Hvad er det, Finansministeriets økonomer har gang i? De medregner uden at ryste på hånden ganske betydelige positive effekter af lavere skatter i form af øget beskæftigelse, produktion og budget – på trods af advarsler fra bl.a. Folketingets sekretariat om, at det empiriske grundlag er svagt.
Men når det kommer til eventuelle positive samfundsmæssige konsekvenser af offentlige investeringer i broer, veje, uddannelse, sundhed, vedvarende energi og forskning, har økonomerne pludselig alle mulige reservationer. Derfor har de indtil nu systematisk undladt at indregne disse effekter af den foreslåede politik frem mod 2020.
Denne skævvridning i vurderingen af offentlige indtægter og udgifter har flere af Folketingets partier og uafhængige økonomer med rette rejst kritik af. Finansministeriets argument er, at der ikke eksisterer tilstrækkeligt videnskabeligt belæg endsige empiriske analyser, som gør det muligt at kvantificere sådanne samfundsøkonomiske effekter.
Konsekvensen er, at offentlige investeringer ifølge Finansministeriets regnemodel ligefrem har negativ effekt sammenlignet med skattelettelser. Ikke overraskende havde Liberal Alliance og Cepos derfor svært ved at få armene ned, da det liberale valgoplæg blev kørt igennem Finansministeriets regnemodel i 2015.
Blinde vinkler
Finansministeriet har i februar 2017 annonceret en større revision af den eksisterende regnemodel med en stor treårig øremærket bevilling til DREAM-gruppen. Men inddragelse af produktivitetsberegninger af offentlige udgifter er ikke nævnt med et eneste ord. Det har tilsyneladende ikke økonomernes bevågenhed. Hvorfor? Herom kan der kun gisnes.
I oplægget står der heller ikke noget om at inddrage konsekvenser af øget ulighed i indkomst eller af den fortsatte miljøbelastning. Når den ’nye’ model præsenteres om tre år, vil en krone givet ud i den offentlige sektor fortsat være en samfundsøkonomisk belastning, fordi finansieringen kommer via inddrivelse af skatter, og DREAM-gruppen er netop blevet bedt om at dokumentere de negative økonomiske effekter af skatter stærkere.
I Finansministeriets model vil der, hvis oplægget følges, fortsat ikke være nogen afledte (såkaldt dynamiske) effekter af offentlige udgifter, uanset om der til den tid står et udbygget bredbåndsnet, en ny metro, adskillige supersygehuse og (forhåbentligt) bedre erhvervsskoler parat til at blive taget i brug.
Hurtigt fra Korsør til Nyborg
Man skal være økonom – af en særlig teoretisk observans – for at kunne sætte spørgsmålstegn ved det ganske banale forhold, at offentlige investeringer øger den samfundsmæssige produktivitet.
Tag for eksempel Storebæltsforbindelsen, der jo indiskutabelt mindskede den tid, det tager at komme fra Korsør til Nyborg med ca. én time for både tog og vejtransport. Der er oven i købet ret præcise tal for, hvor mange biler og togpassager, der passerer Storebælt hver dag.
Derfor burde det være et overkommeligt regnestykke at beregne, hvor meget tid, der bliver sparet pr. dag, pr. måned eller pr. år – og vupti, her har vi så et skøn over den øgede produktivitet! Kritikere vil måske fremføre, at det kan være svært at afgøre, om det er arbejdstid eller fritid, der bliver sparet? Men dette spørgsmål udspringer af de økonomiske modellers snævre fokus på bruttonationalproduktet (BNP), som det eneste af værdi.
For almindelige mennesker har det naturligvis også betydning at kunne komme hurtigere frem til familien i Jylland, selv om det sker på store bededag. Tilsvarende kan der allerede nu skønnes over den øgede samfundsøkonomiske produktivitet, som knytter sig til udvidelsen af Københavns Metro: kortere transporttid, færre biler i det indre København, mindre forurening.
Havvindmølleparkerne kan nu producere elektricitet billigere end konventionelle kraftværker og forbedrer betalingsbalancen, samtidig med at forureningen mindskes. Vedrørende sundhed og pleje er Danmarks Statistik (2016) begyndt at opgøre de årlige produktivitetsstigninger i form af bl.a., hvor mange hofte-, øje- og knæoperationer der udføres pr. arbejdstime.
Det arbejde er endnu ikke færdiggjort, men kan understøttes af væsentlige rapporter fra bl.a. OECD, der også vurderer de samfundsmæssige konsekvenser af bedre sundhed, uddannelse, pleje og forskning.
Hermed ikke sagt, at offentlige investeringer altid vil have en positiv effekt. De kan – ligesom private investeringer – gå gruelig galt, ikke mindst på it-området, hvor produktiviteten helt åbenbart i flere tilfælde har været negativ.
Hvis Finansministeriets økonomer havde henvist til nogle få specifikke områder, hvor erfaringsgrundlaget endnu er spinkelt, ville det være korrekt at fare med lempe, inden effekterne blev lagt ind i regnemodellen; men det er jo slet ikke tilfældet for offentlige investeringer i infrastruktur, vedvarende energi og mennesker (sundhed og uddannelse).
Jeg vil vove den påstand, at de i en række tilfælde er bedre dokumenteret end de ofte usikre beskæftigelseseffekter af skatte-, dagpenge- og arbejdsmarkedsreformer.
50 års erfaring
Og hvordan kan jeg være så skråsikker? Simpelthen fordi der igennem mere end 50 år er blevet forsket og undervist i samt gennemført beregninger af netop de samfundsøkonomiske konsekvenser af offentlige investeringer. Det er de såkaldte ’cost-benefit’-analyser, hvor de afledte positive (og negative) konsekvenser af offentlige investeringer systematisk bliver ind- og medregnet.
Naturligvis er disse beregninger behæftet med usikkerhed; men der er immervæk 50 års erfaring med disse regnestykker. Der findes ikke et større offentligt anlægsprojekt, der ikke er dokumenteret i form af en ’cost-benefit’-analyse, og hvor netop en del af de indregnede ’benefits’ er sparet transporttid, mindre forurening, færre liggedage etc.
Det hører til sjældenhederne, at projekter sættes i gang, uden at det kan sandsynliggøres, at der er et positivt samfundsøkonomisk afkast (dog med forsvarsudgifterne som en undtagelse – ellers var de nye kampfly næppe blevet indkøbt).
Hertil skal yderligere lægges det væsentlige aspekt – som Finansministeriet også burde indregne – at i perioder med vedvarende arbejdsløshed er de samfundsøkonomiske omkostninger, der knytter sig til at benytte den arbejdskraft, der ellers ville have været ledig, beskeden. Det forhold har gjort de offentlige investeringer, der er gennemført siden 2008, ekstra rentable, ligesom det var tilfældet med storebæltsforbindelsen tilbage i begyndelsen af 1990’erne.
Så tilbage er der for mig kun at spørge Finansministeriets økonomer: Hvornår påbegynder I arbejdet med at inddrage den samfundsøkonomiske produktivitet af offentlige investeringer. Eller med Tordenskjolds ord til svenskerne ved overgivelsen af fæstningen i Marstrand: »Hva’ dælen nøler I efter?«
Jesper Jespersen er professor, dr.scient.adm. ved Roskilde Universitet.
Folketingets Finansudvalg afholder et åbent ekspertmøde om dynamiske effekter af ændringer i offentligt forbrug og investeringer. Mødet finder sted onsdag den 24. maj 2017 kl. 9-12 i lokale 1-133 på Christiansborg. Ekspertmødet har til formål at belyse den videnskabelige evidens for dynamiske effekter af ændringer i offentligt forbrug og investeringer primært med brug af danske data
Det her er jo næsten for skidt til at være sandt. Denne finansministerielle enøjethed viser jo med stor klarhed, at det er er tunnelsynfikseret præsteskab, vi har med at gøre. Hvor er nu lige grænserne for vækst? Hvor er nu lige deres faglighed? Eller er den bestemt af en udefrakommende, destruktiv kraft?
Ja, hvorfor nøles der? Sikkert fordi jesper jespersen her - atter - afslører, at de finansministerielle regnemodeller er ideologisk betingede, selektive og dermed ikke kun komplet utroværdige men også direkte landsskadelige.
Jo, men nu ved vi jo godt alle sammen, at den nuværende regering kun handler af ideologiske grunde og ingen anden. Hvad der er samfundsnyttigt og en gevinst for samfundet og hvad der er til mest gavn for Danmark kommer ikke med i det manipulerende ideologiske regnestykke.
Man skal lade være med at sætte priser på ting - og holde sig til at lade pengene fungerer som andel-af-det-tilgængelige-forbrug.
At der afholdes et ekspertmøde er absolut ikke ensbetydende med, at regeringen lytter og handler efter hvad der siges af kloge ord hvis vægt oven i købet kan bevises. Såfremt det ikke gavner vennerne som skal sponsere næste valgkamp og Løkkes rene underhylere - bliver der snildt set bort fra ubehagelige sandheder.
# Erik Rolfsen Nissen
Jamen, det ER faktisk også for skidt til at være sandt. Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger (se link herunder) giver netop en udførlig vejledning i hvordan beslutningsgrundlaget for offentlige investeringer skal baseres på cost-benefit analyser - præcis som Jesper Jespersen foreslår. Fx er der på side 59 og fremad en lang diskussion af hvordan sparet tid bør indgå i kalkulen baseret på international økonomisk forskning. Vejledningen er fra 1999 så det her har faktisk været standard praksis i en kvart menneskealder.
Hvis Jesper Jespersen er modstander af alternative facts, ville det klæde ham at trække dette indlæg tilbage, som tydeligvis er skudt helt ved siden af. Enhver kan tage fejl, men er man videnskabsmand og ikke bare politisk aktivist, så står man ved sine fejlskud.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/vejledning_i_udarbejdelse_af_...
Gad vide om det omfattende brug af konsulentvirksomheder som McKinsey også bliver cost-benefit vurderet - Når man tænker på hvor meget lort i de har lavet burde der nødvendigvis ligge et internt forbud mod at bruge dem.
Det forstår jeg ikke. Måske er det således, at cost-benefit analyser indgår i en vejledning og omhandler enkeltprojekter. Det er jo ikke i modstrid med, at der er tale om en vejledning, som tilsyneladende ikke tages i anvendelse, når man i samfundsøkonomiske fremskrivninger skal indregne den positive værdi af offentlige investeringer. Eller er det rent løgn fra Jesper Jespersens side. Tvivler!
Regeringen fastholder nedskæringerne overfor kommunerne, regionerne og specielt sit dødsgreb om sundhedsvæsnet. Der er ingen tvivl om, at det er en ideologisk kamp, der finder sted. De økonomiske modeller bruges og misbruges i den politiske kamp.
Finansministeriet har vokset sig så almægtig stærk at vi ligeså godt kan afskaffe folketinget. Vismændene og Cepos har en solid magtplatform, og de styrer reelt landet.
Ministeriet for kejserens nye klæder med finansminister Kristian Jensen på tronen producerer hykleri og spin, fortabt i regnestykker og tal, der minder mere om drøm end virkelighed. Hvis man bruger en masse tåge retorik, er det nemmere at gennemføre samfundsdræbende beslutninger.
Følgende Link forklarer glimrende hvad der foregår: https://www.information.dk/debat/2016/02/ministerier-taenketanke "Ministre med villig hjælp fra embedsapparatet manipulerer og tilskærer tal, fakta og jura, hvis det er nødvendigt for at få politiske forslag til at glide lettere igennem i Folketinget. Ministerier er tænketanke, og økonomers og mange fagspecialisters beregninger er ofte ideologiske partsindlæg. Intet sted er det mere tydeligt, end når det kommer til samfundsøkonomien".
Peter. Du skriver "nedskæringer" overfor kommunerne osv. men i vore dage hedder det reformer. Det ord, der oprindeligt havde en positiv klang og betydning, er nu det værste, der findes og tjener kun til at ødelægge vores fordums gode samfund. Du husker vel dengang, det var mennesker, det drejede sig om at tage vare på. Nu er mennesker bare maskiner i kapitalens interesser, og vi hører uafladeligt om, hvordan de går ned med stress og angst.
Altså, hvis man kan finde ud af at realinvestere penge - kan man tjene mange penge derpå, og ville aldrig drømme om at spilde sin tid i Finansministeriet. At der derinde findes nogle dygtige folk, der aldrig får armene højere op end: "For øjeblikket har vi svært ved at vedholde pessimismen på længere sigt!" - er da en betryggende ting for de skatteborgerne der godt ved hvilke starutter de har valgt til politikere?
Niels Johannesen
Så vidt jeg kan se det, skyder din kritik af Jesper Jespersen forbi målet.
JJ bestrider på ingen måde, at Finansministeriet laver samfundsøkonomiske konsekvensberegninger. Tværtimod skriver han, at ”der igennem mere end 50 år er blevet forsket og undervist i samt gennemført beregninger af netop de samfundsøkonomiske konsekvenser af offentlige investeringer”.
Han påpeger blot, at der tilsyneladende ikke tages hensyn til de positive samfundsøkonomiske effekter af offentlige investeringer i Finansministeriets dynamiske modeller à la DREAM-modellen. Og det er noget ganske andet.
Jeg skal da ikke udelukke, at JJs indlæg alligevel ”er skudt helt ved siden af. Så mangler du blot at vise, at det skulle være tilfældet.
Niels Johannesen
Det er korrekt der tilskyndes til cost benefit analyser i 1999 og tak for link. Det er desværre også korrekt, at costbenefit analyser ikke udbredes særligt ofte og sjældent afspejler reelle forsknings kriterier. Se bare 'statens' costbenefit analyser af tab og gevinster ved bankpakkerne. Det bliver ikke bedre når der udformes costbenefit analyser fx indenfor skattepolitik. Også her har analyserne ofte en meget begrænset rækkevidde og helt banalt ideologisk udvalgte præmisser. Indenfor sundhedsområdet er det blevet nemmere at markedanalysere med den øgede (dog p.t stagneret) private sundhedsektor og her ses prisanalyser, men ofte igen med begrænsninger, fx i forhold til de grundliggende parameter. Indenfor de sociale områder er der en meget begrænset udbredelse, især når det gælder langtids holdbare analyser. Et område der er særligt forsømt er costbenefit analyser af forhold der vedr. børn og unge. De findes, og ja der findes masser af forskning der fortæller hvad vi burde gøre, det sker dog ikke effektivt. Indenfor de såkaldt nemme områder som investeringer i offentlige anlæg som veje, broer og energiområdet ses relativt 'nyttige' costbenefit analyser, og dem ser vi da i ny og næ. Staten kan jo sagtens tjene penge, bare se på Storebæltsbroen. Det er jo godt nok et monopoliseret tilfælde, som iøvrigt er helt almindeligt på vores såkaldte frie marked (findes jo ikke i virkeligheden) Den kostede 21,4 milliarder kroner at bygge i 1998-priser. Ifølge Transportministeriet, vil broen i sine første 50 år give 379 milliarder kroner i samfundsmæssige gevinster. I alt 289 milliarder kroner sparer erhvervslivet og de private rejsende, der krydser broen, frem for at bruge tid på færge. Problemet er næppe manglende kompetencer til at udfærdige og især udbrede grundige costbenefit analyser. Det er vel som Jesper Jensen indikerer, helt banalt; det er åbenbart ikke tiden at sætte det offentliges markedspris særlig højt. Det tjener ikke den herskende ideologi. Intet nyt her, politik er jo ikke berømmet for klogskab.
De samfundsøkonomiske beregningspriser afspejler dermed ikke projektets betalingsstrømme, men borgernes præferencer over for de mængde- mæssige konsekvenser, som projektet giver anledning til. Det antages, at dis- se præferencer kommer til udtryk ved borgernes betalingsvillighed.
Den anbefalede metode for fastsættelse af beregningspriser i den samfunds-økonomiske konsekvensvurdering bygger derfor på markedsprismetoden.
For forbrugsgoder, der omsættes på markedet, er beregningsprisen de gældende markedspriser, dvs. markedspriserne inkl. moms, afgifter mv.
Beklager der røg et klip med på vejen og et par sjuskefejl i sprog og stavning....Klippet kommer fra ministeriets vejledning.
Henrik Brøndum,
Desværre består vores samfund ikke udelukkende af folk der ved hvordan man realinvesterer sine penge.
Hvad så med alle de tabere der ikke kan eller har mulighed for det?
Det er jo netop brudlinjen med det liberalistiske verdensbillede, at det netop udelukkende interesserer sig for vindernes interesser. Men vi er ikke allesammen vindere og tro mig, nogle ønsker slet ikke endda at være det!
Tankegangen om, at private er bedst til at administrere fællesskabets værdier, er illegitim, fordi den indlysende favoriserer den ene procent og co. Alligevel doceres disse dogmer på de universitære uddannelser, der danner grundlag for de finansministerielle dream modeller, som baserer sig på tankegods fra 1850 !!! (ref økonomen kate raworth, læs atiklen om doughnut økonomi). Det er røveri ved højlys dag, slet camoufleret som legitim ideologi, og det er ikke i orden, selvom et flertalsdiktatur dumt og korrupt supporterer den.
@curt jensen
Jamen enig! Ikke i at man er en taber, hvis man ikke er god til at investere, men at selvfølgelig skal der være muligheder for alle. I mit indlæg roser jeg vel også dem der f.eks. gider arbejde i Finansministeriet?