Læsetid 3 min.

Avisernes debatspalter er reality-tv på skrift

Jeg får et kick ud af at finde vanvittige debatindlæg på avisernes websider. Jeg deler dem med de andre i min filterboble, og vi mæsker os i hån og forargelse. Men det er begyndt at blive lidt tomt. Rigtig debat bliver det aldrig til. For jeg er for fin og for doven til at deltage med andet end hån
Jeg får et kick ud af at finde vanvittige debatindlæg på avisernes websider. Jeg deler dem med de andre i min filterboble, og vi mæsker os i hån og forargelse. Men det er begyndt at blive lidt tomt. Rigtig debat bliver det aldrig til. For jeg er for fin og for doven til at deltage med andet end hån
19. juni 2017
Delt 301 gange

Sommeren er over os, og jeg detoxer. Nej, jeg er ikke på juicekur, og jeg har heller ikke nævneværdige problemer med rusmidler. Men et misbrug har jeg: Jeg har oparbejdet et usundt forhold til dagbladenes debatsektion.

Hver morgen tager jeg runden. Fra de røde til de blå medier. Mine øjne søger efter en tilpas enerverende rubrik.

Jeg har nogle favoritemner. Det er gerne nogen, der mener, at vi er i borgerkrig mod muslimerne. At alle til venstre for Nye Borgerlige er landsforrædere. Eller bare nogen, der skriver ’vi’, når de mener ’jeg’. Eller nogen, der mener, at feminismen har ødelagt seksuallivet i den vestlige verden. Eller en 12-talsstuderende, der har det helt ufatteligt hårdt. Eller en ungliberal, der er halvvejs gennem CBS og mener, at de fattige må tage lidt mere ansvar. Eller en kønspolitisk aktivist, der er blevet krænket af et skilt i Irma.

Så drikker jeg min kaffe, mens jeg kan mærke, at pulsen stiger, og de spydige kommentarer begynder at brænde på tungen. Hvis jeg har god tid, tager jeg også lige kommentarsporet med. Det kan i øvrigt også anbefales, hvis debatindlægget er sådan lidt lala, ikke rigtigt noget at hidse sig op over. Der skal nok stå noget vanvittigt i kommentarsporet. Eller på Facebook.

Men der er jo ikke meget ved at hidse sig op i ensomhed. Det bedste kommer, når jeg deler debatindlægget med andre i min lille filterboble. Så griner vi og forarges sammen. Bekræfter hinanden i vores fælles verdensbillede. Måske læser jeg endda op med en affekteret stemme. Måske sender vi bare en masse grine-grædende emojis til hinanden. Måske har jeg skrevet noget sjovt på Twitter, så jeg får en masse likes.

På det seneste har jeg fået en besk smag i munden. For hvad nytter det? Først og fremmest gokker jeg bare mig selv, og det kan være nok så rart, men på et tidspunkt bliver man træt i armen. Jeg tror, jeg er ved at være træt.

Træt af bekræftelse, genklang og ekko. Gamle fjendebilleder med nye bylines. Og det går op for mig, at jeg er i færd med at hidse mig op over noget, jeg dybest set er inderligt ligeglad med. Om to timer er det et fjernt minde. I morgen har jeg glemt det. Klogere er jeg i hvert fald ikke blevet.

Det er jo ikke debat, det er reality-tv på skrift. Og jeg, som altid holdt mig for god til at se De Unge Mødre og Paradise Hotel. Ved jeg overhovedet, hvordan en debat ser ud? Jeg kan genkende opråb, klagesange, hundeslagsmål og shitstorms, men en ærlig debat? Jeg er sikker på, det findes, men herregud, to mennesker kan ikke længere være uenige på internettet, uden at nogen skal sige, at de raser. Hent popcornene; vildere, klovn, vildere.

Det er ikke for at fralægge mig ansvaret. Men vi har vel alle en rem af huden. Der sidder sikkert nogle andre meningsfæller i en anden filterboble lige nu og griner i kor over noget vanvittigt og selvoptaget, som jeg har skrevet. Måske endda denne klumme.

Så jeg detoxer. Kold tyrker. Det går så som så. Om ikke andet har jeg fået en masse ekstra tid. Men i går faldt jeg af vandvognen, durk tilbage i de gamle vaner, og knap havde jeg afsluttet mit sure opstød på de sociale medier, før den tunge træthedsfølelse var tilbage. Åh, hvor var det ligegyldigt, og hvor var jeg ligegyldig. En borgerlig debattør har ment noget stereotypt borgerligt i de borgerliges avis. Ryd forsiden!

Jeg ved ikke, om det er udtryk for en sund debatkultur. Tavshed frem for forargelse. Jeg kunne jo skrive direkte til debattøren, hvis jeg virkelig var uenig og havde lyst til at begynde en debat. Men det gider jeg ikke. Jeg vil hellere sidde i min boble og pege fingre og forarges i 10 minutters tid, inden jeg skal videre til næste fix. Så er det bedre at vælge at holde kæft, når jeg ikke har noget konstruktivt at sige. 

Bliver debatten sundere eller stærkere af den grund? Næppe. Sorry. Men sådan er det jo med udrensningskure.

Mikka Tecza er publikumsudvikler ved Information. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
    Poul Solrart Sørensen
  • Brugerbillede for Jørn Vilvig
    Jørn Vilvig
  • Brugerbillede for Jakob Lilliendahl
    Jakob Lilliendahl
  • Brugerbillede for Henning Kjær
    Henning Kjær
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Poul Solrart Sørensen, Jørn Vilvig, Jakob Lilliendahl, Henning Kjær og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Hvorfor mon Mikka Tecza også fravælger at deltage i debatten hér? Hvorfor ikke debattere med dem, der har en holdning til hendes holdning i et modereret debatforum? Det er der så, desværre, ikke tradition for på Information, men som led i en "udvikling"(?) kunne man da forsøge? Når endelig det sker, at en skribent – i øvrigt typisk en ikke-ansat! – deltager i debatten, er der faktisk chance for, at debatten kan udvikle sig i nye og uventede retninger.

Men det er så ikke kun hér, vi "uprofessionelle" hovedsageligt er overladt til at debattere "blandt" os selv. Følgende kommentar fra en læser af The Guardian, har visse ligheder med, hvad man kan opleve her på Information, hvor debatter dog ikke bliver decideret lukket, men hvor det alligevel ofte ikke varer længe, før en debat er blevet uinteressant og kommentarkaravanen er draget videre, videre …

"Problem is - the comment sections - at least here at the Guardian are a complete void. I've only once seen the author of the article respond to comments. There are very few actual debates - mainly half-baked one-liners hastily bashed out during a coffee break by people who've barely read the articles. If you do return to your own comments via your account page, most discussions are closed after a couple of days so you can't respond to replies. And the prospect of sitting there 'live' waiting for a response? Hm.

In any case, most exchanges are a tit-for-tat dick-wagging kind of thing - possibly because most users are anonymous - or because many of the short articles (at least the headlines) are crafted as clickbait. The moderators don't engage in debates - they just censor/delete.

An active comments section looks good to sponsors/advertisers (the bottom line) because people linger longer on the page - so you get more 'eyeballs' but for the above reasons, their perceived success is something of an illusion."

michael andersen, Anne Eriksen, Heidi Larsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

”Ved jeg overhovedet, hvordan en debat ser ud? Jeg kan genkende opråb, klagesange, hundeslagsmål og shitstorme. Jeg er sikker på, det findes, men herregud, to mennesker kan ikke længere være uenige på internettet, uden at nogen skal sige, at de raser”, skriver ”publikumsudvikler” (hvad det så end betyder) Mikka Tecza.

Tja, Mikka, som ansat ved dagbladet Information kan du faktisk bare følge avisens egne kommentatorspor til de mange artikler i løbet af døgnets 24 timer og her konstatere, at der faktisk er mange gode debatter til de udstukne emner fra de mange bloggere med brugerkonto til avisen, og det har i ni år været min klare opfattelse, at avisen trods alt har det bedste debatmiljø af samtlige medier herhjemme.

Årsagen?

Som en af de få dagblade herhjemme tillader Information nemlig, at enhver bruger kan skrive en kommentar med ubegrænset tekstmængde, så man kan få lov til at uddybe sine holdninger og argumenter i et omfang, så ingen læsere kan være i tvivl om, hvordan man forholder sig til et konkret emne.

Efter min opfattelse har dagbladet Information det absolut bedste debatmiljø i Danmark, selv om det ofte er de samme ”Tordenskjolds soldater” (inklusive mig selv), der går igen fra debat til debat, men jeg har gennem årene lært meget hver dag ved at læse andre menneskers holdninger og argumenter til dagsaktuelle emner, også selv om jeg måtte være rygende uenige i de forskellige bloggeres synspunkter.

Så, ja, Mikka Tecza, mange af de store avisers debatspalter er måske ganske rigtigt en slags reality-tv på skrift, men ikke dagbladet Information med sin ubegrænsede tekstlængde, og med samtlige kommentarer opstillet i kronologisk orden, så den kommentator der skriver først altid står forrest, og ikke som for eksempel hos Berlingske ryger bagest.

På den måde får man en god debat ”nedefter” i kommentatorsporet, så man hurtigt kan sammenfatte alle mulige bloggeres holdninger inde i sit hoved, og efterfølgende kan skrive en relevant kommentar, hvis man føler man har noget konstruktivt at tilføre det aktuelle emne, og herefter få nogle tilbagesvar på sine nedfældede holdninger, som man så kan tage positivt eller negativt til efterretning.

Dagbladet Information fortjener under alle omstændigheder stor ros for sit opbyggede grafiske debatmiljø, mens jeg desværre som elsker af ytringsfriheden som demokratiets tikkende hjerte begræder, at avisens debatredaktion i dag har en meget kort lunte, og desværre alt for ofte bortcensurerer kommentarer i den politiske korrektheds navn, i stedet for at give læserne mulighed for selv at dømme og bedømme substansen i de skrevne ord fra de forskellige kommentatorer.

En klog mand lærte mig for mange år siden, at man ikke styrker sine argumenter over for andre mennesker i en debat ved at løfte stemmen, og slet ikke i det skrevne ord med et beskidt og nedladende sprogbrug, for det eneste man får ud af dèt er, at folk ikke gider høre på dig eller tage dine skrevne ord alvorligt, og derfor burde dagbladet Information ikke være så hårde og nidkære i moderationen af kommentarer.

Så, kære Mikka Tecza, i stedet for at lade pulsen stige og lade de spydige kommentarer begynde at brænde på tungen, når du er på internettet, ja, så burde du måske i stedet forholde dig konkret til, hvad folk skriver af kommentarer, bruge tid på at analysere substansen i folks skrevne meninger, i stedet for at reagere med udelukkende følelser og holdninger, og så ellers kyle en velskrevet kommentar med substans den anden vej.

Man lærer hele tiden noget ved at lytte til andre mennesker.

Niels Nielsen, Kim Øverup, michael andersen, Helene Kristensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Modererede filterbobler.

Hvis Mikka Teczas definition på ’reality tv’ ligner nedenstående, sakset fra wiki, er vi lige pludselig enige – her findes også professionelle ’galpe-, gabe- og grødhoveder’ - og hvad må vi så bruge det til … ;-)

Reality television is a genre of television programming that documents supposedly unscripted real-life situations, and often features an otherwise unknown cast of individuals who are typically not professional actors, although in some shows celebrities may participate. It differs from documentary television in that the focus tends to be on drama, personal conflict, and entertainment rather than educating viewers. The genre has various standard tropes, including "confessionals" (also called talking heads or interview segments) used by cast members to express their thoughts, which often double as the shows' narration. In competition-based reality shows, a notable subset, there are other common elements such as one participant being eliminated per episode, a panel of judges, and the concept of "immunity from elimination."

Som alle hårdt prøvede debattører ved - man muss sich nicht verblüffen lassen - ikke hidse sig op, inden det går hen og bliver et ’usundt forhold’ allerede fra morgenstunden kl. ca. 04:30, når Pjoskeren svæver ind gennem sprækken som morgenkåd papirsflyver, og de mest erfarende ved så også instinktivt, hvilke store tanker, der giver de fleste anbefalinger fra herskaberne i ekkokamrene, men ikke retter sig efter det – man søger vel de sjældne oplystes debatter og tager et pulver mod mental forstoppelse og utidig Weltschmerz … ;-)

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Hæ hæ :-)
- Hvis bare man ikke bruger hele livet på den ironiske vinkel - man kommer ligesom til at mangle noget på den lange bane.