Kommentar

Saudi-Arabien fortjener boykot og isolation

Jeg har selv oplevet det saudiske styres altopslugende kønsapartheid. Derfor er det mig helt ubegribeligt, at verdenssamfundet accepterer, at landet nu har fået plads i FN’s Kvindekommission, hvis rolle er at virke for ligestilling
13. maj 2017

Hvad er den bedste strategi over for autoritære regimer? Konstruktiv dialog? Sandt er det, at sanktioner og isolation for at opnå politiske forandringer ofte får den stik modsatte effekt af den tilsigtede.

Der er dog undtagelser fra reglen. En sådan undtagelse, vil jeg hævde, kunne Saudi-Arabien være.

Igen og igen har Saudi-Arabien vist ubøjelig uvilje mod at acceptere menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene. I stedet misbruger landet sin stærke internationale og økonomiske indflydelse til at lægge pres på andre lande og aktører for, at de skal acceptere status quo i Saudi-Arabien.

Eksempelvis indrømmede den tidligere FN-generalsekretær, Ban Ki-moon, at have givet efter for det olierige Saudi-Arabiens afpresning og være gået ind på dets krav om at blive fjernet fra listen over de lande, der overtræder børns rettigheder.

Saudierne havde truet med, at de i modsat fald ville trække deres støtte til og medfinansiering af FN’s programmer.

Og på et møde i 2015 i FN’s Menneskerettighedsråd (HRC) fik Saudi-Arabien held til at afværge et hollandsk forslag om at sende uafhængige FN-efterforskere til Yemen for at undersøge mulige krigsforbrydelser. Siden da har saudierne været dybt involveret i at føre krig i netop Yemen.

I 2014 udstedte Saudi-Arabien et udrejseforbud mod Samar Badawi, der er gift med menneskerettighedsadvokaten og Olof Palme-prisvinderen Waleed Abu al-Khair – som holdes fængslet af regimet.

Læs også

Forbuddet kom i forbindelse med hendes ønske om at deltage i en EU-konference om menneskerettigheder i Bruxelles og tale på sin mands vegne.

Ovenstående er blot nogle eksempler på Saudi-Arabiens uvilje mod reformer. Der er mange flere at tage af. Alligevel lykkedes det for få uger siden for Saudi-Arabien at få sæde i FN’s Kvinde-kommission – hvilket kritikere sammenlignede med at gøre en pyroman til direktør for brandvæsenet.

Ingen tvivl om, at det vil skade saudiske kvinders kamp for lige rettigheder. Regimet vil bruge sin nye internationale platform til at lukke munden på kritikere – og til at fastholde ulighed og undertrykkelse. Risikoen for chikane af kvinderetsaktivister er overhængende.

Min kønsopdelte barndom

Mit eget liv som barn og ung kvinde i Jeddah i Saudi-Arabien var præget af den omfattende kønssegregation. Kønnene holdes adskilt fra tidlig barndom og op igennem hele uddannelsessystemet.

Arbejdspladser er naturligvis kønsopdelte. Offentlige kontorer og banker har særlige afsnit for kvinder. Og restauranter er opdelte: Mænd sidder adskilt fra resten af deres familie. Det gælder selv fast food-restauranter som McDonalds, hvor mænd og kvinder må stå i separate køer for at købe deres burgere.

Jeg lærte i min skoletid i Saudi-Arabien, at de fleste af de mennesker, som havner i helvede, er kvinder, fordi vi kvinder er ufuldstændige i troen – og kilde til strid og konflikt. Saudi-Arabiens offentlige skoler for piger har kun numre– de er ikke opkaldt efter en eller anden national heltinde eller berømte kvinder i historierne, stik modsat drengenes offentlige skoler, der er opkaldt efter de mænd, der har udmærket sig.

Jeg gik på Grundskole 20, Mellemskole 10 og Gymnasium 46. Ti år efter min studentereksamen er det saudiske skolesystem præcis det samme med den samme kønsopdeling og den samme diskrimination.

Også andre offentlige institutioner bruger tal i stedet for kvindenavne, fordi det sociale konventionssystem stadig ser kvinders navne som noget skamfuldt, der skal skjules for offentligheden.

Kvinder behandles som mindreårig

Saudi-Arabien er et land, hvor kvinder har brug for deres mandlige protektors samtykke fra vugge til grav. En mor kan således blive nødt til at acceptere sin egen teenagesøn som sin beskytter og vil for altid blive betragtet som en mindreårig.

Nu og da dukker der rygter op om påståede forbedringer i de saudiske kvinders situation. Men i bedste fald er der tale om kosmetiske ændringer. Der findes ingen reelle reformplaner.

Forud for sommer-OL i London i 2012 opfordrede en række menneskerettighedsorganisationer til at udelukke Saudi-Arabien fra legene, hvis ikke det ville stille med kvindelige idrætsdeltagere. I de foregående 40 år havde Saudi-Arabien kun været repræsenteret ved mandlige atleter.

En intens debat fik til sidst Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at afkræve Saudi-Arabien, at det lod kvindelige atleter stillle op. Saudi-Arabien gav omsider efter og lod løberen Sarah Attar og judokæmperen Wojdan Shaherkhani deltage. Eksemplet viser, at trusler om boykot og isolation kan fremtvinge ændringer i Saudi-Arabien.

Den 6. november 1990 gennemførte 47 modige saudiske kvinder – akademikere, læger, forretningskvinder, embedsmænd, studerende – en protest ved at køre i bil gennem Riyadh, hvilket er forbudt for kvinder. De blev straffet hårdt.

Salman Bin Abdul Aziz, den prins, som stod bag afstraffelsen, var dengang guvernør i Riyadh, i dag er han konge af Saudi-Arabien. Det er absurd, at den prins, der tvang kvinder fra rattet for 27 år siden, nu formelt skal stå i spidsen for Saudi-Arabiens indsats i FN’s kvindekommission.

Et arabisk ordsprog lyder: »En blind kan ikke bedømme farver«. Lige så lidt kan stat, der praktiserer kønsapartheid og undertrykker kvinder politisk, socialt og juridisk, vise vejen til ligestilling.

Hana al-Khamri er mellemøstenanalytiker med fokus på Yemen og Saudi-Arabien. Hun har tidligere arbejdet som journalist i Saudi-Arabien og Danmark, men er i dag bosat i Sverige.

© Svenska Dagbladet og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Jes Enevoldsen
  • Steffen Gliese
  • Benno Hansen
  • Anders Graae
  • erling jensen
  • Torben Skov
  • Hans Aagaard
  • David Zennaro
  • Dagmar Christiandottir
  • Martin Rytzel
Hans Larsen, Jes Enevoldsen, Steffen Gliese, Benno Hansen, Anders Graae, erling jensen, Torben Skov, Hans Aagaard, David Zennaro, Dagmar Christiandottir og Martin Rytzel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Rytzel

Saudi-arabien er et sygt sygt land og et skamfuldt bevis på at vesten altid er mere end villig til at sælge ud af bærende principper, mod kortsigtet profit og adgang til olie.
Sauderne, dette dynasti af religiøse psykopater og despoter der får tidligere tiders feudalsamfund til at ligne fornuftige arrangementer, bør udryddes så hurtigt som muligt og styret i arabien føres tilbage til et folkeligt mandat.
Det kan kun gå for langsomt.

Hans Larsen, Henrik L Nielsen, June Pedersen, Mona Blenstrup, Steffen Gliese, Anders Graae, Rehne Bramlev Vokstrup, erling jensen, Torben K L Jensen, kjeld jensen, Torben Skov, Hans Aagaard og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
Martin Rytzel

Der ville afgjort være tale om fremskridt i bogstavelig forstand, men det var nu heller ikke ment sådan kronologisk; tilbage til noget der var engang.
I stedet var det tænkt ideologisk; tilbage til retmæssig ejer - folkestyret.