Andelen af personer mellem 16 og 64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 20 år. Umiddelbart er det en god nyhed. Men det betyder desværre ikke, at antallet af personer i job er det højeste i 20 år.
Én af de vigtigste forklaringer er, at mange unge i løbet af krisen er gået i gang med en uddannelse. Det er en god nyhed. De vil fremadrettet få en tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet til stor gavn for dansk økonomi.
Den anden forklaring er dog bekymrende. Flere og flere står på sidelinjen og er hverken i arbejde eller under uddannelse, og de modtager heller ikke offentlig forsørgelse. Siden 2010 er antallet af personer mellem 18 og 59 år, der tilhører denne gruppe, vokset med næsten 28.000 personer. Gruppen udgør i dag 155.000 personer.
Det svarer til, at gruppen af dem, der er overladt til sig selv, i dag udgør knap fem procent af de 18-59-årige, mens den i 2010 udgjorde fire procent.
Forklaringen bag faldet i antallet af overførselsmodtagere er derfor ikke kun, at flere er gået i gang med en uddannelse eller er kommet i arbejde. Vi ser desværre også, at flere hverken får fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet og heller ikke opfanges af vores sikkerhedsnet.
Der kan være flere forklaringer på udviklingen, men både dagpengereformen og kontanthjælpsreformen kan have medført, at flere falder igennem sikkerhedsnettet og er overladt til sig selv eller må forsørges af familien.
Flexicurity svækkes
Vores sikkerhedsnet i form af dagpenge og kontanthjælp er en vigtig del af vores fleksible arbejdsmarkedsmodel – bedre kendt som flexicurity-modellen. Det er vores forsikring i tilfælde af, at vi mister vores arbejde, bliver syge mv.
Uden et ordentligt og finmasket sikkerhedsnet vil lønmodtagerne kræve længere opsigelsesvarsler og højere fratrædelsesgodtgørelser. Det vil svække dynamikken på det danske arbejdsmarked og give færre jobåbninger. Det vil øge risikoen for, at arbejdsløse bliver fanget i langtidsledighed og gøre det vanskeligere for de unge at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Med reformerne af dagpenge, kontanthjælpsloft mv. er sikkerhedsnettet blevet svækket. Det bringer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet i fare. Vi har brug for et ordentligt sikkerhedsnet for at sikre fleksibiliteten.
Der er ingen grund til at tro, at offentlige ydelser holder folk væk fra arbejdsmarkedet. Selv om vi har adgang til offentlig forsørgelse i Danmark, er vi blandt de fem lande i OECD, hvor flest står til rådighed for arbejdsmarkedet.
I USA og Tyskland, hvor adgangen til offentlig forsørgelse er mere begrænset end herhjemme, er der faktisk færre, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.
I Danmark er vi EU-mestre i at få arbejdsløse hurtigt tilbage i job. Omkring en tredjedel af de arbejdsløse kommer i job i løbet af et kvartal. Samtidig er andelen af arbejdsløse, som er langtidsledige, blandt de absolut laveste i EU.
Grunden til, at vores humlebi flyver, og vores offentlige ydelser ikke bliver en sovepude, er, at vi stiller krav om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i forskellige former for aktivering.
Det er også værd at hæfte sig ved, at da vi i 1960’erne og 1970’erne udbyggede vores velfærdssamfund og gav personer uden job adgang til offentlig forsørgelse, forblev beskæftigelsesfrekvensen alligevel relativt konstant.
Man kan derfor ikke umiddelbart konkludere, at fordi man har opbygget et velfærdssamfund med mulighed for offentlig forsørgelse, så er der en højere andel, der vælger ikke at forsørge sig ved at arbejde.
Hurtigere tilbage på arbejde
Når vi kigger frem mod 2030 eller sågar 2060, forventes Danmark at være blandt de lande, hvor flest tilbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. Det skyldes især de mange udbudsreformer, som vi allerede har gennemført. Reformerne har dog også haft en bagside i form af et svækket sikkerhedsnet, som truer fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked.
OECD bemærkede i deres rapport Back to Work fra sidste år, at Danmark allerede har taget de første skridt mod et mindre fleksibelt arbejdsmarked. Det skete i 2010, hvor fratrædelsesgodtgørelser kom ind i overenskomsterne.
De gør det dyrere for arbejdsgiveren at afskedige medarbejdere. Fratrædelsesgodtgørelserne har fortsat et begrænset omfang på det danske arbejdsmarked, men hvis man bliver ved med at svække sikkerhedsnettet under lønmodtagerne og de arbejdsløse, kan presset for at få ret til højere fratrædelsesgodtgørelser stige. Dermed svækkes fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked yderligere.
Som kompensation for det svækkede sikkerhedsnet har man i første omgang forsøgt at styrke vores model ved at forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik, så arbejdsløse bedre hjælpes tilbage i job. Det sker bl.a. gennem en tidligere indsats. Samtidig har man forsøgt at målrette aktiveringstiltagene mere mod arbejdsmarkedet.
Tidligere var man tilbøjelig til at sende arbejdsløse ud i aktiveringsforløb, som »generel vejledning og opkvalificering«, hvilket ikke var tilstrækkeligt målrettet arbejdsmarkedet. Det nye mantra er, at uddannelsesaktivering skal være rettet mod specifikke arbejdsfunktioner i virksomhederne, og aktivering i højere grad skal foregå i virksomhederne.
Endelig åbnede man med beskæftigelsesreformen fra 2015 for, at arbejdsløse uden uddannelse fik mulighed for at tage en faglært uddannelse, mens de er på dagpenge. Det er dog på nedsat dagpengesats. På trods af forsøgene på at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik, fremstår den danske flexicurity-model i dag svækket i forhold til før krisen.
Høj pris for lille effekt
Det er positivt, hvis vi kan få flere til at deltage på arbejdsmarkedet, men man skal gøre sig klart, at en stor del af de personer, som i dag er på overførselsindkomst, har helbredsmæssige og sociale problemer.
Det også grunden til, at kontanthjælpsloftet ifølge Finansministeriets beregninger forventes at få en meget beskeden effekt på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen ramte i fjerde kvartal 2016 mere end 50.000 personer, og i forlængelse heraf var mere end 60.000 børn berørt.
Alligevel ventes beskæftigelsen kun at vokse med 700 fuldtidspersoner. Det er en meget høj pris at betale for en meget lille jobeffekt.
Konsekvensen af kontanthjælpsloftet er endnu en svækkelse af sikkerhedsnettet i Danmark. Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen sammen med integrationsydelsen går tilmed direkte efter børnefamilierne.
Regeringen forventer selv, at fattigdommen vil stige med knap 12.000 personer pga. kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, hvor det særligt er børn, der bliver ramt. Det kan have negative konsekvenser for børnene.
Potentialet for at flytte personer fra overførselsindkomst i job via ensidigt fokus på arbejdsudbud med lavere ydelser er ikke stort. Til gengæld er faren for at ødelægge en velfungerende arbejdsmarkedsmodel stor.
I stedet bør man fokusere på de sociale problemer, gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet slås med, og sørge for at sætte tidligt ind med den rigtige aktiveringsindsats. Det gælder også i forhold til gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Endelig skal vi heller ikke være alt for bekymrede for flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Når der er godt gang i hjulene, og der er rift om arbejdskraften, så giver det bedre plads til gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet.
Erik Bjørsted og Emilie Agner Damm arbejder i AE-rådet
Jeg er uenig i, at de lønansatte vil kræve mere sikre ansættelsesforhold.
De er så godt som allesammen viklet ind i gæld til banker og kreditforeninger og hunderædde for at trille ned af skrænten til ydmygelser, jobcentrenes lønløse udnyttejobs, billige madvarer og tænder i forfald.
De lønarbejdende har langt igen, inden de tør stille krav om noget som helst.
De vil hellere forblive venner med chefen.
Regeringens mantra "det skal kunne betale sig at arbejde" sætter sig spor i velfærdssystemets tætmaskedhed. Antallet af uforsørgede med ikke vestlig nævnes ikke i artiklen og savnes ligesom skøn på antallet af sortarbejdene eller egentlige kriminelle.
Dem reelle hensigt med politikken, har været "at det skal kunne betale sig at være rig" via skattesænkninger.
"I stedet bør man fokusere på de sociale problemer, gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet slås med, og sørge for at sætte tidligt ind med den rigtige aktiveringsindsats."
Hvis det er hjemløshed, der tænkes på, så var der i dag en minidemonstration på Christianshavns Torv, med banner: "Giv os en grund vi kan bygge på." Nævner det bare, fordi jeg altid har hørt at de hjemløse egentlige ikke ønsker et sted at bo og at det er derfor de er så svære at hjælpe. Men hvis det nu er løgn, så kunne man måske begynder dér. Tænker det er svært at lokke nogen ud på arbejdsmarkedet, der ikke engang har et sted at bo.
De 155.000 der ikke modtager overførselsindkomst kan vel få kontanthjælp ? Hvis mange så vælger at lade ægtefælle, kæreste, familie eller venner forsørge sig, hvad er så problemet hvis de foretrækker den løsning ? Noget tyder jo på de ikke er døde af sult og der er heller ikke 155.000 der overnatter på gaderne. Langt ude hvis samfundet skal til at aktivt opsøge folk fordi de ikke modtager løn eller overførselsindkomst.
Søren, jeg tror du har fat i noget. Ofte hører man, at de fleste hjemløse er psykisk syge og ikke kan holde ud at bo i en lejlighed.
Det er vel bare endnu et af de falske alibier, man opfinder for at have en grund til ikke at gøre noget ved hjemløsheden. I virkelighede har man jo travlt med at øge de hjemløses antal gennem ungeydelse, integrationsydelse og kontanthjælpsloft.
C. Pedersen, nej, de kan jo netop ikke få kontanthjælp. Det er jo det der er problemet.
Jeg kan anbefale dig at :
1) læse artiklen ordentligt
2) opsøger viden om forholdene i det land, hvor jeg formoder at, du bor.
3) taler med mennesker, der er mindre heldigt stillet end dig selv om deres livsvilkår
Når samfundet overlader det til civilbefolkningen at tage sig af de, som falder udenfor,
så sprækker fællesskabet. Det er jeg helt enig i.
Jeg har lige idag fårt fortalt om en ung fyr, som har en kammerat boende i nu halvanden måned. Kammeraten skulle bare lige være der en uges tid, til hans egne boligforhold kunne falde i orden. Det gjorde de ikke. Kammeraten er uden bolig.
Nu står det så op til den unge mand, om han vil smide kammeraten ud af sin lejlighed og lade ham flytte på gaden. Hvad fanden er det for et dilemma at sætte den unge mand i - i et såkaldt velfærdssamfund?
Et andet falsk alibi er, når man for at forsvare den lave kontanthjælpsydelse hævder, at det er en midlertidig ydelse.
Virkeligheden er jo, at syge og handicappede er på kontanthjælp I årevis uden store muligheder for at få fuldtidsarbejde, samt alle dem som ikke kan tage det arbejde, som ingen vil give dem.
Et andet falsk alibi er at kontanthjælpsmodtagerne ikke har råd til medicin, fordi de ikke forstår at lægge et budget. De bruger simpelthen de mange penge på cigaretter og iphones istedet for. Derfor nytter det ikke at give dem flere penge og derfor kan man argumentere for at kontanthjælpsmodtagere ikke skal have råd til livsvigtig medicin.
Man ser det for sig. Hvis en sådan person vinder millioner i lotto, vil han stadig ikke have penge til medicin, for det er jo ikke et spørgsmål om flere penge.
Et tredje falsk alibi var det, de fabikerede I Finansministeriet for at politikerne kunne argumentere for at halvere dapengeperioden og fordoble genoptneningsperioden. Verner Sand Kirk kunne præcist forudsige hvad konsekvensern ville blive. Det blev langt over 60.000 og ikke 3.000 og Finansministeriets embedsmænd blev for altid reduceret til totale uvederhæftige idioter, som ingen kan fæste lid til.
Der er sikker mange flere eksempler, men det er dem jeg komme på lige nu.
"Når der er godt gang i hjulene, og der er rift om arbejdskraften, så giver det bedre plads til gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet."
Og hvorlænge skal vi så vente på det? Vågn nu op.
Skal vi virkelig igennem det cirkus en gang til. Såsnart der kommer økonomisk vækst - men vent lidt kommer det mon til at ske. Selvom renten er 0 er der ikke den store efterspørgsel på lån. Dem der har behov for at låne er ikke kreditværdige. Danmark har rekord i privat gæld. For øjeblikket bliver der betalt af på denne gæld. Nåh jo der er kommet lidt gang i økonomien fordi værdistigningerne på boliger i hovedstadsområdet er steget til skyerne, og det giver så noget friværdi at optage lån på til biler o.a. forbrug. Jamen hurra : ( Nej hvor det kører, - som om huspriserne ikke er høje nok i forvejen. Noget der i øvrigt på sigt er medvirkende til at øge uligheden i dette land. Og for at betale de skyhøje boligudgifter/huslejer må lønnen nødvendigvis følge trop i de priviligerede segmenter af befolkningen - det siger sig selv- Det er ganske vist ikke godt for alle andre og nok heller ikke for konkurrenceevnen, men det tier vi lige stille med så længe det ikke spreder sig nedad i segmenterne.
Og staten kan desværre ikke optage lån og sætte beskæftigelsen i gang på grund af bestemmelser i Mastrichtaftalen som kræver at vi skal holde os indenfor 3 % af BNP (det s.k. konvergenskrav) - Da man lavede aftalen havde ingen vel forestillet sig at vi nogensinde skulle havne i den situation vi nu befinder os i. Og alting går i slowmotion i EU og det endda selv om det giver anledning til udsalg af statens kronjuveler rundt omkring - herhjemme anskueliggjort ved salget af dele af DONG til Goldman Sachs, - Det går ikke for hurtigt dernede. Det lader til at lederne i EU har det helt fint med at skyde sig selv, - undskyld Europas befolkninger i fødderne. Så vi må må nok vænne os til at det kommer til at trække laaangt ud.
I mellemtiden er velfærdsstaten gået af mode og har nu forvandlet sig til en kontrol og straffestat hvor de mere priviligerede bruger hovedparten af budgettet til at herse rundt med de ikke priviligerede segmenter i befolkningen som skal trænes til job der ikke eksisterer og lære at søge job der i realiteten heller ikke findes helst på eller under eksistensminimum. Og endelig så er der rapporten fra McKensey som kalkulerer med at 40 % af alle jobfunktioner i Danmark bliver overtaget af robotter indenfor de næste 20-30 år. Og ja der kommer måske nogle nye jobtyper - robotterne skal vel til serviceeftersyn ind imellem og opkvalificeres - men måske bliver de oven i købet så dygtige at de kan gøre det selv - og så er vi da først rigtig på spanden. PUHA. Jeg vil mene vi lever i absurditeternes tidsalder
Hvorfor er der ingen, der kræver at jobcentrenes lønløse udnyttejobs, som Lise Lotte Rahbek benævner dem (kært barn har mange navne)?
Finansministeriet, som regerer dette land, sammen med en bande skattetrykkere, må kunne indse at netop her er det, at de mange jobs befinder sig! - Men nej, hellere hoppe på tungen for at finde spidsfindige måder at "hjælpe" de arbejdsløse, samtidig med at man "hjælper" offentlige og private arbejdspladser til gratis arbejdskraft.
Hvor mange år skal dette cirkus fortsætte? Jeg prøvede at søge, men der er bunker af oplysninger om hvordan, ingen succeshistorier og mon ikke, at det i hvert fald er 20 år med dette asociale monstrum? Hvad tænker man på?
Anne Eriksen
Jeg har søgt men ikke fundet statistikker over, hvor mange reelle, lønnede jobs der bliver ud af jobpraktikker. Så vidt jeg kan se, er der ingen tal på det.
Jeg har også søgt tal for fortæller, hvor mange praktikanter uden løn der er arbejder i landets supermarkeder. Og hvor mange praktikanter de har i løbet af et tirsrum, som f.eks et år.
Det findes der heller ikke officielle tal på.
Det er nok ikke et tilfælde :) - nu hvor alt kontrolleres via statistikker. Ville det koste penge at lave dem?
Men har man færdedes i miljøet er det nemt at registrere, at når én holder op, så kommer næste? TV lige nu - "Det nye skattevæsen" decentrale styrelser spredt ud over landet, det skal nok blive godt!
Man dækker sporene efter 12 års manglende troværdighed?
Hvem er det, der ikke kan få kontanthjælp, hvis de ingen anden indtægt har?
(Det er ikke et retorisk spørgsmål. Jeg kan vitterligt ikke forstå hvem, der ikke skulle kunne modtage kontanthjælp, hvis vedkommende står uden indtægt.)
Marie Jensen:
http://jobcenter.hedensted.dk/borger/jeg-er-eller-bliver-ledig/ledig-og-...
Jeg har svært ved at gennemskue hvilke kriterier der skal opfyldes, før man hverken kan få kontanthjælp eller andre ydelser. Men hvis der er 155.000 som ingen indtægt har, og som ikke har nogen mulighed for offentlig hjælp er jeg enig i der er et problem. Jeg kan bare ikke helt få øje på hvad man skal gøre for IKKE have nogen muligheder ?
De, som ikke kan få kontanthjælp kan bl.a være de mennesker, som er for syge til at tage et ordinært arbejde, men for raske til at få en førtidspension.
Det kan være de, som har ejerbolig eller anden formueværdier, som skal bruges ned til de enkeltværdier på 10.000 kr, som en kontanthjælpsmodtager må eje.
Det kan være ægtefæller, som har gensidig forsørgelsespligt
Og det kan være de, som har sagt nej tak til at modtage forpligtelsen til udnyttejobs.
Find selv på flere eksempler.
@Lise Lotte Rahbek:
Jeg skal lige for en sikkerheds skyld pointere, at jeg IKKE er ude på at afvise, der er problemer med kontanthjælpssystemet. Jeg er selv absolut for kontanthjælp uden modkrav.
Jeg forsøger bare at danne mig et billede af det hele.
Du nævner dem, der er for syge til et ordinært job men for raske til førtidspension. Men disse falder vel blot ind under den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som ikke er jobparate. Disse får jo så tilpasset deres 'aktivering' individuelt efter hvor meget de magter. Men at de ikke skulle kunne få kontanthjælp, forstår jeg ikke?
Så nævner du dem, som har formueværdier. Men disse kan jo så leve af deres formue, og her efter få kontanthjælp.
Så nævner du dem, der forsørges af ægtefælle. Det er reelt nok, de kan ikke få kontanthjælp.
Og så nævner du dem, der nægter at gå ind på reglerne for at modtage hjælpen. De er jo så selv 'ude om det', forstået på den måde, at de kunne få kontanthjælp hvis de ville følge reglerne - dvs. de har i realiteten selv valgt, ikke at få kontanthjælp.
Dvs. det er kun dem, som bliver forsørget af ægtefælle, der reelt ikke har mulighed for at få kontanthjælp - eller har jeg overset noget?
Det er jo en noget forvrænget idé om velfærdssamfundet, de to skribenter disker op med - den strømlinede tankegang, som man mere eller mindre adopterede i Socialdemokratiet, da velfærdssamfundet holdt op med at være et mål i sig selv og i stedet blev et middel til stadig større arbejde og forbrug.
Tor Brandt
a) Det er Jobcenteret, som træffer afgørelsen. Ikke mig. Spørg et jobcenter, hvordan folk kan falde igennem som enten for syg eller for rask. Det sker. Hvordan og med hvilken begrundelse - det ved jeg ikke.
b) Det hænder ret ofte, at folk ikke kan sælge deres ejendom lige sådan med det samme og få kontanter ud af det, til at leve for.. Det hænder endnu oftere, at folk har svært ved at sælge den ejendom med tab (fordi det skal gå hurtigt), som de har arbejdet hårdt for at skaffe sig, og ofte betalt til i mange år.
c) ja. Det værste er her, når et gift par skal leve af een kontanthjælp.
d) Ja. det er deres eget valg, kan du sige. Ydmygelsen som ligger i dette koncept om at blive udnyttet og tvunget til strafarbejde, er for meget for nogle mennesker. Det kan være rigtig svært at sluge sin stolthed og magt over eget liv og acceptere, at 'sådan er det jo'.
e) og så er der selvfølgelig alle dem, som er på integrationsydelse, som ligger under kontanthjælpen
Du spurgte efter eksempler på forhold, hvor man ikke er berettiget til kontanthjælp. Det fik du. Hvorvidt DU synes at disse mennesker er nogle idioter eller uberettiget til indtægt, det er helt op til dig
Åh, jaforresten:
f) Først fornyligt er det indført, at en kontanthjælpsmodtager som er blevet fradømt kontanthjælp af x årsag og har sagen liggende i Ankestyrelse, har mulighed for at få kontanthjælp i anke-perioden.
@Lise Lotte Rahbek:
Tak for uddybningen.
Jeg synes ikke nogen er idioter eller uberettigede til indtægt. Som sagt er jeg tilhænger af kontanthjælp uden modkrav, og egentlig helst ubetinget basisindkomst.
Når jeg spurgte ind til dine eksempler, var det jo netop fordi jeg ikke kunne gennemskue, om de alle var reelle eksempler på tilfælde, hvor det ikke er muligt at få kontanthjælp. Som sagt var mine spørgsmål ikke retoriske, men ærlige opklarende spørgsmål.
Helt i orden Tor Brandt. Jeg har gamle 'kampskader', som dukker op indimellem. ;-)
Lise Lotte Rahbek
Jeg synes ikke rigtigt det kom frem hvem der IKKE kan få kontanthjælp eller andre sociale ydelser, andre end dem som selv fravælger ved ikke ville i nyttejobs mv f, dem der forsørges af ægtefælle og så dem der har formue (og dem som har bor i eget hus kan få lån som skal tilbagebetales hvis de ikke kan låne mere i huset). Har bare svært ved at mene nogen skal have dårlig samvittighed over der ikke gives skattekroner bort i disse tilfælde ?
Christoffer Pedersen
Din samvittighed er din egen og ikke noget jeg vil tage stilling til.
Hvis der er andre spørgsmål vedr danskere, som ikke kan få kontanthjælp, så må I venligst opsøge en professionel socialrådgiver, som kender loven. Og praksis.
Lise Lotte Rahbek
Nu kom du selv tidligere med nogle eksempler, som så måske ikke appellerede til almindelig forargelse over samfundets svigt for de nævnte grupper. Det er da bare lidt at reagerer på autopilot, hvis man æder historien råt som om samfundet NÆGTER hjælp til de 155.000, som så af selvforskyldte årsager, eller fordi de selv har formue ikke får kontanthjælp.
Hvis den modsatte situation var i spil - at personer bosiddende i eget hus, og/eller har en ægtefælle der har penge, fik kontanthjælp ville det næsten være værre.
Christoffer Pedersen, det reelle problem er, at for mange ikke kan få førtidspension, og at folk kan miste deres ret til dagpenge uden at blive tilbudt muligheder for at kunne bevare dem.
Jeg er en af de kontanthjælpsmodtagere, som ikke kan få kontanthjælp fortiden, fordi det nu er muligt for mig at få de penge udbetalt, som den daværende regering stjal fra mig, da de for mange år siden indefrøs dyrtidsportionerne.
Da staten i sin tid stjal mine penge, fik jeg at vide af Anker Jørgensen, at det bare var et lån, og at jeg ville få pengene udbetalt, når jeg blev gammel, så de kunne forsøde min tilværelse til den tid.
Gammel er jeg så blevet nu, men i stedet for at få en kompensation for det afsavn, jeg måtte lide dengang, bliver pengene modregnet krone for krone i min kontanthjælp. Så bortset fra de 10.000 kr. som Lise Lotte nævner, og som jeg har ret til at beholde, stjæler staten mine penge en gang til.
Heldigvis er der klausul på mine øvrige tvangspensionsopsparinger, så dem får jeg først udbetalt, når jeg kommer på folkepension. Ellers ville staten have stjålet dem også.
@Steffen Gliese
Men så har det jo ikke rigtigt noget med kontanthjælp at gøre ? Man ryger jo videre til kontanthjælp når dagpengeperioden udløber, hvis ellers man ikke har formue sådan som jeg forstår det. Det samme glæder de syge som er for raske til at komme på førtidspension.
@Niels Nielsen; Det sker for mange, har en veninde som arvede cirka 20.000 surt opsparede kr fra sin mor, ønsket fra morens side havde været hun, altså arvingen skulle bruge pengene til en rejse sammen med ungerne for første gang i børnenes levetid. PS staten stjæler også penge fra mig måned efter måned omkring den 1.
Problemet, Leo, er at det er lovligt, hvad staten gør - det betragtes som "formue", og man skal leve af sin formue, før man kan modtage kontanthjælp. At der er tale om en tvangsopsparing, som jeg aldrig har bedt om, spiller ingen rolle for byretten, for loven skelner ikke.
Christoffer Pedersen, efter min mening er statens opkrævning af skat ikke nødvendigvis tyveri. Jeg har betalt min skat, om ikke med glæde, så dog uden større vrede, fordi jeg regnede med, at pengene gik til et godt formål. Det er jeg så begyndt at tvivle på, at de gør, når politikerne ikke betragter det som et godt formål, men derimod som en belastning at holde liv i mig, selv om det er politikerne selv, der har formet samfundet således at der ikke er brug for sådan nogen som mig.
Et andet eksempel: Ifølge Hus Forbi kører Helsingør Kommune et stunt, hvor de kræver at de hjemløse kan bevise, at de er hjemmehørende i Helsingør Kommune for at få kontanthjælp. Men da de er hjemløse, har de ingen huslejekontrakt, de kan vise frem, og de skal så i stedet fremvise kvitteringer fra den lokale købmand. Kan de ikke det, fordi de fx er på landevejen, nu hvor vejret er godt, får de ingen kontanthjælp.
For at kunne modtage kontanthjælp må du ikke have en likvid formue som overstiger 10.000 kr.. Du kan således godt modtage kontanthjælp selv om du ejer din bolig da en bolig ikke betragtes som en likvid formue. Men har du f.eks. et pantebrev i din ejendom i form af et prioritetslån kan kommunen betragte plus kontoen som likvid formue, som skal anvendes til selvforsørgelse før du kan få kontanthjælp. Så har du udsigt til at blive ledig og i yderste konsekvens risikere at stå uden forsørgelse vil det være klogt og rettidig omhu at gennemgå sin likvide formue i dog tid før man sørger kommunen om kontanthjælp.