Læserbrev

Macron er ikke post-politisk

13. maj 2017

Filosofilektor Søren Gosvig Olesen skriver i Information 9. maj i artiklen »Efter valget, efter politikken« (9. maj), at franskmændene havde valget mellem pest og kolera. Han mener, at Macrons sejr med al tydelighed viser, at der nu i den vestlige verden kun kan føres ikkepolitik. Sikke dog en gang fortænkt sludder.

Macron fremlagde modigt et centrum-venstre-program med en række politiske mål, som mange anså for så upopulære, at han var dømt til at tabe.

Men han vandt. Og varm tak til debatredaktionen for kommentaren i samme avis, »Macron kan revitalisere Frankrigs demokrati« af Aline-Florence Manent. Den havde fortjent promoveringen på forsiden frem for vrøvlet om »den efterpolitiske tilstand«.

Historikeren Aline-Florence Manent, som tydeligvis ved, hvad hun skriver om, forklarer, hvorfor Macron vandt, og »hvordan en længe tiltrængt rekonfigurering af Frankrigs liberale sociale demokrati kan tage form«. Deri finder hun håb, og det gør mange med hende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu