Diskussionen om kønsopdelt svømning har bølget frem og tilbage i den offentlige debat den seneste tid. Nu dukker realiteterne så op til overfladen i en diskussion med alt for meget politisk stigmatisering.
I Aarhus afskaffede man kønsopdelt svømning, og konsekvenserne er, at svømmehallerne er tomme, og at indvandrekvinderne og pigerne igen sidder fast hjemme i lejlighederne.
Det er en ærgerlig udvikling for integrationen, og det bekræfter mig i, at det var rigtigt, da vi i København sagde nej til at forbyde kønsopdelt svømning – der desuden også bruges og nydes af etnisk danske kvinder.
Vi har nemlig brug for at hjælpe kvinder med anden etnisk baggrund til at komme ud hjemmefra og tilmed få sund motion. Der er alt for mange med anden etnisk baggrund, der stadig ikke er en del af vores foreningsliv og fællesskab. Og ingen er tjent med, at vi laver symbolske kortsigtede benspænd, som hindrer integrationen på den lange bane.
En rapport fra Danmarks Idrætsforbund viser, at kun 43 procent af de piger, hvis forældre er født uden for Europa, dyrker sport eller motion. Tilsvarende er det 84 procent af pigerne med forældre født i Danmark.
Det er en udfordring, som vi er nødt til at tage hånd om. Kvinder, der svømmer – alene eller med mændene – er derfor en succes, ikke et problem.
Når kvinderne ikke ønsker at svømme med mændene af den ene eller anden grund, er der heller ikke tale om en kamp for eller imod danske værdier. Der er tale om en række kvinder, der har mere gavn af at komme ud af lejlighederne og ind i et fællesskab end af polemisk politisk stigmatisering, der holder dem hjemme. Vi må ikke tage kvinderne som gidsel i en symbolsk politisk kamp.
Det er rigtige mennesker, vi taler om. Flere af kvinderne er endda ret udsatte og har brug for vores hjælp til at forbedre deres liv. Til at blive sundere og blive en del det danske foreningsliv og fællesskab med andre piger og kvinder.
I sidste ende handler det om god integration. God integration er, at nye danskere ikke bare får job og uddannelse – men også bliver en del af det danske fællesskab. Så enkelt kan det i virkeligheden siges. Og så enkelt kan det være. Hvis vi vil.
Jeg er enig i analysen.
Meget enig. Nogen burde spørge genierne i Århus byråd, om det var det de ville opnå?
Men... hvis det er så vigtigt for disse kvinder og parallel samfund at have kønsopdelte åbningstider. Hvad forhindre dem så i at bygge deres egen private svømmehal fks i tilknytning til Moske byggeri? Så kan man dyrke sin religiøse sexsisme alt det man vil i fred, men så var den der svømme hal åbenbart heller ikke vigtigere?
Anna Mee Allerslev har gjort mere for den udeblevne integration end de fleste – så enkelt er det …
Velfærdssamfundets undergang er en masse mennesker, der misunder andre noget, som de aldrig selv ville være interesseret i at nøjes med.
”Når kvinderne ikke ønsker at svømme med mændene af den ene eller anden grund, er der heller ikke tale om en kamp for eller imod danske værdier”, skriver Anna Mee Allerslev i sit forsvar af den kønsopdelte svømning i offentlige svømmehaller.
Joh, der er i høj grad tale om en kamp for eller imod danske værdier.
I over 100 år har Danmark haft offentlige svømmehaller, hvor mænd, kvinder og børn fra alle sociale klasser er mødtes til svømning, bad og leg. Mænd og drenge i badebukser med eget omklædningsrum. Kvinder og piger i badedragt med eget omklædningsrum. Hvad enten de var kristne, jøder, buddhister, hinduer, scientology eller Indre Mission samt alle mulige andre trosretninger.
Kort sagt – i over 100 år har vi etniske majoritetsdanskere skabt noget virkeligt positivt for ligestillingen, nemlig et unikt fællesskab og samhørighed omkring de offentlige svømmehaller som et offentligt rum, ejet af os alle sammen, hvor mænd og kvinder svømmer og bader sammen. Men alt det ligger i grus nu på grund af uansvarlige politikere, som vælger at udøve apartheidpolitik på grund af en religiøs minoritetsgruppe, der repræsenterer under 10% af befolkningen.
Det har ikke et klap at gøre med positiv integration, at muslimske kvinder skal have særbehandling med særskilt åbningstid, nedrullede gardiner, særligt kvindeligt personale til at servicere dem, og ret til at bade fuld påklædte i bassinet på de samme etniske kristne danskeres regning, som de ikke ønsker at bade sammen med. Og man kan uden overdrivelse sammenligne denne nye udvikling med Sydafrika under tiden med apartheid, hvor de hvide magthavere forbød hvide og sorte mennesker at være i samme rum.
Men hvis en forældregruppe fra Scientology eller det kristne Indre Mission kommer og beder om det samme, nemlig særskilt åbningstid og nedrullede gardiner samt udelukkende kvindeligt personale ud fra kulturelle og religiøse motiver, ja, så vil Anna Mee Allerslev grine dem op i ansigtet og fortælle, at de bare har at bade sammen med både mænd og kvinder i den offentlige svømmehal – for ellers kan de bygge deres egen private svømmehal.
Hvorfor siger Allerslev ikke i ligestillingens navn det samme til muslimerne?
Den store badedag.
Næste kapitel i dette bizarre krav om eksklusivitet bliver vel, med Allerslevs fulde støtte, at alt vandet i bassinet skal tømmes ud, vinduerne kalkes til og hele hallen desinficeres og aflåses – der har jo svømmet van(d)tro folk rundt … ;-)