Læserbrev

Drop de elitære fremmedord

14. juni 2017

Noget, der ærgrer mig næsten dagligt, når jeg læser Dagbladet Information, er brugen af fremmedord, som er forbeholdt en intellektuel elite.

Det er netop den slags sprogbrug, der desværre kan medføre, at danskerne vælger politikere, som er mere folkelige, end godt er.

Hvorfor bruge ord som »anakronisme«, »paradigme« og »idiosynkrasi« uden efterfølgende at forklare, hvad de betyder?

Det er jo så fint at være intellektuel, men måske fører denne sprogbrug til, at nogle mister lysten til at læse avisen.

Er det virkelig dét, redaktionen ønsker?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Balling
Morten Balling anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

Man kan fremad se, at de har været udset til at læse, at der skal dannes par af ligheder. Dermed kan der afsluttes uden løse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug fra optimering af presse. I en kant af landet går der blandt om, at de vil sætte den over forbehold for tiden. Vi flotter med et hold, der vil rundt og se sig om i byen. Det gør heller ikke mere. Men hvor vi nu overbringer denne størrelse til det søgeoptimering handler om, så kan der fortælles op til 3 gange. Hvis det er træet til dit bord der får dig op, er det snarere varmen over de andre. Selv om hun har sat alt mere frem, og derfor ikke længere kan betragtes som den glade giver, er det en nem sammenstilling, som bærer ved i lang tid. Det går der så nogle timer ud, hvor det er indlysende, at virkeligheden bliver tydelig istandsættelse. Det er opmuntrende og anderledes, at det er dampet af kurset i morgen. Der indgives hvert år enorme strenge af blade af større eller mindre tilsnit.

Søren Roepstorff, Jens Thaarup Nyberg, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Det semipermeable bliver permeabelt med en mindre anstrengelse. Og lidt anstrengelser har aldrig skadet nogen intellektuelt.

Niels Duus Nielsen, Svend Erik Sokkelund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis der er noget, man ikke forstår, kan man med nettets hjælp slå det op. Vi er mange, der læser denne avis pga det sproglige niveau.

Niels Duus Nielsen, Svend Erik Sokkelund og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Leth-Nissen

Som jeg ser det, er der tale om sproglig præcision. Det sker ofte, at fremmedord dækker mere præcist, hvad tekstens forfatter mener. Desuden er en fremmedordbog ikke særlig dyr.

Søren Rehhoff

Fremmedord er vel ikke specielt forbeholdt en intellektuel elite, hvem det så end er, andre mennesker må også godt bruge dem. Er "intellektuel" og "elite" forøvrigt ikke en slags fremmedord? Under alle omstændigheder hvis man kommer i tvivl, kan man altid gå til det her site:

http://ordnet.dk/ddo/forside

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

"Nu skal man jo ikke accelerere i fremmedord, hvis man ikke er helt defekt i dem", var der engang en, der sagde.
Men spøg til side: Ville det dog ikke være lidt medmenneskeligt - og tillige ganske overkommeligt - at forklare (i en parentes), hvad anvendte fremmedord, som kun få kender, nogenlunde står for - på almindeligt dansk.
Det kunne spare mange for besvær - som nok ofte fører til, at læseren fravælger at fortsætte.
Og hvis det sidste er hensigten, har det bestemt ikke min sympati ;-)

Rune Rasmussen

En voldsom anvendelse af fremmedord er i nogen tilfælde et sikkert tegn på kejserens nye klæder. Det er helt sikkert. Det bliver til det omvendte af "deceptively simple", som Kurt Vonnegut skrev om, men jeg synes, at anvendelsen af fremmedord i Information er glimrende. Der er intet famlende überakademisk over det.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Sprogligt er der andet, der irriterer mig mere:

Sjuskede oversættelser - herunder af idiomatiske udtryk
Grammatiske fejl
Manglende korrektur

Mon den kommentar får lov at stå?

Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Jens Winther og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
john andy houbo Pedersen

fremmedord er udmærkede (hvis de bliver brugt rigtigt) men ord som ITALESAT irriterer mig usigeligt!

Hans Larsen, Jens Winther, Niels Duus Nielsen og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

"Italesat" er ganske rigtigt det hæsligste ord, der findes i det danske sprog. Det er så grimt, så ens mund smager dårligt, hvis man siger det højt, og ens øjne forsøger at fæstne fokus på alt andet. Det er et ord, der er skabt for at irritere. Der kan ikke være anden forklaring end det. Jeg så det også gerne forsvinde, hurtigere end man kan sige ordet å.

Niels Duus Nielsen

Ordet "italesat" er skabt af Søren Gosvig Olesen i et forsøg på at oversætte det franske "mise en discours" til dansk. 'Italesættelse' er den måde, hvorpå noget (seksualitet, normalitet, sygdom, o.a.) konstrueres i diskurser i henhold til Foucaults teori om magt (Wikipedia).

Så her er faktisk tale om et fremmedord med en helt præcis betydning, som bruges af især politikere og meningsdanner der intet kendskab har til, hvad ordet egentlig betyder.

Når man italesætter noget, konstruerer man en mening. Fake news er et godt eksempel på hvorledes italesættelse forvandler fordomme og løgne til "kendsgerninger". Et andet godt eksempel er indvandrerdebatten, hvor italesættelsen af lokale problemer som universelle problemer får betydning for den førte politik.

"Italesættelse" er ment som et ord, der skal afsløre den forvanskning, der sker af sproget i magtens interesse, men som så ofte før, er ordet blevet erobret af magthaverne og har fået en ny betydning. Tænk fx på ordet "frihed".

Steffen Gliese, Rune Rasmussen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Til syvende og sidst ender det vel ved spørgsmålet:
Vil du være social (i betydningen: rettet mod det at sikre velfærd, trivsel og tryghed for alle borgere i et samfund)?
eller
Vil du være asocial (i betydningen: som ikke tager hensyn til andre, især svage grupper i samfundet)?
Begge betydninger taget fra "Den Danske Ordbog".
Og især handler det jo om, hvad redaktionen på Information vil ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Maj-Britt Kent Hansen
14. juni, 2017 - 11:42

"idiomatiske" - det ord kendte jeg ikke. Nu har jeg slået det op, og lært noget nyt.
Det er udtryk som 'at slå til Søren', 'appelsinfri', 'at rejse er at leve', 'æblet falder sjældent langt fra stammen' -

Et idiom (græsk idioma, særegenhed, mundheld) er et fast sprogligt udtryk. Det udgør en betydningsmæssig helhed som er anderledes end den betydning som en bogstavelig forståelse af udtrykkets enkelte dele lægger op til. Idiomer er lagret i det mentale leksikon som en enhed.

Idiomer volder ofte besvær i indlæringen af fremmedsprog, da de skal læres som selvstændige enheder. Børn lærer først sprogets almindelige idiomer sent, omkring 7-9 års alderen.

Man kan jo godt forklare hvad et fremmedord betyder, i stedet for at bruge ordet - men det bliver fandme noget af en smøre engang imellem (en smøre - måske et idiom).

Det værste man kan gøre efter min mening er at bruge fremmedord, man ikke føler sig helt sikre på
'Idiosynkrasi' ville jeg ikke bruge, eller kun efter opslag. 'Anakronisme' er derimod ok, da man skal bruge alt for mange ord til at forklare en tidsmæssig uoverensstemmelse af elementer inden for en given sammenhæng, hvad det så end er. 'Paradigme' ser jeg ikke noget problem i efterhånden.

Maj-Britt Kent Hansen

Ordet italesættelse har hærget på universiteter de sidste 25-30 år. Nu har det bredt sig til alt og alle udenfor.

Det er til grin.

Søren Rehhoff

@ Arne Thomsen

"Men spøg til side: Ville det dog ikke være lidt medmenneskeligt - og tillige ganske overkommeligt - at forklare (i en parentes), hvad anvendte fremmedord, som kun få kender, nogenlunde står for - på almindeligt dansk"

Jo, men hvem definerer hvad der er almindeligt dansk og hvad der er fremmedord. Problemet er vel mere, at hvis nogen skriver for en bredere skare, så er det svært generelt at regne ud hvilke ord, folk umiddelbart kender eller ikke kender. Det er et klassisk afsender-modtager problem. Så hvornår man skal forklare et ord i en parantes, vil sikkert være svært at bestemme..

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Maj-Britt
- ordet parameter bruges meget i matematik, som jeg puslede en del med engang.
Derfor er jeg en ven af det.

Niels Duus Nielsen

marianne bjerg, der fik du mig til at kigge i etymologisk (ordhistorisk) ordbog, og jeg kan konstatere (slå fast som en kendsgerning), at du har ret, ordet stammer fra nedertysk. Jeg var ellers overbevist om, at det var et godt, dansk ord.

Nu kan vi jo diskutere (tale om), om "italesætte" er et fremmedord eller en neologisme (nyord) - faktisk synes jeg, at Gosvig Olesen fortjener ros for at forsøge at skabe et dansk ord, sammensat af velkendte led, i stedet for at bare at forsøge at fordanske det franske ord.

Spørgsmålet består dog, hvornår et fremmedord er et fremmedord. Skal vi sætte en oversættelse i parentes hver gang et ord ikke kan føre sin oprindelse tilbage til oldnordisk?

Hvornår er et fremmedord ikke længere et fremmedord? Er "computer" (regnemaskine (konstruktion sammensat af flere dele som hver har en bestemt funktion, og som tilsammen udfører en specialiseret arbejdsopgave, her udregninger)) et dansk ord?

Maj-Britt Kent Hansen

Michael - jeg burde have udtrykt mig klarere. Det er den omsiggribende brug af ordet parameter i dets overførte betydning, der går mig på nerverne.

Henrik Plaschke

Sprog forandrer sig, og det gør vores ordforråd også. Opfindsomhed, ind- og udvandring, tekniske forandringer, nye erkendelser, tilfældigheder, uddannelse, snobberi og meget mere forklarer sikkert sådanne forandringer.

Der er formodentlig ikke alle forandringer, der er lige hensigtsmæssige, men det står ikke klart, hvem der skal afgøre, hvad det er hensigtsmæssigt, eller hvordan en sådan afklaring skal foregå.

Et udtryk som italesættelse svarer, som Niels Nielsen påpeger det, til en ganske præcis tænkemåde knyttet til Michel Foucault og hans vigtige værker, der har bidraget afgørende til analytisk at italesætte betydningen af italesættelse som samfundsmæssigt og kulturelt fænomen.

Om man lide Foucault eller ej er i denne sammenhæng ganske irrelevant. Vi skal have et ord til at angive hans mise en discours på dansk, og her passer udtrykker italesætte ganske glimrende, forekommer det mig.

At udtrykket så bliver brugt og/eller misbrugt i alle mulige andre sammenhænge, kan hverken Foucault, den danske oversætter eller udtrykket gøre for.

Noget tilsvarende gælder for en uendelig mængde af andre udtryk som har en klar og præcis betydning i en bestemt sammenhæng, men som også ofte fjernes fra denne i mere eller mindre dagligdags tale. Ordene parameter og paradigme er nævnt ovenfor og er udmærkede eksempler.

Selvom jeg selv intet formål ser med at tale om eksempelvis intentioner fremfor hensigter eller adressere fremfor forholde sig til, behøver vi jo ikke forblive antideluvianske troglodytter i sproglig forstand.

Michael Kongstad Nielsen

Niels Nielsen,
- et ord kan være et fremmedord, og det kan være et dansk fremmedord. Det kan være et låneord, der altid bliver dansk. Og så kan det være et udenlandsk ord, som nogle anvender i danske tekster. Derudover er der mellemting og glidende overgange.

- computer vil jeg kalde et dansk ord i dag. Det har dansk bøjning, føles hjemmevant, og mangler dækkende alternative ord på dansk.

- sale derimod, der betyder udsalg, er ikke dansk. Det har ikke dansk bøjning, lyder udansk og har et upåklageligt alternativ på dansk.

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg er enig, MKN, spørgsmålet var retorisk ment. Det må handle om at skrive så forståeligt som muligt, under stadig hensyntagen til læsernes generelle uddannelsesniveau. Når man skriver i Information er det spild af tid at skulle give forklaringer på diverse fremmedord, som må formodes at være kendte for læserne. Skriver man derimod for børn og unge, skal der selvfølgelig en forklaring med.

Rigtig mange fremmedord er overflødige, og meningen kunne lige så præcist udtrykkes med danske ord. Men andre fremmedord har ikke en dansk ækvivalent, hvorfor det ikke giver mening at forhindre brugen af dem.

Hvad med "ækvivalent"? - i de kredse jeg færdes vil langt de fleste vide, hvad jeg mener, så det er meget hurtigere og nemmere at bruge dette ord end det er at skrive "noget der svarer til eller stemmer overens med noget bestemt". Men hvis jeg talte med et barn, elleret menneske, der ikke forstår ordet, ville jeg selvfølgelig oversætte det. Men skulle det virkelig være nødvendigt i Information?

Michael Kongstad Nielsen

Henrik Plaschke,
for at nørde lidt:
at adressere er ikke synonymt med at forholde sig til,
det betyder at forsyne et brev, en pakke el.lign. med modtagerens navn og adresse,
den anden betydning er først italesat engang i løbet af 1990-erne.

Steffen Gliese, Morten Balling og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Under min nyligt afsluttede uddannelse lærte jeg bla. hvad det ville sige at "inokulere inokulum". Argumentet for at jeg skulle lære det, var bla. at jeg ellers ikke ville kunne forstå andre biologer, samt at hvis bare sagde "proppe gæret ned i tanken", ville mine kolleger opfatte mig som en inkompetent tåbe. Samtidig bestod en del af uddannelsen i at lære at oversætte f.eks. naturvidenskabelig nomenklatur til ord som kunne forstås af en HR medarbejder eller en CFO.

Basalt set er en stor del af alt det her bare "se min er større end din". Argumentet med at specialiserede ord øger præcisionen, nedvejes i den grad af alle dem, som ikke fatter det som bliver sagt/skrevet.

Shannon's Theorem siger bla. noget om signal og støj. Kommunikation er helt forenklet overførsel af information, og fremmedord er støj.

Henrik Plaschke

Michael Kongstad Nielsen

Helt enig. Jeg skrev jo netop ikke, at de to udtryk er synonyme. Jeg skrev, at jeg ikke ser nogen grund til at bruge ordet adressere i betydningen forholde sig til. Men jeg bruger det meget gerne i den anden betydning, du nævner.

Steffen Gliese

Jeg elsker italesætte! Det er direkte forståeligt, fordi det mimer et velkendt dansk og anerkendt begreb, iscenesætte. Det handler om at konstruere betydning for at opnå en effekt. Det foregår enten i teatrets verden med dets mange heterogene, kommunikative koder eller eller i sprogets mere indbyrdes beslægtede betydningslag.

Michael Kongstad Nielsen

Dramatikere skaber en verden, som skal forestille en virkelighed.
I den verden 'italesættes' ikke noget.
I Henrik Ibsens "Et dukkehjem" er replikkerne rå virkelighed, hvor skuespillerne ikke sætter sig selv eller deres liv i scene.
Teatret er iscenesættelse, men skuespillet er ikke. Det forestiller barsk virkelighed.
Det virkelige liv er ikke italesættelse.
Det er ikke en scenisk konstruktion.

Vibeke Rasmussen

"Vi er mange, der læser denne avis pga det sproglige niveau."

Om bare denne afgjort prisværdige ambition om et højere sprogligt niveau også kunne aflæses i rubrikker og underrubrikker. Inklusive (redigering af) Ritzaus.