Kommentar

Gid Løkke vil spare produktionsskolerne for sine mavefornemmelser

Det er fint, at regeringen ønsker at reformere produktionsskolerne. Desværre tyder meget på, at statsministeren er mere optaget af sine mavefornemmelser og anekdoter fra Løkkefonden end af at sætte sig ind i, hvem elevgruppen er, og hvad dens udfordringer er
Det er fint, at regeringen ønsker at reformere produktionsskolerne. Desværre tyder meget på, at statsministeren er mere optaget af sine mavefornemmelser og anekdoter fra Løkkefonden end af at sætte sig ind i, hvem elevgruppen er, og hvad dens udfordringer er

Sille Veilmark

23. juni 2017

Regeringen pusler med en reform af produktionsskoleområdet. Reform er måske for mildt et ord, for statsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker et »opgør« med den del af uddannelsesverdenen, der er målrettet de unge, der ikke umiddelbart får taget en ungdomsuddannelse (Politiken 26. maj 2017).

Jeg er selv underviser på Århus Produktionsskole og kender den verden, statsministeren skriver om, særdeles godt. Derfor føler jeg, det er på sin plads at knytte nogle kommentarer til Løkkes pointe om, at vi lærere gør et virkelig dårligt stykke arbejde.

Veluddannede ildsjæle

Produktionsskolen er et tilbud til de unge, der af en eller anden grund ikke er klar til en ungdomsuddannelse på gymnasiet, handelsgymnasiet eller teknisk skole. De unge, vi møder på produktionsskolen, har altså det til fælles, at de enten ikke er begyndt på eller er droppet ud af en ungdomsuddannelse. Vores opgave er så i løbet af maks. ét år at gøre dem uddannelsesparate.

Vores elevgruppe spænder vidt: fra de ressourcestærke, velfungerende elever, der bare skal have en lille pause fra skolebænken, til elever med tungere problemer, der kan forhindre dem i at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det kan være psykiske problemer – angst, stress, depression, adhd og ptss i højere eller mindre grad er hyppige diagnoser hos os.

Det kan være omsorgssvigt, eller at eleven kan være ude i et misbrug. Det kan være ordblindhed eller koncentrationsbesvær. Eller det kan simpelthen være, at man som 17-årig er grundforvirret over at skulle træffe et afgørende valg for sin fremtid.

Som elev hos os har man et hovedfag (tømrer/kok/musiker/smed eller lignende), derudover modtager man supplerende dansk- og matematikundervisning.

Der er tilknyttet uddannelsesvejledere, der i samarbejde med faglæreren hver sjette uge afholder samtaler med samtlige elever med henblik på at opnå afklaring af fremtiden, både på det faglige, personlige og sociale plan.

Én gang ugentligt har skolen besøg af en socialrådgiver og en misbrugskonsulent, som et åbent tilbud til alle eleverne, og endelig har vi mulighed for at henvise videre til psykologhjælp, ungekontakten, VUC osv. Desuden kan eleverne som en del af forløbet tage afsluttende 9.- og 10.-klasseseksamener som enkeltfag.

I sin kronik skriver Løkke, at vi »må tage et opgør med de gode viljer, de unge på kanten skal mødes af en professionel indsats«, og videre: »Det er måske meget godt, at en ildsjæl kører en produktionsskole, men det er slet ikke godt nok«.

Jeg må give ham ret i, at vi er ildsjæle. Vi brænder for at gøre en forskel for de unge, men samtidig er vi faktisk højtuddannede lærere, der udøver en professionel indsats. Selv har jeg en videregående uddannelse og mange års erfaring inden for mit fag, vores vejledere er uddannede inden for vejledning, vores almenlærere er uddannede skolelærere osv.

Absurde anekdoter

Helt absurd bliver det, når Løkke i sin kronik fortæller om, hvordan Løkkefonden lavede et forløb, hvor eleverne »på to uger med intensiv faglig og personlig læring formåede at indhente, hvad der svarede til flere skoleår i stavning, læsning og matematik«.

Påstanden er altså, at vi produktionsskolelærere er en flok lallende amatører uden fagligt fundament, der, hvis vi dog bare var lidt dygtigere, på få uger kunne løfte elevernes niveau med, hvad der svarer til flere år!

Baggrunden for Løkkes kronik er naturligvis, at regeringen i sin reformiver vil lægge produktionsskoler og VUC sammen til en ny slags uddannelse, der kommer til at hedde Forberedende Grunduddannelse (FGU). Og når man vil lave noget nyt, er det selvfølgelig godt at kritisere det gamle.

Jeg synes, det er helt legitimt at kritisere uddannelsessektoren og giver selvfølgelig Løkke ret i, at der ganske givet er plads til forbedringer. Men at insinuere, at vi lærere – over én kam – er uprofessionelle ildsjæle, der ud over vores gode viljer faktisk ikke har noget at byde på rent fagligt, er nedladende grænsende til det provokerende.

Desuden rammer Løkkes kritik faktisk bredere; den er vel egentlig også rettet mod de folkeskolelærere, der ikke fik alle børnene gjort klar til en ungdomsuddannelse, og de gymnasielærere, der lader eleverne droppe ud?

Jeg er glad for, at der bliver sat fokus på dette emne og vil glæde mig til at engagere mig i opbygningen af den nye ungdomsuddannelse, der efter planerne begynder om to år. Blot håber jeg, at de beslutninger, der skal tages i den forbindelse, bliver baseret på et kendskab til elevgruppen og dens udfordringer frem for på Lars Løkke Rasmussens mavefornemmelser og anekdoter fra Løkkefonden.

Joakim Øster er faglærer ved Århus Produktionsskole

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Skovgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Grethe Preisler
  • jørgen djørup
Jens Skovgaard Jensen, Dorte Sørensen, Grethe Preisler og jørgen djørup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu