Klumme

Politikerne mente, at Matador var spild af licensmidler … det var dengang

Da Matador blev lavet, slog politikerne i det daværende Radioråd sig i tøjret: Serien var for dyr. Det var spild af licensmidler, lød det. I dag kigger mere end en million seere med på syvende genudsendelse
Vi tager for tiden syvende omgang med den banebrydende serie Matador. Da serien skulle produceres var det ikke uden modstand fra det daværende Radioråd. Pressefoto: DR

Vi tager for tiden syvende omgang med den banebrydende serie Matador. Da serien skulle produceres var det ikke uden modstand fra det daværende Radioråd. Pressefoto: DR

31. maj 2017

Så er det igen Matador-tid. Pænt over en million seere følger hver uge historien om Mads Skjerns opstigen i det stivnede Korsbæk-miljø. Man skulle tro, det var første gang, serien blev sendt. Det er det ikke. Det er syvende gang, at DR fornuftigvis genudsender dansk tv’s største drama-ikon.

Hver gang er der kommet en ny generation af tv-seere til, og nu har de gamle 16-millimeter filmruller gennemgået en moderne, digital fransk vask og strygning, så det ser ud, næsten som var de lavet i går.

Genkendelsens glæde er umiskendelig, når toppen af datidens skuespillere spiller levende danmarkshistorie i en populær dramatisering om provinslivet i det, der i dag formentlig ville blive betegnet som udkantsdanmark. Og når den sædvanlige kritik af DR’s manglende opfindsomhed dukker op, affejes den på stedet af både seertal og den bølge af nostalgi, som serien afstedkommer.

Hr. Schwann er slesk, snobbet og modbydelig. Men han er også en vidunderlig skønånd, som er latterlig, fordi han tror på, at skønheden er stærkere end kapitalismen
Læs også

Men der er nogle historiske fakta vedrørende Matadors fødsel og tidlige opvækst, som fortjener at blive nævnt. Prisen var 24 millioner kroner – godt en million pr. afsnit. Det gjorde politikerne i det daværende Radioråd meget bekymrede og kritiske. Det blev kraftigt antydet, at der var tale om spild af licenskronerne. Den politiske kritik af den dristige programbeslutning blev dikteret af rene politiske hensyn, og på sigt viste den sig totalt fejlagtig.

Sammenligner man 1978-priserne med priserne på nyere historisk tv-dramatik af (næsten) samme omfang og popularitet, viser det sig, at Matador kostede nogenlunde det samme pr. minut som Krøniken, et kvart århundrede senere.

Også på andre områder var Matador trendsættende. Den repræsenterede en paladsrevolution i DR, fordi TV-teatret – forløberen for DR-Drama – ikke ville drømme om at lave den. De lavede nemlig kunst og syntes, at det var ret ligegyldigt, om seerne var underholdt. Det var DR-Underholdningsafdelingen under Poul Ifversen, der fik Matador op at stå – godt hjulpet på vej af den succes, som seriens instruktør, Erik Balling, havde haft med Huset på Christianshavn. Og så var den, ligesom Huset på Christianshavn, lavet uden for DR, af Nordisk Film.

Læser man det omfangsrige kommissionsmateriale, der banede vejen for oprettelsen af TV 2 i 1987-88, er der ingen tvivl om, at erfaringerne med netop Matador banede vejen for beslutningen om, at den nye, konkurrerende kanal ikke selv skulle producere andet end nyheder og sport og overlade resten af programproduktionen til uafhængige producenter ude i byen. Da TV 2 startede, var der ude i byen i store træk kun en stærk tv-egnet produktionsvirksomhed i Danmark, nemlig Nordisk Film. Produktionen af Matador og Huset på Christianshavn havde bidraget til virksomhedens styrke.

Matador er derfor ikke en museumsgenstand, men på det kunstneriske, økonomiske, mediepolitiske og programpolitiske område en isbryder. Ingen anden serie i dansk tv-historie har haft samme gennemslagskraft.

I dagens fragmenterede og segmenterede tv-verden siger det noget om langtidsholdbarhed, når der i maj 2017 sidder over en million mennesker og ser en næsten 40-årig gammel serie. På listen over Danmarks mest sete tv-programmer nogensinde indtager afsnit af Matador både første- og andenpladsen med over 3,5 millioner seere.

Tiltrækningskraften handler ikke kun om ældre seeres nostalgi, for kun få nulevende danskere har oplevet tredivernes spæde start, hvor de første afsnit foregår. Det handler endnu mere om et iboende behov for at lære om vores historie, hvilket DR’s succes med den store serie om danmarkshistorien også har bekræftet i de seneste måneder. Og så om noget så enkelt som en godt fortalt historie.

Matador lever på trods af fem tidligere genudsendelser og tre millioner solgte DVD’ere. Det er faktisk ret utroligt.

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu