Læsetid 3 min.

En dag bliver ’religiøs’ en diagnose

Vi taler om og til de religiøse, som om de var sindssyge. Selv Kierkegaard beskrev det religiøse som en slags afsindighed. Så vi kan lige så godt begynde at tale om den dag, hvor vi gør ’religiøs’ til en diagnose. Måske er det i virkeligheden bedst for alle
20. juni 2017

Et flertal af landets læger vil nu have religion ud af sygehusene. Selv om religion ofte siges at have sin sidste berettigelse i et sekulært samfund på netop sygehusenes dødsleje, skal de nu være ’religionsneutralt område’ – dvs. uden hensyn til hverken ydre symboler eller personlige følelser.

Tidligere på året tegnede der sig ligeledes et politisk flertal for at forbyde bederum på skoler og universiteter. De indrettede ’retræterum’ og ’fordybelsesrum’ var allerede ’religionsneutrale’, og dog fandt flere politikere det nødvendigt med en mere yderliggående neutralisering: »Derfor føler vi et behov for, at Folketinget trækker en streg i sandet og forbyder rum til religiøs fordybelse,« sagde Mattias Tesfaye (S).

De religiøse befinder sig med andre ord i et mentalt Udkantsdanmark, på kanten af det kriminelle, på tærsklen mellem tolereret afvigelse og psykisk sygdom.

Så når vi nu alligevel taler om (og ikke mindst til) de religiøse, som om de var sociale afvigere med psykiske vrangforestillinger, var det så ikke på tide, at vi også talte om den debat, som utvivlsomt snart vil komme: om den dag, vi gør ’religiøs’ til en diagnose.

Jeg tænker, at diagnosen ’religiøs’ vil passe særdeles godt ind i den nye diagnosemanual ICD-11, som udkommer næste år. Her kunne den stå anført under samme kategori som to af de angstlidelser, tiden er så rig på: OCD og anoreksi.

OCD ligner den religiøse tankegang og praksis til forveksling: Slår man op i diagnosemanualen, vil man se, at symptomerne på OCD dels består af 1) tilbagevendende tvangstanker, dvs. vrangforestillinger om, at patienten har magiske evner til at modvirke personlige katastrofer (f.eks. mors eller fars død) såvel som globale katastrofer (f.eks. krige, sult og nød), dels af 2) de tvangshandlinger, dvs. ritualer, hvormed patienten repetitivt og som besat forsøger at afværge katastrofen.

Anoreksi ligner her OCD til forveksling: En sygeligt ritualiseret adfærd af tvangsmæssig karakter, udført på baggrund af en række vrangforestillinger om eget selvbillede, med det mål at dæmpe angsten ved at skabe en ydre orden i et indre psykisk kaos.

Lad mig i direkte forlængelse heraf komme med et proaktivt bud på et symptomkatalog over den fremtidige diagnose ’religiøs’: Patienten udviser overdreven ydmyghed; tilsidesætter almindelig sund fornuft; tror i kraft af det absurde; udtaler sig i paradokser; udviser en kombination af sygeligt fokus på egen syndighed og det godes mulighed; hævder at have fundet en sandhed, som er ’sandhed for mig’.

Vi kunne bruge vores egen Søren Kierkegaard til belæg for diagnosen. Gentagne gange beskriver Kierkegaard den religiøse Abraham som afsindig. Manden, der ville skære halsen over på sin søn, alene med henvisning til en forestillet åbenbaring fra Gud.

»Menneskeligt talt er han afsindig og kan ikke gjøre sig forstaaelig for Nogen«, skriver Kierkegaard. Fra et etisk synspunkt er den religiøse netop gået fra forstanden. Hvilket igen er Kierkegaards definition på tro.

Så lad os nu få den diagnose. Hvis vi ikke kan neutralisere de religiøse, så kan vi i det mindste sætte dem i bås. Så har vi i det mindste en forklaring, og så kan vi atter sove trygt. Måske er det også det bedste for alle. Vi gør så meget for at aftabuisere de diagnosticerede i disse år.

Det er det finurlige ved diagnoserne: De sygeliggør og normaliserer i én og samme bevægelse. Man bliver puttet i en kasse som psykisk afvigende, samtidig med at det understreges, at afvigelsen er helt normal. Måske er det her vejen frem for de religiøse.

Diagnosen kunne blive den endelige anerkendelse af de religiøse, uanset om den religiøse lidelse så skyldes arvesynd eller miljøskade. Hvem ved, måske kan man en dag ligefrem få lov at være religiøs uden at skamme sig over det.

Christian Hjortkjær er ph.d. og højskolelærer på Silkeborg Højskole.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Sidsel Jespersen
    Sidsel Jespersen
  • Brugerbillede for Jens Østergaard Petersen
    Jens Østergaard Petersen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Anders Graae
    Anders Graae
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
    Poul Anker Sørensen
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
Sidsel Jespersen, Jens Østergaard Petersen, Ejvind Larsen, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Niels Nielsen, Poul Anker Sørensen, Jan Weis og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jan Weis

Rygning dræber, står der på cigarkassen.
Religiøst 'knald i låget' kan også dræbe - kombinationen tør man slet ikke tænke på ... ;-)

Brugerbillede for Sten Stenbæk
Sten Stenbæk

Lige meget hvor ironisk manden er, så bifalder jeg ideen: Diagnose frem for respekt

Sidsel Jespersen, Palle Yndal-Olsen, Morten Ebbe Juul Nielsen, Tino Rozzo og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

"Religiøst vanvid" er allerede en diagnose og jeg syntes måske Christian Hjortkjær tager emnet en anelse overfaldisk i forhold til det omfang som det har både indenfor folkekirken, men ikke mindst i forhold til de forskellige sekter.
Jeg selv haft inde på livet, hvor tragisk det er når mennesker desederet hjernevasker sig med biblen. Man skal høre på endeløse nonsens argumenter om, at gud var mere aktiv på Jesus tid og derfor var der alle mulige mirakler og man bliver både klogere og mere retfærdig når man bare læser i biblen - og det sker helt automatisk og buddhister der bare tror de kan lire et mantra af osv.
Det har store samfundsmæssige konsekvenser når folk lader sig fuldstændigt hjernevaske. Der var i USA en opgørelse af, hvor mange dommere der lod sig styre af hvad Jesus angiveligt hviskede dem i øret angånde skyldsspørgsmål og stor det af dommerne - jeg mener det var omkring 17% - mente, at de via deres tro med det samme vidste om en mand var skyldig.... en dommer der satser hele sin tro på, at han ved hvad der rigtigt og har det direkte fra gud og Jesus via stemmerne i hans hoved...

Der er uanede problemer forbundet med at skulle forsvare den bibelske tro overfor en selv og for andre. Der bruges milliarder og atter milliarder på "Christian science" der skal forfalske arkæologiske data for at bringe arkælogien på linje med biblen, men det er ikke bare arkæologi, det handler også om alle andre videnskaber psykologi, filosofi og meget mere, der systematisk forvanskes for, at få det til at passe bedre med religion. Man har endda nærmest fået indført at folk skal tro på gud for, at holde op med at misbruge alkohol.
Da den svenske popstjerne Carola, der var meget kristen, var på sit højeste, der var der en epedmi af religiøst vanvid og i flere svenske kommuner (specielt på landet) hvor op til hver femte unge kvinde blev indlagt med religiøst vanvid...... i mellem tiden har Carola chokeret Sverige med en gang lesbisk sex....så der er nok skruet ned for hysteriet.
Til sidst så er der problemet med at der efter min mening 100% sikkert findes en åndelig verden og at denne åndelige verden er så rådden, at den intet problem har med at skjule sig bag bunker af løgne som dem vi finder i biblen og som tilsyneladene intet problem har med sekter eller holocaust og anden masse udrydning af mennesker.

Religion fortjener ikke menneskers tro eller tillid, men det fortjener menneskers opmærksomhed, da menneskeheden helt sikkert er udsat for en række "religiøse" politikker som vi ikke er rigtigt bevidst om, som følge af en bevidst fremmelse af en misvisende dagsorden om og af det åndelige.
- Forhåbentlig får vi snart taget hul på hele denne debat - det er på tide.

Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Christian Hjortkjær(CH) er en sjov starut.
En slags post-moderne, post-intellektuel spillopmager.
Hans klummer, der bedst beskrives som harmløs tomgang uden videre betydning, efterlader alligevel ofte læseren med en fornemmelse af, at være blevet taget ved næsen.
CH gør meget ud af at distancerer sig selv fra de- eller det religiøse, hvis personlige svagheder, fjollede idiosynkrasier og helt utidsvarende menneskesyn, beskrives nogenlunde nøgternt og faktuelt, omend i et lettere sarkastisk toneleje, så man ikke rigtigt ved hvad der egentlig menes.

Derpå følger ofte en stråmand, enten hjemmebrygget eller frit udvalgt fra det litterære, a la 'religiøs som diagnose' eller 'gud er død', som så kan tilbagevises eller latterliggøres relativt ubesværet i en useriøs stil med ironi og skøre retoriske indfald.
Hans klummer fremstår derfor ofte som omvendt psykologiske, lettere uærlige, sagligt og rationelt illuderende, forsvar for religionernes absurde og konstruerede aktualitet.
Højst mærkværdigt!

Sidsel Jespersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torsten Jacobsen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Günther, Eva Schwanenflügel, Jan Weis og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Bødtcher-Hansen
Claus Bødtcher-Hansen

20/jun/2017

Sådan i al enkelthed

Man kan, som jeg ser det, udmærket tro på en
skaber og bede denne om hjælp i livets svære
stunder - uden at være såkaldt religiøs.

Alle verdens religioner er alene menneske-skabte
forestillinger om og forklaringer på universets og
livets hele tilblivelse - tilsat regionale legender og
kulturelt baserede, adfærds-regulerende normer.

Og fred med det :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

R skriver ikke SL
Havde forfatteren overvejet ikke at sende artiklen ind? Er det nødvendigt at udbasunere det man ikke tør have en mening om.