Læsetid 3 min.

Glem Trumps bizarre indfald og fokuser på klimaet

I stedet for at bruge kræfterne på Trumps opgør med Parisaftalen, bør vi fokusere på, hvad der konkret skal til for at reducere vores drivhusgasudledning, og hvordan vi undgår katastrofale klimaforandringer
Kulkraftværk i delstaten Georgia. Vi skal blive meget bedre til at mindske udledningen fra fødevareproduktionen, udfase brugen af kul samt energieffektivisere bygninger, skriver Katherine Richardson.

Kulkraftværk i delstaten Georgia. Vi skal blive meget bedre til at mindske udledningen fra fødevareproduktionen, udfase brugen af kul samt energieffektivisere bygninger, skriver Katherine Richardson.

Branden Camp
16. juni 2017

Donald Trumps brud med den globale klimaftale, der blev indgået i Paris i 2015, har trukket alt for mange overskrifter. Man vil altid kunne finde mennesker, der ikke vil anerkende den videnskabelige konsensus, uanset om den drejer sig om klimaforandringer, rygning, vaccinationer eller andet.

Når man nu ved, at disse synspunkter ikke er særligt velfunderede, kan det undre, at så meget spalteplads ryddes for at fokusere på ganske få individers meget lidt konstruktive tilgang til løsningen af verdens store udfordringer.

Hele verden ved nu, at Trump er skeptisk over for klimaforandringerne og ønsker at trække USA ud af Parisaftalen, men hvor er det ærgerligt, at det er de færreste, der ved, at den globale grønne omstilling har så godt fat, at selv USA's præsident ikke kan afspore den.

Ser man isoleret på elsektoren, blev hele 24 procent af den globale efterspørgsel efter strøm dækket af vedvarende energikilder i 2015, og selv i USA var to tredjedele af alt nyinstalleret kapacitet i elsektoren i 2016 baseret på vedvarende energikilder. I de seneste år er der investeret 286 milliarder dollar i vedvarende energi – en seksdobling sammenlignet med de globale investeringer i vedvarende energi i 2004.

Én enkelt mand kan ikke standse eller forhindre den udvikling i elsektoren, der er i gang – heller ikke hvis jobtitlen tilfældigvis er amerikansk præsident.

Det går for langsomt

På en række områder er omstillingen imidlertid ikke nået særligt langt. Vi skal blive meget bedre til at mindske udledningen fra fødevareproduktionen, udfase brugen af kul samt energieffektivisere bygninger og bruge vedvarende energi til opvarmning og i transportsektoren.

I det hele taget går den grønne omstilling ikke hurtigt nok til at kunne indfri de målsætninger, der ifølge videnskaben er nødvendige for at begrænse temperaturstigningen. Målsætningen om at begrænse den globale temperaturstigning til »et stykke« under to grader er et centralt element i Parisaftalen, men de forpligtelser, man har påtaget sig under aftalen, vil ikke i sig selv begrænse temperaturstigningen til det niveau.

For at begrænse temperaturstigningen til to grader skal de samlede globale reduktioner af drivhusgasser øges markant – det vil kræve en indsats af USA og andre store udledere, men også af Europa, der ofte fremhæves som fortroppen i klimaforhandlingerne.

Nye relevante klimatiltag

I Klimarådets nyligt offentliggjorte hovedrapport for 2017 analyseres konsekvenserne af de aktuelle klimamålsætninger i et globalt perspektiv.

Verden har kun et begrænset drivhusgasbudget til rådighed. Det vil sige, at der er en grænse for, hvor meget mere drivhusgas, der kan udledes til atmosfæren, uden at den globale temperaturstigning overstiger to grader.

FN’s klimapanel, IPCC, vurderede i 2014, at den globale temperatur var steget med ca. 0,9 grader siden industrialiseringen. Hovedårsagen til denne temperaturstigning er ifølge IPCC, at indholdet af CO2 i atmosfæren er steget som følge af menneskelige aktiviteter.

Med Parisaftalen har verdens lande sagt ja til at begrænse drivhusgasudledningen frem mod 2030. Hvis landene skal øge reduktionerne tilstrækkeligt, svarer det samlede behov for reduktioner til mere end tre gange EU’s samlede årlige drivhusgasudledninger.

EU’s udledninger pr. indbygger vil i 2030 fortsat ligge et godt stykke over det niveau, som verden ifølge FN’s miljøprogram bør have som globalt gennemsnit i 2030 for at have to tredjedeles chance for at indfri togradersmålet. Derfor forventer mange, at EU på et tidspunkt vil hæve sit ambitionsniveau på klimaområdet, hvis unionen fortsat skal gå forrest i kampen mod klimaforandringerne. Det bør Danmark være forberedt på i tilrettelæggelsen af klimapolitikken i de kommende år.

Klimarådets nye hovedrapport kommer netop med en række forslag til nationale klimatiltag, som er relevante for Danmarks reduktioner frem mod 2030. De gælder også, hvis Danmark bliver nødt til at reducere mere, end EU kræver lige nu. Hvordan og hvornår disse reduktioner bør foretages, er afgørende spørgsmål, som bør optage en stor del af vores opmærksomhed. At Donald Trump pludselig får en bizar indskydelse, som han mener, skal føres ud i livet, bør ikke længere komme som den store overraskelse, og det bør ærligt talt heller ikke være det, vi bruger vores kræfter på.

Katherine Richardson er medlem af Klimarådet og professor i biologisk oceanografi ved KU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer