Klumme

Danmark er pludselig blevet alene i verden

Måske er Danmark ved at blive en småstat alene i verden. Vi kan ikke længere stole på USA, og vi er uden for forsvarssamarbejdet i Europa
10. juni 2017

Danmark er en småstat. Som statsminister henviste Anders Fogh Rasmussen (V) til store idealer og førte an i en kulturkamp mod det, han kaldte »småstatsmentaliteten«. Men uanset hvad er og bliver Danmark en lille stat i en stor verden. Vores vej til selvbestemmelse går ikke gennem opgør med stormagter, men gennem intelligente alliancer med dem, som forsvarer de principper, vi selv bekender os til.

Og vi har i Danmark over de seneste årtier valgt at alliere os uforbeholdent med USA. Vi er medlemmer af Den Europæiske Union, men vi står uden for euroen, vi har et retsforbehold, og vi har et forsvarsforbehold. Politisk er vi begejstrede amerikanere og skeptiske europæere.

Det gælder uanset regeringernes orientering: Socialdemokratiske statsministre som Poul Nyrup Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt har været ligeså ubetinget allierede med USA som Venstres statsministre Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.

Vesten var splittet op til invasionen i Irak i 2003: Det kontinentale Europas stormagter, Frankrig og Tyskland, var imod den krig, som USA ville have. Dengang udtalte den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld, at han kunne se to positioner i Europa: det gamle Europa, som ikke ville gå i krig, og det nye Europa, som var klar til at følge USA. Til den sidstnævnte gruppe hørte Storbritannien, flere af de østeuropæiske lande og Danmark. Vi var klar til krig, ligesom vi var med i Afghanistan, Libyen og aktuelt er i Irak.

Nu er Vesten igen splittet: Den amerikanske præsident gør op med verdens internationale aftaler og forpligtelser, han træder ud af Paris-aftalen og vil ikke forpligte sig på NATO’s løfte om, at et angreb på en stat er et angreb på alle. Det er Amerika først og alene. Frankrig og Tyskland står ved de internationale aftaler, Angela Merkel og Emmanuel Macron forsvarer Paris-aftalen og NATO-forpligtelserne. De taler for, at deres lande kan blive stærke gennem det europæiske samarbejde. Men de står ikke over for ’det nye Europa’ længere: Storbritannien står isoleret fra de østeuropæiske lande, som ikke vil ud af EU.

Det er nu, et samlet Europa skal stå over for en nationalistisk, utilregnelig amerikansk præsident. Danmark er politisk enig med det samlede Europa, men udelukket fra centrale dele af det europæiske samarbejde. Man kan også kalde det en konflikt mellem det åbne samfund i Europa og den amerikansk præsidents vision om et lukket Amerika.

Det var i det perspektiv en opsigtsvækkende grundlovstale, statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt. Han beklagede, at »USA med beslutningen om at forlade Paris-aftalen sætter spørgsmålstegn ved værdien af brede, internationale aftaler«. Og han kaldte det »et forstemmende eksempel på, hvordan globalt lederskab kan sættes over styr«. Det er ifølge statsministeren en misforståelse af, hvad USA’s egne interesser er, og det underminerer USA’s globale lederskab. Og så mindede han om, at Danmark er en småstat:

»Hvis verden går af lave, så er risikoen størst for de små lande, som er afhængige af andre.«

Statsministerens tale var en opsigtvækkende kritik af den amerikanske præsident, men den var ikke et opgør med USA som allieret. Han talte for, at vi skulle være med til at bringe amerikanerne til forståelse af deres egne interesser.

Men statsministerens tale afslørede også en erkendelse af, at vi ikke længere kan stole på, at USA vil forsvare de principper, vores samfund er bygget på.

Han nævnte ikke Angela Merkels allerede berømte tale, hvor hun sagde, at europæerne ikke længere kan forlade sig på USA’s ubetingede beskyttelse og må tage deres skæbne i egne hænder. Det var ikke et spektakulært opgør med NATO, men antydningen af en ny orientering.

Det stiller Danmark i et ubehageligt dilemma: Vi kan ikke være med i det europæiske forsvarssamarbejde på grund af vores forbehold, men vi kan heller ikke regne med den amerikanske præsident. Vi er politisk allierede med én, vi er radikalt uenige med; og dem, vi er enige med, er vi adskilt fra. Statsministeren sagde det ikke direkte, men hans tale inviterede til tanken: Danmark skal genoverveje sin plads i verden.

En lille stat skal vælge de rigtige alliancer, hvis den skal være fri. Og det ser ud til, at den side, vi har valgt, er blevet den forkerte. Og at vi de næste måneder kommer til at tale om, hvorvidt vi skal gøre op med vores forsvarsforbehold. Og spørge os selv, om vi forsvarer de ting, vi tror på, i en alliance med en amerikansk præsident, som gør op med det hele. Eller om vi skal forestille os, at den danske småstat bliver stærkest gennem Europa.

Rune Lykkeberg er chefredaktør for Information.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Robert Ørsted-Jensen
David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Krogsgård

Der er jo mindst en valgmulighed mere end de to, som Rune Lykkeberg stiller op, nemlig at Danmark gør sig helt fri af militære alliancer og begynder at føre en udenrigspolitik, der ikke er militaristisk.

Flemming Berger, erling jensen, Dennis Jakobsen, kjeld jensen og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Nej overnationalt samarbejde og alliancer er den absolut eneste vej

Robert Ørsted-Jensen

EU bør have en hær og en fælles føderal forsvars og udenrigspolitik

Dennis Jakobsen, Christian Larsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Poul Krogsgård

Til Anne Eriksen: Nej, med de nuværende politikere kan man naturligvis kun forvente sig, at den militaristiske udenrigspolitik bliver videreført. Men de bliver forhåbentligt ikke siddende til evig tid. Og til Robert Ørsted-Jensen: der er ikke nogen "absolut eneste vej"; der er derimod et politisk valg, der skal træffes. Jeg er godt klar over, at der lige nu er et massivt flertal i folketinget for den militaristiske vej, men det betyder ikke, at der ikke er andre muligheder.

Anne Eriksen

Ja, den militaristiske vej er dog nok bundet i "forholdet" til andre, specielt USA indtil nu.
Vores store indsats er ikke proportional med hverken landets størrelse eller kultur. Det virker mest som "en trang til storslåethed", der ligeledes som pralen med Danmark er "den bedste til", kan være pinlig.
Ja, Poul Krogsgård, nye boller på suppen - det er bare svært at få øje på nogle nutidige.

Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Enig med ROJ, selv om verden for tiden virker fredelig i vores ende af verden er vi nødt til at have et militær, selv som en småstat. Det er åndssvagt, men livet er nu engang, som det er, og ikke som det burde være.

Og den bedste løsning på spørgsmålet om alliancer er, efter min mening, at oprette en Eurohær. Altså at ophæve forsvarsforbeholdet efter en folkeafstemning (som KUN skal handle om dette forbehold, ikke om alt muligt andet som sidste gang, da vi stemte om Europol!!!!).

(Det allerbedste ville være at lave en nordisk militærunion, men det tror jeg ikke hverken svenskerne eller nordmændene vil være med til, nu hvor Danmark har opgivet sit skandinaviske frisind og er blevet en bananstat.)

Dette vil dog kræve, at EU får gjort noget ved den socialpolitiske "søjle", som der for tiden tales så varmt om i EU-land, men som hverken danske politikere eller medier lader til at have opdaget eksistensen af. Den eneste måde EU vil kunne få bred folkelig opbakning på, er ved at bevise, at organisationen også arbejder for de fattige europæere. Det har pingerne i EU forstået, så nu venter vi bare på, at Danmarks nationalt indskrænkede politikere også forstår det. Det kan ikke anbefales at holde vejret, mens vi venter.

Hvis EU fremturer som hidtil, vil folk bare stemme imod enhver suverænitetsafgivelse, uanset hvor "nødvendig" vore folkevalgte påstår den er - af ren og skær trods.

Rolf Andersen, P.G. Olsen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Jakob Trägårdh, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Det danske forsvar valgte i forgangne år at købe amerikanske jagerfly i stedet for Saab, som ville have været fortræffelige til brug i nærområdet - dog i lidt mindre grad langt væk i kølvandet på amerikanske eventyr.

Mon ikke man kan begynde sig at ærgre sig over den beslutning nu? Desværre står den vist næppe til at gøre om.

Per Torbensen, kjeld jensen, Thomas Petersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det er muligt at arbejde for en fredelige verden nu. Der er to knude punkter der skal løses og som gør spænding konstant aktuelt: Palæstina konflikt og Krim Øen. Amerikaner, som er den eneste nu kan løse Palæstina konflikt, synes i selv har brug for hjælp, så man ved ikke hvordan tingene udvikler sig i det nær fremtid. For Krim øen er det også svært, Putin ville ønsker at man glemmer "Krim". Og hvis poliker i Vesten sunder sig bliver virkelig fred. Der er ikke andre knude punkter. Militæret er noget man skal have, men som politiet er nødvendigt, men det behøver ikke være et stort problem. Vi er i en "Atomalder, der skal en anden tænkning."

Kim Houmøller

@Ole Meyer - Man burde opsige kontrakten om F35. Det er jo her på det seneste blevet normalt, at aftaler ikke er det papir værd, de er skrevet på. Et tættere nordisk militært samarbejde er mere nødvendigt nu. Vi skal helt tilbage til 60 erne for at opleve en tilsvarende koldkrig med aggressionen fra Rusland.
Men tør det nuværende folketing overhovedet lave politik der gavner Norden på lang sigt? Aftalen som Rusland ønsker om en gasledning gennem dansk farvand bør skrinlægges af sikkerhedsmæssige årsager.

Charlotte Svensgaard

Danmark har i princippet altid været "alene" - den eneste årsag til at vores lille urtehave har været interessant er pgr af den geografiske placering og konflikten mellem USA og USSR, ikke fordi vi er søde eller fordi vi kan noget andre ikke kan.
Og det er dybt naivt at antage andet.
Men i dag, hvor konflikter kan udspilles enten af langtrækkende våben eller i cyperspace, er DK uendelig uinteressant at lege "ven" med.

Robert Ørsted-Jensen

Ja palestinenserne ville være betydeligt bedre stilllet med et EU der har et stærkt fælles forsvar og udenrigspolitik. ISA kan ikke løse dette problem. Militær kapacitet er en nødvendighed og vil fortsat være det alt andet er urealistisk. Men det ville være globalt gavnligt, i særdeleshed i lyset af USA's svækkelse og Kina og Ruslands spillen med musklerne, hvis EU ville begynde at opfatte sig selv og spille rollen som en global stormagt. Vi kan under ingen omstændigheder gøre os håb om at styre flygtningestrømmene uden en sådan udvikling.

Søren Kristensen

Det gælder ikke altid kun om at være attraktiv. Pindsvin har pigge og andre dyr udsender en fæl lugt, blæk eller strøm, når de bliver angrebet. Måske skal vi tænke i helt nye baner?

Søren Jacobsen

Danmark er medlem af NATO. Er der virkelig nogen, som har fantasi til at forestille sig Rusland angriber et NATO medlem? Det har ikke engang russerne. Russer "trusselen" er det rene vrøvl og spin for en krigerisk fløj, hvis mål er øgede militær udgifter. Intet andet end et fantasifoster som så meget andet i disse tider.

Dagmar Christiandottir, Tue Romanow, Jacob Jensen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Tag f.eks. et land som USA. Det er et land, som ikke fungerer uden et fjendebillede. Store dele af landets udvikling og økonomi bygger på en enorm krigsindustri med nærmest ubegrænsede midler til rådighed. I en situation med fred vil denne industri bryde sammen og USA ville miste sin fremdrift. En verden i ufred er det USA ånder og lever for. Sådan har det været i årtier.

Dagmar Christiandottir, Tue Romanow, Jes Elnif, Jacob Jensen, Flemming Berger, erling jensen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Dennis Jakobsen og Anders Graae anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Hvem fanden kærer sig om Rusland, de har knapt tænder. EU skal have militær kapacitet fordi det vil være gavnligt globalt set og er nødvendigt hvis vi skal sikre den nødvendige stabilitet med stødpude stater der kan sætte os os istand til at begynde at styre flygtningestrømmen samt bidrage til at løse Mellemøsten problemerne og et rimeligt globalt styrkeforhold.

Allan Petersen

Søren Jacobsen,
USAs eksport af våben udgør omkring 1% af landets samlede eksport. Landet bruger nogle procent af statens budget på at holde nogle millioner mennesker beskæftiget. Det betyder næppe noget for USAs økonomi hvis dette fredelige Utopia blev en realitet, og pengene i USAs forsvarsbudget skulle allokeres andre steder i det offentlige budget.

Søren Jacobsen

USA havde i 2015 et statsbudget på 6.600 milliarder kr.. Heraf blev 3.905 milliarder kr. brugt på millitæret. Eller sagt på en anden måde brugte USA i 2015 næsten 60% af statsbudgettet på militæret. Det svare til at Danmark skulle bruge 660 milliarder kr. på forsvaret årligt ud af et statsbudget på 1.100 milliarder kr..

Per Torbensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

At et land og en kultur som USA mister fremdrift uden et fjendebillede har i øvrigt ikke noget med økonomi at køre. Det har noget at gøre med at opretholde selvforståelsen af den amerikanske drøm og guds eget land, samt at holde den knap så velhavende del i skak gennem frygt og angst. En befolkning under et konstant pres af frygt og angst er let at kontrollere politisk uden risiko for uro og optøjer. Derfor kan USA af i dag ikke fungere uden et fjendebillede.

Henrik Plaschke

Søren Jacobsen

Jeg har svært ved at tro på dine tal: at USA skulle bruge næsten 60 % af statsbudgettet på militæret.

Ser man på Verdensbankens database (http://data.worldbank.org/indicator/MS.MIL.XPND.ZS?end=2015&locations=US...), der bygger på tal fra det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI, ligger tallet p.t. da også ”kun” på 14,5 % af det føderale budget. Det er stadig væk en hel del, og der er da næppe tvivl om, at militæret spiller en betydelig rolle for den amerikanske økonomi (også gennem forskning og udvikling), men der er altså stadig et stykke vej til dine 60 %.

Henrik Plaschke

Søren Jacobsen

Du er galt afmarcheret. Dine tal for statsbudgettet (hentet fra http://politiken.dk/udland/int_usa/art5556631/USA-har-nu-sit-statsbudget...) er misvisende i indeværende sammenhæng.

Problemet er formodentlig følgende: i Politikens artikel står der: ” USA har fået sit statsbudget frem til udgangen af september 2015 [min fremhævelse] på plads.”. Desuden ”gælder det netop vedtagede budget på området for national sikkerhed, som immigration hører under, kun frem til februar [min fremhævelse].”

Tallene angiver således ikke de faktiske føderale udgifter for 2015, der er 3-4 gange større end de i artiklen angivne tal.

Allan Petersen

Disse tal for USAs forsvarsudgifter i forhold til statsbudgettet kan vel ikke sammenlignes direkte med andre landes procentvise forbrug. Det afhænger jo af hvor mange penge der tildeles statsbudgettet. Et amerikansk statsbudget på 6600 mia. er kun 6 gange større end det danske statsbudget, og der er trods alt 50 gange flere indbyggere i USA.
Hvis Danmark brugte 600 mia. kr. på forsvaret, så ville Danmark være på højde med Rusland. Det ville knibe gevaldigt med at bemande dette forsvar med omkring 10% af befolkningen.

Christoffer Pedersen

Lad os købe 10-20 brintbomber og stationere dem på Grønland. Det er meget billigere end at give efter for Trumps afpresning