Klumme

Markedskræfterne udstiller sportsglade politikeres afmægtighed

Politikerne har forsøgt at sikre danskerne adgang til nationale sportsbegivenheder på tv. Men det frie marked har indhentet og overhalet politikernes gode vilje. Når markedet taler, står det klart, at lovgivningen er tom og politikerne magtesløse
Politikerne har forsøgt at sikre danskerne adgang til nationale sportsbegivenheder på tv. Men det frie marked har indhentet og overhalet politikernes gode vilje. Når markedet taler, står det klart, at lovgivningen er tom og politikerne magtesløse

Jens Dresling

24. maj 2017

Det har været et politisk slagnummer at forsøge at sikre, at et stort flertal af danskerne kan se store, nationale sportsbegivenheder uden at skulle betale ekstra for dem. Men nu er der risiko for, at vinter-OL i 2018 ikke bliver vist på hverken TV 2 eller DR. Politikernes forsøg på at blande sig risikerer dermed for alvor at ligne et slag i luften eller blot tom populisme.

I maj 2015 underskrev kulturminister Marianne Jelved lovbekendtgørelsen om udnyttelsen af tv-rettighederne til »begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse«.

Den omfatter bl.a. OL, samt EM- og VM-kvalifikationskampe i fodbold og håndbold med dansk deltagelse. Bekendtgørelsen pålægger indehaverne af rettighederne at tilbyde TV 2 og DR rettighederne, og hvis ikke man kan blive enige om prisen, skal en voldgift afgøre sagen.

Det er den situation, der er ved at opstå nu. Sportsrettigheder handler ikke længere kun om gammeldags tv, men om kabel-tv og streaming på web. Prisen på rettighederne er blevet tårnhøje og himmelflugten fortsætter.

I en menneskealder var det EBU, sammenslutningen af europæiske public service-selskaber, der købte rettighederne af IOC – den internationale olympiske komite. Men IOC forlod i 2015 den gamle praksis og solgte rettighederne for perioden 2018-24 til den amerikanske tv-koncern Discovery (der bl.a. ejer kanal 5, 6 og 9 i Danmark og den europæiske sportskanal Eurosport) for 1,3 milliarder euro – omkring 10 milliarder kroner.

Discovery har i overensstemmelse med Jelveds bekendtgørelse tilbudt TV 2 og DR rettighederne, men prisen er ifølge TV 2’s økonomidirektør, Peter Normann, alt for høj: »Væsentligt højere, end hvad vi selv har budt, og hvad vi tidligere har købt til,« siger han til Mediawatch. Discoverys direktør anklager modsat DR og TV 2 for at udnytte deres særstatus og mener, at den pris, han (og DR) har tilbudt, er »marginal« for de to store statsejede kanaler.

Umiddelbart ligner det et rutineslagsmål om prisen. Men det er selvindlysende, at prisen vil stige, når pengestærke mellemhandlere kommer ind i billedet. Så meget, at selv store public service-virksomheder må opgive kampen. I den tilsvarende priskrig i Storbritannien måtte BBC bøje sig og betale, hvad The Guardian mente var knap 1 milliard pund for tv-rettighederne – og så vil dækningen tilmed blive væsentligt mindre end tidligere.

Discovery beholdt til gengæld alle rettigheder til betalings-tv, hvor briterne så kunne betale sig til at se en langt større dækning. Hvis prisen er korrekt gengivet, fik Discovery stort set hele deres investering hjem alene ved at sælge nogle af rettighederne til det britiske marked. Uanset hvad, begynder det at se ud som om, at Discovery er begyndt at tjene mange penge på at videresælge rettigheder, før kanalen overhovedet er begyndt at dække OL.

I de senere år er flere og flere store sportsbegivenheder – herunder det danske fodboldlandsholds kampe (inklusive EM/VM-kvalifikationskampe) og superligaen – ikke længere tilgængelige på de landsdækkende public service-stationer. De havde ikke længere råd til dem. Når det drejer sig om danske landsholdskampe, har det betydet, at færre danskere har set kampene. Nu risikerer de også at tabe kampen om OL-dækningen.

Det ser unægteligt ud som om, at en hvilken som helst form for statslig kontrol er dømt til bukke under for de globale markedskræfter. Det frie marked har med andre ord indhentet og overhalet politikernes gode vilje. Det udstiller lovgivningens tomhed og politikernes reelle magtesløshed.

Elitesport på professionelt plan er blevet big business, mega-big. Når milliarderne ruller, gælder kun markedets vilkår. Sport på det plan er ikke længere sport i en kulturel sammenhæng, men topprofessionel underholdning, hvis eneste formål ret beset er at sælge flere billetter. Og sportens internationale sammenslutninger med IOC og fodboldforbundene UEFA og FIFA i spidsen er blevet købmænd, der sælger deres varer til højeste pris, næsten uanset hvad.

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Bøjden

Selvfølgelig er politikerne ikke magtesløse. De er bare ikke specielt kreative.

"Hvis der ikke er offentlig adgang via TV til et forbunds aktiviteter, er der ingen offentlige støttekroner til pågældende forbund". Quid pro quo implementeret i sportsregi.

Værs'god, den er gratis.

Steffen Gliese

Sport bør komme væk fra bundetheden til tv-rettigheder, før det er for sent - lowbudget er bfremtiden, sammen med egen streaming på nettet,hvilket måske kan reklamefinansieres.

Lise Lotte Rahbek

Jo, men... på et tidspunkt vil det føre til at elitesporten mister interesse fra den brede pøbel, som ikke ser deres underholdende kampe, ikke kender deres navne eller præstationer og efterhånden også bliver mere og mere ligeglad.
Jeg betragter det som en glimrende udvikling.
Brød og underholdning er det, der holder den brede masse optaget, så de ikke bruger energi på vigtigere ting.

Jeg bliver såmænd da helt optimistisk.