Kommentar

Vismændenes argumenter i ulighedsdebatten er fulde af huller

Vismændene afviser, at der skulle være belæg for at sige, at ulighed hæmmer væksten. Det er kompliceret at udrede de mange og indviklede sammenhænge mellem lighed og vækst, understreger de. Alligevel har de ikke været blege for selv at hævde, at omfordelende politik næsten altid fører til mindre vækst
22. maj 2017

De økonomiske vismænds hukommelse er kort. Det kan man forvisse sig om ved at læse artiklen: »Vismænd: Intet belæg for at sige at ulighed hæmmer vækst« i Information den 9. maj. Under den overskrift siger vismand Carl-Johan Dalgaard: »De, der hævder, at vi efter OECD-rapporten ved noget helt nyt om ulighed, er meget modige. Studiet er ikke udgivet i et tidsskrift og har ikke været igennem peer-review

Det udsagn viser, at Dalgaard åbenbart ikke kan huske, hvad vismændene selv skrev i Dansk Økonomi, efterår 2016 side 208 i kapitel V om »Indkomst- og formuefordeling«. Her stod der: »I praksis indebærer indgreb på skatte- og overførselsområdet næsten altid en afvejning mellem den økonomiske effektivitet på den ene side og fordelingen af indkomsterne på den anden.« (kursivering tilføjet.)

Carl-Johan Dalgaard var således med til at skrive, at der næsten altid ville være en modstrid mellem lighed og effektivitet af en omfordelende skatte- og overførselspolitik. Han var altså dengang lige så modig, som dem, han nu kritiserer – bare med modsat fortegn.

For vismændenes efterårsrapport har heller ikke været igennem peer-review. Man kan næsten kun forstå Dalgaards udtalelse, hvis man erindrer ordsproget: ’Den gode samvittighed står i bundløs gæld til den dårlige hukommelse’. Men faktisk kan vismændenes udtalelser i artiklen være udtryk for noget endnu værre: nemlig videnskabelig uredelighed. Forklaring følger.

Aktuelt emne

Spørgsmålet om fordeling og vækst er et særdeles aktuelt økonomisk fokusområde i den vestlige verden og herunder også i Danmark. Dette kommer bl.a. til udtryk i diskussionen om topskattelettelser og den beskedne økonomiske vækst i de senere år bl.a. i Danmark.

Emnets aktualitet har bl.a. betydet, at en af verdens mest ansete økonomiske udredningsinstitutioner, OECD, tog dette emne op til analyse og empirisk undersøgelse i 2015 i rapporten: In It Together. Why Less Inequality Benefits All. Et hovedresultat var, at stigende ulighed kan føre til mindre vækst.

Den stigende ulighed i 19 OECD-lande mellem 1985 og 2005 førte således til en lavere skønnet BNP-vækst i perioden 1990-2010 på 4,7 procentpoint. OECD fastslår, at der ikke er evidens for en modstrid mellem lighed og vækst.

I deres konklusioner skriver de således: »Med udgangspunkt i sammenligningen af data fra OECD-lande gennem de seneste 30 år indikerer den økonometriske analyse, at ulighed har en betydelig og statistisk signifikant negativ virkning på vækst, og at omfordelingspolitik med sigte på at opnå en mere lige fordeling af de disponible indkomster ikke har negativ virkning på vækst« (min oversættelse).

Heraf fremgår, at vismændene må begrunde, hvorfor de – selv efter fremkomsten af OECD-rapporten – hævder, at omfordelende politik næsten altid fører til mindre vækst!

På et punkt er jeg enig med de nuværende vismænd: Det er kompliceret at udrede de mange og indviklede sammenhænge mellem lighed og vækst. Det er jeg overbevist om, at OECD også er fuldt på det rene med. Og for god ordens skyld: Det gælder også den anden vej – fra ulighed til vækst.

Lader hånt om vigtig kilde

Når jeg her har fremhævet OECD-analysen og ikke IMF-analyser, skyldes det, at den indgår i litteraturlisten til vismændenes 2016-rapport – men uden at påvirke deres overordnede udsagn om, at der næsten altid vil være en modstrid mellem lighed og effektivitet.

Hvis det var studerende, der anførte en så vægtig kilde i litteraturlisten, og i teksten fremførte et udsagn, der åbenlyst stred herimod uden at de forklarede, hvorfor de ikke tilbageviste konklusionen i en så vigtig kilde, ville konklusionen være: De har ikke læst eller forstået den angivne kilde. Da det vel ikke er tænkeligt, at vismænd ikke har forstået OECD-rapportens meget klare konklusion, er det svært at undgå den alternative forklaring. Alene titlen på OECD’s publikation burde have været tilstrækkelig advarsel mod udsagnet side 208.

Urbanplanen på Amager, som er udpeget som et af mest usunde boligområder i København. Danmarks ulighed er i de senere vokset, målet på den den såkaldte gini-koefficient, ikke bare under den borgerlige regering, men også under den foregående socialdemokratisk ledede. 
Læs også

Vismændenes kronik fra den 8. maj i Berlingske Tidende, der er udgangspunktet for Informations interview, viser desværre, at vismændene heller ikke har forstået OECD-rapporten. De tror således, at OECD kun har undersøgt effekten fra ulighed til vækst i en efterfølgende periode på fem år. Men den stigning i uligheden, der indtraf i f.eks. femårsperioden 1985-89, har også haft effekt på væksten ikke blot i 1990-94, men i hele den efterfølgende undersøgelsesperiode fra 1995-2010! Man burde kunne forlange af vismandsinstitutionen, at den gik grundigere til værks.

Christen Sørensen er forhenværende overvismand

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Flemming Berger
  • Hans Ditlev Nissen
  • Finn Hansen
  • Olav Bo Hessellund
  • Henrik Rude Hvid
  • Britta Hansen
  • Steffen Gliese
  • Ebbe Overbye
  • Kurt Loftkjær
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henning Kjær
  • Poul Krogsgård
Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Hans Ditlev Nissen, Finn Hansen, Olav Bo Hessellund, Henrik Rude Hvid, Britta Hansen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Kurt Loftkjær, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær og Poul Krogsgård anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er pinligt for 'overvismændene' at få denne snertende, men velfortjente kritik!

Torben Kjeldsen, Henrik Rude Hvid, Britta Hansen, Steffen Gliese og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Politiske embedsmænd er måske forklaringen?

Desværre har den politiske embedsmand langsomt men sikkert sneget sig ind i det danske forvaltningssystem. De nuværende Vismænd kender jo den gældende politiske dagsorden og hvis den tidligere Overvismand Christen Sørensens debatindlæg er korrekt, så ligger forklaringen måske netop i de politiske. Udviklingen vil føre til endnu et tillidstab til såvel embedmænd som politikere.

Læs evt. artiklen på Altinget d.d. "Kommunaldirektør: Gør op med forestilingen neutrale embedsmænd":

http://www.altinget.dk/artikel/kommunaldirektoer-jeg-anerkender-ikke-beg...

Eva Schwanenflügel, Finn Hansen, Henrik Rude Hvid og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Uanset om det fremmer eller hæmmer vækst, så kommer man ikke udenom, at en stadig højere grad af lighed alene kan være målet med et demokratisk samfund - og en større indbyrdes diversitet.

Eva Schwanenflügel, Erling C Havn, Torben Kjeldsen, Finn Hansen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Problemet er, at man bruger "vækst i BNP" (dvs. væksten i den totale nationale indtjening), som mål for "vækst i Danmark", men det har intet at gøre med alm. menneskers indtjening! I stedet for BNP skulle "vækst" splittes op i 2 dele: 1) median-indkomsten (median er gennemsnittet, men målt så der er lige mange i de 2 halvdele, mens BNP i dag er den totale sum) og 2) finansindkomst (penge tjent ved at eje penge), så ville vi få et meget bedre mål for, hvordan det går i Danmark! I USA har de haft en stor vækst gennem de sidste årtier (i forhold til Europa), men lønningerne er ikke steget siden 90'erne! Så hele væksten er hentet af de rigeste folk (og kapitalfonde), hovedsageligt via finansindkomst, men det har absolut ingen betydning for det store flertal af amerikanere! At bruge BNP som mål for vækst fortæller intet om, hvordan det faktisk går for danskerne, og det burde medierne efterhånden forstå! -Men CEPOS er nok rigtigt glade for, at selv erklærede venstreorienterede medier (som dette), er hoppet på BNP som et mål for, hvor godt det går! Men BNP siger mere om bankernes (og de 1% rigestes) indtjening end om danskernes indkomst...

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Torben Kjeldsen, Finn Hansen, Ole Henriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Vægsten og opsvinget kommer når folk forbruger penge. Men når man skære af folks økonomiske sikkerhedsnet, så laver folk en opsparing som en økonomisk sikkerhed i stedet for at forbruge. Og når forbruget falder så øges risikoen for massearbejdsløshed. Så folk må spare mere op. Kan du se den onde cirkel?!
Man kan godt øge BMP ved at gøre de rige rigere, det er så bare en overtalelse øknomi, hvor folk forsøger at overtale de rigeste til at investere. Ikke en praktisk nyttige øknomi.

Christoffer Pedersen

Vækst, vækst og atter vækst, øget BNP, opsving. Hvis man spørger HVORFOR det er så vigtigt med vækst at svaret; "hvis vi ikke vækster kommer vi bagud ift. de andre lande". Så fordi naboen har en stor bil skal vi altså helst have en der er lidt større...

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Det er den slags, som mere mundret kaldes for videnskabelig uredelighed og politisk tendentiøs forskning. Kort sagt propaganda. Godt at de bliver klædt af, af en af deres egne.

Søren Kristensen

"Vismændene afviser, at der skulle være belæg for at sige, at ulighed hæmmer væksten."

Den bliver jeg lige nødt til at bryde ned. Ulighed hæmmer væksten. Hvis vi ganger med -1 på begge sider så får vi: lighed fremmer væksten. Altså: Vismænd afviser, at lighed fremmer væksten. Hvordan kan de vide det, når ingen af dem har oplevet eller gjort sig til talsmænd for andet end ulighed, som motor for vækst?

Så altså, alene med blot et minimum af matematisk kundskab er det tydeligt at de gode vismænd ikke aner hvad de taler om.

Rasmus Larsen

Økonomisk vækst er ikke det samme som økonomisk effektivitet/efficiens, så der er som udgangspunkt ikke noget modstridende ved de to udsagn. Det er førsteårsstof på økonomistudiet.

Jette Andersen

"De økonomiske vismænds hukommelse er kort."

Økonomisk vismand Michael Svarer lider åbenbart også af problemer med kort hukommelse, når talen falder på økonomiske incitamener og deres effekter. Det efterlader ikke ligefrem et indtryk af saglighed, når en økonom på den måde modsiger sig selv:

Den 4. jun. 2012 udtaler han i artikel om skattelettelser:
"Det kan selvfølgelig være vanskeligt at isolere effekten af nedsat skat fra andre faktorer, for eksempel de økonomiske konjunkturer, men samtlige studier peger i samme retning. Folk arbejder lidt mere, når skatten på den sidst tjente krone bliver sat ned"

http://politiken.dk/indland/politik/art5560175/Forskere-Lavere-skat-f%C3...

Den 4. aug. 2014 udtaler han i en artkel om deltidsarbejde:
"- Historisk har vi set, at vi arbejder mindre og mindre. Til gengæld er flere kommet ind på arbejdsmarkedet. Udviklingen skyldes blandt andet, at vi bliver rigere og rigere, så vi har råd til at holde mere fri, lyder det fra Michael Svarer, vismand og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, til Politiken.

Men det kan være et problem, hvis man skal have arbejdstiden op, vurderer Michael Svarer. For det ser ud til at danskerne bliver rigere i de kommende år. -Og jo rigere man er, desto mere fristende er det at holde mere fri."

http://www.avisen.dk/danskere-paa-deltid-koster-kassen_278980.aspx

Det er mere end almindeligt svært, at undgå at få mistanken om, at de økonomiske vismænd er politisk neutrale.