR’s midler bør fremover distribueres direkte af borgerne via en åben projektbørs, mens DR fortsat kan bestemme over 20 procent af midlerne til indholdsproduktion. På projektbørsen vil borgerne kunne logge ind med deres NemID og oprette ideer til indhold.

Tilsvarende kan de stemme på de ideer, som de mener skal have finansiering, og dermed demokratiseres medieproduktionen. Pointen er, at det bliver borgerne, der bestemmer, hvad der skal produceres for 80 procent af midlerne.

Det danske mediesystem bliver styrket af en forankring i aktivt deltagende borgere, med alle de forskellige synspunkter og spørgsmål de har. Demokratiseringen er samtidig en naturlig modgift mod mediebias.

Vores demokrati har akut brug for et revitaliseret og mere nytænkende mediesystem, og det kan vi nemt sikre kollektivt ved at gøre borgerne til aktive deltagere frem for passive modtagere. Hvis public service også skal være relevant for kommende generationer, så er der brug for, at de bliver inviteret med om bord.

Kristian Tørning er lektor, ph.d., Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, folketingskandidat for Dansk Folkeparti

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Thøgersen
  • Anne Eriksen
  • Ervin Lazar
  • John Drage Thomsen
Finn Thøgersen, Anne Eriksen, Ervin Lazar og John Drage Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Krabat

Ingen ønsker, at formidling er holdningsløst.
Hver gang, nogen åbner munden, vil det være partisk. Stillingtagende.
At være partisk betyder ikke at være partipolitisk.
Den der sætter lighedstegn mellem at være partisk - at tage parti for, at tage stilling til - og at være partipolitisk - at tale med sit partis stemme, at imodsige andre partiers stemme - undertrykker reelt den frie holdning. Også gældende for journalister. Journalister kan være alle farver.

Hvis man ansatte én fra Dansk Folkepart som leder for DR, ville programfladen se ganske anderledes ud. Præcis som at ABC og Fox i USA har forskellige udtryk. Men en sådan ledelse ville ikke blive upartisk. Ville ikke regere uden hensyntagen til partipolitik.

DR har en humanistisk holdning. Ikke en partipolitisk holdning. Menneskene, der er ansat til at forholde sig til verden og til kunsten, søger det budskab fremlagt, der forholder sig til "det bedste for menneskene". Det er i sin essens A-POLITISK. Jeg er sikker på, at folk inden for murerne i DR stemmer i alle farver - men at enhver respekt, enhver dér måtte høste for deres udadvendte arbejde, kommer fra deres humanistiske involvement.

Hvis Hr. Tørning er utilfreds med dét, kan han jo slå over på en af de andre stationer, som understøtter særlige politiske holdninger og ideologier. Men ikke slippe for med sin økonomi at bidrag til det humanistisk funderede fællesskab, som ethvert land bør være. Og som public service i sin essens er forpligtet på.

Men med dét sagt, står det sløjt til med fokuseringen på det humanistiske fællesskab i DRs videosendeflade. Og er for nedadgående i DRs radio (DR1 - resten ér borte). Hvis Hr. Tørning bare tålmodigt venter nogle år, vil han måske få det som han ønsker det: En folkeafstemt sendeflade efter laveste, populistiske, fællesnævner.

Så, DR - fingeren ud og tilbage op på den humanistiske hest - op og sku ud over jorderne og se, hvor det brænder. Ikke FORDI det brænder (for det gør det altid), men fordi det betyder noget, hvordan folk har det i det liv, der skal forestille at være nationens placering i hjertet og nationens placering i verden = Det menneskelige. Menneskene, når vi er værst. Når vi er bedst. Sporene efter vore gerninger. Visionerne for vort liv.

Reportage. De store fortællinger. Intellektet og hjertet i brand. Ikke frygten for det fremmede eller ualmindelige eller nye som noget særligt i sig selv.

Glenn Lynge Andersen, Torben Kjeldsen, Ole Steensen, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Nørgaard og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Alle spørgsmålene er stillet, men mediefolk heraf mange uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har lært dem at tale udenom, lige som de har lært DFere at komme på skærmen især når ikke dansk fødte har lavet noget uacceptabelt.
Men når en minister bryder loven om familiesammenføring, bliver hun fredet af DFere, for ikke alt lovbrud medfører sanktioner.
På samme måde havde det ingen konsekvenser for Claus Hjorth Frederiksen da han som beskæftigelsesminister brød loven, fik slettet belastende materiale og vildledte Folketinget, da han administrerede ulovligt.

Glenn Lynge Andersen, Anne Mette Jørgensen, Egon Stich, Thomas Christensen, P.G. Olsen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Søren Nørgaard og Kenneth Krabat anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Grunden til vi IKKE skal stemme om hvad der skal vises i DR er netop, at der også vises ting som kun har interesse for forskellige mindretal. TV-kanaler som TV3 viser kun det der er populært. Der er masser af muligheder for at vælge TV som er i overensstemmelse med flertallets ønsker. Uden at kritiserer nogen, vil jeg tro en stor del af Informations læsere ikke ville være de mest trofaste seere til de utallige platte, populære og intetsigende serier det vrimler med i TV-verdenen.

Poul Genefke-Thye, Glenn Lynge Andersen, Torben Kjeldsen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

Det er sjældent, der ikke er et eneste lyspunkt i en artikel. Denne er en sådan - en stemme fra den mørkeste krog.
Forudsætningen for demokrati er en oplyst befolkning - eller med andre ord en befolkning, der har et vist mål af indsigt med kompleksiteten i den virkelighed, de med deres stemme forholder sig til. Det er opgaven for en public service kanal at tilvejebringe indsigt med kompleksiteten - eller med andre ord - at sikre borgerens mulighed for at tilegne sig sådan indsigt.
Indsigt er noget besværligt noget, men at navigere i en kompleks verden i stadig forandring og som oplyst borger deltage i at styre skibet fordrer, at borgerne både anerkender og påtager sig besværet.
Det er ikke en løsning at demokratisere kompleksiteten - altså spørge borgerne, om de foretrækker en ikke-kompleks eller en kompleks virkelighed. Foretrækkes en virkelighed, hvor internationalt samarbejde er reduceret til et spørgsmål om for eller imod EU, for eller imod Trump, for eller imod Brexit osv., hvor klima- og miljøspørgsmål alene handler om, hvad det koster og hvor der er lige taletid til dem, der benægter menneskabt klimapåvirkning med dem, der søger at gøre noget ved det.
Public service handler om at holde fanen højt og stå imod mørketale og populisme. Det er ikke let men ganske interessant.

Glenn Lynge Andersen, Torben Kjeldsen, Eva Schwanenflügel, Mads Kjærgård og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Ud over ridning af kæpheste, gamle travere ("indvandring er roden til alt ondt", "DR er røde lejesvende") mangler jeg lidt svar på, hvilken programflade Tørring forestiller sig DR vil have, når den er blevet crowdsourcet. Af ren nysgerrighed. For mig er det der, det bliver interessant.

Anne Eriksen

Der vil nok være noget med: FÆRRE GENUDSENDELSER!
Og mere kvalitet for pengene - selv pjatteudsendelserne...

Egon Stich, Heidi Larsen, Hanne Ribens og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

En totalitær tankegang

Kristian Tørning skriver om behovet for "et revitaliseret og mere nytænkende mediesystem". Men dét, hans forslag vil medføre, er en totalitær og konserverende sendeflade.

Der er i forvejen hundredvis af TV- og radioprogrammer, som er styrede af brugernes præferencer (fordi de er kommercielle). Det giver ikke mere kvalitet, men mere trivialitet.

Ønsket om at kontrollere DRs sendeflade, er reelt et ønske om at begrænse eller lukke munden på en åben og kritisk offentlighed. Det gælder indlysende nok, når ønsket fremføres af politikere (som regel af konservativ observans), men vil også være gældende, når nyheder reduceres til en vare, der faldbydes til forbrug.

Bag den standende strid for og imod DR (og public service) står den flere hundredårige kamp mellem oplysning og reaktion. er, lige som kunst og sport, elitær, fordi den påstår, at der er noget, der er bedre end noget andet; noget, man kun kan nå ved at øve og anstrenge sig og kun kan nyde ved at sublimere. Hvilket selv sagt ikke betyder, at oplysning, kunst og sport er ufolkelig. Selv i 'folkeoplysning', 'folkemusik' og idræt kan man godt kende forskel på viden og uvidenhed, dygtighed og ligegyldighed, mesterskab og amatørisme.

Det ser ud til, at der igen er et stærkt behov for at læse Platon og Aristoteles. Der er forskel på republikanisme og pøbelvælde. I en overgangsperiode - borgerskabets revolutionære æra - smeltede republik og demokrati sammen, skønt de tidligere havde været klart adskilte styreformer. I vores postmoderne tid ser det ud til, at det demokratiske pøbelvælde igen er ved at få overtaget over den republikanske almeninteresse - stærkt hjulpet på vej af de moderne massemedier, der lever og ånder af svingende 'folkestemninger'.

Jes Kiil, Poul Genefke-Thye, Glenn Lynge Andersen, Torben Kjeldsen, Thomas Andersen, kjeld jensen, Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Hanne Ribens, Mads Kjærgård, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Carsten Munk og Søren Nørgaard anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

Du har da helt ret i at journalister er politiske aktivister. Sådan har det tiltagende været siden vi fik de statslige journalistuddannelser i 70'erne med New Journalism, der ikke skal rapportere, men påvirke.

Som en ung kvindelig journaliststuderende sagde det i radioen i vist sidste uge om hvorfor hun ville være journalist: 'Jo, det er noget med at være med til at give nogle mennesker nogle meninger'.

Journaliststanden er det største enkelte demokratiproblem vi har i dag. Med de ensrettede MSM har demokrati ikke en chance.

Du har så ret i at DR er et af de mest agiterende MSM.

Søren Ferling

"Men dét, hans forslag vil medføre, er en totalitær og konserverende sendeflade."

Intet er da så totalitært og konserverende som DR. De er håbløse énsidige dogmatikere og opretholdere af en totalt forældet verdensanskuelse fra Den franske Revolution.

DR har det med viden og oplysning, som vampyrer har det med sollys.

Søren Nørgaard

@Søren Ferling
Jeg tror du er kommet på det forkerte medie. Trump siger noget af det samme om de amerikanske medier og journalister i almindelighed, men bruger ikke avislæseres tid. Underholdende - bestemt - sagligt og/eller befordrende - bestemt ikke.

Eva Schwanenflügel, Søren Jacobsen, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At DR er i dag er mere ensidig, mindre sprælsk og småborgerligt konserverende skyldes, at Dansk Folkeparti allerede har en alt for stor indflydelse.
Men hele præmissen er jo også forkert: staten er GARANTIEN for frihed i et demokrati, den er os allesammen i forening. Så er der nogle valgte repræsentanter, der skal holdes skarpt øje med.

Carsten Munk, Anne Eriksen, Anders Graae, Arne Lund, Eva Schwanenflügel og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

@ Søren Nørgaard - Ja, 'det forkerte medie' - nu du siger det - her kommer jeg og forstyrrer.
Jeg bemærker mig at du ikke argumenterer, men blot som vanligt på venstrefløjen henholder dig til de faste autoriteter.
Der findes faktisk kriterier, hvorefter man kan bedømme mediers verdensanskuelser og DR's er som de fleste MSM's kontrafaktuelt på lange stræk.
Der er tale om dogmatisk troende mennesker - i egen forståelse engagerede i kampen for lyset imod mørket.

Jakob Lilliendahl

To make distinctions or to not make distincktions.. Is a totally fucking irrelevant question, if you cannot comprehend the fundamental arbitrarity of your very existence in such a prepropositional inquiry!

Det åbne samfund og dets fjender.. Siger det dig noget Mihail Larsen?

Mihail Larsen

Ja, men Popper kendte ikke de moderne massemedier. Gjorde han dét, ville han blive fortvivlet. Et grundsynspunkt hos ham er, at man ikke kan sige, hvad sandheden er (verifikation), men kun hvad der i al fald ikke er sandt. Nemlig gennem falsifikation.

I de moderne massemedier er skellet mellem sandt og falsk blevet ophævet. Anything goes eller alt er subjektivt. Hvis der er noget, Popper aldrig ville skrive under på, så er det dette vrøvl.

Jakob Lilliendahl

Må jeg være fri for belæringen.. Og kan du se måske nogle citationstegn?? Jeg tænker selv.. Mit danske var bare utilstrækkelig i denne sammenhæng..

Og så må du efterhånden snart ha regnet ud, at det jeg hovedsageligt reagere på er dine evigt enerverende påstande om at der er alle og alt andet end dig selv der er stærkt konservative og reaktionære afmontørere af oplysningen, hvis man nu skulle finde på at være uenig i din sandhedsaflæsning.. Nå ik'os!

Søren Jacobsen

I såfald vil jeg stemme på meget mindre amerikansk tv på hele sendefladen og meget mere dansk og europæisk tv. I dag sendes der alt for mange amerikanske propaganda film og serier for amerikanske værdier. Der skal være fokus på de danske og europæiske værdier, som er hvor vi bor og hører til.

Carsten Munk, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Jacob Lilliendahl

Nej - du må ikke blive fri.

Og lad nu være med et coverup. Når man læser dit første indlæg, står henvisningen til Popper umiddelbart efter din engelsksprogede tekst uden noget mellemled eller forklaring. Enhver normal person må opfatte det som et citat med en kildeangivelse.

Men bortset fra det, så forholder du dig (naturligvis) ikke til substansen i min replik: At du ganske enkelt ikke kender Poppers mest centrale, videnskabskritiske påstand (om falsifikation), selv om du forsøger at blære dig med (og belære mig om) en viden om Popper. Det er ynkeligt.

Jakob Lilliendahl

1. Nej, du finder på, du bilder dig ind, du konkluderer.. Hvaaaa.. Hvorfor fanden skulle jeg dog finde på mine egne citater?? Må jeg ikke skrive to adskilte sætninger i et indlæg uden du fortæller mig, hvad det er jeg mener?? Og om jeg citere, et ikke-eksisterende-citat eller ej?? HVAAAA.. Det var nyplukket lomme filosofi, direkte henvendt til gamle reaktionære og totalitærere professorer der ikke forstår hvad et menneske er.. Det er så typisk dig XD, entydighed og konkluderende snævertsyn på noget der tydeligt vist ikke er så simpelt..

2. HVAAAAA, kender jeg ikke falsifikation?? Hvad er det mine 500+ retoriske og polemiske indlæg de sidste 5 år her på siden almindeligvis har kredset omkring?? Videnskabs og erkendelses-teoretiske spørgsmål og problemstillinger er svaret. Foruden de politiske og sociologiske temaer afledt deraf.. Har du virkelig glemt hvad det er jeg plejer at mobbe dig med?? Hvad er det jeg plejer at beskylde dig for?? Slemme ting, utvivlsomt, men så meget har jeg sgu aldrig fornærmet dig! Faktisk benytter jeg enhver mulighed for at anerkende de få af dine trods alt anerkendelsesværdige betragtninger jeg finder.. Jeg synes bare der langt imellem, for jeg er ikke konservative eller republikaner, eller socialdemokrat eller socialliberal, jeg er anarko-kommunist. Og jeg er heller ikke filosof, jeg er sofist!! Jeg griner jo af jeres systemer! Af jeres ideologier! På alle måder.

3. Og hvis du nu bare SELV, kære professor, vidste lidt om hvad du snakkede om. Ville du jo vide, at på trods af at falsifikation er en grundantagelse for Karl Poppers kritik af dine totalitære helte, Platon, Aristoteles, Hegel og Marx, så er det jo på ingen måde det der er temaet for Det åbne samfund og dets fjender, men netop dem, og derfor relevansen af mit retoriske spørgsmål. (nøgleordet her er retorisk, det var ikke meningen at du skulle prøve at forklare mig om nogetsomhelst, slet ikke det jeg tydeligvis mener at forstå meget meget bedre end dig.)

4. Og så er DU på ingen måde i en position til at brokke dig over hvem der forholder sig til hvad.. Jeg kan lave en hel linksamling af saglige seriøse spørgsmål og kommentarer direkte henvendt til dig, af mig selv og andre, som du ikke lige følte for at forholde dig til.. Jeg kan kun gætte på hvorfor.. Men modsat dig, så undlader jeg desperate famlerier.. Kan dog lige nævne at der alligevel synes at være et bemærkelsesværdig sammenfald mellem de gange dine argumenter falder fra hinanden, og når din dogmatik bliver udstillet og så når man ikke får et svar eller det forfalder til ad hominem (noget jeg selvfølgelig ikke holder mig for fin til selv.) Men jeg vil altså ikke drage forhastede konklusioner

5. Det jeg så helt konkret gør kl. 20.16 er: Jeg er først shakespeare-vittig omkring det helt centrale koncept i platonisk filosofi: Distinktionen, et koncept med nærmest ubeskrivelige dybde og betydning i vestlig filosofi og historie , og det er jeg fordi du netop selv kl. 16.55 nævner Platon og det at gøre forskel. Og i samme sekund jeg læser dette, erindre min hyperautistiske Central Associating Unit de mange mange gange at netop vi to har været i infight, og alle de gange jeg erindre dig hylde autoritære, totalitære, konservative, reaktionære, positivistiske og/eller romantiske ideer og ikke mindst oplysningstids-fejlslutninger om "den sande og/eller selvfølgelige orden/logik/skønhed". Og derfor som det næste, tænker at jeg da lige kunne gøre opmærksom på en af mine egne helte, Karl Popper og hans lemlæstende kritik af dine undermåler-helte, og din undermåler dogmatik.

6. Nu må jeg huske at blære mig: Du når mig ikke til sokkeholderne Larsen, jeg er din konge! En meget uperfekt konge, men din konge ikke desto mindre.. Jeg ville ønske du ville og kunne gøre oprør og frigøre dig selv fra min ubarmhjertige og altoverskyggende magt, men min hjerne er nok for kraftfuld, mit perspektiv er sikket for stort, og din dogmatik for helt sikkert for tyk og for svag. Du er fortabt uden mig, men jeg ønsker dig held og lykke alligevel.

7. Le

8. Musik: https://www.youtube.com/watch?v=6xb898sQtu8

Mihail Larsen

Jakob Lilliendahl

Så fik du da i det mindste sagt noget sandt. Hvordan kan jeg dog have overset din "hyperautistiske Central Associating Unit"? Undskyld.

Mihail Larsen

Men nu til noget mere relevant.

Anne Applebaum er i Information inde på en kritik af de moderne massemediers effekt på den borgerlige offentlighed, der ligner min egen:

https://www.information.dk/udland/2017/05/populistrevolter-truer-stadig-...

Problemet er ikke nyt, og kritikken af det heller ikke. Nogle af de klassiske værker i genren er Jürgen Habermas' bog om den borgerlige offentligheds forfald, Strukturwandel der Öffentlichkeit [1962] og Sennetts tilsvarende analyse i Fall of Public Man [1977].

Troede efterhånden, at den hjernedøde "debat" om de røde lejesvende i DR hørte fortiden til. DF har så ikke opdaget, at de røde lejesvende er gået heden, og der nu mest er mikrofonholdere, der befolker DR. Men selv det er end ikke nok for hjemstavnspartiet, der her plæderer for endnu mere nationalisme og "folkelighed". Den sidste repræsenteret af Keld Heick, Sussi & Leo og Rich. Ragnvald m.fl. Og så Ole Hyltofts sømandsviser.
Læg mærke til, at Dansk Flæsk aldrig retter kritikken mod TV2. Og hvorfor ikke det? Fordi her får DF den efterlyste folkelighed i form af lallende underholdning, bolig-, have-, mad- osv. programmer ad libitum, alt sammen pakket ind i ligegyldigheder. Nå ja, det fås også på DR's Kanal 1, der i underlødighed lægger sig tæt op ad TV2. Det er DR2, DR-K og Ramasjang, DF er ude efter og så radioen.
Men som PH engang sagde - man skal ikke gi' folk det de vil ha', men det de ikke vidste, de ville ha'.
Altså: overraskelser og kvalitet.

Mads Jakobsen

Jeg er en af dem som ikke genkender mig selv i noget af det som DR laver, og som synes mine licenskroner er spildt.

Modsat Kristian Tørning ser jeg ikke (kun) problemet som et spørgsmål om dækningen af den nye højrefløj. Dækningen af venstrefløjen er måske mere positiv, på sådan en let indfølende måde, men den er lige så overfladisk. Og kulturelt er DR bare irrelevant for mig.

Jeg kan simpelthen ikke se at DR løfter opgaven med at bringe os sammen og gøre os alle klogere. Hvis man ikke er i markedet for overfladiske floskler og tynd underholdning så er DR bare ikke rigtigt dét.

Torben Kjeldsen

Kære Kristian Tørning, lektor, ph.d., Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, folketingskandidat for Dansk Folkeparti.
Din analyse er pænt sagt temmelig tendentiøs, ja i princippet blot et politisk partsindlæg. Det ville være rart og tjene oplysningstidens ånd at du selv helt åbnet og enkelt skilte din position. 1. Jeg skriver som ’forsker’ (Phd) 2. Eller som politiker. Havde du valgt de sidste havde jeg blot sagt, du ved ikke nok om hvad der er vigtige grundpiller i et demokratisk samfund baseret på ytringsfrihed oplysning og åben kritik af alle. Du ville heller ikke vide, at det såkaldte frie marked ikke er frit, det gælder heller ikke mediemarkedet på nogen måde. Du ville heller ikke vide, at indholdet og anvendelse af medier desværre, som så meget andet på det frie marked sælger billige vare til de fattige. Banal sociologisk og psykologisk viden viser klart, at starter du livet med at spise røde pølser med mel, ja så smager økologiske pølser af gift. Du ville ikke vide at ytringsfriheden ville blive yderligere undergravet. Det bliver den allerede nu og ikke på grund af Islam som den dominerende, det klarer ’ de såkaldt frie monopoliserede markedskræfter fint selv. Du ville heller ikke vide at kritik af DF eller andre højrepartier ikke blot er en rød kritik, men måske bare kritik baseret på oplysningstidens idealer. Og ja selvfølgelig skal vi kritisere DR alt hvad vi kan. Men lad os gøre det sagligt. Så DR er ikke en stor udsendelse, det er en medievirksomhed med fantastisk mangfoldighed. Lige præcis, for stort og småt. Kritisere den enkelte udsendelse, konkret, så vi kan vi diskutere. DR er enestående organisation, baseret på licens der har pligt til at lave oplysning, underholdning og kritisk journalistik. Vi behøves ikke at stemme om noget. Lige nu er der plads til at lave programmer i TV eller radio hvor seertallet tæller som en målestok og hvor det særlige og afgrænsede med få seer/lyttere lever side om side. Du har i dag den største frihed af alle verdener, du kan se markedsfinansieret TV eller Radio eller dit og mit DR, du kan skifte kanal og du kan trygt leve med at dine medborger, fx mig har adgang til oplysende og lærende medie. Det hjælper dig at jeg er oplyst såfremt vi stadig vil et folkevalgt demokrati. Jeg håber det er politikeren der skrev i dag, helt fint. Skulle du mod forventning være lektoren, Phd. der har talt så er analysen dumpet

Søren Jacobsen

De seneste år er DR jo blevet ringet op af kultur repræsentanter fra Venstre og Liberal Alliance hver morgen med trusler om nedskæringer og lukning hvis ikke de makker ret.

Glenn Lynge Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Men Danmarks Radio skal repræsentere hele den danske befolkning og ikke kun de 17% som stemmer på Venstre og de 6% som stemmer på Liberal Alliance. 53% ville i dag vælge rød blok og DR er altså licensfinansieret og ikke sponsoreret af Saxo bank eller Cepos - Husk venligst det DR.

Steffen Gliese, Glenn Lynge Andersen, Egon Stich og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hvis DR fremmedgør sig i forhold til brugerne, eller omvendt, er det efter min mening ikke så meget i kraft af en angivelig partipolitisk holdning – man kunne med lige så god ret komme frem til den direkte modsatte konklusion af ovenstående, hvad angår dækningen af eksempelvis det amerikanske og det hollandske valg – som på grund af en lukken sig om sig selv og en væg-til-væg afvisning af selv den mest velmenende kritik.

Der er hér virkelig tale om et "dem og os", hvor "os" er DRs medarbejdere, i særdeleshed cheferne, og "dem" er alle os andre, brugerne. Inklusive kolleger på andre medier!

Et eksempel på dette er den arrogante afvisning fra Sandy Frenchs side af Flemming Ytzens relevante kritik af DRs brug af både titlen korrespondent og af korrespondenter i det hele taget i programmet Mennesker og medier – som i øvrigt i alt overvejende grad, uge efter uge, først og fremmest handler navlepillende om … DR.

Flemming Ytzen bliver på det nærmeste jordet af en meget aggressiv Sandy French, som totalt nægter at tage kritikken alvorligt, godt hjulpet af den kælne DR-vært, der i uforholdsmæssig stor grad lader hende få ordet. Bare én lille detalje fra "samtalen": Flemming Ytzen er forud blevet bedt om ikke at bringe navne på banen, hvilket han da heller ikke har noget behov for. Hvorimod Sandy French, i sand voldsomt overdreven selvros, får nævnt navn, efter navn, efter navn på disse efter hendes mening helt mageløse, suverænt dygtige "korrespondenter".

"Samtalen" giver overhovedet ingen mening, og er et "godt" eksempel på fremmedgørelsen, men er typisk for DRs ledelseslag: Man accepterer simpelthen ikke kritik!

Så frem for den foreslåede crowdsourcing foretrækker jeg langt, at DR i stedet bliver mere åben og lydhør over for os brugere – ejere. Hvordan dét så lige skal effektueres, har jeg derimod ikke noget svar på.

Flemming Ytzen: DR er blevet byzantinsk og uoverskuelig og fyldt med falske korrespondenter.

Steffen Gliese, Egon Stich, Anne Eriksen og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Så var Mennesker og medier med Lene Johansen som vikar for Kurt Strand heller ikke være.
I mine øjne mangler DR mere modet til at kritiserer regeringen og DF - Grunden hertil er nok deres frygt for endnu hårde nedskæringer .

Indlæg af politiske folketingskandidater er næsten altid ulidelige at læse - endsige tage alvorligt.