Kommentar

SFI gambler med en halv million medborgeres skoleliv

SFI-analytiker Mikkel Giver Kjer burde som folkeskoleforsker kende til skolereformens mange problemer. Alligevel tegner han en skønmaleri af tingenes tilstand. Det går ud over en i forvejen presset skole
SFI-analytiker Mikkel Giver Kjer burde som folkeskoleforsker kende til skolereformens mange problemer. Alligevel tegner han en skønmaleri af tingenes tilstand. Det går ud over en i forvejen presset skole

Joachim Adrian

31. maj 2017

Mikkel Giver Kjer, analytiker ved SFI, forsvarer i sin kronik »Lærerne afskyr folkeskolereformen, men tror på dens indhold« (23. maj) skolereformen med en række argumenter af tvivlsom kvalitet.

Kjer hævder, at der ikke er sket et fald i elevernes trivsel. Til grund for den påstand ligger et resultat fra en nylig undersøgelse fra KORA, hvor 71 procent af eleverne angiver, at de er glade for deres skole. Det tilsvarende tal før reformen var faktisk 74 procent, men hvad værre er: Eleverne er overhovedet ikke blevet spurgt om det, Kjer tager deres svar til indtægt for.

Det forhold, at 71 procent af eleverne stadigvæk er ’glade for skolen’, betyder på ingen måde, at de er lige så glade for den nu, som de var før reformen. Hvad der var sket, hvis man havde spurgt dem rent ud, om de trives bedre i skolen nu end før reformen, kan man kun gisne om.

Øget tilgang til idrætsforeningerne skulle ifølge Antorini gøre de negative røster om frafald på fritidsdelen pga. reformen til skamme. Dagens kronikør påpeger, at tallene kun viser en stigning i forhold til reformens første år.
Læs også

Men en kendsgerning er det, at hvor 46 procent af eleverne før reformen mente, at skoledagen var for lang, er det tilsvarende tal i 2016 82 procent.

Samtidig er pjækkeriet i udskolingsklasserne ifølge PISA fordoblet i forhold til før reformen, og en rundspørge blandt alle landets børnehaveklasseledere foretaget af Politiken i 2016 viste, at otte ud af 10 mente, at de lange skoledage har skabt decideret mistrivsel blandt de små børn. Hertil kan lægges iagttagelser fra læger og psykologer, der peger på, at skolereformen skaber mistrivsel. 

Hvorom alting er: Kjers påstand om, at der ikke er sket et fald i elevernes trivsel, er mildest talt grebet ud af luften.

Ingen jubel

Kjer hævder endvidere, at lærerne »tror på reformens indhold«. Her tænker han alene på de ganske få reformelementer, som lærerne i øvrigt også arbejdede med inden reformen, og som de gerne så realiseret: øget bevægelse i skolen, åben skole i styrket samkvem med lokalsamfundet og mere varieret undervisning med styrket praksiskobling.

Følgeforskning fra bl.a. EVA, Kora og SFI selv viser imidlertid, at disse elementer fylder deprimerende lidt i lærernes daglige arbejde under skolereformen. De konsekvenser af reformen, som lærerne har tæt inde på livet i det daglige, er først og fremmest en omfattende ødelæggelse af deres arbejdsvilkår på grund af alt for lidt tid til forberedelse og samarbejde i enhver forstand samtidig med en eksplosiv vækst i mængden af tidsspilde på grund af grasserende mål- og teststyring samt påtvungne, såkaldte elektroniske læringsplatforme.

Lærerne oplever endvidere reformen som et absurd forsøg på at udlicitere deres livsvigtige relationsarbejde til pædagogerne, alene begrundet i ønsket om besparelser. Desuden ser de den verdensberømte danske klasselærerfunktion blive afskaffet, alt imens elever med svære psykiske vanskeligheder bliver kastet kritikløst ind i klasserne, som fyldes til bristepunktet og derover. De tre smukke reformelementer, som Kjer påkalder sig, kan lærerne kun drømme om.

Skader elevernes læring

Endelig hævder Kjer, at flertallet af lærerne mener, at reformen vil fremme elevernes læring. Forunderligt. En undersøgelse blandt DLF’s medlemmer i 2016 viste, at kun fire procent af lærerne mente, at reformen har påvirket elevernes faglige kvalifikationer positivt, hvorimod ikke mindre end 33 procent mente, at den har påvirket dem direkte negativt.

Kjer mener heller ikke, at der er tale om nogen flugt fra folkeskolen. Men realiteten er altså, at privatskoleandelen er vokset de seneste 10 år i træk, sidste år alene med 0,5 procentpoint. Andelen af danske elever i grundskolen, der ifølge Danmarks Statistik befinder sig i folkeskolen, er nu nede på 76,9 procent, en historisk bundrekord, og man finder sjældent en privatskole, der ikke har en lang venteliste.

To ud af tre lærere i folkeskolen vil gerne skifte job, 17.000 uddannede lærere har valgt at arbejde i andre brancher, og tilgangen til læreruddannelsen ligger stadigvæk på det halve af den fornødne, hvis undervisningen i folkeskolen skal varetages af uddannede lærere om 5-10 år.

Når man betænker, at reformens hovedformål er at styrke fagligheden og trivslen i folkeskolen, er det dybt foruroligende, at det her tre år efter dens ikrafttræden ikke blot ikke synes at gå den rigtige vej, men tværtimod den forkerte. Det er heller ikke betryggende, at en analytiker SFI, som faktisk står for følgeforskningen vedrørende reformen, leverer et skønmaleri af folkeskolens tilstand under reformen. Det er over en halv million medborgeres skoleliv, der gambles med her.

Niels Christian Sauer er pensioneret lærer og tidligere medlem af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karsten Aaen
  • Dorte Sørensen
  • jørgen djørup
  • Tony Thomsen
Karsten Aaen, Dorte Sørensen, jørgen djørup og Tony Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu