Læsetid 3 min.

Følsom folkeskoledebat skal føres på et lødigt grundlag

I en tid med fake news er faktuelt funderede argumenter uundværlige. Det gælder særligt, når vi taler om så følelsesombruste emner som folkeskolereformen
Det er endnu for tidligt at udtale sig endegyldigt om folkeskolereformens virkning, skriver analytiker ved SFI Mikkel Giver Kjer. Arkivfoto

Det er endnu for tidligt at udtale sig endegyldigt om folkeskolereformens virkning, skriver analytiker ved SFI Mikkel Giver Kjer. Arkivfoto

Simon Fals
12. juni 2017

I kommentaren »SFI gambler med en halv million medborgeres skoleliv« (den 31. maj) skriver Niels Christian Sauer, at jeg – og dermed SFI – forsvarer folkeskolereformen. Det skyldes min kronik »Lærerne afskyr reformen, men tror på indholdet« (den 23. maj), som Sauer opfatter som et »skønmaleri« af folkeskolen under reformen.

Jeg har ikke til hensigt at male et bestemt billede af folkeskolereformen. Med kronikken stiller jeg skarpt på én forskningsbaseret pointe, der desværre fylder for lidt i debatten om folkeskolereformen: Store skolereformer tager tid.

Forskningen viser, at store reformer tager mellem 5-15 år, før de virker. Men allerede her i reformens tredje leveår ser vi ændringer af skoledagens ramme og indhold, f.eks. forsøget med kortere skoledage. Konsekvensen er, at det bliver svært at udrede, om reformens redskaber og idéer er de rigtige.

Fejlagtig og faktuelt forkert

Debatten om folkeskolereformen skal foregå på et sagligt grundlag. Derfor vil jeg forsøge at korrigere en række (mis)forståelser og påstande fra Sauers indlæg, der baserer sig på en tvivlsom læsning af data fra undersøgelser af folkeskolereformen. Jeg kommenterer kun på de tal, Sauer anfører kildehenvisninger på. Løsere påstande, f.eks. at »17.000 lærere har valgt at arbejde i andre brancher«, fremlægger han uden referencer, hvilket besværliggør saglig kritik.

Sauer skriver først, at jeg hævder, »der ikke er sket et fald i elevernes trivsel«. Det er faktuelt forkert. I min kronik fremgår det, at SFI konkluderer »at over syv ud af ti elever stadig trives rigtig godt i skolen, dog med en lille forskydning i retning af lidt færre elever med høj trivsel i 2016«. Jeg beskriver elevernes trivsel med udgangspunkt i et indeks, som består af en række spørgsmål, f.eks. om eleven kan lide sin klasse, og om eleven kan lide sin skole.

Læs også

Sauer hævder desuden, at jeg negligerer andre kritiske undersøgelser om reformen. Det gælder f.eks. en undersøgelse fra Politiken om børnehaveklasseledernes syn på elevernes trivsel. Undersøgelsen, som Sauer refererer til, er foretaget blandt 2.554 børnehaveklasseledere, hvoraf 468, altså under 20 procent, har svaret. Ud af de 468 svarede 49 procent, at børnene i meget lav grad eller slet ikke trives.

Det er klart problematisk, hvis det afspejler en generel udvikling. Men for det første ved vi ikke, om svarene repræsenterer hele gruppen. For det andet giver undersøgelsen ikke mulighed for at sammenligne tilbage i tid, det vil sige om utilfredsheden var den samme i 2013; derfor kan hverken Sauer eller jeg sige, at utilfredsheden skyldes reformen.

Ingen elevflugt

Sauer bemærker også, at det er »forunderligt«, at jeg skriver, at lærerne tror på, at reformens indhold vil fremme læring. Min analyse baserer sig på svar fra en repræsentativ undersøgelse blandt ca. 2.500 lærere. Som modargument nævner Sauer en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening (DLF) fra 2016. DLF’s medlemsundersøgelse omfatter 411 lærere, men vi har ingen mulighed for at vide, om undersøgelsen er repræsentativ for alle lærere. Følgeforskningsundersøgelsen er klart metodisk stærkere, og derfor en bedre markør for viden om lærergruppens forskellige holdninger til reformen.

Sauer nævner også, at jeg sidder »elevflugten« fra folkeskolen overhørig. Ifølge Undervisningsministeriets seneste opgørelse falder tilgangen til folkeskolens børnehaveklasse fra 85 procent i skoleåret 2013/2014 til 84 procent i 2015/2016. En ændring på en procent siden reformen blev implementeret. Et fald, men en decideret »elevflugt«? Det er vist et spørgsmål om begreber.

Sauer viser endelig, at pjækkeri ifølge PISA er steget fra ti procent i 2012 til 17 procent i 2015. Det er korrekt, men Sauer overser nuancerne; for OECD-gennemsnittet stiger i samme tidsrum med fem procent. Det kunne derfor tyde på, at der måske er andre dynamikker på spil end blot reformen.

Lødig brug af data

Jeg forsøger ikke at male et »skønmaleri« af folkeskolen efter reformen. SFI vil ikke »gamble« med elevernes skoleliv. Udmøntningen af skolereformen er just begyndt, og skolerne, herunder lærere, skoleledere og pædagoger, arbejder ihærdigt på at gøre skoledagen varieret, spændende og lærerig. Det er endnu for tidligt at udtale sig endegyldigt om dens virkning. Min hensigt er at nuancere debatten om reformen; at medvirke til en lødig brug af data om folkeskolen. I en tid med forurening af fakta er det vigtigt, at debatten om folkeskolen styres af saglige og faktuelt funderede argumenter.

Mikkel Giver Kjer er analytiker ved SFI

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Malan Helge
    Malan Helge
Malan Helge anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Britt Jadesø
Britt Jadesø

Jeg stopper allerede efter 3. linje med at læse. Din præmis "store reformer tager tid" har INTET med din videnskab at gøre.

Er reformen anno 2013 en stor reform? Nej vel!
Tager jeg fejl bedes du venligt redegør for det.

Reformen er en lille teknikalitet som har øget timeantallet. Det tager en weekend at skemalægge den. Det har vi jo software til.
Reformen gør sig til fader for Leg&Læring - noget vi har arbejdet med siden 1993.
Reformen har kun sat timer på Leg&Lærings-andelen.
Det gør samme software som førnævnt.
Udeskoler - brugt i forvejen
Anderledes undervisning - det som også kendes siden 1993 som "Værkstedsfag", "projektorienteret undervisning" og "tværfaglig undervisning" er også kendt og brugt landet over.

Reformen har altså blot ophøjet gældende praksis til lov og øremærket timer hertil.

Eneste nye punkt er det læringsmålsstyrede, som efter en del polemik nu alligevel ikke er obligatorisk.

Denne reform er ikke "stor", det er kun ordene om den.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Robin Frederiksen, Per Kaas Mortensen, Sten Larsen, Peter Risum Isachsen , Jens Illum og niels christian sauer anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britt Jadesø
Britt Jadesø

Del 2
Sauers tal fra børnehaveklasselærerne gøres tvivlsomme fordi kun 20% har svaret.
Dine egne tal er til gengæld i orden og repræsentative, når 2500 lærere har svaret, hvilket med en hurtig hovedregning kun er 5%. De er dog repræsentative ifølge dig selv - hvorfor?
Du mener, at trivslen er god. Det er vi ikke uenige i. Men man har samtidig belejligt undladt at spørge ind til de lange skoledage. Selve kernen i sagen!
Eleverne kan heldigvis skelne mellem deres forhold til deres lærere og deres klassekammerater, og deres glæde ved at gå i skole og så det udbytte de får af de ekstra timer.

Ville man være det sandhedsvidne, man gør sig til og ikke male skønmalerier og gamble med skolen, så havde man stillet spørgsmål til denne ene problematik, om de øgede antal timer.

Niels Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Robin Frederiksen, Per Kaas Mortensen, Jens Illum og niels christian sauer anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Thomsen
Arne Thomsen

En lille bemærkning der ikke har med indholdet at gøre: SFI.
Hvad er SFI? Hvor mange ved dét?
På nettet får jeg så at vide, at det står for: "Det Nationale Forskningscenter for Velfærd".
Sandelig logisk!
Men så ser jeg også på nettet, at det henviser en tidligere, men ikke længere gældende betegnelse: Socialforskningsinstituttet.
Med så mange forhindringer gider jeg simpelthen ikke!
Og hvor mange flere har det ligeså?

Brugerbillede for niels christian sauer
niels christian sauer

Følgende duplik er sendt til Inf.:

Skoleforskningens lødighed

Mikkel Giver Kjer, analytiker ved SFI, går 12.6. i rette med undertegnede under påkaldelse af en mere lødig brug af data om folkeskolen. Et grundigt genmæle vil føre for vidt her. Jeg vil begrænse mig til at par centrale pointer
Det afgørende er, at MKG hævder, at eleverne ’trives stort set lige så godt’ i folkeskolen nu som før reformen. Hans dokumentation er data, der viser, at der i perioden kun er et fald på 4 % i andelen af elever, der angiver, at de ’trives godt i skolen’. Men disse data siger intet som helst om, hvorvidt eleverne trives lige så godt nu som før. Samtidig har vi andre data, der ud fra en saglig betragtning kun kan ses som udtryk for det modsatte: Andelen af elever, der mener, at skoledagene er for lange, såvel som andelen af elever i udskolingen, der pjækker, er godt og vel fordoblet. Disse data finder MGK imidlertid uinteressante med henvisning til, at reformen efter tre år ikke har udfoldet sit positive potentiale. Skal det forestille ’lødig’ brug at data?
Når 8 ud af 10 børnehaveklasseledere i en undersøgelse udtaler, at reformen fører til generel mistrivsel blandt børnene, afviser MGK det med henvisning til, at det kun er 20 pct. af gruppen, der har svaret. Men selv bygger han gladelig sine vurderinger af lærernes holdninger på svar fra under 5 pct. af lærergruppen.
MGK afviser desuden, at der finder en flugt fra folkeskolen sted med henvisning til, at faldet i indskrivningen til børnehaveklassen kun er på 1 pct. Men flugten skal da aflæses i det samlede dropout på hele skoleforløbet og navnlig på privatskolernes ventelister, der nu er så pressede, at mange af dem er lukket. MGK afskriver fx også min oplysning om, at 17.000 lærere nu arbejder udenfor folkeskolen, fordi jeg ikke angiver en kilde. Oplysningen kommer fra AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) og det kan tilføjes, at samtidig nærmer visse kommuner sig en situation, hvor halvdelen af lærerstillingerne ifølge den lokale lærerkreds er besat af ikke-læreruddannede. Når der opslås en lærerstilling på privatskoler, er det ikke ualmindeligt med hundredevis af uddannede, kvalificerede ansøgere. Man skal såvist gøre sig meget umage for ikke at se, problemerne.
Det er ikke SFI’s opgave at redde reformen. Som forskningsinstitution må dets opgave være at undersøge verden så nøgternt som muligt og fremlægge sine resultater så ærligt som muligt. Det må derfor vække en vis undren, at MGK på vegne af SFI tydeligvis føler en forpligtelse til at mane til tålmodighed med skolereformen. Det giver mig anledning til at spørge, om den dobbelte mundkurv, der ikke blot pålægger SFI tavshedspligt om undersøgelsesresultater, som ministerierne ikke ønsker offentliggjort, men også tavshedspligt om selvsamme tavshedspligt, fortsat er gældende?
Folk med indsigt i området vil vide, at det var denne dobbelte mundkurv, der var forklaringen på, at de for reformen stærkt kompromitterende tal om elevernes holdning til den lange skoledag først blev frigivet efter mange måneders tovtrækkeri mellem på den ene side SFI og Undervisningsministeriet og på den anden side fagbladet Folkeskolen og Ombudsmanden.
Niels Chr. Sauer , Meistersvej 42, 4700 Næstved

Britt Jadesø, Niels Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Robin Frederiksen, Per Kaas Mortensen, Sten Larsen, Anders Reinholdt, jens peter hansen, Einar Carstensen, Peter Risum Isachsen , Jens Illum og Tony Thomsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Stilling
Rune Stilling

Jeg kan ikke lige komme på det litterære forlæg, men både da jeg læste Mikkel Giver Kjers første og nu andet indlæg sad jeg tilbage med en følelse af, at vi havde at gøre med bureaukrat, der omgivet af mennesker, der råber til ham, at der er en bus på vej ud over en afgrund, fortæller dem, at de først skal stille sig på en lang række, så han kan høre dem én af gangen (eller noget i den stil).

Der er et tidspunkt, hvor tal bliver ligegyldige, og hvor det handler om at folde ørerne ud. Når 50% af en gruppe børnehaveklasseledere på 468 svarer, at børnene mistrives, så er det da ved gud flintrende ligegyldigt om det statistiske grundlag giver mulighed for at konkludere noget med signifikans eller ej. Der er tale om så stor en andel, at det burde få enhver med interesse for vores børns ve og vel til med det samme at undersøge sagen nærmere.

MGK skriver "Min hensigt er at nuancere debatten om reformen; at medvirke til en lødig brug af data om folkeskolen." Jeg tror konklusionen er, at hensigten ikke opfyldes, fordi noget sådant som neutrale og objektive tal og statistikker ikke findes.

Steffen Gliese, Niels Nielsen og niels christian sauer anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for niels christian sauer
niels christian sauer

Rune, bemeldte undersøgelse siger faktisk, at ikke 50 %, men 4 ud af 5 børnehaveklasseledere vurderer, at den nye skoleuge på 30 timer går ud over børnenes trivsel.http://politiken.dk/indland/uddannelse/article5647700.ece

SFI politiserer helt vildt, når de igen og igen kommer ud med udtalelser og undersøgelser, der bagatelliserer reformens ødelæggende virkninger. Det er ærlig talt stærke sager, når Mikkel Giver Kjer gør SFI til talerør for lødig, faktabaseret debat om reformen og begynder at pege fingre ad andre for at levere fake news.

Se fx denne kronik for SFI's direktør Agi Csonka. Det er ren propaganda, slet og ret. https://www.b.dk/kronikker/skolereformen-er-bedre-end-sit-rygte

Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Robin Frederiksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for niels christian sauer
niels christian sauer

Jeg skylder at sige, at Agi Csonkas kronik (link ovenfor) er skrevet i hendes egenskab af formand for 'Rådet for børns Læring'.

Det er åbenlyst, at Csonka, der altså også står i spidsen for SFI, ser det som sin opgave at promovere reformen snarere end at undersøge dens effekter og formidle dem uhildet. den evaluering, hun tager afsæt, er således renset for kompromitterende oplysninger om elevernes oplevelse til den lange skoledag. Disse oplysninger kom kun for en dag, fordi DLF's fagblad Folkeskolen krævede aktinidsigt. hvorefter Ombudsmanden krævede oplysninger frigivet. Det var dog ikke nok til at få SFI til at åbne posen. Der skulle en pinlig runde i Folketinget til, hvorefter undervisningsminister Ellen Trane Nørby beordrede oplysninger frigivet. Det viste sig så at andelen af elever, der fandt skoledagene for lange, var vokset fra 46 % før reformen til 82 % efter. Det viste sig samtidig, at SFI havde accepteret at blive pålagt en dobbelt tavshedspligt om undersøgelsesresultatererne, SFI måtte kun frigive oplysninger efter ministeriets godkendelse og SFI måtte ikke omtale denne klausul.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Niels Nielsen og Robin Frederiksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Folkeskolen slår vel rekorden i ændringernes antal gennem årene.
Bonde dengang reformen var på bedding : 20 lovændringer på 10 år.
Der er hele tiden kloge folk der vil sætte deres fingeraftryk på den stakkels folkeskole.
Antorini med politisk følge sidste gang. Den ideologiske reform. Det er staten børn - ikke forældrenes.
Konkurrencesamfundets triumf.
Så kommer en ny minister - Antorinis modpol - og vil lave "forsøg" med 50 skoler. Hvorfor ikke 10 skoler. Med uskyldige øjne siger hun FORSØG. Mon ikke sandheden er en alvorlig kritik af reformen.

Den dybe tallerken igen, igen.
I 1950 gik jeg på et folkeskole forsøg. Engelsk i 3., tysk i 6. (eller 5). Jeg har gemt skemaet.
31 timer i 6 dages ugen : Matematik 5 timer, dansk 4 timer, tysk/engelsk 9 timer, naturfag 6 timer, historie/religion 3 timer, gymnastik 4 timer.
Omsat til 5-dagsugen, godt 6 timer om dagen.
Det var undervisning. Der var masser af fritid.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Folkeskolereformen arbejder for at drage børn op til et samfund, vi brugte hundrede år på at kæmpe os væk fra. Hvem har en interesse i dette kup imod demokratiet og den tidligere så vellykkede organisering af frihed, lighed og solidaritet?

Brugerbillede for Lars Toft Madsen
Lars Toft Madsen

Forskningen viser. Jeg brækker mig i lårtykke stråler over den vending, som gentages i det uendelige i disse år. Derfor!