Folk

Folk

21. juni 2017

Anne Sophia Hermansen

Nu kan Berlingskes debatredaktør også kalde sig kulturredaktør. Redaktøren vil bruge sine øgede beføjelser til at gøre Berlingskes kommentatorpanel til anmeldere, fortæller hun på Facebook. »Værdidebatten bliver styrket i den løbende kulturdækning,« lover hun. Et overraskende nyt hjem for ideologikritikken.

Sørine Godtfredsen

Berlingske bloggende præst angler muligvis allerede efter posten som arkitekturanmelder. Under overskriften 'Elitens grimme huse' skriver hun om det nybyggede Axel Towers: »Tidens arkitektur åbenbarer en dyb kløft mellem sjælløs teori og almindeligt levet liv og længsel efter det smukke.« 

H.C. Andersen

Hvad mon den gode Godtfredsen vil mene om, at Københavns borgerrepræsentation nu har sagt principielt ja til, at der bygges et 330 meter højt hus i Nordhavn? Det kan blive en del af det planlagte H.C. Andersen Adventure Tower. Eventyrdigteren selv ville sikkert værdsætte en rejsning af den art til hans ære.

Lars Mikkelsen

Ifølge en gallupundersøgelse bestilt af DR er statsradiofonien nået ud til 78 pct. af danskerne med dens fokus på Danmarkshistorien. Det er jo faktisk lige så godt som den danske folkeskole, som når ud til omkring 80 pct. af danskerne lige nu. Skulle man overveje at skrive Lars Mikkelsen ind i den næste folkeskolereform?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu