Læserbrev

Skat kunne have reddet Sydeuropa fra krise

22. maj 2017

Efter at Pernille Skipper (EL) og Søren Søndergaard (EL) har været ude i samme ærinde for ganske nylig, slår Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen imod EU) for Gud ved hvilken gang i læserbrevet »EU forsvarer ikke vores rettigheder, Rune Lykkeberg« (den 17. maj) fast, at EU’s traktater binder medlemslandene til nedskæringspolitik. Kari henviser konkret til nedskæringspolitikken i Spanien og Grækenland.

Det er tydeligt, at de tre vil solidarisere sig med nedskæringspolitikkens ofre i de sydeuropæiske lande. Men de interesserer sig ikke for, at de pågældende lande selv ønskede at komme ind under euroen og de krav til balance på statsbudgettet, som følger med.

Da udgifterne begyndte at løbe fra indtægterne, var der ikke andre muligheder end at skære ned til skade for den brede befolkning, fordi de pågældende lande aldrig har stræbt efter den effektive beskatning – især af dem, der har meget at betale med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ivan Breinholt Leth

Et effektivt skattesystem redder ikke et lands økonomi, eftersom en suveræn stat ikke dækker sine udgifter ved at opkræve skat. Problemet for Grækenland, er ikke primært et mangelfuldt skattesystem men afgivelse af finans- og pengepolitisk suverænitet, som bevirkede at landet var henvist til den finansielle sektor for at dække sit underskud. Altså financialisering af statens budget. Baggrunden for financialiseringen er den i Maastricht Traktaten nedfældede ide, at kun markeder (ikke demokratiske valgte regeringer) kan sikre en effektiv velfungerende økonomi Grækenlands primære fejl er ikke hverken korrupte politikere eller et mangelfuldt skattesystem, men landetes tilslutning til Maastricht Traktaten, EMU'en og Stabilitets- og Vækstpagten. Hvis ikke Grækenland havde tilsluttet sig disse internationale aftaler, ville mangler og fejl i det græske system ikke have berørt andre end grækere.
Hvem er så ansvarlig for dette? Det er de græske politikere og den befolkning, som har stemt på dem på den ene side, og EU bureaukratiet på den anden side. Mht. de uansvarlige lån til den græske stat, synes kritikerne af Grækenland at glemme, at uansvarlig långivning forudsætter uansvarlige kreditorer og uansvarlige debitorer.

Søren Rønhede

Det er jo ikke den finanspolitiske suverænitet, der forsvinder med den fælles valuta; det er retten til at køre med store underskud.

@Ivan Breinholt Leth, nej, Grækenlands grundlaggende problem var (er) at den indenlandske produktion ikke er tilstrækkelig til at dække det indenlandske forbrug (offentligt og privat), og at Grækenlands internationale konkurrenceevne er ringe (lav produktivitet).

Eftersom Grækenland er medlem af EURO'en, gav de grundlæggende problemer sig udslag i et stigende lånebehov (fordi Grækenland ikke selv kan udstede EUR). Efterhånden opstod der berettiget tvivl om boniteten af de lavtforrentede EUR-obligationer, som den græske stat udstedte, og den græske stat var herefter henvist til at låne i ECB og IMF. ECB og IMF stillede krav en finanspolitisk stram politik, som betingelse for at ville udlåne EUR.

Hvis Grækenland ikke havde været EURO-medlem, ville man helt sikkert i første omgang have forsøgt sig med at udstede flere drachmer (eller sælge obligationer nomineret i drachmer) - hvilket efter kort tid ville have resulteret i en galoperende indenlandsk inflation (og i tilfælde af obligationssalg stærkt stigende renter) og en styrtdykkende kurs på drachmer, hvilket igen ville øge den indenlandske inflation pga stigende priser (i drachmer) på alle importvarer, herunder energi og råstoffer. Udviklingen ville indenfor få år føre til, at den græske regering blev tvunget til at føre en stram finanspolitik.

Du er så forblændet af seddelpressens funktion, at du totalt overser, at der overhovedet ingen forskel er - man lander det samme sted, hvis man fører en uholdbar finanspolitik, nemlig i sumpen. Og befolkningen kommer til at betale regningen for den uansvarlige stats overforbrug gennem mange års arbejdsløshed og fattigdom.

Faktisk fik Grækenland som EURO-medlem mulighed for i en længere periode end ellers at køre med en uansvarlig løs finanspolitik, fordi man kunne udstede EURO-obligationer til en lav rente, som kapitalmarkedet i starten opfattede som lige så sikre som alle andre EURO-obligationer. Kreditorerne tog ikke notits af, at det var den græske stat, der var debitor på obligationerne og skulle tilbagebetale gælden, ikke ECB. Det gjorde ondt, da de blev klogere og indså, at den græske stat - som følge af en slap finanspolitik aldrig ville kunne tilbagebetale gælden, fordi det ville forudsætte mange år med et samlet forbrug, der skulle være lavere end produktionen.

Ivan Breinholt Leth

Søren Rønhede
04. april, 2019 - 15:35
Når retten til at køre med et statsunderskud, som staten finder passende, forsvinder, så forsvinder statens finanspolitiske suverænitet.

@Ivan Breinholt Leth, der findes ikke nogen "ret" til at køre med et vilkårligt højt statsunderskud. I hvert fald ikke en "ret", man kan udnytte ad libitum. Det var også det, Anker Jørgensen fandt ud af, da han havde ført Danmark helt hen til en økonomisk afgrund af inflation, høje renter, arbejdsløshed og devalueringer - faktisk var det Modern Monetary Theory udført i praksis!