Kommentar

Hus forbi

De utryghedsskabende elementer til lands og vands og i loven
Debat
23. juni 2017

Statsministeren sagde det forleden i Folketinget: Vi vil ikke finde os i, at vore danske hjemløse ikke kan være i fred for romaerne. Venstres udlændingeordfører, Markus Knuth, uddybede i radioen ordret: Vi skal værne om vore danske hjemløse!

Derfor nu loven om strengere straf for utryghedsskabende tiggeri. I generel forstand er det op til politiet at vurdere graden af det utryghedsskabende, fremgår det. I speciel forstand skal den enkelte politibetjent afgøre, om en fremstrakt hånd mod forbipasserende danskere skaber utryghed. Her er eventuel truende eller aggressiv adfærd i forvejen dækket af loven.

Den nye lov åbner med andre ord mulighed for yderligere at kriminalisere enhver, der tigger, og som ikke på stedet og på dansk kan overbevise betjenten om, at der bag den tiggende hånd ikke var nogen agt om utryghedskabende adfærd. Ved et efterfølgende grundlovsforhør står betjentens udsagn almindeligvis mod romaens forsikring på rumænsk eller romani om kun at være kommet til det lille nordiske land for at forsøge at skaffe sig lidt tryghed uden utryghedsskabende hensigt.

Markus Knuth fandt det ydermere utryghedsskabende, når romaerne bruger vore kirker som toilet. Medlem af Folkekirken eller ej må man ubetinget medgive ordføreren, at den slags er noget shit.

Vore hjemløse

Men det har vel ikke noget at gøre med at tigge utryghedsskabende. Usømmelig adfærd, som det hedder, dækkes af andre bestemmelser i vedtægter, ordensregler og i sidste ende straffeloven. For vore egne hjemløse klares sådanne påtrængende problemer formentlig ved, at kordegnen fortæller en eller anden hjemløs fuldemikkel, at vedkommende skal gå hen og skide et andet sted end på Korsbæk kirkes højalter. Subsidiært låner degnen den værdigt trængende nøglen til kirkegårdslokummet.

Det forholder sig nemlig således, hvis Markus Knuth ikke ved det fra sin tid i de væbnede styrker, hvor man lærer at klare sig under primitive forhold: At ikke alle menneskets primærfunktioner lader sig udsætte, til idealtilstanden indfinder sig, og et WC er for hånden. Et humant vilkår gældende for såvel fremmede og romaer som for vore egne hjemløse.

Under sommerens i øvrigt overskuelige invasion på forventet genkomst af fattige mere eller mindre organiserede tiggere fra det sydøstlige Europa (verdensdelens økonomiske og sociale pose lort for nu at adoptere folketingsformandens sprogbrug) har på mindre end en måned endnu en nationalromantisk bølge ramt landet.

Nu er det ikke blot: dem og os, men: dem, romaerne mod vore hjemløse, som venstremanden fandt det i sin orden sælger det i øvrigt gode blad Hus forbi til forbipasserende. Så står vore egne hjemløse da ikke bare og hænger på et gadehjørne.

Nu drejer Hus forbi sig mestendels om, hvor meget for galt det er, at folk i et velfærdssamfund overhovedet er hjemløse og så på de vilkår.

Storm P. konstaterer, at vagabond Perikles for tiden er stærkt deprimeret. Han har nemlig fundet en opskrift på hjemmebrænding, men han har jo ikke noget hjem.

Utryghedsskabende er vist en ny ordsammensætning i sproget. Stavekontrollen vil i hvert fald ikke umiddelbart acceptere glosen. Måske fordi computeren er så integreret, at den ikke kan forestille sig nogen bruge konglomeratet frit svævende uden bestemmer både for og bag – i hoved og røv som folketingsformanden sikkert siger – utryghedsskabende i forhold til hvad og hvordan?

Men fremadrettet, somansir, bliver altså en utryghedsskabende åben hånd for enden af en ikke hjemlig hjemløs fortrinsvis roma nu sat i spjældet i 14 dage og må herefter med begge hænder i lommen håbe på frivillige donationer eller indgå kompagniskab med stedlige hjemløse, som Markus Knuth og statsministeren og ikke at forglemme Socialdemokratiet i særlig grad værner om.

Rent ad helvede til

Nu faldt talen før på bølger, hvilket sikkert får nogle til at tænke konkret på en helt anden form for langtidsholdbar utryghed i snarlig opkomst.

Trods advarsler fra sagkundskaben har Folketinget med regeringspartiernes stemmer inklusive de konservative tryghedsnarkomaner samt det nationalkonserverende Dansk Folkeparti og på initiativ af Esben Lunde Landbrugsfiskerimiljøminister Lobby Larsen netop tilladt etableringen af flere store ørredhavbrug. Ifølge sagkyndig skepsis ren gylle med bekymrende utryghedsskabende langtidseffekter på det samlede havmiljø.

Nu går ministeren ifølge pressebilleder gerne i vandet i jakke og slips med bukserne smøget op til lidt over knæet og med øjet, som det skabtes himmelvendt.

Om der derfra og på denne baggrund er hjælp at hente for den ikke utryghedsskabende del af turismen, er så en anden sag. Det går rent ad helvede til i branchen.

Turisttallene rasler ned: Danmark er for dyrt, for kedeligt, uvenligt, snavset og alt for langt bagud i forhold til blandt andre vort store naboland i syd. Man kan ikke engang bruge ordet konkurrere om de danske nedslående badesteder med deres utryghedsskabende priser sammenlignet med de genopbyggede, æstetiske og betalbare tyske badebyer eksempelvis på Rügen og den tyske østersøkyst.

Man hører ellers om politikere, der rejser ud og studerer fremmede forhold. Ikke her. Hus forbi. Turistfolkene, der måske ikke kan tale tysk så godt, bliver åbenbart også hjemme; kan hænde, fordi de regner med, at priserne syd for Gedser er lige så forfærdende som deres egne.

Oven i krisen kommer så de nye havbrug, som mildt sagt med merproduktion af fosfor, kobber, medicinrester og fiskehømhøm ikke just er langtidsinvesteringer i tilliden til den friske danske strand. For tiden holder danske ministre sig lige inden for råderummene – gerne med en tå eller foden og det meste af benet på vej udenfor.

Hvis man ikke var så håbløst dannet, kunne man godt slutte sig til folketingsformanden og kalde det hele en pose utryghedsskabende lort.

Glædelig Sankt Hans!

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler

;o)

Maj-Britt Kent Hansen

Og trist som denne uskønne glose allerede breder sig og overforbruget af den stiger og stiger. Ender måske sågar med at blive valgt til årets ord.

Johnny Werngreen

Vi har vel den mest utryghedsskabende og middelmådighedssøgende regering i nyere tid. Og hvad skal man kalde det fænomen, at hver gang man støder ind i mennesker i nød, så er det første, man tænker og handler på, hvordan man får dem væk, og ikke hvordan man kan hjælpe dem?

Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Niels Vest-Hansen, Tino Rozzo og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Hvad med at der aktivt arbejdes for at afskaffe hjemløsheden i DK? Så var den del af problemet da elimineret.