Klumme

Det kan aldrig være vælgernes ansvar, at politikerne tørrer dem

Argumentet om, at vi vælgere i sidste ende kan stilles ansvarlige for politikernes kæmpeskandaler, foregiver at tage demokrati alvorligt, men gør det modsatte. Ansvaret og magten er nødt til at følges ad
9. juni 2017

De seneste års kæmpeskandaler i SKAT og salgene af DONG og Statens Serum Institut har alle det til fælles, at de er blevet planlagt og udført af en lille snæver kreds af toppolitikere, embedsmænd – primært i Finansministeriet – og deres venner i de store konsulenthuse.

Gerne i dybeste hemmelighed og med en benhård tavshedslov, hvor kritiske stemmer systematisk er blevet mobbet og truet.

Men er det i virkeligheden ikke vælgernes ansvar? Vi har jo selv stemt på politikerne.

Det mener DJØF’eren i pressefolder, Casper Gronemann. Selv er han udlært ridefoged, men arbejder som journalist og forsvarer herremændene i Berlingske den 29. maj, hvor han placerer ansvaret for skatteskandalerne hos vælgerne.

Jo tak. I sidste ende er det vores problem, men det kan aldrig blive vores skyld. Vi blev lovet fra alle sider, at der kunne effektiviseres for milliarder, og at Finansministeriet vidste bedre end alle andre. Selvfølgelig har folk da stemt for det. Hvad var alternativet? En Enhedsliste med Venezuela som forbillede, og som måske, måske ikke, ville lade dig beholde din tandbørste efter revolutionen?

Gronemanns sang er den samme, som den vi hørte efter finanskrisen. Dengang kunne bankmændene ikke gå forbi en boligspekulant uden at låne ham en milliard. Bagefter slog de ud med armene og bedyrede, at vi skam alle sammen var medansvarlige, for hvem havde ikke omsat sin friværdi til et pissefedt køkken?

Logikken var, at almindelige danskere burde have kunnet gennemskue, at derivathandlen var rent pyramidespil, og at de bankanalytikere, medierne brugte (og stadig bruger) som uvildige eksperter, var dybt utroværdige.

Vi har en økonomisk og politisk herskerklasse, der nyder alle de privilegier og den anseelse, der følger med ansvaret – magt, penge og prestige. Men når det ramler, mener de selv at være lige så uskyldige som Maren i kæret. Jeg har selv læst et år på DJØF-fabrikken, statskundskab, inden jeg døde indeni og droppede ud.

Her oplevede jeg den arrogante bedrevidenhed, alle nye studerende blev skolet i. Andre faggrupper blev set som vrælende velfærdsnarkomaner og myopiske specialister, der bare skal holdes i kort snor. Selvfølgelig skal den offentlige sektor styres, og der er ikke penge nok til at opfylde alle fageksperternes drømme, men centralisering og magtfuldkommenhed er i dag et større problem end dårligt drevne styrelser.

Jeg tror, Gronemann har ret i, at mange politikere ikke aner, hvad der sker i deres butik, og at skatteministrene i Thorning-tiden ikke engang havde tid til at finde ud af, hvor kaffemaskinen stod. Men hvis det forholder sig sådan, så skal vi da gå amok!

Det er ministrene selv, der har sagt ja til titlen og ansvaret. Der var ingen, der tvang dem til at sidde stille, mens hoflakajerne hældte dem honning i ørerne. De kunne havde sat sig ned i kantinen og taget et kvarters snak med et ærligt menneske.

For tiden er det populært at kræve politikernes hoved på et fad. Jeg kan godt forstå hvorfor, og jeg kan godt forstå, hvis nogen opfatter mig som en del af det kor. Men jeg synger ikke med. Jeg tror ikke et sekund på konspirationsteorierne om korrupte Corydon eller venstrefolk, der bevidst ødelagde velfærdsstatens skattegrundlag. Langt størstedelen af politikerne er hårdtarbejdende og oprigtige mennesker – ligesom embedsmænd i staten i øvrigt er det. De har bare taget katastrofalt fejl.

Jeg er sådan set også ligeglad med straf. Hvad så om Kristian Jensen blev fældet af det her? Venstre kloner da bare en ny midtjysk bankmand fra VU.

Det værste, der kan ske, er, at vi slagter en eller anden ligegyldig syndebuk og kører videre med samme dysfunktionelle system. Problemet er ikke enkeltpersoner, men en ideologi, der er kørt af sporet.

Vi skal have en afklaring på, hvorfor det gik så galt, så vi kan undgå lignende katastrofer i fremtiden. En havarikommission. Det er faktisk noget både embedsmænd og politikere burde støtte op om. Det er deres troværdighed, der er på spil. Og uanset hvad kommer sådan en kommission aldrig frem til, at det hele var vælgernes skyld.

Niels Jespersen er cand.mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Ethelfeld
  • Alvin Jensen
  • Hans Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Henning Kjær
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Oluf Husted
Torben Ethelfeld, Alvin Jensen, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Henning Kjær, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Problemet med de omfattende korrupte vennetjenester og mørkelægningsloven har efterhånden nået universelle højder hos visse politikere og erhvervspersoner. Der er simpelthen ingen der kan (eller vil?) standse sig selv, andre eller 'dem'.

Egon Stich, Torben Skov og Oluf Husted anbefalede denne kommentar