Kommentar

Hjemmehæklede karklude kommer ikke til at redde verdenshavene

De pastelfarvede engangsklude er blevet genstand for en national heksejagt for deres udledning af microplast. Men vi er blevet ofre for symbolpolitik. Hvis vi vil microplast i verdenshavene til livs, skal vi bruge kræfterne på noget bedre end hjemmestrik
Det er tragikomisk at opleve heksejagten på karkluden, for sagen er, at det ingen forskel vil gøre for mængden af microplastik i verdenshavene at boykotte engangs-kludene, skriver Signe D. Frese. Arkivfoto

Det er tragikomisk at opleve heksejagten på karkluden, for sagen er, at det ingen forskel vil gøre for mængden af microplastik i verdenshavene at boykotte engangs-kludene, skriver Signe D. Frese. Arkivfoto

Cicilie S. Andersen

14. juni 2017

Hjemmehæklede karklude er det nye sort. Det er blevet et af de største hits på facebook, hvor strikkeopskrifter bliver delt som aldrig før, og kan man ikke strikke eller sy selv, så skal man ikke fortvivle, for der er også oprettet grupper som sælger ud af deres hjemmestrik.

Denne fetich i hjemmestrik skyldes ikke en renæssance inden for håndarbejdsgerningen, men et sjældent ægte forbrugeroprør over de ellers så uskyldigt udseende pastelfarvede engangsklude. Medierne og miljø-ngo’er har nemlig udskammet den lille klud. Den beskyldes for at afgive microplast til verdenshavene til stor skade for miljø og dyr. Forargelsen over miljøsvineriet fra kludene har vækket den ’sovende tiger’ – forbrugerne – som aldrig før.

Bevæbnet med strikkepinde, og økologisk garn, er krigen mod altmulig-kluden efterhånden total. Udover oprørte forbrugere har flere kommuner forbudt brugen af kludene i offentlige institutioner, landspolitikere har erklæret kamp mod microplasten, og der er allerede flere klude, der markedsføres som »uden microplast«.

Farlig kollektiv vildfarelse

Men det er tragikomisk at opleve denne næsten middelalderlige heksejagt på karkluden, for sagen er, at det ingen forskel vil gøre for mængden af microplastik i verdenshavene at boykotte engangs-kludene.

For selvom det er rigtigt, at de multifarvede klude bliver slidt på en måde, så microplasten skylles ud i afløbet, så er det ikke de pastelfarvede engangsklude, der fylder verdenshavene med microplast.

Miljøstyrelsens undersøgelser viser nemlig, at vores rensningsanlæg opfanger 99,7 pct. af microplasten. Men vigtigst af alt, så slår Miljøstyrelsen også fast i en rapport tilbage fra 2015, at klude, svampe og køkkenredskaber udgør 1,5 pct. af udledningen af microplast.

Altså udgør de en ubetydelig del i forhold til de helt store kilder såsom dækslidtage, som udgør 60 pct. Hvis man vil gøre noget seriøst ved udledningen af microplast, skal man derfor begrænse sin bilkørsel.

Det er ikke særligt mærkeligt, at vi forbrugere kaster os over kludene og udråber dem til den store syndebuk. For de er lette at skifte ud og kræver ikke nogen særlig omstilling i vores hverdag, og jeg kan godt forstå, det kan virke uoverskueligt at tænke på, HVOR stor omstilling, vi reelt er nødt til at begynde på, hvis det skal gøre en forskel. Men vi er blevet ofre for symbolpolitik.

Det er beskæmmende, at hverken medier eller organisationer, der burde have bedre styr på fakta, ikke for længst har nuanceret debatten, men blot har lagt mere brænde på karklude-bålet. Det har ført til massiv vildledning af forbrugerne og betydet, at en række aktører kan score billige PR-point på baggrund af symbolpolitik, der ikke fører til forandring. Det nærmer sig en ’klude-gate’.

Der er ingen tvivl om, at plastik er et vore tids største globale miljøproblemer, og det skal der gøres noget ved, før det er for sent. Man finder i dag plastik i alle arter – fra små fisk til hvaler. Men det værste ved denne kollektive hetz på klude er nok, at den afleder opmærksomheden fra at sætte fokus på de reelle problemer og de virkningsfulde løsninger.

Hvis vi ikke gør noget for at udvikle bæredygtig plastik, bliver meget dygtigere til at genanvende plastik og sikre effektiv affaldshåndtering i ulandene, så peger tal på, at der i 2050 vil være lige så meget plastik i havet som fisk. Derfor må vi ikke spilde tiden med symbolpolitik, som ikke tackler det reelle problem.

I stedet for at dele opskrifter på genbrugskarklude, burde vi stille krav om reelle forandringer i vores plastikforbrug, bedre genanvendelse og bedre affaldssorterting.

Hvor velmenende det end er, må vi se i øjnene, at de hjemmehæklede karklude ikke kommer til at være samfundsrevolutionerende. Men vi bør kanalisere vores berettigede bekymring over plastikforurening hen imod at skabe reelle løsninger.

Signe D. Frese er miljøchef i COOP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • David Zennaro
Benno Hansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor tror du ikke, at andre mennesker tænker længere end til karklude?

Anna Sørensen, De Sydvendte Spande, Kristine Skøtt-Jensen, Britta Hansen, Hans Larsen, Helene Kristensen, Pia Svendsen og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

At 99,7% af microplast renses fra spildevandet er der delte meninger om:

https://ing.dk/artikel/mikroplast-gaar-lige-gennem-rensningsanlaeg-168744

Det meste af det microplast, som angiveligt ender i slam på marker, stammer fra hudplejeprodukter, shampoo etc. Men hvis talen er om verdenshavene, er det faktisk ligegyldigt, hvor effektive de danske rensningsanlæg er.
Bortset fra det, så stammer det meste microplast i naturen fra bildæk, sko og maling. At opfordre folk til at køre mindre i bil får dog ingen effekt, så længe alternativet - offentlig transport - er både dyrt og ineffektivt. Det vi kan gøre, så længe vi har en regering, som tilsyneladende er ligeglad med miljøet, er, at strikke karklude, bruge lærredsposer til indkøb, smide vores plastaffald til genbrug og undgå produkter til personlig pleje, som indeholder microplast.

De Sydvendte Spande, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Siw Pedersen

Aaarrhhh...nu er det jo ikke forbrugerne, der har fundet på at kludene er/var farlige for miljøet...det blev jo vist i TV-avisen. Der er "gammeldags" karklude i handelen, så det havde været nemt at finde et alternativ. DIY er (og har været det længe) oppe i tiden og - uanset om Signe D. Frese ka' li' det eller ej - så ER håndarbejdet bare kommet tilbage. Børn født af min generation var ikke så interesserede ia at lære at strikke, hækle sy m.v. så mange ærgrer sig over, at de ikke gad lære det. Der ER nogen, der ikke laver noget, der ikke er "oko" - men flertallet bruger alm. bomulds garn. De nyder at lave kludene, fordi det er et håndarbejde, de kan se en ende på, de kan varieres i det uendelige, det er let at have med i bussen/toget, de er super gode i brug, og de er meget pænere end de lyserøde/gule/blå/hvide (møg)klude, der bliver mere og mere hullede (og jammerlige i brug).
Da "miljø faren" kom frem, var det med daværende data til grund. Nu er der kommet nye oplysninger til, det betyder jo ikke at man skal hetze hæklerene/strikkerne...de løber jo ihvert tilfælde ikke rundt og laver hærværk ell. lign. så længe de laver klude :-) - den nye undersøgelse siger at der stadig bliver udledt 0,3% plast fra kludene i havene - det siger dels at der var noget om snakken i den første undersøgelse, dels at der sker forbedringer i div. ting i samfundet, også rensningsanlægi rensningsanlæg, og dels at der stadig er noget om snakken på trods af den nye undersøgelse. Hvad er 0,3 % af 100? - af 10000? - af 1000000? - af 100000000? Der ligger øer af plastic i verdenshavene - og det er ikke godt for havfugle og fisk - ALT hvad der kan bidrage til at minimere dette er vigtigt. BASTA!

Anna Sørensen, Kristine Skøtt-Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Det handler så'gu da ikke kun om karklude.. MEN karkludene er vigtige, da det viser. at alle os forbruger faktisk forsøger, at gøre en forskel finde et alternativ.. det er det der er det vigtige.. præcis som Øko æg, øko mælk osv - også har skabt en stillingtagen - det er de små ting der for øjnene op for de mange, hvilket giver grobund for mere - snart tror jeg, at plast flasker, plast poser osv - også bliver dømt ude - nok ikke af vores sorte regering, men så af os forbrugere.. hvor noget på facebook pludselig tager fart...

Anna Sørensen, De Sydvendte Spande, Kristine Skøtt-Jensen, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Ingen har endnu forstået, hvor store forandringer det kræver, hvis klima- og økologiændringer skal kunne begrænses eller endog undgåes. Alene begrænsning af CO2 drivhusgas udslippet er den rene ørkenvandring. Alene her er kampen udsigtsløs. Hvad der vindes på tiltag på sol- og vindenergi tabes et mangefold på de ca. 60.000 køretøjer med forbrændingsmotor, der dagligt kommer til, samt de 10 tusindvis af mennesker som dagligt for råd til mere forbrug - Det er en skrue uden ende, hvor meget sorte skyer truer i horisonten.

Alle de tiltag der hidtil er gjort tror jeg ikke kan andet end at udsætte katastrofen. Hvad der kommer derefter kan kun betegnes som en genesis tragedie - Hver gang mennesket har presset sig selv op i et hjørne har det betydet krig, død og ødelæggelse. Og det kommer ikke til at gå anderledes denne gang.

Lise Lotte Rahbek

Som Ivan Breinholdt Leth skriver: Det er det, vi almindelige magt-fjerne borgere kan gøre.

Det vælter ind over os med informationer om, hvor rivende galt det står til med klimaforandringer, mikroplastik alle vegne - for ikke at tale om den synlige plastikforurening. Der er landbrugets spredning af resistente bakterier, regeringens hovskisnovskiholdning om råderummet til at svine farvandene til, dyrearter der forsvinder, skovene og dyrenes leverum forsvinder fordi vi bliver alt for mange mennesker som vil FORBRUGE.
Det er da lige til at gå i sort handlingslammelse over, når vi ikke selv kan gøre noget ved det.

Så vi gør det, vi kan.
Nogle af os rejser ikke med fly, har ingen bil, forsøger at tænke os om når vi for fanden køber tøj, rengøringsmidler, pc'er og alt hvad vi nu gør for at få et liv til at hænge sammen i en moderne verden.
Karklude er NOGET.

Anna Sørensen, Hans Larsen, Bente Simonsen, Britta Hansen, Grethe Preisler, Niels Duus Nielsen og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Lise Lotte Rahbek

En karklud til køkkenbrug, der ikke skal ende som en livsfarlig bakteriebombe, skal udskiftes hver dag - somme tider flere gange dagligt - og kogevaskes ved mindst 95 grader Celsius, før den kan genanvendes. De famøse prisbillige engangs-karklude fra Coop, artiklen handler om, er ifølge varedeklarationen på emballagen fremstillet af 80% viscose (cellulose-baseret tekstil) og 20% polypropylen (se dette).

Det er så op til enhver kemikyndig husmor m/k at slå op i den lille tabel og gøre op med sig selv, hvor meget større respektive mindre miljøbelastningen er ved brug af strikkede eller hæklede bomuldskarklude i glade farver i forhold til anvendelsen af Coops engangsklude, når miljøbelastningen ved dyrkning mv. af bomuldsplanterne til fabrikation af strikkegarnet plus daglig kogevask etc. af de hjemmestrikkede indgår i regnestykket.

Det er meget hyggeligt at sidde og nørkle med et håndarbejde, mens man sidder og småsnakker med veninderne, hører musik eller andet, og ikke et ondt ord om det. Men jeg for mit vedkommende vil nu nødigt dele twinsæde i bus-, og- eller fly med en medpassager, der sidder og stritter med et et par strikkepinde, mens transportmidlet er i fart.

Med mange kærlige hilsener
fra
den ene husmor til den anden

Martin Madsen

Signe D. Frese kommer heller ikke til at frelse miljøet med den indstilling. Hvis hun udtaler sig på vegne af COOP, bør denne virksomhed jo så gå foran i miljøkampen, i stedet for at finde stråmandsargumenter for at vedblive med at sælge deres klude.
Der er masser i kan gøre COOP - masser! Start med at sortere ud i jeres produkter, fjern plastikposer, støt udviklingen af nye dæktyper osv osv..

Lise Lotte Rahbek

Grethe Preisler
Jeg strikker ikke selv, men køber de færdigtstrikkede klude eller bruger gamle håndklæder, klippet i passende stykker. (ta' den)
Uanset hvad vi gør, sviner vi.
Men det BEHØVER ikke være med mikroplastik.

Grethe Preisler

Lise Lotte Rahbek
Det har du min velsignelse til, men hvad gør du egentlig med alt den mere eller mindre "plastic-inficerede" emballage, du får med i købet, når du lægger dine færdigstrikkede karklude, tomme tandpastatuber, mælkekartoner og andre dagligvarer i indkøbskurven?

P.S. Jeg vasker og genbruger ikke mine engangskarklude - de ryger lige i skraldeposen sammen med kaffefiltre og andet 'vådt brændbart' køkkenaffald og ender i forbrændingsanlægget på Reno Nord.

Lise Lotte Rahbek

G.P
Vi har her i sognet en affaldssorteringsordning, hvor plastik/metal, papir, pap, haveaffald, grønt madaffald og restaffald puttes i hver sin beholder. Hvad skraldeindsamlerne gør med det derefter.. det er lidt dunkelt for mig, men jeg sætter min lidt til, at de ikke bare kører hele herligheden i et stort hul og sætter ild til det. Eller hælder det i havet. Mit grønne uforarbejdede affald beholder jeg dog selv og kører ud i havekomposten. Sneglene elsker det..

Desuden siger jeg dydsiret altid pænt - og hurtigt - nejtak når ekspedienter forsøger at proppe mine indkøb i en ekstra plastikpose. Jeg har jo muleposen med.

Hvuffor..?

Grethe Preisler

L.L.R. Re: Hvuffor..?
Ren og skær nyfigenhed såmænd.
Kompost er godt, især hvis man har egen have, men der er lovlig langt til den nærmeste kompostbunke herfra, hvor jeg bor på anden sal med skraldesativer med papirsække i gården og papir- og glascontainers lidt længere henne ad strassen (foran supermarkedet).

Bortset fra engangskludene og affaldsposerne er mit forbrug af plastic minimalt, da jeg lagrer mine fødevarer i dertil anskaffede vaskbare beholdere og slæber mine indkøb af dagligvarer hjem i ligeledes vaskbare muleposer. Og den del af køkkenaffaldet her fra kvarteret, som ender i krematorieovnen på Reno Nord, recirkulerer efter sigende til bopladsen som el og fjernvarme. Min sjæl hvad vil du mere i retning af dydsiret miljøbevidsthed?

Hygge hejsa, og tak for besvarelsen
Yours truly - etc.

Christian Mondrup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Her i huset er der blevet nørklet bomuldskarklude, siden en artikel i Samvirke år tilbage berettede om de grufulde aspekter af éngangskarklude. Allerede før dette havde vi ledt forgæves i vores brugser efter helt almindelige strikkede karklude. Jeg kan betro de ærede meddebattører, at en hjemmestrikket karkluds brugsegenskaber langt overgår de kommercielt fremstilledes. Så uanset Signe Freses ubetvivleligt rimelige opgørelser om éngangskludenes skadevirkninger, agter vi at fremture med vores hjemmeproduktion.

En kommentar fra stifteren af Donation25, som er en gruppe af nørklere på Facebook, der har solgt ca. 18.300 karklude og doneret pengene fra salget til velgørende formål, som den enkelte nørkler selv har valgt. I alt har vi doneret over 550.000 kr. på 22 måneder. Så nej vi redder ikke verdenen, men vi gør til gengæld en forskel for mange mennesker :)
-----------------------
ET OPRÅB TIL PRESSEN FRA KLUDEMUTTER - ELLER MÅSKE SNARERE ET NØDRÅB

Med fare for at skyde mig selv i foden, og ødelægge Donation25’s salg af karklude, kan jeg ikke tie stille længere.

Skal vi til at bruge mikroplast i karkludene igen? Nej, og det er netop også det, Signe D. Freses skriver i Information d. 14. juni 2017 http://bit.ly/2t8VjYx:

”Der er ingen tvivl om, at plastik er et vore tids største globale miljøproblemer, og det skal der gøres noget ved, før det er for sent. Man finder i dag plastik i alle arter – fra små fisk til hvaler. Men det værste ved denne kollektive hetz på klude er nok, at den afleder opmærksomheden fra at sætte fokus på de reelle problemer og de virkningsfulde løsninger.”

Jeg blev første gang opmærksom på problemet med mikroplast i karklude i marts 2015, da Mikkel Beha Erichsen, som en del af Kurs mod fjerne kyster, havde Henrik Beha Petersen med i studiet. Henrik fortalte, at grunden til, at der var huller i vores karklude var, at det indeholdt 20 % mikroplast. Det ramte mig, og da jeg samtidig elsker at hækle gik jeg i gang med mine egne.

Der er dog grænser for, hvor mange klude min familie og venner havde brug for. Det gav mig ideen til Donation25, hvor vi donerer pengene fra salget af karklude til velgørende formål, som nørklerne selv bestemmer. I alt har vi på ca. 22 måneder indsamlet over 550.000 kr. - blot ved at sælge karklude www.facebook.com/groups/donation25

Da jeg i efteråret 2016 blev opmærksom på hvor meget mikroplast, der blev opsamlet i rensningsanlæggene, blev jeg noget overrasket. Det gav mig anledning til at undersøge problemet med plastik i et større perspektiv.

Da Donation25’s formål er at gøre en forskel for andre velgørende organisationer, har jeg valgt ikke at tage denne debat i vores gruppe – det må miljøorganisationerne tage sig af.

Indrømmet, i et godt stykke tid var vores tagline: ’Køb en klud - Skån miljøet – Støt et godt formål’, men denne er fjernet, og i dag er vores tagline ’Gaver der glæder’.

Desværre har det aspekt med mikroplast været den nemmeste (eneste??) måde, vi kunne få lidt presseopmærksomhed VORES VIGTIGE ARBEJDE.

Tro mig, jeg har henvendt mig til pressen med andre VIGTIGE historier, som pressen vælger ikke at skrive om.

Jeg vil gerne nævne 2 historier, som pressen har valgt ikke er bringe:
1) brugen af miljøcertifikater bliver misbrugt i garnbranchen
2) vi kan med salget af vores håndarbejde gøre en forskel for mange andre mennesker

Lad os starte ved nr. 1
Hvis man som forbruger, gerne vil være miljøvenlig, når det kommer til garn, skal der også ses på hvilket garn, der bruges. Hos Donation25 har vi 2 kvaliteter; helt almindelig bomuld og GOTS-garn (Global Organic Textile Standard). Vi har bevidst udeladt økologisk garn. At garnet er økologisk betyder nemlig kun, at bomulden er økologisk dyrket, men hvad med alle de andre processer? Farvningen, spindingen o.l. I disse processer kan der sagtens være brugt masser af giftige kemikalier

Hvis man som køber skal være sikker på, at alle processer er sket miljøforsvarligt, skal man købe GOTS-garn. Denne standard fortæller, at alle processerne i tekstilproduktionen er sket miljømæssigt forsvarligt, hvilket alt andet lige gør garnet markant dyrere.

I foråret 2016 blev jeg dog opmærksom på, at der er RIGTIG mange garnproducenter, der kalder deres garn for GOTS – vel og mærke uden at være det. Jeg lavede en kæmpe undersøgelse af bomuldsgarnet på det danske marked, og jeg måtte til min gru konkludere følgende hos leverandørerne:
- nogle havde lavet deres eget GOTS-logo
- nogle kaldte garnet for GOTS-garn, selvom kun dele af processen var GOTS-certificeret (dette har nogle leverandører til dels rettet op på)
- nogle leverandører kunne ikke fremvise et GOTS-certifikat

Da jeg var færdig med undersøgelsen dengang, måtte jeg konkludere, at der var meget lidt ægte GOTS-garn på markedet. Men garnet findes – man skal bare som forbruger være meget bevidst om, hvad man køber. Ja, man skal faktisk have rigtig god tid til dette detektivarbejde.

Jeg har skrevet med forhandlerne i Danmark om problemet, og de har været noget forundret over min interesse for dette område. De var ikke vant til, at forbrugerne gik op i dette!

Jeg har også gjort GOTS-organisationen i Schweiz opmærksomme på, at deres mærkning bliver misbrugt, men de har valgt ikke at gøre noget ved sagen.

Punkt nr. 2: Hvor mange gør Donation25 en forskel for?

Jeg har i sidste uge skrevet til et stort dansk mediehus og fortalt om Donation25’s crowdfundingkampagne www.booomerang.dk/projects/donation25, så vi fremover kan sælge andet end karklude og gøre en forskel for mange flere mennesker. Jeg kan i dag konstatere, at historien endnu ikke er bragt, men at man i stedet har valgt at skrive om Henriette www.bt.dk/…/henriette-har-fundet-sin-droemmebolig-nu-beder-….

Dette skal ikke forstås som en personlig hetz mod Henriette, men prøv lige at sætte de 2 indsamlinger i perspektiv. Donation25 søger om 160.000 kr., der skaber livskvalitet hos ufatteligt mange mennesker (nørklerne, organisationerne der modtager pengene og dem der modtager håndarbejdet). På den anden side søger Henriette om 200.000 kr., der hjælper 3 personer (Henriette og hendes 2 sønner).

Men jeg må endnu engang til min gru konstatere, at pressen hellere vil skrive historien, der har karakter af symbolpolitik.

Så tilbage til starten. Redder vi verden med vores karklude. Nej det gør vi absolut ikke, men vi er ikke lykkes at komme i gennem til pressen med andre vigtige historier.

Nu er det store spørgsmål så, hvorfor pressen ikke vil bringe de vigtige historier, som Donation25 har givet dem? Jeg ved det ikke, man jeg ville egentligt gerne høre svaret. Vil I ikke godt gøre os lidt klogere, så vi fremover ved, hvad der skal til for at fange jeres opmærksomhed?

Mange hilsner
Inge
Stifter af Donation25

Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Christian Mondrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Vi skal i hvert fald ikke slå hinanden i hovedet med om 'det eller det nytter'... Hovedsagen er jo at vi gør noget og ikke mindst at bevidstheden om klodens naturkrise nu vokser for hver dag!! DET er vigtigt! Partierne tør ikke gøre noget, før de kan se vælgerne ønsker det, så derfor skal vi da naturligvis have fart i alle klimatiltag og miljøbevidste forbrugere, vælgere, borgere. Det er jo kun sund fornuft.

Dertil kommer at det er utrolig godt for sjælen at gøre i det mindste noget... Det værste må være handlingslammelsen, som medierne ellers godt kan tale op! Og debatter som den her, hvor nogen slår nogen andre i hovedet med 'hvad nytter det....'.

Jeg vil desuden gerne slå et slag for naturbevidstheden i din og min nærnatur! Hvordan ser det ud lige omkring dig, i din have, i dit boligområde. Den nærnatur er så vigtig! Det er her vi opdager sommerfuglen, gråspurveungen der får mad af sin mor, løbebillen med et mærkeligt udseende, den røde valmue, osv osv osv.

Når vi hver især gør noget, viser vi hinanden at det er vigtigt og dermed opdrager vi også hinanden. Ligesom vi overholder reglerne i trafikken, lovgivningen, lader cigarkassen med penge stå ved den lille bod ude ved vejen, og den slags fælles 'aftaler'.. ;o) Selvfølgelig batter det at gøre noget, bliv endelig ved allesammen!! Og TAK!! Ha' en god med-ansvarlig dag allesammen ;o).