Klumme

Integrationen har godt af rasende Gentofte-borgere

Det er let at pege venstreorienterede fingre ad Gentofte-forældre, der er vrede over, at hver fjerde elev i deres børns skoleklasser er tosprogede. Men jeg bruger i stedet mine hænder til at klappe. For når de ressourcestærke raser, finder politikerne veje til bedre integration
På Vestegnen passer de sig selv. Men når integrationsopgaven finder vej til de ressourcestærkes forhave, bliver problemerne påpeget, inden de for alvor er problemer.

På Vestegnen passer de sig selv. Men når integrationsopgaven finder vej til de ressourcestærkes forhave, bliver problemerne påpeget, inden de for alvor er problemer.

Jens Dresling

29. juni 2017

Forudsigeligheden var overvældende, da en række forældre til kommende skolebørn på Tjørnegårdsskolen i Gentofte i sidste uge luftede deres bekymring over, at antallet af tosprogede ser ud til at nå op på 24 procent i næste års 0.-klasser.

»De forældre skulle skamme sig. De er snotforkælede,« sagde SF’s udlændingeordfører Holger K. Nielsen, og Kasper Fogh, politik- og kommunikationschef i Cevea, delte en BT-artikel om sagen med et hjertesuk om, at det er en af grundene til, at han »stadig flygter fra Gentofte«.

Når venstrefløjen er færdig med at fremmane fjendebilleder af forkælede overklasseløg, der fremmaner fjendebilleder af farlige brune mennesker, kunne det være interessant at lytte til forældrenes kritik.

Forældrene er bange for, at det øgede antal indvandrerbørn vil skade deres egne børns trivsel og læring.

Og ifølge Undervisningsministeriets trivselsmålinger er der grund til den frygt, for elever mistrives oftere fagligt og socialt på de skoler, hvor over 20 procent af børnene har indvandrerbaggrund.

Der er et stykke endnu, før andelen af børn med indvandrerbaggrund når op på 20 procent på Tjørnegårdsskolen som helhed.

Det er kun de kommende 0. klasser, der har 24 procent tosprogede elever. Desuden ligger skoler med mange indvandrere typisk i ressourcesvage områder, hvilket medvirker til den manglende trivsel.

Når forældrenes opråb alligevel er relevant, er det, fordi den øgede tilgang af indvandrerbørn på Tjørnegårdsskolen skyldes, at der er en høj koncentration af almene boliger i skolens optageområde.

Det kan over tid ændre skolens klientel, for sjovt nok besættes billige boliger af folk med få økonomiske ressourcer, og i den gruppe findes mange med anden etnisk oprindelse end dansk.

Den moderne fattigdom klæber til kroppen og genkendes nemt med et enkelt blik på navnene på klasselisten. Balladen på Tjørnegårdsskolen blotlægger med andre ord klasseskel, og alt hvad der følger af dem af fordomme og reelle bekymringer.

Det er med integrationsopgaven som med de fleste andre samfundsopgaver: Hvis de kun mærkes af de dårligst stillede, ender de langt nede af politikernes liste. Ressourcesvage kræver sjældent deres ret, de påpeger sjældent mangler og forlanger ikke bedre løsninger.

Hvis de endelig råber op, har de ikke tilstrækkeligt kendskab til magtens koder til at sætte sig igennem. Så længe man har kunnet forvise integrationsopgaven til ressourcesvage områder, har det været let at overhøre fiaskoerne.

De har passet sig selv ude på Vestegnen. Men når integrationsopgaven finder vej til de ressourcestærkes forhave, bliver problemerne påpeget, inden de for alvor er problemer.

Få dage efter en restaurant i Hellerup i efteråret 2009 var centrum for en skudepisode, oprettede man Task Force Øst, der involverede PET direkte i bandebekæmpelsen.

På det tidspunkt havde politiet længe råbt på hjælp, fordi banderne skød på hinanden i København, men først da sushispisende hellerupborgere måtte dukke sig for kuglerne, kom der for alvor muskler bag indsatsen. I sidste ende gavnede det også trygheden på Nørrebro.

Så i stedet for at grine hånligt bør man glæde sig en lille smule over, at integrationsdebatten er blevet dejlig konkret i en af landets rigeste kommuner. Måske kan det endda ende med også at gavne indvandrere og flygtninge?

Noget tyder på det. Tjørnegårdsskolen har i hvert fald fået en ekstra pose penge af Gentofte Kommune, som »skal bruges til sprogundervisning, social trivsel og fokus på kulturarbejde for at få en klasse til at fungere«, siger formand for kommunens Børne- og Skoleudvalg, Pia Nyring (K) i B.T.

En noget anden tilgang end dem, man finder hos de mange kommuner, der afskaffer modtageklasser og overlader det til tilfældighederne og nytilkomne selv at finde vej ind i det danske samfund.

Det kulturarbejde, som Gentofte-forældrene skal i gang med, giver dem i øvrigt konkrete erfaringer med den integrationsopgave, lavere grupper i samfundet har skullet forholde sig til i årtier. Og forståelse på tværs af kommune- og klasseskel har aldrig skadet et samfund.

Susan Knorrenborg er debatredaktør. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Palle Yndal-Olsen
  • Mette Poulsen
  • ingemaje lange
  • Jørn Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Mihail Larsen
  • Slettet Bruger
  • Niels Duus Nielsen
  • Ruth Gjesing
  • Ivan Gullev
  • Ejvind Larsen
Espen Bøgh, Palle Yndal-Olsen, Mette Poulsen, ingemaje lange, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Mihail Larsen, Slettet Bruger, Niels Duus Nielsen, Ruth Gjesing, Ivan Gullev og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Noget tyder på det. Tjørnegårdsskolen har i hvert fald fået en ekstra pose penge af Gentofte Kommune, som »skal bruges til sprogundervisning, social trivsel og fokus på kulturarbejde for at få en klasse til at fungere«, siger formand for kommunens Børne- og Skoleudvalg, Pia Nyring (K) i B.T.

Gentofte kommune har mange meget velstillede borgere så at finde penge til indvandrerelever er nemt. Helt ærlig i artiklen skrives også: De har passet sig selv ude på Vestegnen. Men når integrationsopgaven finder vej til de ressourcestærkes forhave, bliver problemerne påpeget, inden de for alvor er problemer.
Det fanden gale mig den mest tonedøve løgn der her kolporteres. På Vestegnen har man råbt og skreget om disse problemer i mere end 35 år. At de rigtige resursestærke meninger ikke har hørt det, må skyldes særlig sans for fornægtelse. Enhver der har fulgt debatten de sidste mange år har kunnet mærke hvordan sagerne har udviklet sig. Først, jamen det er bare de forbandede racister på Vestegnen, så øh ja gymnasierne skal da ikke være fyldt med indvandrerbørn og nu, Gentofte skal vel ikke til at huse de tosprogede. I København sætter man ungerne i private skoler og løser derfor det problem, mon ikke gentofteborgerne finder samme løsningsmodel..

Britt Kristensen, Henrik Andersen, Flemming Berger, Jan Weis, Kim Houmøller og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

24% er også alt for mange tosprogede og så er det lige meget hvor i landet det er. Cirka 2 i en klasse vil svare til omkring 8-10% og mere skal der ikke være. Hvem ville ikke flygte fra en skole som man ikke mener er god for sine egne børn ?

Britt Kristensen, Henrik Andersen, Jan Weis, Jørn Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jesper Lykke Jacobsen

Hvor er det trist at se ordet "tosproget" brugt i denne negative betydning! Som udlandsdansker, som hver dag veksler frit mellem vores families fællessprog og det nye og gamle fædrelands sprog, har jeg gjort meget ud af at mine børn bliver opdraget som tresprogede. Det er selvsagt ikke dem, der hentydes til her, så meget står vist klart. Alligevel vil jeg gerne bede artiklens forfatter og diverse kommentatorer om at belyse, i hvilken forstand det skal anses for negativt at børn f.eks. taler både flydende dansk og arabisk (eller tyrkisk, urdu, hindi, eller hvad det andet sprog nu ellers kan være)?

Esben Lykke, Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, Viggo Okholm, Jan Bisp Zarghami, Vibeke Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Købenmhavns Kommune er antallet af tosprogede sammenlagt vel godt 35 %. Hvordan får man det tal ned på 10 % ??

jens peter hansen

Øh nu er der vist lige det at omkring 50 % af børnene der kommer i 0. klasse i Københavns Kommune ikke taler dansk. Dette ER vel et problem. Ikke at de taler arabisk, hindi eller somali.

Britt Kristensen, Flemming Berger, Jørn Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jesper Lykke Jacobsen

@Jens Peter Hansen: Hvis der henvises til børn, som ikke taler dansk, hvad er så meningen med epiteten "tosproget"? Skal jeg anse det for at være en eufemisme for børn som (endnu) taler for dårligt dansk? Det kan vil ikke komme bag på nogen, at flersprogede børn har brug for lidt længere tid til at beherske flere sprog perfekt, end dem som kun har et enkelt modersmål.

Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det er ganske få børn der ikke taler dansk, men der er desværremange der behersker det meget dårligt. De kan nemlig kun i begrænset omfang tale dansk med deres ophav. En række input bliver derfor omvendt, barnet bliver bedre end forældrene til dansk, men ordforrådet bliver naturlig ret begrænset, med mindre det er en usædvanlig stor læser eller at barnet har en stor dansk omgangskreds. I en bebyggelse med mange forskellige sprog bliver det lingua franca der benyttes derfor et skægt blandingssprog, men et sprog som er sjovest for sprogforskere og ikke så brugbart i undervisningssammenhæng.

Mette Poulsen, Henrik Andersen, Jørn Andersen, Jan Weis, Mihail Larsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Pinligt indlæg af debatredaktør Knorrenborg. Området ved Tjørnegårdsskolen har et skoledistrikt, der fortrinsvis ligger øst for Lyngbyvejen. Det, ejendomsmæglere kalder 'på den forkerte side'. Nærmere bestemt Vangede. Dan Turells Vangede. At folk. der har flyttet til Gentofte, ikke kan forlige sig med, at de endnu ikke er nået op til postnummer 2900 eller 2920 i social status, hvor skoledistriktet er renset for tosprogede, skal de ikke gøre vrøvl over, for børnene bliver meget bedre til at begå sig i verden, når de fra starten har lært, at der er mange forskellige slags mennesker, og de er søde nok.

jørgen djørup, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Vibeke Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Hele vores samfund drejer sig om at det skal være godt for de rige og så bliver det også godt for de fattige....vi lever i et plutokarati (rigmandsvælde) hvor de riges "penge og indtjenings bekymringere" dækkes både når der er problemer og når der ikke er problemer, imens fattige menneskers konstante pengesorger kun dækkes til jul eller når de rige's partier i folketinget vil skære mere ned på de fattiges indkomster.... der er aldrig nogen gode forslag til de fattige om, hvordan de kan få det bedre andet end: at gøre de rige rigere og så håbe på at det så på en og anden måde kommer de fattige til gode - og den politik abonnere alle partierne i folketinget på med undtagelse af enhedslisten... og tak for det.
- og nu er der den her historie om at det er godt for de fattige, hvis de i Gentofte skal have løst en problem med to sprogede, er der nogen der i deres vildesete fantasi tror, at de løsninger der bliver gennemført i Gentofte også vil blive gennnemført på Nørrebro.... nej selvfølgelig ikke, fordi det er enten umuligt eller forsent....men i Gentofte der virker rigmandsvældet og problemet bliver addresseret og løst i tide og hvis ikke det sker, så ringer Gentofte til regeringen og får det til at virke for Gentofte og Hellerup .....

Christoffer Pedersen

@ Jesper Lykke Jacobsen
Når ordet "tosproget" anvendes i artiklens sammenhæng ved vi godt det ikke er danske børn som også kan tale engelsk der menes. "To-sproget" anvendes i mange sammenhænge hvor det er en m¨de at betegne indvandrere/flygtninge og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Selv om vi opfinder nye ord der lyder pænere løser det ingen problemer. Og det er selvfølgelig almindeligvis positivt at kunne flere sprog.
Det som der i mod er negativt, er det som følger med i en klasse med mange indvandrere/flygtninge og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Dårligere karakterer, mere kriminalitet og unødvendigt at liste hele remsen af uheldige ting op her.
Men det er den slags ting der for nogen giver en negativ association til det at være "to-sproget" Og mon ikke de fleste læsere var klar over det i forvejen?
@jens peter hansen
Det er nok svært nu. Men man kan da håbe det ikke ender med 30% "et-sprogede"

Kim Houmøller

Privatskolerne kan se frem til endnu bedre tider. Ingen der bare kan afse det en privatskole koster, vil ofre sine børn på et multikulturelt alter. Hvordan skal et socialt liv i en skoleklasse fungere, hvor en stor del af eleverne ikke kan deltage i arrangementer uden for skolen? Denne udvikling vil desværre blive forstærket helt frem til de arbejdsplader og til sidst de plejehjem, hvor døden indtræffer. Sammenhængskraften er allerede i dag afgået ved døden. Ingen politiker tør tage det i deres mund, fordi det er politisk ukorrekt.

Poul Sørensen, Britt Kristensen, Henrik Andersen, Jørn Andersen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

NB!: Har intet med racisme at skaffe.
De fleste gentofteborgere er vel så ressourcestærke og oplyste, at flertallet næppe har tænkt sig at deltage i dette langvarige og håbløse samfundsprojekt med at skulle integrere sig i en hermetisk lukket sfære af kulturelle fremmedheder – blive sociale forsøgsdyr i egen kommune, men fornuftigvis, set i erfaringens klare nationale lys, må forvente, at det modsatte vil ske, selvom det ville være et novum - gøre Gentofte til en foregangskommune, va’ ba’ … ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Privatskoler - de får jo offentlig støtte.
Dem spår jeg ikke bedre tider
Snarere nedlægges støtten, og folkeskolen får det bedre.
For de folk, som ikke kan lide folk, men som vil afsondre sig, og tror de er bedre og klogere end de andre, må der være afskærmede ghettoer, hvor de kan leve uden kontakt med det almindelige liv, og hvor deres børn bliver underlige på en almindelig måde.

Viggo Okholm

jeg er dybt rystet over vore eller manges holdninger. Er det for pokker ikke gået op for danskerne at vi er en del af en global virkelighed på godt og ondt? Tror vi virkelig vi kan vedblive at være rige på andre kultures bekostning? Når disse i nogens øjne lavere begavede bliver en ligeværdig del af vore børns hverdag og måske hængende et års tid efter.(intelligens er som bekendt ikke statisk) så er en vis herre løs. Kulturintegration tager årtier og hvad så? Måske bare det at være tvunget sammen på tværs af farve, tro og indtægt i sig selv er fredsskabende medmindre de etablerede "frelste" i dette land tror at de privilegier de har anskaffet er et gode som de har krav på til evig tid. Undskyld de lidt hårde ord fra buddhisten her, men jeg føler mig for en gangs skyld lidt vred over flere indlæg her.

Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Viggo Okholm; At du mener det må bunde i at du som forælder til et skole barn aldrig har stået med og i problematikken. At du ikke har skullet aflevere et barn til en skolegård hvor det blev mobbet, truet og chikaneret ene og alene fordi dit ban var dansk. Hvor indlæringen var i negativ kurve og lærerne var magtesløse og måtte henvise til "kultur"
Det har jeg og derfor blev mit barn flyttet til "privaten".
p.s. vi bor på vestegnen

Christoffer Pedersen, Britt Kristensen, Jan Weis og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu er indvandringen kommet til Gentofte. Ja så er det blevet et problem. Helt forrykt er udsagnene om at det tidligere ikke var et offentligt emne, men isoleret til Vestegnen. Rigtigt er det imidlertid at alle der råbte op i firserne blev isolerede og borgmestrene i de pågældende kommuner blev opfattet som kryptofascister, som ordentlige mennesker kun kunne tage afstand fra.
Tjørnegårdskolen har et meget lille problem og Gentofte som helhed dårligt nok et måleligt. Al erfaring siger at når man når 40 % så sker der en udvandring af etnisk danske elever og de mest resursestærke indvandrerelever. Sådan er det i Københavns Kommune. Tingbjerg skole har 90 % to-sprogede, Utterslev Skole har 37 % og Bellahøj har 28 %. Det er de nærmeste skoler fra hvor jeg bor. Laura Gilliam har påvist at når der kommer et tilstrækkeligt stort antal , især drenge, med anden etnisk baggrund end dansk opstår der en slags modkultur. Skolearbejde bliver skod og det er derfor vanskeligt for børn der ønsker at arbejde målrettet at slå igennem. Denne modkultur kommer så til at præge skolen og lærere og elever lever i en opgivende tidsbegrænset våbenhvile, der kan brydes hvert øjeblik. Mange idealistiske lærere har forsøgt at bryde dette mønster, men mange har måttet opgive og gør alt for at søge væk. Hvem kan bebrejde dem det ? Jeg har selv haft søde og flittige børn fra Tyrkiet, Libanon, Irak, Pakistan, Tunis, Marokko, Togo, Elfenbenkysten, Bosnien og UK. Der var ikke så mange to-sprogede børn i klassen blot omkring 30 %. Der er nu omkring 60 % på min gamle skole. Jeg fik med møje og besvær alle med på lejrskole og noget vi kaldte landbrugspraktik. Lige grænseoverskridende for etniske danske og to-sprogede børn, men besværligt da især de sidstes forældre var bange for alskens ulykker. Jeg beundrer dem der hver dag knokler med negative grundholdninger, især med forældre af anden etnisk herkomst end dansk ,der mistror skolens hensigter og forældre der elsker de forfulgte flygtninge, men ikke kunne drømme om at sætte deres børn i en skole med mange børn af af disse. Når børn af ikke vestlige indvandrere klarer sig markant dårligere i skolen skyldes det bl.a. deres dårlige danskkundskaber, men ikke dette alene. De kommer for manges vedkommende fra miljøer hvor uddannelse ikke er en tradition og fx samtale er ikke eksisterende og ordforrådet lille. Jeg lavede en lille prøve i min sidste klasse, som jeg havde overtaget i 5. klasse, i hvor mange navne eleverne kunne på levende væsner: fisk, fugle, krybdyr, padder og pattedyr. Jeg havde afsat 15 minutter for at de langsomste også skulle have en mulighed. Man måtte hvis man kunne gerne skrive navnet på sit modersmål. 36 kunne den der skrev flest og 7 var den der kunne færrest. De etnisk danske kunne typisk omkring et par og tyve, mens de to-sprogede kunne omkring 12. Dette er et problem som elever med meget lille indput slås med og det bliver selvfølgelig langt større når det kommer til noget vanskeligere tekster. Disse børn er naturligvis ikke dummere end danske børn, men når de danske børn til sidst helt forsvinder så bliver det endnu mere op ad bakke.
Modersmålsundervisning er der så nogen der råber. Uheldigvis har den sidste undersøgelse vist at dette ikke har nogen effekt, jo børn der har arabisk som modersmål bliver bedre til, ja, arabisk og det er fint, for det er en gave at kunne to sprog. På dansk, matematik og andet har det ingen effekt. Jeg har undervist i fransk i mange år og mange af mine elever med fremmed baggrund har klaret sig bedre end de dansk danske elever. Ikke fordi deres forældre kunne noget fransk, men fordi det var tydeligt at her stod de to-sprogede lige med de danske elever. Ingen kunne nemlig et ord fransk. Dette betød at især nogle af pigerne, hvorfor altid pigerne ?, gav de danske elever baghjul og blev rigtig dygtige til fransk. Nogle havde med nordafrikansk baggrund også et positivt forhold til sproget, men kun nogle få kunne få hjælp hjemme. Dette siger noget om at der hvor eleverne står lige og hvor skolen stort set står for 100 % af indlæringen, der kan de to-sprogede altså godt klare sig fint. Hvordan man lige får den dårlige trend på visse skoler vendt er vanskeligt at udtale sig om, ingen har vist fundet en opskrift endnu. De muslimske friskoler klarer sig i visse tilfælde fint, men her er ungerne også sorterede som på de danske privatskoler. Den benhårde disciplin der hersker på disse religiøse skoler må vi ikke ønske slår igennem folkeskolen. En undersøgelse af en lærerstuderende viser at de danske lærere på de muslimske skoler har svært ved at blive accepterede og oplever en massiv modstand.
Nu kommer sommerferien og der bliver, hvis vejret ellers er til det, sikkert igen ballade i Vollsmose, Gellerup og andre steder, for hvad skal man lave ? Ramaskriget i Gentofte får i alle tilfælde ingen effekt, hverken positivt eller negativt, men viser blot hykleriet omkring hele problematikken: Vi skal være søde og rare, men det bliver uden mine unger som indsats og bla. bla. bla.

Niels Duus Nielsen, Britt Kristensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Charlotte Svensgaard.
Ja du har på sin vis ret, mine børn er voksne, en er lærer i folkeskolen i en stor provinsby. Jeg var pædagog med en del ikke vestlige børn og som nu er i gang og da jeg er på face book med en del af dem, kan jeg dokumentere at en palæstinensisk familie lige har sat huen på den sidste i flokken på 5.Men jeg havde som pædagog bestemt problematikken inde på livet både fra de ikke-vestlige som de vestlige. Odense har som bekendt problematikker og derfor ville man ændre på skoledistrikter og her kom en skole med ikke så mange "fremmede" til at skulle tage lidt flere for at udligne,som jo er mantraet. Hvad sker der? flere forskellige "danske" forældre ville pludselig til endnu mere "dansk" skole Hunderup, for deres små poder skulle ikke ha deres skolegang ødelagt!
Dobbeltmoralen trives: man vil have vore nye etniske spredt, men sørme ikke til min skole, sjovt nok er der aldrig tale om at sende de "pæne" børn til bl.a. Vollsmose. PS: Jeg har været kontakt familie til muslimer i firserne, så jeg kender en del til baggrunde. Men Charlotte: jeg erkender selvfølgelig der kan være de grimme problematikker du beskriver.

Poul Sørensen

Der bliver to løsninger en for Nørrebro og udkants Danmark og en anden for Gentofte og Hellerrup....og selvfølgelig forsvinder tilskuddet til privatskoler, fordi de kan sagtens klare sig uden tilskud i Gentofte og Hellerup.... faktisk vil en afskaffelse af tilskud til privatskoler ganske sikkert blive omsat til skattelettelser til Gentofte og Hellerrup.