Analyse

Steders rette navn

Hvor danskere satte fod, bør aftrykket støbes i grønlandsk granit
Debat
5. maj 2017

I Jyllands-Posten forleden besværede Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, sig over, at stednavnene i Grønland mærkeligt nok er gået hen og blevet grønlandske. Også når danske myndigheder skriver brev til Ilulissat eller Nuuk, i gladere dage.

Jakobshavn og Godthåb. Skribenten funderede et kort vemodigt øjeblik over, om der ikke findes noget, et eller andet noget, som denne særlige art af politikere, Søren Espersen høfligt sagt kan rubriceres under, bare et øjeblik kunne tænke sig at lade ligge ukommenteret?

Er det nødvendigt at mene noget hele tiden? Hvilket retorisk spørgsmål, lige så hurtigt det er stillet, kan besvares: Det er jo sådan set, hvad politikere er sat på jorden for at gøre – mene noget. Men behøver politikere absolut meddele offentligheden alle utallet af meninger, der myldrer rundt i deres store hoveder?

Her var der dog noget, Søren Espersen kunne rationere og indskrænke sig til at konstatere. Altså at danske myndigheder respekterer grønlandske stednavne, følger grønlandsk administrationspraksis og skriver byerne efter grønlandsk ønske og skik på grønlandsk, som sikkert naturligt er for dem, der bor på den store ø.

En anden én har ikke svært ved at undertrykke sit nationale ubehag ved tanken om, at Ilulissat endegyldigt er blevet betegnelsen for Jakobshavn – i øvrigt et stednavn, de færreste i vore dage forbinder med ret meget – eller at Nuuk nu hedder Nuuk og ikke det kolonialt klingende Godthåb, selv om det efter sigende betyder nogenlunde det samme.

Den danske udgave Godthåb i ét ord lyder som en telefoncentral på Frederiksberg i fjerne tider, hvorfra skribenten (desværre) tydeligt husker damen på centralen, når man havde drejet(!) telefonapparatets nummerskive med bogstaverne GO, beredvilligt og omstillingsparat sige: ’Godthåb’. Eller rettere sagde ’Garthåb’, thi telefondamerne, som alle var damer og ikke en eneste herre, pr. optagelsesprøve i stemme og sprog og forstanderindernes optugtelse anlagde denne særegne nordøstkøbenhavnske dialekt, hvori man let forveksler, hvad der uvilkårligt opstår i ældre lommer med lammeuld.

Fra Sæby til isfjeldene

Hvor sprogene ligger tæt, er det nærliggende at bevare navne og former, uanset skift i nationalitet. Jo tættere på des mere uforandret, såsom Malmø, der bliver til Malmö og Helsingborg Hälsingborg. Syd for grænsen hedder Husum Husum, og kirken er tegnet af C.F. Hansen og ligner derfor af gode grunde en miniput af Frue Kirke. Men folk på stedet dér taler tysk og vedbliver med det, skønt de bor i den gamle danske by nær den idylliske frisiskprægede Friedrichstadt, der engang, før verden gik af lave, og Nuuk hed Godthåb, gik under navnet Frederiksstad.

Danske konger har haft det med at lægge navn til strategiske byer, hvor den vigtigste i Norge derfor i hele den danske mørketid, som nordmændene jo betegner 400 års regimet, hed Kristiania. Men de utaknemmelige nordmænd genoptog efter løsrivelsen fra Danmark dog først så sent som i 1925 byens urnavn Ásló, der vistnok betyder noget i retning af byen ved sletten eller noget helt andet, som måske har med en elv at gøre. I vore dage Oslo kaldet.

Nu er der den forskel, at Grønland er medlem af Rigsfællesskabet, har statsoverhoved fælles med Danmark og modtager subsidier fra den danske statskasse. Indtil videre. Målet, omend stadig et godt stykke ude i fremtiden, er total uafhængighed. I den henseende er det vel naturligt at vænne sig til, at det store lands byer og bygder lader sig tiltale på rette sprog. Det knubbede ved nationalisme er som regel, at nationalister, der hylder nationalsymbolske værdier i tide og utide, ikke bryder sig særligt meget om, at andre nærer samme slags følelser, men over for andet objekt.

Ilulissat betyder ’isfjeldene’, hvilket, uden at have været på stedet, man fornemmer er mere dækkende end Jakobshavn. Ilulissat var ikke værdig til et kongenavn. Kongerækken nævner ikke kong Jacob med eller uden c eller k.

Jacob Severin, der lagde navn til den lille handelsstation og bygd, var købmand, skam få den der tænker lavt herom, og sad i en periode i 1700-tallet på handelsmonopolet over øen. En ganske magtfuld person, der fik Ilulissat, bygdens navn fra 1727, senere omdøbt i eget fornavn. Formentlig har han ikke spurgt de stedlige grønlændere, hvad de mente om den ting. Det melder historien ikke noget om. Måske har de været ligeglade.

Utvivlsom opfattede de mand og kone imellem fortsat deres bygd som stedet ved isfjeldene, da dette jo var så sandt som sagt. Ilulissat har de sagt og sprunget op og faldet ned på danskernes trang til at sætte sig spor i den uendeligt majestætiske natur. Købmand Severin stammede selv fra Sæby, hvor der trods det elendige danske klima er sparsomt med isbjerge. Det hele er ligesom lidt mere overkommeligt i Læsø Rende, og stederne hedder, hvad de hedder.

Og så skete det en dag, at grønlænderne ikke mere var ligeglade med, hvad byerne i deres land blev kaldt, de ville selv og i øvrigt også have eget flag og forlangte respekt for deres ældgamle sprog, der så at sige er umuligt for danskere at lære, hvilket ikke har forhindret kolonimagten i at forlange danskkundskaber af grønlændere, der havde planer om at udrette andet og mere end at jage sæler og køre hundeslæde.

Ligesom det falder franskmænd lettere at sige cheval end hest, der kun bliver til et lattervækkende est, er det uendeligt meget nemmere og mere naturligt for grønlændere at sige Ilulissat end Jakobshavn.

De bør forære Søren Espersen et brevkursus i grønlandsk, så han kan lære at sige Ilulissat, til det falder lige så ubesværet for ham som sætningen: Eqqissisimagit, qungujulagit inussiarnerlutillu!*)

Og så i øvrigt give ham en nedtrådt kamik at trutte i.

*) i oversættelse: Slap dog af, smil og vær venlig!

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Så ved man det. - hmm

Maj-Britt Kent Hansen

... og Smilets By hedder/staves nu Aarhus.

Michael Kongstad Nielsen

Angmagssalik på østkysten har heddet dette grønlandsk klingende navn siden kolonien blev etablere i slutningen af 1800-tallet. Det kan Espersen altså ikke klage over. Det betyder: 'der hvor angmassetter findes', en lille lodde-fisk, der i tørret tilstand bruges til hundefoder.

Idag hedder stedet Tasiilaq, uvist af hvilken grund, måske på grund af de af Espersens parti anbefalede kommunesammenlægninger, der også gjaldt Grønland.
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Gr%C3%B8nland/Gr%C3%B8nlan...

Når byer ændrer navn, har det ofte en politisk baggrund. Fx. blev Leningrad til Sankt Petersborg, hvilket Espersen sikkert ikke beklager,

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til at bevare et steds gamle oprindelige folks navn, har USA nu været gavmild. Tænk på alle de stater, der har et indiansk klingende navn: Missouri, Wyoming, Idaho, Utah, Iowa m.m., man kan høre indianerne for sig i de navne.

Michael Kongstad Nielsen

Maj-Britt Kent Hansen
05. maj, 2017 - 15:32

Smilets By, ak ja, ren reklame.
Det minder mig om "Bornholm, Bornholm, Bornholm, du min dejligste ferieø"
- som de spiller på fuld drøn efter vel ombordstigning på færgen Ystad - Rønne,
og for ikke at tale om det glade slogan: "sol over Gudhjem", hvor den røgede sild får smilet frem på en ny måde.

Gyldne tider for korttegnerne.
Og så var der skiftevis Helleved/Hellwitt/Helved her på Als – afhængig af, hvem der tilfældigvis var national overøvrighed – Helleved, det helt oprindelige, Hellwitt, det tyske og Helved, det nugældende … ;-)

Niels Duus Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, landsbynavne er en hel videnskab for sig.

Michael Kongstad Nielsen

Jan, jeg tror forklaringen er den mærkelige, at Helved kommer af de 'hellige skovmænd'. Hel findes også i navne som Helnæs halvø på Fyn. Fra vikingetiden nævnt som 'Hælg' noget helligt.
http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/helnaes/historie/.
Og 'ved' findes et andet sted nede hos jer, nemlig Sundeved, der betyder 'skoven' mellem 'sundede' eller ved 'Sundet' (Alssund)
https://da.wikipedia.org/wiki/Sundeved

Hallo MKN_historikerne ser ikke ud til, at være helt enig med dig
Helleved i Notmark sogn og Dyndved i Egen sogn er formodentlig de ældste ’Skovnavne’ på Als – ordet ’ved’, gammeldansk ’with’ forekommer i Middelalderen i navne på store skovstrækninger – og Helleved synes at betyde ’den hellige skov’ og går måske tilbage til hedensk tid …
Stednavnet Helleved lyder i alsingbomålet Hello (hælo) med et åben o – og som den nuværende form samt de gamle former, men også den tyske form Hellwitt viser, indeholder navnet ordet ’ved’, skov – ældre former som Hellot, Hellud eller Hellode tyder på, at navnets sidste led opfattes folkeetymologisk som ’lod’ …
Sønderjyske Aarbøger: 1947.
Sønderjyske Aarbøger: 1964.

Michael Kongstad Nielsen

Fint nok, mit indlæg var bare et skud.