Ikke alene er det en åbenlys provokation, når finansministeren udtaler, at vi på sygehusene ikke skal løbe hurtigere, men klogere og kortere. Det er også et tegn på finansministerens åbenlyse mangel på viden om, hvad der reelt foregår i sundhedsvæsenet.
For med et krav om en produktivitetsstigning på to procent årligt kommer vi ikke uden om at løbe hurtigere. Det har de ansatte i sundhedsvæsenet igennem de seneste 16 år dagligt oplevet.
De ansatte kan også fortælle om, hvordan netop genveje og indførelse af nye teknologier gør, at de – ud over at skulle løbe hurtigere for netop at finde genveje og indføre nye teknologier – også oplever en hverdag under forandring. Til trods for finansministerens udtalelser arbejdes der faktisk benhårdt på, at vi finder de genveje, som er nødvendige for at ressourcerne udnyttes optimalt.
Finansministeren gør det, som politikere har gjort i årevis: Han trækker telemedicinkortet. Til trods for, at der endnu ikke er overbevisende forskning, der peger på, at brugen af telemedicin har ført til genveje og ressourcebesparelser.
Tværtimod er der projekter, der tyder på, at telemedicin koster mere at benytte. Det er kun hos en mindre gruppe patienter, at der kan spares noget. Ellers er telemedicin endt med at blive en serviceudvidelse frem for en besparelse. Men nu indgår det altså i forsvarstalen for en uholdbar økonomiaftale.
