Læserbrev

Robotter frisætter os

Debat
11. maj 2017

Medierne flyder i disse dage over med budskaber om robotternes indtog og menneskets marginalisering fra et stadigt mere teknologisk og automatiseret arbejdsmarked. Mennesket er ganske enkelt ved at blive overflødiggjort som arbejdskraft. En gruopvækkende dystopi, skrevet af en kulturpessimistisk sci-fi-forfatter?

Næ, såmænd en moderne utopi formuleret af selveste Marx, som både de teknologibegejstrede og skeptiske burde unde sig selv at læse.

Vi springer revolutionen og proletariatets diktatur over, og går direkte til endemålet: Menneskets ultimative frihed, hvor maskinerne har overtaget arbejdet, så vi kan hellige os andre og væsentligere gøremål.

I det lys er robotternes indtog ikke en fremmedgørelse af mennesket, men tværtimod en realisering af det. For når Marx taler om at realisere sig selv, handler det ikke om AOF-kurser eller at dyrke hot yoga på Bali.

Mennesket realiserer sig selv ved at lægge sig ud med verden. Dampmaskinerne, som Marx var evigt fascineret af og som muliggjorde menneskets kvantespring ind i industrialderen, er vores muskelkraft, men i en forstærket udgave. Mennesket realiserer og overgår samtidig sig selv.

Computere er menneskets matematisk-logiske intelligens realiseret og i en forstærket udgave. Fremtidens robotter en mere potent udgave af en blanding af både vores intelligens og vores muskelkraft. Tænk på, hvad sådan nogle vil kunne få fra hånden.

Der vil naturligvis være brug for mennesker en rum tid endnu, og udviklingen vil ikke kun betyde afviklingen af mennesket som arbejdskraft, men også udvikling af nye job og behov. Men har Marx ret, så kommer vi til at arbejde markant mindre.

Og hvad gør vi så i en kultur, hvor vores identitet er bygget op omkring vores arbejde? I sidste ende er det netop det spørgsmål, der giver næring til forestillingen om menneskets frihed som en dystopi. For hvor går mennesket hen – både fysisk og mentalt – hvis det ikke går på arbejde?

Du kan for eksempel gøre, som Marx foreslår: Tag på fisketur. Og mens du fisker, kan du nyde naturen, roen og dine børn. Eller læse en af de store filosoffer.

Med andre ord: Alt det, vi går og sukker efter i vores stressede dagligdag. Jeg tror faktisk, jeg går ind og bestiller et fisketegn med det samme. Man kan vist nok gøre det digitalt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Brøgger

Morten, jeg er helt med på ideen hvis vi er enige om at det økonomiske overskud som robotterne genererer fordeles nogenlunde ligeligt, ellers er der en del der ikke kan komme på fisketur :)

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Morten Schoop anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

Det interessante er så hvem skribenten lige synes 'vi' og 'os' er. Tydeligvis en nationalist der går ind for mure og det der velfærd for hvide. Vi skal dele med alle i hele verden. Det skylder vi på grund af vore synder i vikingetiden.

John Christensen

AOF og Yuga er da ikke mindre selvrealiserende end lystfiskeri, så det holder ikke.

Ingen er frie før ALLE er frie.
Marx´s virkelige fortjenste er, at han anser kapitalismen for progressiv indtil en vis grænse, som vil være afhængig af udviklingen i produktivkræfterne i et forhåndenværende samfund.
Den grænse er nok nået - men det gør da ikke nødvendigheden af grundlæggende forandringer i samfundet for overflødige.
Marx forudser at klassesamfundet skal nedbrydes, og til det hjælper hverken lystfiskeri, Yoga eller AOF.
Revolutionen i den tekniske udvikling er en realitet, der er til at få øje på - skulle jeg mene.
Om proletariatets diktatur reelt kan undgås, når magten skal tages fra den økonomiske og politiske elite, kan jeg godt have min alvorlige tvivl om. Det må fremtiden vise.

De nuværende hjemløse og fattige (arbejdsfrie) går ikke i AOF, og fylder ikke langs åbredder eller i Fitnessverdenen - de bruger hele deres vågne tid på at overleve. f.eks. med at indsamle flaskepant. Det har ikke noget at gøre - med den frihed, som Marx beskæftiger sig med. Sorry.
Du kan ikke betale - med naivitet.

Morten Schoop

Troels: meget enig. Hvis vi (og med "vi" mener jeg som den internationalt orienterede person, jeg er, mennesket generelt) skal kunne nyde friheden, sådan som Marx formulerer den, så kræver det, at den rigdom, robotterne skaber bliver fordelt ligeligt. Hvordan man gør det, er lidt mere omfangsrigt end et kort debatindlæg kan medtage. Men Bill Gates har jo foreslået, at robotter burde betale skat. Det kunne om ikke andet måske være en forsigtig start.

Lise Lotte Rahbek

Men hvis alt arbejde automatiseres og digitaliseres,
så vil mængden af skrot, affald og kemikalierester sørge for,
at der ikke er nogen fisk at fange.

Jeg har intet imod at maskiner overtager alt arbejdet. Intet. Tværtimod.
Men en opvaskemaskine, en pc, en elbil, en stålvalsefabrik eller en aluminiumsoverfladebehandlingshal indgår kun i et meget meget langsom kredsløb og nedbrydes ikke, når det henkastes i naturen. Mennesker nedbrydes faktisk i naturen, når de er brugt op. Der er andre levende væsner, som kan overleve på grund af os.
Men ingen andre væsner eller kloden for den sags skyld har nogen gavn af stål, glas, plastik eller smøreolie.

Steffen Gliese

Men robotternes indtog er mere radikalt: vi vil ikke behøve at fordele 'rigdom', men derimod blot have adgang til. Det er en ægte disruption, som gør det kendte fordelingssystem overflødigt.

Morten Schoop

Lise Lotte: Ja medmindre, vi bliver stadig bedre til at genbruge robotterne eller udvikler teknologien til at konstruere biologisk nedbrydelige robotter. Og hvorfor skulle vi ikke kunne nå dertil?
Steffen: spændende og revolutionerende (!) tanke.... Uanset hvad så er der ingen tvvik

Morten Schoop

ingen tvivl om, at den form for disruption kunne danne grundlag for at nytænke nogle helt grundlæggende samfundsstrukturer (Hvilket vil være påkrævet om det nødvendigvis skal ske som revolution eller ej). Og ja, hvis rigdom er tilgængelig for alle, mener utopiens fader, Thomas More, jo at alt grundlag for kamp og grådighed falder bort...