Kommentar

Vælgerne griner ad May, men griner med Corbyn

Labour var spået en historisk valgkatastrofe, men nu stormer partiet frem i meningsmålingerne. Det skyldes dels, at Jeremy Corbyn nyder at føre valgkamp, dels at Theresa May er en kommunikativ katastrofe, hvis bedste chance er at kede vælgerne så meget, at de glemmer alle hendes tomme, intetsigende svar
Labour var spået en historisk valgkatastrofe, men nu stormer partiet frem i meningsmålingerne. Det skyldes dels, at Jeremy Corbyn nyder at føre valgkamp, dels at Theresa May er en kommunikativ katastrofe, hvis bedste chance er at kede vælgerne så meget, at de glemmer alle hendes tomme, intetsigende svar

Stefan Rousseau

1. juni 2017

Storbritanniens premierminister blev genstand for latter og buhråb på landsdækkende fjernsyn fra en repræsentativ tilhørerskare – et øjebliksbillede, der indrammer den britiske valgkamps aktuelle fase.

Theresay May har udskrevet nyvalg alene i forventningen om at kunne knuse al meningsfuld opposition i Storbritannien som det letteste i verden. Hendes unikke popularitet skulle have sikret hende en decideret kåring.

Nu er valgkampen i stedet kommet til at handle om Mays stadig svindende autoritet, om hendes nærmest besatte optagethed af pludselige kursskifter, hendes dalende popularitetstal og et Labour, der på forhånd var afskrevet enhver chance, men nu pludselig stormer frem.

May lignede ikke den stærke kandidat på tv. Tværtimod virkede hun vaklende og irritabel og faldt tilbage til en strategi om at kede det britiske publikum ihjel med vævende og tomme svar. May havde håbet på, at hun i denne valgkamp kunne holde sig på så god afstand af offentligheden og de kritisk granskende medier som muligt.

Og alle, der så ikkedebatten i tv søndag (May ønsker ikke at møde sine modstandere i en ægte krydsildsdebat), må, hvis de skal være ærlige, konkludere, at det nok var et klogt ønske.

Da hun lovpriste sin regerings resultater på det sundhedspolitiske område – måneder efter at Røde Kors advarede om, at det britiske sygehusvæsen befinder sig i »en tilstand af humanitær krise« – mumlede et uimponeret publikum »bollocks – absolute bollocks« (sludder – komplet sludder, red.).

Da hun dristede sig til at skose Labour for at fremlægge tal i sit program, der ikke holdt, knækkede publikum sammen af latter, for kun Labour har fremlagt et gennemregnet manifest.

For at forhindre stemmespild blandt oppositionspartierne ved det britiske parlamentsvalg, er Gina Miller gået i spidsen for et initiativ, der ved hjælp af koordination skal optimere anti-Brexit-kandidaternes vinderchancer. Inspirationen har hun hentet i Canada, hvor de progressive partier i 2015 blev enige om at støtte én kandidat i hver landdistrikt imod de konservative.
Læs også

Da Jeremy Paxman, studieværten, antydede, at hendes tilbøjelighed til kovendinger kunne foranledige EU-ledere til at tænke, at hendes barske manerer er en påskruet facade, der vil kollapse ved den første lyd af skud på slagmarken, lød der klappen og hujen fra en stor del af publikum.

Mays største aktiv i debatten var hendes evne til at kede sine tilhørere til døde, så de glemmer alt, hvad hun sagt.

Corbyn i zen

Jeremy Corbyn, derimod, fejrer uventede triumfer. I modsætning til May, nyder han at føre valgkamp og at tale med vælgerne, og det skinner igennem. Når publikum griner, griner de med ham og ikke af ham.

Paxmans kontante spørgeteknikker viste sig at prelle helt af på Corbyn, der opretholdt sin zenagtige uforstyrrelighed. Paxmans særegne strategi var konsekvent at antyde, at Corbyn havde udvandet sin tidligere venstreradikalisme, og selv når det ikke lykkedes, insisterede han.

Hvorfor figurerer afskaffelsen af monarkiet ikke længere i hans manifest? »Af den simple grund, at vi ikke har tænkt os at afskaffe det,« svarede han, og publikum lo og klappede. Han bevarede roen og var både klar og jovial.

Mays beslutning om at gøre valget til en præsidentkåring har givet et enormt bagslag. Det fremgik klart af hendes tv-optræden.

Hun kan stadig nå at blive reddet af den britiske mainstreampresses manglende sans for at afspejle det på sine forsider, men som en veteranjournalist for en konservativ avis betroede mig om tory'erne (De Konservative, red.): »De er i en tilstand af totalt panik, og det gælder over hele feltet. De ved, at ingen hopper på anklagerne mod Corbyn for IRA-sympatier.«

I denne fase af valgkampen havde de konservative forventet, at Labour ville være styrtdykket til under 25 procent i meningsmålingen. Hele dette valg skulle have været en walkover. Men en kombination af tory-inkompetence og Labours entusiastiske kampagne har slået den kalkule i stykker.

Som Corbyns tidligere pressechef, Matt Zarb-Cousin, udtrykte det, hjælpes Labour af de regler for upartiskhed, som gælder for offentlige medier som BBC. Endelig bliver vælgerne præsenteret for en lødig redegørelse for, hvad Labour og dets leder vil politisk.

Dårlige odds

Der er dog stadig gode grunde til de bange anelser om Labours skæbne. Før valget var partiets opinionstal unægtelig meget ringe, og dårlige resultater ved et suppleringsvalg og flere lokalvalg pegede i retning af et svidende nederlag.

Derfor frygtede jeg, at venstrefløjen styrede imod en katastrofe, hvor alle dens politiske ideer ville blive begravet i årevis under et ødelæggende valgnederlag. Kræfter fra partiets højrefløj trak også i den retning.

De så ud til at gøre deres for at fremskynde et nederlag til Corbyn, der kunne stække hans linje.

Aldrig har jeg været så glad for at tage fejl. Labours opinionstal svulmer, især blandt de helt unge britiske vælgere og blandt tidligere sofavælgere. Alle kræfter må nu rettes ind på at mobilisere vælgerne, så vi kan få så mange til at stemme som muligt.

Det britiske Labour-parti offentliggjorde tirsdag det mest radikale valgprogram siden 1983 under overskriften ’For de mange, ikke de få’. Men selv om de enkelte forslag er populære, har det ikke rykket meget i meningsmålingerne
Læs også

Der er også andre udfordringer. Det politiske landkort er i så høj grad tegnet i toryernes favør, at Labour stadig ville tabe, selv om de fik numerisk flest af samtlige afgivne stemmer i alle kredse.

En valgsejr har fortsat ikke gode odds, men hvor et historisk nederlag for blot et par uger siden tegnede uafvendeligt, er det ikke længere tilfældet. Og det skyldes både et konservativt parti, der er blevet grebet af vild forvirring og et Labour-parti, der har fundet inspirationen og rider på en bølge af begejstring.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Leffers
  • Jørgen Wassmann
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Henrik Leffers, Jørgen Wassmann, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det sker konsekvent. Information i London taler Jeremy Corbyn ned hele tiden imens ungdommen og de kommende vælgere hepper på Corbyn som man gjorde med Bernie Sanders i USA.

Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Holger Madsen, Niels Duus Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Nok er det sagt tidligere, men måske får Corbyn alligevel ret: 'June is the end of May.'

Arne Lund, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Som det hed i den engelske, venstreorienterede publikation forleden:

Labour’s plans engage with the real economy: public ownership, infrastructure investment and an investment bank for small business and co-operatives.

Voters are beginning to see this and this is why the Tory high command is in a panic. They have nothing to offer — and negative campaigning has its limits.

https://www.morningstaronline.co.uk/a-0dc7-Tory-campaign-meets-its-limit...

Lars Steffensen, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Torben K Jensen, de unge hepper ikke på corbyn - de holder med Labour, men mange er for dovne til at slæbe deres røv ned for at stemme. Vi så det ved Brexit, og vi kommer nok til at se det igen.
De siger at deres fremtid blev taget fra dem - jamen tillykke - det skulle de nok have tænkt over inden der skulle stemmes.
Vi må og skal respektere landes demokratiske principper. Jeg håber dog selv på at Lib.Dem. får et meget godt valg og at Labour ligeså kommer godt fra valget, så vi forhåbentligt kan bevare en relativ fri handel med England. Det er faktisk meget vigtigt for Danmark at den handel består.