Som indvandrer med et oprigtigt ønske om at være en del af det danske samfund, oplever jeg, at integrationsdebatten er kørt af sporet. Politikerne skiftes til at udlægge teksten. Nogle peger på, at indvandrere og flygtninge bare skal have uddannelse, mestre det danske sprog og en plads på arbejdsmarkedet, så bliver de en del af Danmark.
Andre mener, at en ikkevestlig kulturbaggrund bærer kimen til radikalisering og opposition mod danske værdier og foreslår kulturel opdragelse, kanoner – eller afskriver integrationsprojektet som umuligt på forhånd.
Hvordan sidstnævnte gruppe forklarer radikaliseringen af den pæredanske Kundby-pige, etnisk danske syrienkrigere, amerikanske skoleskydere eller Breiviks myrderier, står hen i det uvisse. Det er i hvert fald svært at henvise til en opvækst i en forkvaklet mellemøstlig kultur.
Også de, der ser uddannelse og sprog som vejen til integration, har et par problemer med virkeligheden. For selv om undersøgelse på undersøgelse viser, at især indvandrerpiger klarer sig markant bedre på gymnasiale og videregående uddannelser end deres etnisk danske kammerater, er mange forankret i traditioner, værdier og kulturelle normer, der adskiller sig markant fra de gængse danske – og intet tyder på, at det vil forandre sig markant.
Kan ikke nå hinanden
Fra min egen gang i indvandrersamfundet – jeg er selv indvandrer med kurdisk baggrund og har tidligere arbejdet med integration i kommunalt regi – kender jeg en del til unge indvandrers syn på sig selv og Danmark.
De fleste ser Danmark som deres eget land og hjem, hvorfor de ønsker at bo her. De vil ikke tilbage til det land, deres forældre kommer fra. Det gælder også for dem, der beundrer Tyrkiets præsident Recep Erdogan, og dem, der bor i Brøndby og for nylig fik lovning på en gratis billet hjem af de Nye Borgerlige. Trangen til hjemlandet eksisterer især om sommeren, når man ønsker sig væk fra Danmarks usikre vejr. Og i dagdrømme, når man har fået nok af danskerne.
Men det betyder ikke, at de har værdier, holdninger eller fremtidsdrømme, der minder om dem, man finder hos det danske flertal. Min datter, som ikke engang er ti år gammel, har allerede besluttet sig for at blive gift med en kurder, når hun bliver stor. Spørger jeg, hvorfor hun ikke vil have en dansker, svarer hun med modspørgsmålet: »Hvad er der galt med at blive gift med en kurder? Du er jo også kurdisk gift.«
Der er faktisk relativt få ægteskaber mellem etniske danskere og indvandrere. Man ser enkelte danske piger, der konverterer til islam og gifter sig med indvandrerdrenge, men det er fåtallet. Muslimer gifter sig med muslimer og fravælger bevidst danskere, hvis det ikke er muligt at få dem til at konvertere til islam.
Jeg befinder mig konstant i en situation, hvor jeg skal forsvare danskhed over for mine børn. De tror, at jeg er mere dansk end dem, selv om jeg først kom til landet som 23-årig, mens de er født her. De beundrer ikke min danskhed.
Det er mig en gåde, hvor alle deres fordomme over for danskere kommer fra. Vi bor ikke i et såkaldt ghettoområde. Vi har kun danske tv-kanaler. Mine børn bliver ikke undervist i religion. De går i en god dansk skole og har mange danske venner, legeaftaler, fritidsaktiviteter. Mine børn tilhører ikke umiddelbart et parallelsamfund, men de oplever sig alligevel ikke som danske. Det er, som om de to kulturer ikke for alvor kan nå hinanden.
Samme oplevelse har jeg, når jeg i den offentlige debat slår et slag for bedre integration. Indvandrerpiger, som har gjort sig selv til talsmænd for etniske minoriteter, sender mig hadefulde beskeder på Facebook. Ordet forræder går igen.
Det vidner om, hvor opdelt vores integrationsdebat er: Enten er du med danskere, eller også er du med indvandrerne. Der findes ikke en position midt imellem.
Når jeg modtager de hadefulde beskeder, får jeg lyst til at spørge angriberne: Sig mig engang, hvad har vi to til fælles ud over en religion, som vi forstår forskelligt? Hvorfor skulle jeg i højere grad være i gruppe med dig end med min nabo, Jesper, som jeg har mere til fælles med?
Danskhed som religion
Samtidig med, at jeg kæmper med hadefulde angreb fra muslimer, tordner en anden fløj løs i debatten. Den føres an af flertallet i Folketinget, som hele tiden stiller nye krav til indvandrere. Så skal man dyrke kristne værdier og traditioner for at være dansk. Så skal man have vestlige forfædre for at kunne kalde sig dansk. Højrefløjen og store dele af Socialdemokratiet har nærmest gjort danskhed til Danmarks nye religion, og det er umuligt at konvertere til den, selv om nogle af os har lyst. Det er tydeligt, at vi er kommet som indvandrere og forbliver indvandrere. Og vi kan heller ikke blive til andet.
Når den danske nationalidentitet tales op og gøres utilgængelig for ikke etnisk danske, får stadig flere unge indvandrere mindreværdskomplekser, som kan få dem til at søge værdier og livsstile, som kan være problematiske for integrationen. Helt banalt kan det aflæses, når de under en landskamp krydser fingre for, at Danmark taber. Uanset hvem Danmark spiller imod, skal det danske hold bare tabe. Mindre banalt kan det føre til radikalisering.
Det er, som om Danmark består af to forskellige folkeslag, der er tvunget til at bo sammen. Danskere og ikke vestlige indvandrere. Den sidste gruppe vokser hurtigere end den første (sikkert fordi vi alle sammen er på kontanthjælp, og har god tid til 1001 nats eventyr på lagnerne). Hver femte københavner er nu indvandrer. I Brøndby er der flere indvandrere end etnisk danske beboere.
Det rejser spørgsmålet om, hvem der skal integrere sig. Skal de etnisk danske i Brøndby integrere sig i indvandrerkulturen, mens indvandrere i Gentofte tilegner sig kristne middelklasseværdier?
Danmark er ikke længere en homogen nationalstat. Det er allerede et multietnisk og multireligiøst samfund. Det må også have konsekvenser for integrationspolitikken, som må tilpasse sig til den nye udvikling. Det er naivt at tro, at man kan bevare et gammelt vikingesamfund, når vikingerne for længst er uddøde.
Fællesidentitet
Det er på tide, at vi begynder at anskue integration fra nye vinkler og holder op med at tro, at alting ordner sig, når indvandrerne mestrer det danske sprog og lægger forældrenes kulturarv bag sig. Hvis udfordringer med integrationen ikke skal vokse, er det afgørende, at vi skaber bedre samhørighed mellem indvandrere og det danske samfund.
Det kræver nye kriterier for, hvad der kan kaldes vellykket integration. Det ligger i essensen i integrationsbegrebet, at det kræver tilpasningsevne fra flere sider. Integration kan alene ikke pålægges indvandrere, når vi alle sammen er Danmarks borgere. Derfor skal nye kriterier for integration gælde for alle, der bor i Danmark, ikke kun indvandrere. De skal give mening både i Brøndby og Gentofte.
Når vi ikke kan være som hinanden, så må vi mødes om nogle fælles, civiliserede og demokratiske værdier. Vi har brug for noget mere, end det den nuværende nationalidentitet tilbyder.
Vi har derfor brug for en ny danskhed, der ikke fremstår som Danmarks nye religion. Måske skal det være noget i stil med den franske opfattelse af, at uanset etnicitet og religiøst tilhørsforhold er man borger. Måske kan vi på den måde gøre vores indvandrere til verdens lykkeligste indvandrere. Det manglede da bare, når nu danskerne er verdens lykkeligste folk.
Mustafa K. Topal er cand.mag. og ph.d.-studerende på RUC
’Danskhed’ er en religion.
Debattøren skriver: Mine børn tilhører ikke umiddelbart et parallelsamfund, men de oplever sig alligevel ikke som danske. - og det er ikke så godt, må man forstå, men det er måske fordi - Danskerne skal også integrere sig i Danmark. …
Logikken lider nød, dømmekraften svigter og forstanden strejker … ;-)
Det er din forstand, Jan Weis, at logikken lider. Alt hvad Mustafa mener og udtrykker her hænger godt sammen i min forstand. Også i min forstand er der rigtig mange danskere, som har brug for at blive integreret i det Danmark, jeg fik af min far og mor.
Denne kronik i Information er pudsig.
Den for længst glemte politiker Lubna Elahi (SF) advokerede for noget tilsvarende for ca 20 år siden.
At integration er et gensidigt projekt og, at både danskere og indvandrere skal integrere sig (mødes på midten). Om Elahi og dagens kronikør mener, at noget lignende bør gælde for deres oprindelseslande, melder historien intet om.
Bashy Quarashi advokerede for noget lignende, men blev rasende, da en journalist for nogle år siden spurgte, om noget tilsvarende skulle gælde for hans oprindelsesland Pakistan.
Integration påhviler udelukkende den, der frivilligt vælger at slå sig ned i et fremmed land. Det er ikke modtagerlandet og dets befolknings ansvar, men selvfølgelig skal de nye medborgere have frihed til at dyrke sin religion og kultur.
Kronikørens argumenter er interessante.
Dels påpeger han, at den indvandrede del af befolkningen vokser hurtigere, end den gammel-danske og derfor må vi "mødes på midten"
Synspunktet er interessant og bekræfter kun det, som fornuftige mennesker har påpeget længe. At et lands kultur er et produkt af dets befolkning. Ændres befolkning, kan kultur, love, religion mm ændres.
Det er derfor på høje tid at være mere kritisk med, hvem vi giver adgang til landet og vi kan vist efterhånden godt gemme venstrefløjens forsikringer om, at europæisk kultur ikke er i fare.
Han nævner også den vigtigste barriere mod integration. At der i store dele af det muslimske miljø hersker et helt irrationelt had mod Danmark og danskere og, at muslimer i stor udstrækning fravælger danskere som ægtefæller.
Som kronikøren påpeger er det som om der er to adskilte samfund i Danmark.
Det er ubestrideligt rigtigt og vidner om, at den multikulturelle drøm kun er en drøm. Urealistisk og farlig, selvom den er smuk.
Kronikøren nævner selv, at de personer, der f.eks hylder despoter i muslimske lande, ikke selv vil bo i de lande, men vil blive i Danmark.
Det er en god pointe. Der er nemlig tale om mislykkede stater som folk flygter fra.
Det virker derfor helt uforståeligt, at man ønsker at ændre Danmark i retning af de lande, man har forladt og ikke selv vil bo i.
Henrik Keller
Det er meget værre, som jeg ser det.
"Hvis udfordringer med integrationen ikke skal vokse, er det afgørende, at vi skaber bedre samhørighed mellem indvandrere og det danske samfund."
Det er jo ikke muligt, når de fleste indfødte danskere aldrig møder indvandrere, og kun ser dem i sammenhænge, hvor kontakt vil føles kunstig eller forbudt. Indtil den lokale folkeskole blev nedlagt, så jeg mest skolebørn af anden etnisk oprindelse end dansk, og hvis en overvægtig 55-årig mand som jeg tager kontakt med tilfældige skolebørn, må jeg nok påregne besøg fra politiet. Jeg ser da også nogle gange kvinder i nicap - på den modsatte side af gaden på vej i modsat retning. Jeg er ikke motiveret for at gå ud og lede efter indvandrere, jeg kan integreres med.
"De skal give mening både i Brøndby og Gentofte."
Det giver ikke meget mening i de store dele af landet, som pressen sjældent fortæller om. Den store udfordring er, at det, der til tider kaldes den offentlige mening, bestemmes af en presse, som er meget koncentreret omkring Christiansborg. I realiteten er den danske befolkning kun fælles om det, pressen fortæller, og de, der ikke accepterer de værdier og holdninger, pressen formidler, integreres ikke i men udstødes fra det danske samfund. Det gælder ikke kun for indvandrere og deres efterkommere.
"Danmark er ikke længere en homogen nationalstat."
Danmark har aldrig været en homogen nationalstat. Før industrialiseringen var der alt fra en adel over forfattere til landarbejdere. Med industrialiseringen kom bl.a. direktører og lønmodtagere tl i hver sin ende af samfundet. I Danmark er det nærmest kun København og Århus, der er store nok til fysisk opdeling af befolkningsgrupper. Socialister kalder gerne sådanne befolkningsgrupper for 'klasser', hvorved individet forsvinder.
Alt vi ejer, er vores hud,
som viser hvordan vi ser ud.
Men hvem vi nu er
- altså hver og især -
det ved kun vi selv (måske Gud?)
Hvordan er det lige jyder snakker om Københavnere? Og hvor lang tid tager det for en jyde, at blive til en rigtig Købehavner?
Selv er jeg oprindelig fra Roskilde og for 11 år siden flyttede jeg til Langeland. Men jeg bliver aldrig Langelænder - det ligger fuldstændig fast. Min kultur er ganske simpelt for fremmed. Egentlig gider jeg heller ikke. De er nemlig lidt underlige, de lokale jeg har plejet omgang med.
Det tænker jeg altid på, når den der absurde "integrationsdebat" kører. Hvor mange af os er egentlig rigtig blevet integreret i de områder vi bor i. Altså blevet fuldstændig som de "oprindelige" lokale?
Jo Danmark har været et relativt homogent samfund.
Når en gruppe nytilflyttere reelt ikke ønsker integration og bl.a ikke (selv i 3. Generation) vil gifte sig med repræsentanter fra den oprindelige befolkning, ser det skidt ud.
De nye borgere har fået bolig, uddannelse, socialhjælp, lægehjælp oma.
De har deres fulde frihed til at spise som de vil, dyrke deres religion, oprette friskolef oma.
De kan gøre præcis som de vil, blot de overholder loven.
Det kunne derfor være interessant at spørge, hvad det er de vil.
Skal loven ændres? På hvilken måde?
Henrik Kellef
Historisk set var Danmark en multi-etnisk stat i nordeuropa indtil reformationen: Kalmar- Unionen og senere dobbelt-monarkiet Danmark Norge og Helstaten med Slesvig Holsten.
Den danske statskirke brød med den katolske kirke og på samme måde blev det danske rige med tiden en lille etnisk homogen størrelse. En helt anden verden med den paranoide kultur som trives i Skandinavien idag. Der er mange paradokser i Danmark. En fisk ved ikke at den svømmer i vand - alle kulturer er på en eller anden måde uforståelig for den ikke-indviede ikke kun den danske.
Problemet er, at det er en religion uden indhold - for dens hele indhold forsvinder i den bevægelse, der fjerner friheden for individer og grupper til at udfolde deres liv, beskyttet af den demokratiske stat.
Man kan ikke sammenligne forskelle gammeldanskere imellem (f.eks jyder og sjællændere) ned det, vi har at gøre med her.
De færreste danskere vil forbyde deres børn at gifte sig med en fra en anden landsdel. De færreste danskere mener, at religion skal spille en rolle for politik.
De færrste jyder , langelændere og sjællændere laver no go zoner i deres byområder.
Men hvad er det kronikøren mener.
Alle har ret til at leve som de vil, indenfor lovens rammer. Også muslimske indvandrere. Hvad er det de vil have lov til, som de ikke har lov til i dag?
Hvor er det deres rettigheder krænkes?
Er det loven, der skal laves om?
Henrik Keller
Henrik Keller
Den nye franske president Macron sagde, og jeg tror han har det stadig, "il nya pas de culture francaise mais une culture en france", der er ikke en fransk kultúr rnen en kultur in Frankrig; han nævner Pablo Picasso som eksempel. Det er selvfølgelig en måde at sige det på. Nemlig man kan sige "en kultur er Universel", tænk på Tusind og en nat(1001) eventyr" og saladdin lampe som er mellemøstlige litteratur i Danmark. Kristendommen er også universel, Libanesisk kristne er arabisk kristne, og de var fortaler for arabisk Nationalism, som både Assad og Saddam var tilhængere af,. Også kristendommen er spredt over alt i Afrika, i Arabien, i Asien , Amerika osv. Så det er vekselvirkning mellem alle lande. Selvfølgelig findes også selvstændige lande, hvorfra man har pass, sprog osv, men noget er universel, for ex. Religion, delvis Kulturen. Og især Temperament er forskellig. Man siger Danskere er "centripete" det vil sige det er i centrum og vil at andre skal komme til dem eller "elske dem" mens franskmænd er "centrifugal" dvs, de går ud af centrum og søge længere væk.. Det er let indviklet i virkeligheden.
Det er svært for verdensborgere af natur at klemme sig ind i den lille tube, nogen krampagtigt kalder for "Danmark" og "danskhed" og heldigvis for det da. Verdensborgere, foren jer, også i Danmark, på forhånd tak.
Sjovr at Frankrig nævnes. Det gør kronikøren også. Det går ikke skide godt i Frankrig. Undtagelsestilstand på 3. År.
De nordeuropæiske lande er nogle af de mest vellykkede stater. Der er ikke mange lande som dem.
Der er derimod masser af lande, hvor religion er styrende. Hvis man ønsker et sådan system, kan man jo bosætte sig der.
Jerg har stadigvæk meget meget svært ved at se, hvad det er vi skal gøre for, at indvandrerne skal føle sig godt tilpas og lade være med at hade Danmark
Hvad er det de gerne vil, som de ikke kan i dagens Danmark?
Henrik Keller
@Odin Rasmussen
Du taler om etnicitet, men mener du ikke multikulturelt i stedet?
Men uanset, så har Danmark aldrig været mulitikulturelt, den bærende kultur var nordisk/vesteuropæisk og må som sådan betragtes som den bærende kultur, uanset om man talte dansk, norsk, svensk eller tysk.
Insisteren på danskhed er idioti!
Er man dansk statsborger så er man dansk og det er pisseligegyldig hvad man har af hudfarve og overbevisning. Sagen er afsluttet.
Tilbage bliver så hvordan man modtager og integrerer. Hvad ordet integration betyder og ikke betyder og hvad ordet multitikultur indebærer og ikke bør indebære. For mig er der en række ret enkle i mine øjne universelle principper der bør fastholdes her:
1. Enhver der kommer udefra og ønsker at være en del af det danske og de andre europæiske samfund skal accepterer demokrati og ytringsfrihed som universelle principper der ikke er udtryk for nogen bestemt ideologi eller kultur. Det er i den forbindelse flintrende ligegyldigt at der eksisterer og altid vil være indfødte danskere og andre europæere der ikke acceptere disse principper, vi skal stadig ikke lukke flere nye ind af den kaliber. Vi har fascister og religiøse fanatikere nok i forvejen, der er ikke nogen grund til at tage flere ind.
2. I et frit demokratisk samfund har ingen overbevisning krav på andet og mere end accept og retten til udøvelse. Dog kun så længe udøvelsen overholder samfundets love og ikke undertrykker andres frihed til at fravælge overbevisningen. Det sidste gælder også medlemmer af ens egen familie. Ingen har ret til at tvinge sin familie til at overholde hverken religiøse eller kulturelle regler, æresbegreber eller påbud, familiens ægteskabsønsker eller lignende. Jeg vil for egen regning tilføje at ingen bør have ret og lov til at foretage omskæring af børn hverken drenge eller piger under 18 år.
3. Ytringsfrihed er en ret til at kritisere, latterliggøre og håne. Det er i et frit samfund altid en ret man giver til folk man IKKE er enige med og hvis synspunkter ikke kan lide. Intet og ingen overbevisning har krav på eller har ret til at kræve særlig beskyttelse mod ytringer. Den eneste form for ytringer der altid bør anses for absolut forbudt og bør straffes med hård hånd i et frit samfund, er ytringer der indeholder trusler mod andre menneskers liv og velfærd. Det er også den eneste form for ytringer der kan betegnes som misbrug af ytringsfriheden.
4. Demokrati betyder styre ved folkets vilje. Men det er som hovedregel ikke styre ved folkets FLERTALS vilje. Det sidste er en form for undertrykkelse, det er ikke demokrati det er allerhøjest en form for demokratur. Demokrati skal fundamentalt være sekulært og må ikke være styret af nogen bestemt religion eller overbevisning. Det må derfor heller ikke påtvinge mindretal at de skal leve efter nogen bestemt religions forskrifter eller regler. Religiøse og andre overbevisningers forskrifter skal rette sig efter og acceptere de lover der er udstukket af det sekulære demokratiske styre. Alle forskrifter af religiøs natur gælder kun inden for det religiøse samfunds egne række og da kun så længe de ikke indebære tvang og straf over for noget medlem af pågældende samfund der måtte ønske at bryde ud, afvise eller kritisere.
Vil disse meget oppiskede problemer ikke kunne løses hvis VI ALLE forsøger at komme hinanden i møde og vil hinanden?
Der tales og tales så meget om at indvandrere ikke kan integreres, men menes der ikke i stedet assimileres - er det ikke mere det der menes, at indvandrere SKAL tænke/opfører sig /tro på det samme som en "gennemsnits dansker" - hvad det så ER - så kan "vi" skændes om hvad det er.
"Vi" kunne også bygge boliger som kan betales mange flere steder - så de socialt udsatte ikke skal klumpes sammen i bestemte boligområder. Osv........
PS: Husk at det tog Christian II s hollændere over 200 år før de giftede sig med danskere.
Intet er bestående. Danskheden er en følelse, en følelse af tilhørighed til en gruppe hvor man føler sig tilpas. Hvad den levemåde/livssyn ”kultur” konkret indebærer er i stadig forandring. I dag er det ikke udansk at spise pizza, sushi eller kebab. Det var det da jeg voksede op – ukendte spiser. Der er meget få mennesker i verden som føler sig danske, så den nationale vækkelse ”globaliseringen” af menneskelige samfund, EU, indvandring med mere fremprovokerer er forståelig. Som Piet Hein skrev: ”Vi elsker vort land og vort lav og vor loge. For de gør os stærke og gode og kloge.
Desværre er kampen for danskhedens bevarelse nok ikke en vinder sag. Dem som kan sige, som Zuckerberg i sin tale til Harvard studerende i år sagde om millennium generationen ” Vi føler sig som verdensborgere og ikke tilhørende nogen nationalstat” – og finder sin tryghed der. De vinder!
Hvad er det der skal forhandles om?
Skal homosexualitet kriminaliseres?
Skal kvinders ligeret suspenderes?
Skal religion have indflydelse på politik?
Skal demokrati begrænses/afskaffes?
Skal den sexuelle lavalder ned så mindreårige piger kan giftes med ældre mænd?
Synes ærligt talt det er lidt uhyggeligt at se, hvordan en del af de øvrige debattører slet ikke er parat til at stå fast på nogle af de ting, dette samfund bygger på.
Er alt til debat?
Hvad bliver de næste krav?
Henrik Keller
@Dorte Sørensen
Problemet er vel nærmere, at der er en religiøs udefrakommende kultur, som ikke vil/må/forhindre, at lade sig integrere da man så vil gå på kompromis med sin religion, og derfor ikke, som du, jeg og sikkert mange andre kunne ønske sig, interagerede mere med det samfund de nu boede i, og vi dermed kom hinanden mere ved, men det kræver jo også, at de udefrakommende opsøger de steder hvor folk er, foreninger, koncerter, lokal arrangementer osv.
Med hensyn til assimilering, så kan jeg kun se dette som en fordel for den enkelte indvandre, for så vil ingen netop længere tænke på, at vedkommende er indvandret, for man vil ikke længere mærker nogen forskel, fuldstændigt ligesom med en der er adopteret.
Men det er også klart, at assimileret bliver man ikke bare, det gør næste generation måske, men kun hvis de får lov, der arbejdes på det, og viljen til, at blive en del af samfundet på ligefod med alle andre er der.
Måske skal det være noget i stil med den franske opfattelse af, at uanset etnicitet og religiøst tilhørsforhold er man borger. Skrives der.
Ja på papiret, men det er da fuldkommen rablende at påstå at vi skal hen mod franske tilstande, med racisme, med vold og terror, der får Post Nords bøvl i Vollsmose til at ligne ingenting. For nogle år siden blev indvandrerne i Sverige spurgt om de syntes om Sverige. Jo de syntes at den svenske stat var fin, men svenskerne dem brød de sig ikke om. Staten der fodrede dem blev altså opfattet som værende fuldkommen uafhængig af befolkningen. Jeg tror det er det samme i DK. Som om staten er en institution der er kommet ud af ingenting og ikke er afhængig af en bestemt kultur, tradition, demokrati og befolkningens ønsker. Det er langt hen ad vejen sikkert at alle kulturer kan lære af hinanden, men man kan også lære at tage afstand fra vaner og ideer. Det er muligt at der er flere piger med anden etnisk baggrund der i alderen 20 til 24 læser på en videregående uddannelse end danske, jeg mener tallene er 37 og 38 %. Men der er jo heller ikke så mange med rødder i det mellemste østen der lige tager et årstid i vuggeren og så rejser jorden rundt som danske pige ofte gør. Den sidste undersøgelse der er lavet viser jo at selv 3. generationsindvandrere klarer sig dårligt i skolen. Markant dårlige end etnisk danske børn. Det være sig piger eller drenge. På arbejdsmarkedet er der stadig procentvis langt færre med anden etnisk baggrund end dansk etc etc. Vi skal respektere hinanden, men jeg har sandt for dyden svært ved at se hvad vi samfundsmæssigt skal lære af indvandrere fra den nære orient. Hvad jeg ser dér er i alle tilfælde ikke ideer der skulle hjælpe på integrationen. Når der bliver skrevet at hollænderne på Amager først efter 200 år giftede sig med amagerkanerne, så var det fordi de havde en række privilegier, men de blev nødsaget hertil pga. indgiftheden, der resulterede i krøblinge, misdannelser og andet skidt. Hykleriet med dem som synes at fx Erdogan er en fin fyr og ønsket om ikke at rejse tilbage siger desværre alt for meget om hvor svært det er at få en samfundsopfattelse under huden.
Jeg er blevet ret trist til mode ved at læse et velskrevet indlæg, som desværre ingen løsning anviser.
Peter Hansen
Så må du også være gale på de danskere, der lever i fx. syd og nordamerika, der lever efter danske traditioner og dem på fx den spanske solkyst, der ikke vil lærer spansk og spanske skikke. De kræves ikke assimileret og godt for det - Hvorfor kan danskerne ikke være ligeså frisindede og give mennesker lov til at passe deres liv bare de overholder den danske lovgivning. - Her har de dog ikke et godt forbillede i den nuværende minister Inger Støjberg.
Jeg forstår at USA og fx Argentina er dine forbilleder, Dorte Sørensen. Indianerudryddelse , slaveri, diktatur, racisme og enorm fattidom og mangel på socialt sikkerhedsnet. Men selvfølgelig retten til at gå nedenom og hjem på sin egen måde. Vi har meget at lære.
Har indvandrere ikke ret til at gøre lige hvad de vil hvis de ellers overholder dansk lov ?
Lige en rettelse til indlægget : Der var ikke Nye Borgelige der delte flyere ud til indvandrere i Brøndby,
men derimod Danskernes Parti, bare så fakta er på plads.
Den store integrationstest.
Danskhed er blevet en national religion, som man ikke kan konvertere til. lyder påstanden i overskriften …
Hvad med at tage ’Matadorprøven’: Hvilken person fra ’Matador’ er du? - også Mustafa Topal og fortæl så, hvem du minder mest om -
http://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/test-hvilken-person-fra-matador-er-du
Med venlig hilsen
Mads Skjern
Hvad er problemet? jeg synes der tales i begge retninger og det vides ikke hvad parterne vil. Ingen der siger Danmark er ikke et godt land. Danmark er godt organiseret , og man ved er organisationersland, der er foreninger af alle slags, og tror jeg indvandre tager imod alt hvis mulig, der er i landet, Problemet har været sagt før: De er ikke velkommen! At de kaldes Indvandre nr.: 1.2.3.4. genereations indvandre. Jeg har læst af nogle som er rejst hjem ud af landet fordi de vil ikke se deres børn kaldes indvandre når de er født i landet og har måske aldrig hørt det ord før. Man er udlændig lige meget hvor længe man har været i landet, Og det er underligt at danskere taler til indvandre "Engelsk" for at "lære bedre dansk måske"
Jeg gætter på at formålet med kronikken var at åbne øjne og opnå noget forståelse. Men de holdninger, som det gives udtryk for er almindelige i indvandrekredse bekræfter nærmest kun alle de fordomme DF og andre længe har råbt op om.
Hvis det bliver betragtet som forræderi når kronikøren snakker for integration, når man kun vil giftes med muslimer og i øvrigt har værdinormer som er langt væk fra de danske, undskyld mig, men måske har DF ret i mange har valgt det forkerte land med mindre de udelukkende er her for at udnytte vores velfærdssamfund.
Jeg er lettere chokkeret.
Det er ikke selvfølgelig ikke dansk at tilhørs-følelser kanaliseres som religion. 'Kultur-religion' kalder man en religionsopfattelse der åbner for dette. Og det er ikke så godt, sandt nok. Naturligvis har der altid været tryghedsnarkomaner blandt tros-vogternes kunder også i Danmark, men i vækst i nutiden er der vel tale om en afsmitning fra islam, hvor religiøs håndtering af tilhørs--følelser og 'nationalismer' er officiel politik ? .
Jeg synes som udgangspunkt, at det er en god og interessant kronik.
Jeg har arbejdet i DK og udlandet med personer fra mange forskellige lande og mange forskellige religioner.
Det er en udfordring for flere at bo og arbejde i andre lande/kulturer. Er det endegyldigt eller midlertidigt?
Jeg har talt med/arbejdet sammen med flere nationaliter (inklusiv danskere i udlandet) der havde udfordringer f.eks. med deres børn, der pludseligt ikke ville talte forældrenes sprog, ikke vil med til hjemlandet pga vejret (for varmt/koldt/regn), ikke kunne lide hjemlig mad/lugt eller kunne kommunikere med familien.
En herlig film er "East is East" der fint illustrerer dette.
Jeg har set i DK at muslimsk der havde gode jobs og talte fint dansk pludseligt ikke ville lade deres 17-årige datter tage med klassen til London (o.l.) for at beskytte pigens ære.
Jeg tror, at Mustafa Topal har ret, når han skriver "Muslimer gifter sig med muslimer og fravælger bevidst danskere, hvis det ikke er muligt at få dem til at konvertere til islam." Men jeg undrer mig over at han IKKE skriver, at han kan acceptere, at hans børn gifter sig med ikke-muslimer. Kan du det Mustafa?
Og det er måske netop et af problemerne mht integration. Jeg kender flere tilfælde hvor en dansk kvinde eller dansk mand har konverteret for at gifte sig muslimsk. Men ingen hvor den muslimske frasagde sig Islam.
Vi danskere synes ofte vi er meget forskellige. Ikke danskere synes ofte at danskere er meget ens. Vi bor ens, spiser ens m.m.
Jeg savner en debat om hvilket land vi gerne vil efterlade til de næste generationer. Den er nok for svær. Pudsigt kan der skrives sider om klimaforandringer men ikke befolkningsforandringer.
Henrik Andersen (14. juni 2017 - 17.13)
"Lige en rettelse til indlægget : Der var ikke Nye Borgelige der delte flyere ud til indvandrere i Brøndby, men derimod Danskernes Parti, bare så fakta er på plads."
Og udover at det ganske rigtigt var nazisterne, der stod bag omtalte propagandastunt, virker det lidt mærkeligt, at Mustafa Topal gengiver højrefløjsmyten om, at der skulle bo flere indvandrere end (såkaldt) 'etniske danskere' i Brøndby. Se f.x. http://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-er-der-omraader-i-danmark-hvo... for en tilbagevisning af den påstand.
Ellers et glimrende indlæg, tak for det. Og som hvid dansker vil jeg gerne frabede mig danskhedsdiskursen og istedet stemme i ønsket om et åbent multikulturelt samfund. Det er på høje tide at dufte kaffen og komme videre. Der er meget presserende problemer at tage hånd om nu og ikke mindst i de kommende år og årtier, hvor vores børn og kommende generationer skal overtage verden. Og det er ikke kulturforskelle og indvandring, jeg hentyder til. Jvf. evt. Jørgen Steen Nielsens artikel i dagens avis for at påpege ét presserende problem.
Ps. Og havde det faktisk boet flest borgere med indvandrerbaggrund i Brøndby, havde der sådan set heller ikke været noget mærkeligt eller alarmerende ved dét.
@Dorte Sørensen
Jeg er ikke gal, og i princippet har du ret, men jeg tror bare ikke de lande har samme problemer, som vi har, og jeg tror heller ikke, at de invandrede danskere,har en indgroet religiøs holdning der diktere dem, at man ikke må integrere sig.
Iøvrigt er der også der tale om en vestlig kultur, så eksemplet er nu ikke så godt, men jeg forstod din pointe.
Min pointe er tilgengæld også, at det altså også er indvandrene selv der må tage teten og få fingeren ud, og då må men ligge de "dårligdomme" man er flygtet fra væk, istedet for, st gå i gsng med at genoprette dem her, det er jo i sig selv en absurditet.
forfatterens foreslag om at mødes om nogle fælles civiliserede og demokratiske værdier lyder tiltalende. Som en fælles civiliseret værdi vil jeg anbefale vores evne til at tænke frit og kreativt som et selvstændigt menneske der tager et personligt ansvar for sine meninger og handlinger. Og som en demokratisk værdi vil jeg anbefale at man lever sig ind i andres ståsted inden man markerer sig. Men hvad så med alle de der kar fundet sandheden, i et sammenhold med ligesindede. Her hjælper gode foreslag ikke en døjt.
"Og som en demokratisk værdi vil jeg anbefale at man lever sig ind i andres ståsted inden man markerer sig" - det er @£# så let at forlange af andre, hvad ingen andre gør
Jeg er japaner og bor i DK. Jeg er ret træt af at 'ikke vestlige indvandrere' bliver samlet som een gruppe, for der er mange ting der totalt er irrelevante for os, f.eks. religion og kvindeundertrykkelse, når det drejer sig om integration. Vi er klar over hvad demokrati er, og de fleste af os praktiserer ikke nogen religion som kan påvirke vores dagligdag.
De fleste af os bestræber os heller ikke for at blive dansker. Vi er glade for at bo i DK og har stor respekt for danske værdier og kultur, men det er ikke lige med at have et ønske om at blive dansker. Vi har det fint med at blive kaldt japaner, for det er vi.
Vi vil bare gerne bo i DK som en borger. Vi respekterer dansk kultur og demokrati, vi arbejder og betaler skat, og vores børn klarer sig også stort set fint i dansk folkeskole. Vi genererer jo ikke i samfundet. Men når det handler om integration er vi stillet virkelig mange meningsløse krav for os, som om vi slet ikke forstår hvordan samfundet fungerer i DK. Og det eskalerer år efter år!
F. eks. har jeg stor respekt for dansk kultur og litteratur, men jeg ser altså japansk tv og læser japanske bøger når jeg er træt efter jeg kommer hjem fra arbejde. Den frihed skal jeg have uanset hvad folk synes om det.
Jeg er en helt almindelig borger i Danmark og ønsker mere nuanceret billede af 'ikke vestlige indvandrere'.
@Aya Sawahiro. Enig de kunne også lige så godt oversætte "ikke-vestlig" til mellemøstlig. Alle ved asiater er kloge, venlige, dygtige og bidrager godt til samfundet. Men det er ulovligt at diskriminere, men bare rolig det bliver der heller ikke ()
De vestlige er mærkelige mennesker, Religion de har er fra Mellemøsten, navnet til Europa er også fra Mellemøsten se Europa er et navn til En piges Kong, tror jeg fra Det gamle Libanon, som hed Foinika dengang. Og ikke mindst Udsagnet "Vestlig" er heller ikke "Vestlig" men blev brugt første gang af Kathago (det gamle TunesienI) Det var i fobindelse med en konflikt med Grækenland, blev den vestlige del af middelhavet under Karthago. "Man kommer flere hundrede år efter og sige det er vores". Det står ikke i komputeren i hverfald.
Der er altid brug for ytringsfrihed
@Mustafa Topal og Aya Sawahiro
Til Aya: Jeg forstår til fulde din frustration. Jeg er japansk gift og min kone har for længst nået kvalmepunktet mht. 'ikke-vestlig'. Hun har svært ved at se, hvordan hun skulle udgøre et større problem for staten, end tiggere fra Rumænien. Resten af det du skriver, ville hun være enig i.
Til Mustafa: Jeg er ikke uenig i en stor del af det du skriver, men der er noget jeg ønsker at forstå.
Hvorfra kommer den trang til at identificere sig så stærkt med 'hjemkulturen'? Hvor i al verden har din 10-årige datter den ide om ægtefælle fra? Mit eget primære kendskab til udlændinge i Danmark er asiater og jeg kan ikke komme i tanke om nogle kinesere, japanere eller for den sags skyld thailændere der udviser det samme behov for at finde en ægtefælle fra 'samme kulturkreds'. Jeg er fuldstændig enig i at integration er en dobbeltrettet proces, men lige så lidt som det klæder klaphatbærende danskere at bruge danskhed som religiøst symbol (enig i dette), lige så lidt klæder det de indvandrende udlændinge at insistere på aktivt at isolere sig kulturelt.
Anita Pedersen I et demokrati er alt principielt til forhandling. Du kan have dine personlige præferencer om, hvad der skal ændres, men hvis man mener noget med demorkatiet og ytringsfrihedsfundamentalismen er man nødt til at acceptere at alle meninger kan ytres og "menes".
Totalitære ideologiers svøbe.
De mennesker, der er født ind i bemeldte religion, og ikke kan opbringe de nødvendige kræfter til senere at forlade denne, mens de stadig er helt unge, og derfor har været særlig modtagelig for denne religiøse indoktrinering med tilhørende meningsradikalisering i det offentlige rum, bør i højere grad betragtes som ofre end som gerningsmænd og i forhold til det omgivende sekulære samfund på en måde handikappet – det sker heldigvis også i alt for få tilfælde, fordi forfølgelserne sætter ind og ubønhørligt forsøger at ødelægge de unge menneskers tilværelse …
Samfundet bør opmuntre til at foretage en kritisk kulturel psykoanalyse, der af mange anses for at være en nødvendig forudsætning for, at hidtil fortrængte totalitære ideologier ikke genopstår i en ny forklædning på disse kanter som eksempelvis visse religioner via hadprædikanter med ’knald i låget’- enten de kommer anstigende udefra eller blot ligger i flyverskjul visse steder ude i parallelliteterne …
Det nævner skribenten dog intet om, men lamenterer i stedet den sædvanlige gammelkendte kritik af vores åbne og fredelige samfund, der også omfatter og brødføder ham …
jan weis - jeg har læst, at den slags kritiske psykoanalyser allerede foretages på medlemmer af pegidas og afds medlemmer i Tyskland. Et program til udslusning af tidligerer medlemmer er allerede i gang.
Danskhed vil altid være religion. Det danske sprog vil at altid være en del af det der definere hvad og hvordan vi føler. Vores danske uvilje imod at tjene gud i en kirke vil altid være religion..... og før eller siden vil det også opsluge indvandrene, der vil blive danske som alle andre. Jeg er ikke nationalist men er internationalist og jeg interessere mig ikke for det nationale af nationale grunde, men fordi jeg ser det i et internationalt perspektiv. Det er ikke danskhed vs et andet land, det er Danmark som vi eksistere som land og med alle andre lande.
- Set i det internationale perspektiv så er jeg overbevidst om at danskheden vil opsluge indvandrene, præcis som alle tidligere indvandere er blevet opslugt - alle der bor i Danmark har noget som vi gerne vil holde sammen om.
- Personligt har jeg lidt svensk og tysk blod i årene og det er blevet fortalt i familjen ned igennem generationer, helt ned til de klæbrige detaljer og det tror jeg ikke der er nogen i vores familje der i den nærmeste fremtid kommer til at sætte sig ud over...:-)
Jeg kunne nikke genkendende til meget i den artikel alene baseret på min halvtyske baggrund.
Jeg husker engang da jag var ny her, jeg talte med en dame der besøgte et arabisk land, hun sagde det interessant, hun så både meget moderne levestil og traditionnelle levestil; hun brugte ikke gloser som middelalder osv som danskere gør nu. Jeg tror gloseskift kommer fra DF, de med "middel alder", De tøj kvinder har på her er kendt i de arabiske lande, bare ikke alle har de. Den kvinde jeg talte om har sagt det rigtigt. I dag diskussionerne ligner fornærmelse. Ingen lever i middel aldern i de arabiske lande. Alle går i moderne skoler og nogle fortsætter på universitet. En anden ting vi er alle interesseret i lighed mellem alle lande: økonomisk. social og moral. De hænger sammen. Ellers så længe danskere tror at vi kommer fra middelalder, er der altid problemer, "Hvad er det du gemmer fra middel alder hos dig" siger de.. Min erfaring siger at alle mennesker, alt andet lig,.
er ens. Mennesker har deres historie uafhængigt fra levestandard, bil og facebook gør ingen forskel, og de har næsten alle de samme ting, men jeg ønsker at udligne dem også i velstand. Nogle mener måske, "jeg er ikke forræder". Det skal jeg i hvertfald aldrig.
Jeg husker engang da jag var ny her, jeg talte med en dame der besøgte et arabisk land, hun sagde det interessant, hun så både meget moderne levestil og traditionnelle levestil; hun brugte ikke gloser som middelalder osv som danskere gør nu. Jeg tror gloseskift kommer fra DF, de med "middel alder", De tøj kvinder har på her er kendt i de arabiske lande, bare ikke alle har de. Den kvinde jeg talte om har sagt det rigtigt. I dag diskussionerne ligner fornærmelse. Ingen lever i middel aldern i de arabiske lande. Alle går i moderne skoler og nogle fortsætter på universitet. En anden ting vi er alle interesseret i lighed mellem alle lande: økonomisk. social og moral. De hænger sammen. Ellers så længe danskere tror at vi kommer fra middelalder, er der altid problemer, "Hvad er det du gemmer fra middel alder hos dig" siger de.. Min erfaring siger at alle mennesker, alt andet lig,.
er ens. Mennesker har deres historie uafhængigt fra levestandard, bil og facebook gør ingen forskel, og de har næsten alle de samme ting, men jeg ønsker at udligne dem også i velstand. Nogle mener måske, "jeg er ikke forræder". Det skal jeg i hvertfald aldrig.
Jeg husker engang da jag var ny her, jeg talte med en dame der besøgte et arabisk land, hun sagde det interessant, hun så både meget moderne levestil og traditionnelle levestil; hun brugte ikke gloser som middelalder osv som danskere gør nu. Jeg tror gloseskift kommer fra DF, de med "middel alder", De tøj kvinder har på her er kendt i de arabiske lande, bare ikke alle har de. Den kvinde jeg talte om har sagt det rigtigt. I dag diskussionerne ligner fornærmelse. Ingen lever i middel aldern i de arabiske lande. Alle går i moderne skoler og nogle fortsætter på universitet. En anden ting vi er alle interesseret i lighed mellem alle lande: økonomisk. social og moral. De hænger sammen. Ellers så længe danskere tror at vi kommer fra middelalder, er der altid problemer, "Hvad er det du gemmer fra middel alder hos dig" siger de.. Min erfaring siger at alle mennesker, alt andet lig,.
er ens. Mennesker har deres historie uafhængigt fra levestandard, bil og facebook gør ingen forskel, og de har næsten alle de samme ting, men jeg ønsker at udligne dem også i velstand. Nogle mener måske, "jeg er ikke forræder". Det skal jeg i hvertfald aldrig.
Jeg har selv arbejdet som udenlandsk dansker i Norge og for mig, kom det at være norsk også lidt til at virke som en religion....det er noget alment, som her er i gære og ikke noget, hvor man bare lige kan forlange at man skal mødes på halvvejen, men man kan forlange at alle behandles som alle andre her i landet og man ikke diskriminere på grund af etnisitet eller religion.
.... men jeg vil gerne gentage at det er en god ide at sætte nationalisme i perspektiv i forhold til internationalisme - de forskellige problematiker kommer til at stå tydligere. Danskhed kan ikke være kvart 20% norsk og 20% svensk og 40% tyrkisk og 30% tysk fordi danskhed skal mødes på halvejen med alle de forskellige mindretal.... sådan er naturen af et tilhørsforhold til et bestemt sted ikke, men vi har alle ret til at være indvidere med de særlige kendetegn som forskellige (alle) familjer har i deres historie.
@Poul Solrart Sørensen
Jeg tror også at islamisk stat er internationalister, de har bare lidt andre værdier, som de ønsker, at internationalisere ud i verden, og her er det, at begrebet "internationalist" bliver lidt udvandet, for på hvis præmisser ønsker man det, og jeg er i hvertfald sikker på, at der er mange derude der siger det samme, men har helt andre holdninger til hvad det skal betyde, så et eller andet sted, så kan man ikke sige sådan, uden at have et eksempel og ståsted hvorfra ens verden udgår, og det ståsted kan man så vel at mærke, starte med, at hytte som eksempel, i stedet for, at starte med at favne hele verden, altså lidt det opnåelige, fremfor det uopnåelige og utopiske.
Min verden udgår fra min verden, dvs fra Jorden og ikke fra Neptun. Jeg tror det var Grundvig der sagde det,(fra ) men det er "litteratur". Selvfølgelig man skal ikke være 20% dansk og 20% fransk og 60 % arabisk, er det den ene 99% dansk eller den anden. Men problemet forbliver generelt. Forleden dag var en kommentator ved at svare en Japaner her i blog om "Ikke vestlig", den kommemtator sagde til japaneren oversætter vi "ikke vestlig" til mellemøstlig . Han setter fingeren på det ømme punkt. Man skal ikke ignorerer de 20 år dansk historier, der er gået og al den snak om mellem østen. Problemet forbliver ikke løst. Ydermere blander man æbler med pærer når man taler om "international vs national" det er invididuelt om man være det eller det andet, hvad med en frankofil? elle den 3 symfoni af Beethoven "Eroica" om Napoleon? En nation er som et hjem men man behøver ikke leve der, hvor hjemmet er. Det er ingen der sige det.
Sider