Kronik

Politikernes skønmaleri af folkeskolereformen er langt fra virkeligheden

… men ingen opdager det, fordi den fjerde statsmagt stort set er abdiceret og bruger debatten om folkeskolen som ren underholdning. Sandheden om skolereformen er slet ikke gået op for danskerne endnu
Øget tilgang til idrætsforeningerne skulle ifølge Antorini gøre de negative røster om frafald på fritidsdelen pga. reformen til skamme. Dagens kronikør påpeger, at tallene kun viser en stigning i forhold til reformens første år.

Øget tilgang til idrætsforeningerne skulle ifølge Antorini gøre de negative røster om frafald på fritidsdelen pga. reformen til skamme. Dagens kronikør påpeger, at tallene kun viser en stigning i forhold til reformens første år.

Maud Lervik/Ritzau Foto

8. maj 2017

Politikerne bag folkeskolereformen griber efter ethvert halmstrå for at forsvare en reform, som har haft katastrofale følger. Det så vi f.eks. i DR2’s Debatten (den 27. april) – et program, der af uransagelige årsager anses for en relativt seriøs del af pressen.

Her fik en ærekær Christine Antorini (S) lov til at fremture for fuld udblæsning med en række påstande om skolereformens fortræffeligheder, der p.t. kolporteres vidt og bredt i pressen af reformpolitikerne. Men djævlen ligger som bekendt i detaljen. Lad os kaste et nærmere blik på sagerne.

Med afsæt i tal fra SFI hørte vi Antorini sige, at eleverne er »glade for at gå i skole«, ja, de skal ligefrem være blevet gladere, end de var førhen. Det er da heller ikke ligefrem løgn.

Danske børn er generelt glade for den skole, de har, for sådan vil vi her til lands, og jovist, de er gladere nu, end de var i reformens første år. Men hvorfor? Formentlig fordi masser af skoler – under reformpolitikernes vilde protester – har fået lov til at forkorte skoledagene lidt. Så nu er andelen af elever, der er ’glade for skolen’, næsten lige så stort som før reformen.

Det betyder imidlertid ingenlunde, at eleverne er lige så glade som før reformen. Alt tyder faktisk på det modsatte. SFI meddeler, at andelen af elever, der finder skoledagene alt for lange, er steget fra 43 procent før til 82 procent efter reformen, og omfanget af pjæk på de ældste klassetrin er ifølge PISA næsten fordoblet. I en rundspørge, som Politiken for nylig lavede blandt alle landets børnehaveklasseledere, vurderede fire ud af fem, at reformen har resulteret i generel, massiv mistrivsel blandt børnene.

Lytter til ja-sigernes kor

Vi hørte også Antorini sige, at forældrene er blevet mere tilfredse. Igen må det konstateres, at presset fra vrede forældre selvsagt er reduceret i kraft af den flugt til privatskolerne, der fortsætter, uanset hvor meget Antorini i sin tid var sikker på, at strømmen ville vende, når reformen kom. Og dermed burde den diskussion vel i og for sig være afgjort.

Men hvad værre er: Oplysningen om den stigende tilfredshed blandt forældrene bygger på tal fra foreningen Skole og Forældre, der alene har henvendt sig til forældre, som abonnerer på foreningens blad. Den er altså hel gal med repræsentativiteten her.

Skole og Forældre hører som forening til reformens fortalere, og det siger sig selv, at der i denne gruppe af forældre er en overvægt af særligt interesserede, skolevenlige forældre, som i relativt høj grad må formodes at tilhøre reformpolitikernes bagland. Hvad en million forældre til danske skoleelever i almindelighed mener om reformen, aner vi i realiteten ikke. Tør man spørge dem, om de synes, at skolen er blevet bedre siden 2013?

Tvivlsomme fritidstal

Endvidere hævdede Antorini, at de nyeste tal viser en øget tilgang til idrætsforeningerne, hvilket angiveligt skulle gøre de negative røster om, at den lange skoledag ville betyde frafald på fritidsdelen, til skamme.

Imidlertid er der for det første ikke tale om en stigning i forhold til før reformen, men kun i forhold til reformens første år, hvor der var et drastisk fald (i størrelsesordenen 30 procent). Igen trækker alle de elever, der går i folkeskoler, som siden til Antorinis fortrydelse har fået forkortet skoledagen, billedet den anden vej.

For det andet siger medlemstallet i sig selv intet om, hvor meget idræt der udøves. Mange børn har nedsat hyppigheden af besøg i idrætsklubben på de længste skoledage.

For det tredje er der kun tale om en stigning hos de 0-12-årige; hos gruppen over 7. klasse er der tale om et fald. Desuden er bemeldte stigning kun på 1,3 procent og dermed på kanten af den statistiske usikkerhed, og det vides ikke, om stigningen ligger i førskolealderen – det kunne jo f.eks. være babysvømning eller mor-barngymnastik, der er steget.

For det fjerde vides det ikke, hvordan stigningen er fordelt. Den kunne jo f.eks. ligge hos de ca. 130.000 privat- og friskoleelever.

For det femte er tallene udelukkende hentet hos de reformpositive, store idrætsforbund (DIF og DGI), som begge har fået store milliontilskud i forbindelse med reformen og dermed er en del af hele reformens setup. Alle de mindre aktører, f.eks. musikskolerne, indgår ikke i undersøgelsen. Og jeg skal hilse og sige, at jeg kender adskillige musikskolelærere, der river sig i håret, fordi de er ved at skulle lukke butikken pga. frafald.

Endelig hørte vi Antorini bryste sig af, at reformen har øget den faglige trivsel hos de svage elever.

Denne påstand bygger alene på en nylig undersøgelse fra SFI, hvori det hedder, at en gruppe af elever med svag hjemmebaggrund er blevet tre – tre! – procent mere aktive i timerne.

Ser man nærmere på metoden bag denne lidt mystiske vurdering, viser det sig, at den kommer fra i alt et halvt hundrede elever, håndplukket af skolelederne til at tage del i undersøgelsen på i alt 19 skoler. Hvad en anden gruppe af elever ville have svaret, er ikke godt at vide, men skolelederne har næppe udvalgt ret mange af dem, der sidder og gaber kæberne af led i reformskolen.

Medierne snorksover

Jeg påstår ikke, at reformpolitikerne ligefrem svindler og bedrager. Menneskets evne til at føre sig selv bag lyset er meget stærk, og politikerne lever og ånder nu engang for at fremføre deres egne udlægninger.

Antorini et al. ved naturligvis udmærket, at de klipper en hæl og hugger en tå, men grundlæggende tror danske politikere formentlig stadig væk på det, de selv siger, og vi skal være forsigtige med at dæmonisere dem. Vi skulle jo også gerne kunne genkende ulven, den dag den måtte komme.

Problemet er, at den fjerde statsmagt nu på fjerde år snorksover, når det handler om skolereformen. Journalisterne orker ikke at sætte sig ind i, endsige forholde sig til stoffet, og den galpende Clement og hans kolleger skal nok få lukket munden på enhver, der ikke magter at udrede trådene på under 30 sekunder eller belemrer publikum med blot en brøkdel af de tal og fakta, som denne kronik rummer. Hvad folkeskolen angår, har den fjerde statsmagt i dette land stort set abdiceret.

Vi så det udstillet i renkultur, da Politikens redaktion d. 13.december 2016 gav Helle Thorning lov til at løbe fra en pinlig udtalelse vedrørende lærerlockouten i 2013 og efterfølgende så sig nødsaget til at lade DLF-formand Anders Bondo Christensen komme i audiens hos redaktionen. Med sig havde han en stak dokumenter til belysning af den indiskutable svinestreg, der dengang blev begået mod lærerne. Det eneste, Politiken kunne bruge det til, var at måle højden på papirstakken: fem cm!

Det er ikke, fordi pressen ikke interesserer sig for skolen. Skolen er godt stof. Men det sker typisk i et regi, der mest af alt minder om et realityshow. Man finder en klasse, arrangerer en dybt kunstig situation af en eller anden art, gerne med fokus på en ny pædagogisk patentløsning eller et komplet malplaceret konkurrenceelement.

Så sætter man et tv-hold til at rende i hælene på eleverne i nogen tid, klipper 100 timers optagelser ned til et par spidsvinklede timer, der kan sætte brand i gaden, og indkalder en forsker, typisk Niels Egelund, til at hælde benzin på bålet. Og voila! Så er der gang i ’skoledebatten’! Skolen er blevet råstofleverandør til underholdningsindustrien.

Så meget desto vigtigere er det, at vi, der kender skolen indefra, insisterer på at udbrede kendskabet til virkeligheden, uanset hvor kompleks den måtte være. Vi taler trods alt om samfundets vigtigste kulturbærende institution.

Sandheden om skolereformen er slet ikke gået op for danskerne endnu.

Niels Christian Sauer er pensioneret lærer og tidligere medlem af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Karen Grue
  • Erik Feenstra
  • Henning Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Anders Jensen
  • David Zennaro
  • Roselille Pedersen
  • Sup Aya Laya
  • Torben K L Jensen
  • Ulla Søgaard
  • Flemming Berger
  • Hanne Kok
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Jakob Trägårdh
  • Lisbeth Boye Jensen
  • Per Jongberg
  • Torben Bruhn Andersen
  • kim peiter jørgensen
  • Ole Frank
  • Bjørn Ringgaard
  • Jes Enevoldsen
  • Randi Overgård
  • Steffen Gliese
  • Olav Bo Hessellund
  • Britt Kristensen
  • ingemaje lange
  • Søren Roepstorff
  • Poul Sørensen
  • Bruger 205600
  • Dorte Sørensen
  • Peter Andreasen
Anders Graae, Karen Grue, Erik Feenstra, Henning Nielsen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Anders Jensen, David Zennaro, Roselille Pedersen, Sup Aya Laya, Torben K L Jensen, Ulla Søgaard, Flemming Berger, Hanne Kok, Mikael Velschow-Rasmussen, Jakob Trägårdh, Lisbeth Boye Jensen, Per Jongberg, Torben Bruhn Andersen, kim peiter jørgensen, Ole Frank, Bjørn Ringgaard, Jes Enevoldsen, Randi Overgård, Steffen Gliese, Olav Bo Hessellund, Britt Kristensen, ingemaje lange, Søren Roepstorff, Poul Sørensen, Bruger 205600, Dorte Sørensen og Peter Andreasen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreasen

Tak til Niels Christian Sauer for en artikel, der fortræffeligt sætter fingeren på et ømt punkt: at 'folkeskoledebatten' (den findes ikke!) er blevet til realityshow og underholdningsindustri.
Måske hænger det sammen med den omstændighed, at journalisterne faktisk ikke er klar over, hvad folkeskolereformen er gået ud på og har effektueret. Vi hører meget om lange skoledage, der nogle steder er blevet kortere - og så er eleverne blevet gladere. Det tror pokker, når man tænker på skoledagens eksisterende længde. Men det er jo ikke dér, skoen trykker! Den egentlige hensigt med lange skoledage, består i, at så kan politikerne nedlægge store dele af fritidsordningerne og spare de penge. Hvad skulle ellers være hensigten med at indføre sådan noget som 'understøttende undervisning'? - der blot har til hensigt at fylde de huller ud, som opstår, når antallet af fagdelte timer ikke kan dække den enorme timeramme, hvor eleverne skal opholde sig i skolen. Skal understøttelsen af elevernes læring nu tages ud af den fagdelte undervisning og fordobles som en selvstændig disciplin? Det er faktisk sket! Med deraf følgende mærkværdigheder.
Men folkeskolereformen har - foruden den pædagogiske side - også en helt afgørende finansiel og styringsmæssig side, og det er den, der sætter betingelserne for hvad der kan foregå i skolen. Her ser vi New Public Management (NPM) i fuld blomstring. Det er mærkeligt at genlæse en kommentar til artiklen om NPM i november sidste år, som Mette-Line Thorup endda citerede i en leder den 8.11.2016 (New Public Management-kritik kræver modspil). Her citeres en lærer, som vi altså må antage kender til sagerne i folkeskolen, for følgende: "Det løber mig koldt ned ad ryggen med udsigten til at skulle måles på effekt. Der bliver et ramaskrig uden lige, hvis den slags styring indføres i uddannelsesverdenen."
Jeg ved ikke hvilke skole denne lærer underviser på, det er næppe en skole der er omfattet af skolereformen. I folkeskolen måles succes eller mangel på samme med udgangspunkt i målinger af elevernes egne udsagn om trivsel og hvad de får ud af undervisningen; forældrene - den i praksis mest betydningsfulde interessentgruppe i folkeskolen - spørges om deres tilfredshed og de ansatte skal udfylde trivselsundersøgelser. Elevernes udbytte af undervisningen måles med de nationale test, som ganske vist er så upræcise, at man ikke kan bruge dem til at tilrettelægge undervisningen for den enkelte elev. For det er jo dette sidste, der er omdrejningspunktet! - ikke hvilken folkeskole der kunne tjene almenvellet i en styreform med parlamentarisk demokrati.
Individualisering af undervisningen, benhård centralistisk styring af økonomi, aktiviteter og skoledagens varighed og tilrettelæggelse.
Mette-Line Thorups leder fulgte op på et interview som hun selv havde taget med Adam Wolf, Danske Regioners direktør. Efter hans mening er NPM "røget for langt over i kontrol og registrering, der ikke giver mening." Derfor ser han naturligvis en opgave i at "modernisere" NPM, så det igen "giver mening".
Med tanke på hvor folkeskolen ser ud til at bevæge sig hen og med tanke på den ikke-eksisterende debat om skolen, som Niels Christian Sauer så glimrende påviser, burde man overveje om vi ikke skulle foreslå, at Danske Regioner overtager folkeskolen! Så ville de sandelig få sig et flagskib, der kunne vise de øvrige kommunale og statslige institutioner vejen! New Public Management i den moderniserede udgave - hvor markedet, eller som det kaldes, brugerne - bestemmer om folkeskolen opfylder sine formål, er allerede indført i folkeskolen.
Det ville være herligt, hvis der kunne komme en debat om den igangværende omkalfatring af folkeskolen fra at være en skole for børn til at være en undervisningsindustri for brikker i et grimt neoliberalistisk spil.
(Min egen erfaring stammer fra over ti års arbejde i folkeskolen, indtil 2016, som lærer og som souschef)

Karen Grue, søren ploug, Sup Aya Laya, Anders Jensen, Egon Stich, Einar Carstensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bernd Åke Henriksen, Ole Frank, Steffen Gliese, Jeppe Moritz Led, Britt Kristensen, Søren Roepstorff, Bruger 205600 og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Børn kan max. koncentrere sig 20 min. ad gangen og alligevel skal de gå til og fra skoletimer i 7 timer om dagen.
Antorini = grund til at stemme på noget andet end socialdemokraterne.

Per Torbensen, søren ploug, Egon Stich, Einar Carstensen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Bernd Åke Henriksen, Britt Kristensen, Bruger 205600 og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Folkeskolereformen som trådte i kraft i august 2014, blev gennemført for at gøre eleverne dygtigere.

Undervisningsministeriet fortæller i en TV2 undersøgelse om karakterer til drenge og piger:

''I 2008 lå drengenes karaktergennemsnit ved studentereksamen på 6,7, mens pigerne lå på 7.''

''I 2016 var drengenes karaktergennemsnit steget til 7, mens pigernes lå på 7,6."

Karaktergennemsnittet er altså steget, - på trods af mange negative artikler fra Niels Christian Sauer, - som er medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, - fagforeningen som mistede kommunalt dyre overenskomst ordninger for ældre lærere ved folkeskolereformen.

Se tal fra Undervisningsministeriet hos TV2:
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-08-pigerne-spurter-fra-drengene-sa...

jens peter hansen

De unge mennesker der blev studenter i 2016 har da ikke haft fornøjelsen af folkeskolereformen af 2014. De første der vil have oplevet bare ét år er vel dem der kommer til næste år eller hvad ?

Erik Feenstra, Peter Andersen, Lasse Kokholm, Einar Carstensen, Henrik Rasmussen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Hans Jensen, Ole Christiansen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

Nettet og de sociale mediers sortmaleri af reformen er om muligt endnu længere fra virkeligheden.

Ingen af mine to børn har haft nogen som helst problemer med at gå til f.eks. musikundervisning. Det er heller ikke et udbredt problem i snakken med andre forældre på samme skole.

Glidningen hen imod frie grundskoler har mange årsager, og skolereformen har ikke nævneværdigt rokket ved en tendens, der har været der i lang tid før.
Dog har skolereformen heller ikke stoppet glidningen mod de frie grundskoler, det har Sauer ret i. På den led har reformen ikke haft målbare konsekvenser.

Den sidste linje om at "sandheden" (i bestemt ental) antageligt ikke er gået op pøbelen endnu, men kun for en særligt oplyst skare (hvortil Sauer sikkert regner sig selv), er under lavmålet for hvad man forventer af argumentation i en seriøs avis som Information, og dybest set udtryk for foragt for sine medborgeres intellekt og fatteevne .

niels christian sauer

Emil E-J: Jeg anfægter ikke stigningen i karaktergennemsnit fra 2008 - 16. Den siger bare intet om reformen. For det første har reformen kun virket i de sidste to af de ti skoleår for de elever, der er tale om her. For det andet siger karaktererne ikke meget om skolens kvalitet ift. alle de områder, der ikke gives karakter på (mindst 90 % af skolens arbejdsområde). For det tredje kan stigningen skyldes mange forskellige forhold, herunder inflation i karaktergivning, hvilket netop er et problem, der diskuteres heftigt for tiden.

Per Torbensen, søren ploug, morten rosendahl larsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Einar Carstensen, Henrik Rasmussen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Morten Nørgaard, Lise Lotte Rahbek, Lisbeth Boye Jensen, Steffen Gliese, Søren Roepstorff og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Politikerne gennemført e folkeskolereformen af mange årsager.
Blandt andet skulle lærerne have fri når de gik hjem, - og ikke bruge deres fritid på at kommunikere med forældre fra deres privatadresse.
Og især de unge lærere skulle have aflastende fordele ved at arbejde mere sammen.

niels christian sauer

Mikkel Madsen:

Min afsluttende bemærkning om 'sandheden' står selv sagt for egen regning. Jeg vil dog sige, at den bygger på et omfattende engagement i folkeskolen, herunder 40 års arbejde som lærer, kontakt med hundredvis af lærere, forældre og elever , rapportlæsning, kontakt med skoleforskere, relativt godt kendskab til og kontakt med hele det skolepolitiske miljø på begge sider af reformen, fagligt arbejde gennem mange år og tyve års konstant daglig opdatering på pressedækningen af om rådet. Hvad din baggrund for at ironisere over min 'sandhed' og kalde min beskrivelse for sortmaleri er, ved jeg ikke, men jeg forstår, at du har snakket lidt med dine to børn og med nogle af deres jævnaldrenes forældre, og de har ikke problemer med at nå deres musikskole. Udmærket.

De oplysninger, jeg kommer med i kronikken, kan du ikke anfægte. Pressedækningen er intet mindre end dilettantisk. Meget kunne tilføjes til yderligere bestyrkelse af min påstand om, at pressen sover og at danskerne (ikke 'pøblen', som du citerer mig) ikke kender sandheden om reformens følger.

17.000 lærere har fravalgt lærerarbejdet i utide til fordel for andre brancher, hver tiende 'lærer' i folkeskolen er i dag uuddannet. læreruddannelserne skal op på det dobbelte antal studerende for at kunne levere det nødvendige antal lærere. To ud af tre lærere overvejer jobskifte.

Manipulationen af følgeforskningen er nu blevet undervisningsministeren for meget. https://www.folkeskolen.dk/607331/undervisningsministeren-kraever-aendri...

De PISA undersøgelser, der gjorde folkeskolen til en brændende platform, er fagligt unrugelige: https://www.folkeskolen.dk/67495/statistik-guru-pisa-holder-ikke

Og det samme er de nationale test, der er reformens ENESTE kvalitetskriterium: https://www.folkeskolen.dk/579362/professor-de-nationale-test-er-spild-a...

Alt imens reformfortalerne vrænger ad kritikken og kalder den sortmaleri etc, tårner den videnskabelige dokumentationen for reformens fiasko sig op.

Jeg synes, vi skal stoppe udenomssnakken og begynde at se i øjnene, at reformen er ved at rive folkeskolen ned. slet og ret. I stedet for troligt at spise af hånden hos reformfolkene og ende som den svenske skole, der i en snes år har ventet på, at effekterne af deres store reformer halvfemserne skulle begynde at materialisere sig. Nu er skaderne tilsyneladende uoprettelige i Sverige.

Du finder ikke et eneste eksempel her i DK på, at en privatskole har taget reformens ideer til sig. De profiterer tværtimod på folkeskolens deroute.

Karen Grue, Erik Feenstra, søren ploug, Sup Aya Laya, Anders Jensen, Egon Stich, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Einar Carstensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Rasmussen, Per Bhutho, Randi Overgård, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Bernd Åke Henriksen, Ulla Søgaard, Peter Andreasen, Hanne Kok, Hans Jensen, Morten Nørgaard, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen, Søren Roepstorff, Anders Reinholdt, Tony Thomsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

@Sauer.

Tak for svaret.

Jeg kan se, at du fastholder påstanden om, at hvis bare danskerne dog fralagde sig vores falske bevidsthed og indså "sandheden", så ville vi straks være enige med dig

Som det måske skinner igennem, så finder jeg det meget svært at føre en diskussion med en modpart, der på den måde insinuerer, at andre mennesker (" danskerne" bredt) er forblændede.

Jeg har ikke alt din fine erfaring, det er klart. Men jeg påstår til gengæld heller ikke at kende "sandheden". Det overlader jeg trygt til religionerne og andre debattører.

Ole Christiansen

Rovmordet på folkeskolen følger samme ideologi som sundhedsvæsenet, daginstitutioner osv.
Kør lortet i sænk, så den priviligerede øvre middelklasse vælger de "private udbydere".
Så kan pøblen effektivt forhindres i at bryde den sociale arv, så de aldrig får den læring/udvikling der kan føre til forandring.
Dette er endnu et skridt mod Foghs hede drøm om et mini-USA, hvor de fattige må tage til takke med den hjælp en udsultet offentlig sektor og en masse frivillig arbejdskraft kan tilbyde, -mens overklassen sikrer sin position ved eksklusiv ret til uddannelse, lægehjælp, omsorg osv.
Ærgerligt at lærerne først vågnede, da det var dem selv det ramte.

Randi Christiansen, Karen Grue, Erik Jensen, søren ploug, Sup Aya Laya, Egon Stich, Henrik Rasmussen, Carsten Wienholtz, Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

@Mikkel Madsen; Mit barn som går i 5. klasse er ikke glad for at gå længere tid i skole. Og det vi hørte da skolereformen blev præsenteret med at der ville blive mange pauser, med indlagte sjove aktiviteter……det er ikke rigtigt sket. Mit barn klarede sig fint før skolereformen, gør det stadig men glem alt om at skolereformen skulle give klogere eller mere glade børn.

Karen Grue, søren ploug, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Henrik Rasmussen, Jørn Andersen, Steffen Gliese, niels christian sauer, Søren Roepstorff og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bernd Åke Henriksen

@MikkelMadsen
"Jeg har ikke alt din fine erfaring, det er klart. Men jeg påstår til gengæld heller ikke at kende "sandheden". Det overlader jeg trygt til religionerne og andre debattører.", skriver du!
Undskyld, men mig bekendt omtaler Sauer ikke nogen uvidende pøbel. Det gør du til gengæld, hvilket i mine øjne gør din kommentar nedladende og latterlig.

søren ploug, Egon Stich, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Henrik Rasmussen og niels christian sauer anbefalede denne kommentar
niels christian sauer

Mikkel M, jeg skriver udtrykkeligt, at min 'sandhed' er for egen regning. Hvad mere forlanger du? Jeg står ved min mening, men lytter gerne til folk, især hvis deres argumentationer er vel funderede. Og her rækker et par samtaler med egne børn og andre forældre ikke, sorry.

Erik Feenstra, søren ploug, Sup Aya Laya, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Tak til Niels Christian Sauer for at tage denne uhyre vigtige debat op. Hvordan folkeskolen er skruet sammen har ikke kun samfundsmæssig betydning i kraft af den læring og dannelse som børnene bliver bibragt; det har direkte betydning for børnenes hverdag og opvækst. Det påvirker mennesker af kød og blod. Sat på spidsen så dikterer staten hvad mine (og andres) børn skal bruge 34 timer om ugen af deres liv på - gennem hele opvæksten. Det lyder voldsomt - og det er det også.

Undersøgelser og statistik er én måde at analysere en sådan reform på; men det virkelig interessante er den faktiske, oplevede virkelighed, som den tager sig ud for det enkelte menneske. Og her er det beretninger fra virkeligheden, der tæller. Hvad de eventuelt måtte mangle i repræsentativitet vil til fulde blive opvejet af, at der vil være tale om selve det følte og det oplevede.

Et par betragtninger på grundlag af mine børns oplevelser med skolen:
- 34 timer om ugen er umådelig lang tid hvis man ikke trives socialt og/eller fagligt - eller hvis man slet og ret keder sig.
- 34 timer om ugen levner kun yderst begrænset tid til at indgå i andre fællesskaber, fx i fritidshjem eller -klub.
- 34 timer om ugen giver ingen mulighed for eftermiddagsaktiviteter sammen med forældre, der vælger at prioritere samværet med deres børn.
- 34 timer om ugen begrænser børnenes mulighed for at finde og definere sig selv uden for rammer, der er nøje fastlagt af voksne. Det kvæler fantasien og sindets frie udfoldelse, samt ikke mindst det frie initiativ.

Angående læringen og selve indholdet af skoledagen er der sikkert stor forskel skolerne imellem. Men jeg kan da konstatere, at idræt og længerevarende bevægelse stadigvæk (selv efter reformen) er begrænset til én dag om ugen, og at kreative og vigtige fag som fx musikundervisningen har lige så lav prioritet som den altid har haft. Vi har desværre alt for lidt musik i vores kultur, hvilket er fuldkommen idiotisk. Musik giver alskens sjælelige og mellemmenneskelige oplevelser, styrker den generelle indlæringsevne, og kan oven i købet forøge BNP(!) (se fx til Sverige).

Jeg skammer mig over at jeg (stadigvæk) lader stå til og lader de lange skoledage stjæle den tid mine børn kan bruge på leg og fritidsaktiviteter. Jeg er uhyre nærved at gøre vold på min egen overbevisning og flytte dem til en privatskole.

Randi Christiansen, Karen Grue, søren ploug, Sup Aya Laya, Peter Andreasen, Anders Jensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Steffen Gliese, Søren Roepstorff og niels christian sauer anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

Respekt til Niels Christian Sauer!

Dejligt med en krystalklar analyse af politikernes Newspeak

søren ploug, niels christian sauer, Ole Christiansen, Egon Stich, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Einar Carstensen, John Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Hvad det egentlige formål med folkeskolereformen er, er mere end dunkelt, men mere fagligt dygtige elever som fundament til videre uddannelse er i hvert fald ikke formålet, og for at imødegå det forventeligt ringere resultat sænker regeringen nu målsætningen til, hvor mange der skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Når man sammenholder det med, at elever, der er svage i eet fag, kan få en halv time ekstra til skriftlige prøver og eksaminer i alle fag, bliver det tydeligt, at Niels Christian Sauer har ret i, at sandheden om skolereformen slet ikke er gået op for danskerne endnu. Det kan godt være, at karaktererne bliver højere, men det faglige niveau falder.

Reformen passer til gengæld fint ind i en lang række af tiltag, der kontinuert fratager borgerne personlig frihed, og bizart nok accepterer tilsyneladende mange borgere udviklingen, fordi de ikke har oplevet udbredte problemer. Lærerne mistede friheden til at bestemme over egen arbejdstid og eleverne mistede fritid, og accepten af den øgede totalitarisme er nu så udbredt, at LO'erne frivilligt valgte, at lade arbejdsgiverne kunne kræve overarbejde.

Jo, det går sq godt....

søren ploug, Sup Aya Laya, Steffen Gliese, niels christian sauer, Niels Duus Nielsen, Anders Jensen, Egon Stich, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Ebbe Overbye, Einar Carstensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
niels christian sauer

Søren Roepstorff, spørgsmålet om,hvad der i grunden drev SRSf-regeringen til at lave skolereformen, burde ikke kunne rejses. Det gjorde de naturligvis, fordi de ønskede en bedre folkeskole.Og det udgangspunkt drages ikke i tvivl. Men det holder ikke.

Hvis det virkelig var ønsket om en bedre skole, der lå bag reformen, ville man jo aldrig have lagt ud med en krigserklæring til - og en efterfølgende total nedtromling af - de fagprofessionelle, der skulle bære reformen igennem. lærerne. Man ville have inddraget andre end lærerne, javist, men man ville selvfølgelig først og fremmest sikre sig deres aktive og positive medvirken i processen.

Der er mig bekendt kun een journalist, der har fået færten af det virkelige spil omkring reformen. Det er Politikens Jacob Fuglsang, som skriver rent ud, at regeringens motiv var først og fremmest at bruge folkeskolen som eksempel på, hvordan man kan øge den offentlige sektors output uden at det koster skatteborgerne penge. Eller som Lars Løkke siger, få den offentlige sektor til at levere 'mere for mindre', eller 'køre længere på literen'. SRSF regeringen var presset af elendige opinionstal fra dag 12 og ligemeget hvad de gjorde, kunne de ikke rette det op. Derfor var de i foråret 2012 et halvt års tid efter start, på desperat udkig efter en vindersag, og så faldt Corydons blik på folkeskolen.

'Folkeskolen er mit hjerteblod' erklærede han - som aldrig nogensinde tidligere havde vist den mindste interesse desangående og i øvrigt heller ikke har gjort det siden nedtromlingen af lærerne. Som et lyn fra en klar himmel var folkeskolen pludselig blevet SRSF regeringens mest presserende anliggende overhovedet. Antorini blev skubbet tilside og finansministeren overtog hendes område over night. Hele processen blev styret fra finansministeriet, og det var da også der, rent fysisk, at reformen blev præsenteret. Det er den dag i dag ikke muligt at finde en eneste skolemand, der vedstår sin medvirken i skriveprocessen. Ja, vi aner faktisk ikke, hvem der skrev den. Finansministeriet har nægtet al aktindsigt i sagen.

Dermed ikke sagt, at SRSF ikke også ønskede at forbedre skolen. Men det skulle altså ske som en afledt effekt af deres projekt, som handlede om noget helt andet.

Det er dette misbrug af folkeskolen som trædesten i en større sags tjeneste, som danskerne ikke har opdaget, og det har de ikke, fordi journalisterne (med bemeldte undtagelse) overhovedet ikke har paraderne oppe og falder for fristelsen til sælge nemme pladderhistorier om folkeskolen i stedet for at bøvle med de dybe spadestik.

DLF ligger inde med en omfattende dokumentation, og et dybdeborende udredingsarbejde på er på vej.

Ture Nilsson, søren ploug, Egon Stich, Søren Roepstorff, Sup Aya Laya, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
niels christian sauer

'SRSF regeringen var presset af elendige opinionstal fra dag 12 ' - dag 1, undskyld.

niels christian sauer

Måske skulle jeg lige føje til, at det som bekendt lykkedes SRSF at levere mere skole for mindre penge med reformen. Men det skete på bekostning af kvaliteten. Og så er vi jo ikke engang lige vidt. Så har vi taget et skridt tilbage. Der var jo ingen, der klagede over, at der var for lidt skole. Det var kvaliteten, der var problemet. Og det er det så fortsat, bare i endnu højere grad end nogensinde.

I dag koster en undervisningstime pr. elev i Danmark 57 kr. Det tilsvarende tal i de andre nordiske lande er over 90 kr.

Steffen Gliese, søren ploug, Søren Roepstorff, Sup Aya Laya og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

@ Niels Christian Sauer 09. maj, 2017 - 15:05
Du skriver: " Finansministeriet har nægtet al aktindsigt i sagen."
Har Danmarks Lærerforening bedt Ombudsmanden om at kigge på det?

Tim Johannsen

Emil Eiberg-jensen... det kan godt være elevernes gennemsnit er blevet højere. Hvis du kigger på antal rigtige man skal have pr. Karakter også blevet lavere samtidig med opgaverne er blevet nemmere. Men det er vel også den nemmeste måde at få høje gennemsnit på...

jens peter hansen

Hør nu her de tal Eiberg-Jensen kommer med er fra studentereksamen, som i den sammenlignede periode overhovedet ikke kan have haft nogen forbindelse med FOlKESKOLE-reformen . De første studenter der har haft det kommer til næste år.
Det er altså vrøvl det der skrives.

Steffen Gliese, Henning Nielsen og søren ploug anbefalede denne kommentar
niels christian sauer

@Sup Aya Laya: Du spørger om Danmarks Lærerforening har haft Ombudsmanden til at kigge på afslaget om aktindsigt - i det samarbejde (læs: konspiration), som finansministeriet, undervisningsministeriet og KL havde kørende om nedtromlingen af lærerne.

Ja, det har DLF, og Ombudsmanden kunne ikke hjælpe her. De er jo ikke født i går, de folk, der stod bag dette uhørte overgreb.

Almindeligvis ville der jo være aktindsigt, idet der er tale om udveksling af informationer / samarbejde mellem adskilte, administrative enheder. Men her havde man etableret en 'selvstændig juridisk enhed' udenfor de tre regier, og for at være helt sikre på, at det aldrig kunne frem, hvad de havde lavet, så nedlagde regeringen denne enhed et par uger før overenskomstforhandlingerne formelt gik i gang.det hed sig så, at enhedens arbejde 'aldrig er blevet afsluttet', og der er derfor ingen papirer at lægge frem. Keine Hexerei, nur Behändigkeit, ikke sandt? Ombudsmanden gik så langt, han kunne i sin kritik og sagde indirekte, at der var tale om et svindelnummer med henblik på at skjule, hvad der var sket. Og HVOR var pressen? Den SNORKSOV som den har gjort i hele denne sag og stadig gør.

Se https://www.folkeskolen.dk/528584/ombudsmanden-det-virker-planlagt

Med til historien hører, at nedkæmpningen af lærerne med loven i hånd og den deraf følgende skolereform virkelig BLEV mødt som en stor sejr for pressen, der mente, at her havde regeringen endelig fået den vindersag, den havde manglet lige siden tiltrædelsen.

Men virkeligheden er, at opinionsmålingerne for de tre partier i april/maj 2013 var katastrofale. S ramte det laveste tal NOGENSINDE, helt nede omkring 16 % ( en Green-måling sagde 15,6%), og R og SF blev nærmest halveret over nat - og de har reelt ikke rejst sig siden. Ud af dette rejste sig et nyt parti, Alternativet, og EL fik forøget deres stemmeandet med omkring en tredjedel. Men ikke engang det intereserede pressen sig for. Er det i grunden ikke fantastisk?

Virkeligheden er den, at krigen mod lærerne kostede Thorningregeringen livet, slet og ret. Man skal huske på, at lærersegmentet udgør mindst 150.000 af de politisk mest aktive stemmeberettigede borgere i dette land, når pensionister, ægtefæller etc. medregnes. Hvornår har pressen nogensinde forholdt sig til dette?

Lærernes vrede mod disse partier, hos hvilke de selv udgjorde en del af rygraden, har ikke lagt sig endnu. Den kan meget vel sikre de blå magten igen ved næste valg.

Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Søren Roepstorff, Henning Nielsen, Sup Aya Laya, Tony Thomsen og søren ploug anbefalede denne kommentar
niels christian sauer

'Med til historien hører, at nedkæmpningen af lærerne med loven i hånd og den deraf følgende skolereform virkelig BLEV mødt som en stor sejr for pressen,' - mødt som en stor sejr AF pressen, naturligvis, undskyld.

niels christian sauer

@Jens Peter Hansen / Eiberg-Jensen. Jens PH har selvfølgelig fuldstændig ret. Eiberg-Jensens pointe til fordel for reformen er det vitterlige vås.

jan frejlev

Gode relevante kommentarer:
Hertil skal lægges at pressen også har forsømt at udforske flg. problemfelter grundigt:
1) De særlige investeringer i folkeskolereformen som staten og AP Møller-fonden puttede ind i folkeskolereformprocessen er overvejende gået til aflønning af eksterne konsulenter som mest har afholdt "Tænd og sluk"-kurser. Der er tale om at konsulenter besøger en skole, viser og fortæller, hvordan man skal lave målstyret undervisning, holder et par workshops, hvorefter konsulenter drager videre til næste skole. Meget få midler er brugt til at uddanne flere vejledere på skolerne i læsning, matematik, sprogpædagogik. Missionen med at alle lærere skulle undervise i deres liniefag i 2020 er kuldsejlet, fordi stat og kommuner ikke for alvor ønskede at investere i det. Fx har man forgæves beskåret pensum for liniefag for at få flere igennem.
2) Arbejdsmiljø på mange skoler har det slemt efter skolereformen, hvilket kan dokumenteres ved at undersøge de mange trivselsmålinger som hvert foretages på skolerne, og også ved at undersøge, hvor mange skærpende påbud som Arbejdstilsynet har givet i de sidste år pga. dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Mængden af langtidssygemeldinger pga. stress er steget markant. Så længe pressen ikke går på opdagelse i det, så kan kommunerne og politikerne slippe af sted med letkøbte og uvidenskabelige forklaringer som: 1) Sådan er det at være lærer 2) Arbejdsmiljøet er lærernes egen sag 3) Det er ikke så slemt som I føler det.
Heldigvis er der en række kommuner som er gået i dialog med virkeligheden i stedet for at følge det NPM-overstyringsregime som Moderniseringsstyrelsen og KL udstikker, også viser det sig faktisk at man sagtens kan komme henimod de mål som der er i folkeskolereformen og samtidigt have en godt arbejdsmiljø. Det vi ser nu er opløsningstendenser for folkeskolen som ide og ideal.

Anders Jensen, Steffen Gliese, Søren Roepstorff, Sup Aya Laya, niels christian sauer og søren ploug anbefalede denne kommentar
Erik Jensen

@Emil Eiberg-Jensen
Tak for dit indlæg om gymnasielevernes karakterer to år efter folkeskolereformen blev indført. At du i fuld alvor bruger det som "bevis" for at reformen virker, sætter virkelig tingene på plads.

Det er netop på dette niveau de liberale politikerne (ja, S er desværre også liberalt nu om dage) resonerer, når de bevidst forringer folkeskolen - og alle vores øvrige offentlige instanser, med det slet skjulte formål at spare skattekroner og give private konkurrenter vind i sejlene.

Dækket af tomme floskler som modernisering, optimering, tilpasning og udvikling har liberalisterne indsigtsløst skåret og barberet i sundhedsvæsen, uddannelsesvæen, børne - og ældreomsorg. Alle ved, at kvaliteten er faldet og utilfredsheden steget, men du får ikke én eneste politiker til at sige, at det er noget makværk de har lavet. Nej, de kan sagtens argumenterer lige så tomhjernet som Emil Eiberg-Jensen her har gjort, og med et passivt pressekorps til kritikløst at viderebringe løgn og latin, går det let med at få en stor del af befolkningen med på de mange "nye flotte reformer".

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Søren Roepstorff, Henning Nielsen og niels christian sauer anbefalede denne kommentar
Marianne Bjerg

"... går det let med at få en stor del af befolkningen med på de mange "nye flotte reformer".

Er du helt sikker på, at det ikke er politikerne der halser efter befolkningen i stedet?

niels christian sauer

Marianne Bjerg, det er vist historien om hønen og ægget om igen. Men vi har jo valgt politikerne,fordi de skal gøre en forskel...

niels christian sauer

@ Jan Freilev: Ja, den er helt gal med dækningen af det basale arbejdsmiljø i folkeskolen. Det skulle lige være voksne, der blev budt overskidte og -pissede toiletter, uventilerede, ikke temperaturstyrede og konstant kultveilteforgiftede arbejdsrum på 50 m2 i selskab med op til 30 andre med 10 minutters daglig tilladelse til at indtage den medbragte, lumre madpakke på arbejdsbordet. Vi skriver 2017!

Steffen Gliese, Randi Christiansen, Anders Reinholdt, Søren Roepstorff, Henning Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Marianne Bjerg

Niel Chr. Sauer

Uden at ville indlede en større diskussion, er det et ganske relevant spørgsmål at stille if. til reform af folkeskolen. og den (sympatiske) kamp lærerne fører - og vel i realiteten alle andre reformer.

Er der tale om politikerne blot følge halsende efter en kulturel ændring i den almene befolkning (for at fiske stemmer og navlepille i magtens begær) - ja så bliver lærernes faglige kamp immer væk noget anderledes .. og måske umulig i sidste ende.

Hvis individualitet og dermed fravalg af solidaritet er en almen kulturel ændring der er i gang - ja så har vi det samfund vi ønsker og privatiseringen er uundgåelig. Dette får betydning for folkeskolen i og med vi som individer med ubegrænset materielle muligheder, blot vælger det der er bedst for mig og mit afkom. Hvad betyder andre så for mig, når jeg blot kan smide svesken på disken og vælge den skole der tilbyder det bedste for netop min pode? Hvorfor skulle jeg stille mig på barrikaderne og være medvirkende til at ændre noget, når jeg som utilfreds forældre blot kan vælge noget andet og bedre?

Ændringer af reformerne generelt ville betyde at jeg som menneske skulle undvære noget for andres skyld - i et samfund hvor frihed italesættes som mulighed for at gøre hvad der er bedst for mig - tja .. tror du selv på en folkelig opbakning til ændringer af folkeskolereformen - eller andre af de vedtagne reformer for den sags skyld?

Så kan du mene, at det er politikerne der har afstedkommet denne ændring - men helt ærligt - er det ikke relativt stor vægt du tillægger under 200 mennesker i folketinget - og samtidigt en fordummende anskuelse af det almene menneske, der som passive kvæg der føres til fodertruget af korrupte politikere?

Jeg har lidt større tillid til mennesker end at anse det som determinerede tabula rasa der ikke kan tænke selv ..

Steffen Gliese og niels christian sauer anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Niels Christian Sauer; jeg tror, at Marianne Bjerg har fat i noget, når hun skriver "...helt ærligt - er det ikke relativt stor vægt du tillægger under 200 mennesker i folketinget...", for det virker urealistisk, at politikerne og deres partier skulle være i stand til at udtænke og udforme så mange og så komplicerede reformer. Der må være en anden master mind bag.

Jeg fulgte ganske godt med i debatten om, hvad reformen ville indebære, da jeg har børn i folkeskolen, og det slog mig, hvor uvillige politikerne over en kam var til at diskutere selve substansen. Jeg tror, at det var der, at jeg begyndte at mistænke dem (på nær Merete Risager, der dog siden tilsyneladende er "konverteret") for ganske simpelt ikke at have den ringeste anelse om, hvad de talte om. Da de evindelige indholdsløse gentagelser efterhånden blev tilstrækkeligt ensformige, gik jeg ud fra, at andre end politikerne havde udtænkt reformen, og at politikerne alene lærte forskellige remser, de kunne lire af ved de forskellige spørgsmål. Der skulle ikke meget research til for at opdage, at det samme mønster var gældende for stort set alle de sidste årtiers reformer, mens et andet kendetegn var en stor indblanding fra finansministeriet.

Jeg er ikke det fjerneste i tvivl om, at folkeskolereformen "kun" er ét eksempel af mange på konsekvenserne af en egoistisk og de facto borgerfjendtlig kultur i finansministeriet, hvor ambitiøse personer udtænker "reformer" med påviselige (læs: økonomiske) resultater, så de effektivt kan gøre karriere. Egoistisk, da det handler om personlig karriere, og borgerfjendtlig, da økonomiske resultater er det nemmest og tidligst påviselige resultat, mens påvirkningen af borgerne først dukker op langt senere.

Steffen Gliese, Anders Reinholdt, niels christian sauer og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
niels christian sauer

Marianne B og Søren R:

Ja. det kan ikke udelukkes, at den materielle rigdom er steget danskerne så meget til hovedet efterhånden, at de tror, de kan klare sig uden det fællesskab, som folkeskolen er generator for. Men det er helt sikkert, at hvis vi opgiver kampen for opretholdelsen af dette fællesskab, vil det gå op for danskerne, hvad det betød. I så fald vil det bare for sent. Så jeg vil sige som Luther, da han blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han fik at vide, at dommedag kommer i morgen: Så ville jeg plante et træ i dag.

Marianne Bjerg

Niels Chr Sauer

Folkeskolen er vel det eneste reelle fællesskab vi har tilbage - og lærergerningen det vigtigste der findes, da arbejdet jo netop er afgørende for fremtiden.

Derfor er det også brand ærgerligt, at vi i befolkningen i den grad har ladet folkeskolen samt dens medarbejdere sejle deres egen sø og ta' kampen alene.
Så jeg køber altså ikke helt den med at politikerne er årsag til alle rigets ulykker - hver enkelt af os har også et ansvar for, hvordan vort samfund udvikler sig.

Go' ferie - hilsen fra en lærer til en anden ;-)

Randi Christiansen

"Finansministeriet har nægtet al aktindsigt i sagen"

"Almindeligvis ville der jo være aktindsigt, idet der er tale om udveksling af informationer / samarbejde mellem adskilte, administrative enheder. Men her havde man etableret en ’selvstændig juridisk enhed’ udenfor de tre regier, og for at være helt sikre på, at det aldrig kunne frem, hvad de havde lavet, så nedlagde regeringen denne enhed et par uger før overenskomstforhandlingerne formelt gik i gang.det hed sig så, at enhedens arbejde ’aldrig er blevet afsluttet’, og der er derfor ingen papirer at lægge frem. Keine Hexerei, nur Behändigkeit, ikke sandt? Ombudsmanden gik så langt, han kunne i sin kritik og sagde indirekte, at der var tale om et svindelnummer med henblik på at skjule, hvad der var sket. Og HVOR var pressen? Den SNORKSOV som den har gjort i hele denne sag og stadig gør.
Se https://www.folkeskolen.dk/528584/ombudsmanden-det-virker-planlagt

"DLF ligger inde med en omfattende dokumentation, og et dybdeborende udredingsarbejde på er på vej."

Bid jer fast !

Endnu en skandale fra de politisk ansvarliges rædselskabinet. Den manglende aktindsigt viser med al ønskelig tydelighed, at de ansvarlige for dette makværk af en skolereform ikke har rent mel i posen. Hvilket iøvrigt var kendetegnende for den regering, dong m.v.

Historien om skolereformen er endnu eet blandt stadig flere eksempler på det magtmisbrug, som kombineret med ekstrem inkompetent politisk ledelse er i færd med at erodere stadig større dele af vores samfunds fundament. At atomisere fællesskabet til fordel for privatkapitalisering og indbyrdes konkurrence er tydeligvis liberalisternes projekt, men når også socialdemokratiet er på den galej, er vi på en slem deroute.

Mette frederiksen må trylle, hvis hun skal lykkes med at rejse socialdemokratiet fra det moralske søle, som de gang på gang i ren desperation havner i. Tag jer nu sammen og før ærlig, bæredygtig miljø-og socioøkonomisk ansvarlig politik. Så har venstrefløjen en chance.