Kronik

En lidt rarere kapitalisme er ingen revolution

Venstrefløjen har lagt drømmene om solidaritet og autonomi på hylden. Man overgiver sig til kapitalismen og er tilfreds med at være dens interne reformbevægelse
Ifølge dagens kronikør har Enhedslisten ingenting med revolution at gøre. Deres projekt er at genlancere det statskapitalistiske projekt, men det er jo blot håbet om, at de kan være med til bevare det danske velfærdssamfund for danskerne, skriver han

Ifølge dagens kronikør har Enhedslisten ingenting med revolution at gøre. Deres projekt er at genlancere det statskapitalistiske projekt, men det er jo blot håbet om, at de kan være med til bevare det danske velfærdssamfund for danskerne, skriver han

Peter Hove Olesen

26. juni 2017

Pelle Dragsted skrev i onsdags en kommentar til min kronik om Enhedslisten, hvor jeg forklarede, hvorfor jeg anser Enhedslisten for at være så integreret i det danske nationaldemokrati, at det egentlig er bedre, hvis partiet nedlægger sig selv. Hvis der er en nogen som helst rest af international solidaritet tilbage hos medlemmerne og ledelsen af partiet, er det indlysende, at man bør tage det skridt.

Dragsted er – ikke overraskende – ikke helt enig i min lille analyse af Enhedslisten, venstrefløjen og den historiske situation, og han synes ikke helt klar til at skifte Enhedslisten ud med det antipolitiske perspektiv, jeg ser komme til udtryk i den globale protestbølge, der diskontinuert har bevæget sig over kloden siden 2010. Lad mig derfor på baggrund af Dragsteds svar helt kort forklare, hvad jeg mener, der er problemet med Enhedslisten, og hvad der bør gøres.

Morgenrøde

Dragsted undrer sig indledningsvist over timingen af min replik, for nu er der jo igen gang i den vesteuropæiske parlamentariske venstrefløj, skriver han.

Allerede dér er jeg bange for, at vi er lidt ud af sync, Dragsted og jeg. Så vidt jeg kan se, er der ikke noget nyt under solen nogen steder i de europæiske parlamenter. Det er rigtigt, at neoliberalismen led en art ideologisk nederlag med finanskrisen, som synliggjorde en voksende ulighed lokalt og globalt, men det har ikke medført noget større politisk skifte. Altså bortset fra genkomsten af forskellige former for postfascisme og autoritær nationalisme, som Trump selvfølgelig er det mest oplagte eksempel på.

I Frankrig er det da rigtigt, at Mélenchon klarede sig overraskende godt, og at Le Pen ikke blev præsident. Og i Storbritannien fik Corbyn flere stemmer, end alle kommentatorer forudså, men man skal vist være overordentligt fortrøstningsfuld for at forstå det som fremkomsten af en ny, radikal politik på den europæiske venstrefløj.

Politikken er død

Der har vi det, det med ‘politikken’. Den forsøger Pelle Dragsted desperat at holde fast i. Han taler om, at hans kammerater ude i Europa var lige ved »at gribe magten på ganske radikale politiske grundlag«. Men selv hvis det skete – og jeg er ikke helt sikker på det radikale i Corbyns manifest, for der er reelt tale om en omgang light keynesianisme post festum – ved vi jo godt, hvordan det vil gå.

Det blev så glimrende illustreret i Grækenland, da Dragsteds ven Alexis Tsipras fra Syriza endegyldigt lagde den sidste illusion om demokratisk politik i graven og satte fuld skrue på spareprogrammerne. Den daværende tyske økonomiminister Wolfgang Schäuble formulerede det så fint: »Man kan ikke lade en valghandling forandre noget som helst.«

Nej, politikken er død. Spørgsmålet er, hvad vi så gør. For Syrizas vedkommende er en alliance med det statskapitalistiske Kina, der har opkøbt store dele af den græske infrastruktur, nu vejen frem. Torsdag den 22. juni nægtede Syriza-regeringen at underskrive en fælles EU-erklæring, der kritiserer Kina for menneskerettighedsovertrædelser. Der er ikke megen ’radikal politik’ over det, synes jeg. Det vidner snarere om opportunisme og umuligheden af politik i dag.

Nej, det står klart, at politik i dag er blevet opløst i økonomi, og at det enten er aktiemarkederne og erhvervslivet, der styrer den, eller nationalstaten. Ligesom Syriza er Enhedslisten til det sidste, altså national styring af kapitalakkumulationen. Det er det radikale ved det projekt. Efter en periode, hvor markedets sumpede grådighed har haft frit spil – de seneste 30 års neoliberale globalisering – øjner Enhedslisten nu morgenlys.

Nu er det tid til at genlancere det statskapitalistiske projekt. Men det har jo ingenting med revolution at gøre. Det er jo blot håbet om, at Enhedslisten kan være kapitalens interne reformbevægelse; håbet om, at vi kan etablere en lidt bedre kapitalisme – altså nogenlunde bevare det danske velfærdssamfund for danskerne. Forestillingen om, at vi kan ride stormen af, styre kapitalen lidt bedre og geoøkonomisk så at sige ligge på hjul af Tyskland, siger vist alt om Enhedslistens omkalfatring af ideen om solidaritet. Den er ikke rigtigt tilstede.

Det er i grunden underligt, for der er ellers blevet tilvejebragt et revolutionært perspektiv. De arabiske revolutioner har jo klart og tydeligt formuleret nødvendigheden af en total omfordeling af rigdomme kontinenterne imellem, og en sådan kan kun bygge på opstandenes opgør med pengebaseret distribution. Men som finansordfører synes Dragsted at være viklet så meget ind i pengepolitik, at det perspektiv helt undslipper ham.

Vi lever i sammenbruddet

Det korte af det lange er, at politikken er død, og højre-venstre-dikotomien fungerer blot som en stopklods. Nationaldemokratiet har overlevet sig selv og eksisterer i dag kun som en tom form uden politik.

Vi lever i sammenbruddet af det system, der opstod i Den Franske Revolution og for alvor blev udviklet i perioden efter Anden Verdenskrig. Men nu er nationaldemokratiet og den demokratiske repræsentations tid ved at være ovre. I den anden valgrunde af det franske præsidentvalg var det næststørste parti alle dem, der blev derhjemme og ikke gad legitimere demokratiafpresningen (hvis du ikke stemmer på Macron, får du Le Pen).

Den demokratiske repræsentation var en borgerlig opfindelse, hvor den enkelte afhænder sit personlige råderum og accepterer etableringen af et voldsmonopol uden for den enkeltes rækkevidde. At forsvare nationaldemokratiet og statsmagten er at forsvare suverænitet som etnokratisk anliggende. Og så står døren helt åben for alskens racisme og eksklusion.

Rød regering, anno 2019

Tillad mig afslutningsvist et lille tankeeksperiment, som skal trække linjerne op og tydeliggøre Enhedslistens position: Hvis vi for et øjeblik forestiller os, at det næste folketingsvalg resulterer i en markant sejr til rød blok med et tredoblet stemmeantal til Enhedslisten, hvad sker der så? Hvad forestiller Dragsted sig, at en Mette Frederiksen-regering vil gøre?

Den vil nok ikke nationalisere kreditten. Og den vil heller ikke åbne grænserne for syriske flygtninge og afrikanske migrantarbejdere. Det er Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten helt enige om, her er de alle helt på linje med Dansk Folkeparti. Et opgør med dansk racisme er ikke på tapetet.

Hvad skal der så ske? Ja, vi ved jo, at Enhedslisten ikke engang selv går ind for at afvæbne politiet, så det bliver nok heller ikke et krav til den nye regering. Hvad så med de multinationale firmaer?

Thorning-regeringens salg af Dong til Goldman Sachs indikerer ikke ligefrem kamp mod de multinationale firmaer, så det sker efter al sandsynlighed heller ikke. Alt i alt er det lidt svært at have tiltro til, at der kommer til at ske nogen større ændringer, når vi om et par år får en socialdemokratisk regering støttet af Enhedslisten.

Det er det, der i bedste fald gør Enhedslisten ligegyldig. I værste fald er partiet med til at forsinke helt nødvendige forandringer.

Mikkel Bolt er kunsthistoriker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jeppe Lykke Møller
  • Toke Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Søren Roepstorff
  • Palle Yndal-Olsen
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Philip B. Johnsen
Jeppe Lykke Møller, Toke Andersen, Niels Duus Nielsen, Søren Roepstorff, Palle Yndal-Olsen, Hans Jørn Storgaard Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Svendsen

Hvad vil Mikkel Bolt selv foretage sig - ud over "ordproduktion"?

Flemming Berger, Hans Houmøller og Kasper Linneberg anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Uddrag fra 2017.

05.01.2017
UBS
FINE: $203 MILLION
Currency Markets and Benchmark Interest Rates Rigging.

08.01.2017
JPMorgan Found Guilty Of Corruption, Fined $264 Million.

09.01.2017
The FDIC filed a lawsuit in federal court on Monday demanding that Bank of America pay $542 million it owes to the regulator's deposit insurance fund.

09.01.2017
U.S. banking regulator fined HSBC $33 million on Monday for past failings in its administration of some bank accounts, and ended business restrictions it had placed on the lender because of the problem.

11.01.2017
Washington, DC – The U.S. Commodity Futures Trading Commission (CFTC) today issued an Order filing and settling charges against J.P. Morgan Securities LLC (JPMS), a Delaware corporation headquartered in New York City, for failing to diligently supervise its officers’, employees’, and agents’ processing of exchange and clearing fees it charged customers for trading and clearing Chicago Mercantile Exchange, Inc. (CME) products and products from certain other exchanges during 2010 to 2014. JPMS is registered with the CFTC as a Futures Commission Merchant and a swap dealer.
The CFTC Order requires JPMS to pay a $900,000 civil monetary penalty and cease and desist from violating the CFTC regulation governing diligent supervision.

17.01.2017
Deutsche Bank has cemented a $7.2 billion settlement with the Department of Justice for selling toxic mortgage-backed securities in the years before the market meltdown of 2008.

Wednesday 18 January 2017
JP Morgan Chase agreed to pay $55m to settle charges that the bank discriminated against “thousands” of minorities seeking home loans by charging them higher rates and fees.

19.01.2017
Citigroup Fined $25M for ‘Spoofing’ Futures
The first-ever spoofing case against a bank alleges traders placed large futures orders to create a false appearance of market interest in a commodity.

20.01.2017
Societe Generale (SOGN.PA) agreed to pay a $50 million civil fine and admit to misconduct to settle U.S. claims that it fraudulently concealed from investors the poor quality of residential mortgage-backed securities it marketed and sold.

20.01.2017
HSBC bank agrees to repay £4m to customers for unreasonable debt collection practices.

23.01.2017
The Consumer Financial Protection Bureau ordered CitiFinancial Servicing and CitiMortgage to pay $28.8 million for giving "the runaround" to cash-strapped homeowners who were facing foreclosure.

23.01.2017
Societe Generale fined $50 million for pre-crisis RMBS fraud.

25.01.2017
Morgan Stanley and Citigroup hit with $2.96m fine by SEC
Morgan Stanley and Citigroup have been fined $2.96m (£2.35m) each by the US Securities and Exchange Commission (SEC)

26.01.2017

The Securities and Exchange Commission today announced that Citigroup Global Markets has agreed to pay $18.3 million to settle charges that it overbilled investment advisory clients and misplaced client contracts.

31.01.2017
Deutsche Bank has been fined more than $630m (£506m) for failing to prevent $10bn of Russian money laundering and exposing the UK financial system to the risk of financial crime.

01.02.2017
JPMorgan Chase to pay nearly $800 million in final Lehman Brothers settlement
Pushes total settlement costs well above $2 billion.

17.02.2017
Citigroup Global Markets Inc. submitted a letter of acceptance, waiver and consent to FINRA in which the firm was censured and fined $850,000.

20.02.2017
Citigroup Inc. agreed to pay a penalty of almost 70 million rand ($5.4 million) to settle a South African antitrust investigation that said it participated in an alleged cartel to manipulate the value of the rand.

February 27, 2017
FINRA Fines JP Morgan $675K Over Late Reporting.

13.03.2017
Two former executives from J.P. Morgan Chase (JPM, -0.18%) are facing lifetime bans from the banking sector and hefty fines for their role in hiring children of Chinese elites, allegedly in the hopes of winning business deals.The bank has already been fined by U.S. regulators for $264 million back in November for the hiring practice. CNN reports that the scheme, in which jobs and internships were allegedly offered to children of Chinese elites regardless of their qualifications, has been dubbed a "systemic bribing scheme" by regulators.

20.03.2017
Britain’s high street banks processed nearly $740m from a vast money-laundering operation run by Russian criminals with links to the Russian government and the KGB, the Guardian can reveal.

HSBC, the Royal Bank of Scotland, Lloyds, Barclays and Coutts are among 17 banks based in the UK, or with branches here, that are facing questions over what they knew about the international scheme and why they did not turn away suspicious money transfers.

28.03.2017
Bank of America fined $45 million for ‘heartless’ foreclosure.

19.04.2017
Swiss stock exchange SIX has fined UBS (UBSG.S) 2 million Swiss ($2 million) francs for releasing price-sensitive information too late after Switzerland's highest court said it would not consider an appeal by the bank.

21.04.2017
Deutsche Bank fined $156.6m over currency and Volcker violations.

04.05.2017
Société Générale SA said Thursday it had reached an agreement with the Libyan Investment Authority to settle claims that the French bank paid a middleman $58.5 million in alleged bribes to secure almost $2 billion in business from the sovereign-wealth fund during the final years of dictator Moammar Gadhafi's rule.

01.05.2017
USB Mortgage-Backed Securities Fraud
FINE: $445 MILLION

05.05.2017
FINRA Safe Harbor Doesn’t Save Barclays From Big SEC Fine
Barclays Capital has agreed to pay $28 million in restitution, fines, interest and disgorgement for failing to properly supervise.

22.05.2017
Citigroup Agrees to $97.4 Million Settlement in Money Laundering Inquiry.

11.05.2017
Barclays fined $97m for overcharging clients in the US.

19.05.2017
Former Barclays trader fined penalty of $1.2 million.

31.05.2017
Deutsche Bank Fined $41 Million for Money-Laundering Lapses

15.06.2017 UBS fined $280,000 in Australia for order execution and disclosure issues

20 JUNE 2017
Barclays and former CEO charged with fraud over 2008 rescue by Qatar
Ex-Barclays boss John Varley faces 22 years in jail if guilty of fraud.

Torben Arendal, Klaus Møller Kristensen, Jonas Karlsen, Flemming Berger, Toke Andersen og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

(Genudgivelse)
Drivhuseffekten.

Hvor kommer revolutionen fra?
Ikke fra venstrefløjen, ikke fra højerfløjen, ikke fra midterpartier og samfundspagten er død, der er ikke noget eller nogen fløj, der holder sammen på samfundet.

Det er forkasteligt, at løgnen 'Kapitalisme og liberalisering får mennesker ud af fattigdom', ikke er blevet manet i jorden af pressen, det er denne løgn, ellers blevet for længe siden af videnskaben.

Det er et stort problem, at vores politikere konstant genfortæller denne løgn, hvis eneste formål, er kortsigtede økonomiske gevinster, men resultere i mere fattigdom, mere nød og mere død.

CO2 mine damer og herrer drivhuseffekten, er det opløsningsmiddel, der får drømmen om økonomisk revolution til, at blive tom snak og et luftkastel.

"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Den nu afgåede FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon 2011

Torben Skov, Toke Andersen, Søren Roepstorff og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Sikke en redelighed.
Ser ud som debattørerne er flyttet til andre medier, eller har givet op.
Phillip B. Johnsen prøver igen, at "tomrummet ud", men svært at se hvad han egentlig vil - bortset fra at gøre alt til klimakamp - hvilket han kan udtrykke lettere hvis han strammer hjelmen.

Mikkel, hvad fa´en er alternativet til Nationaldemokrati???
Går du ind for demokrati, og i givet fald hvilken form?

Hans Houmøller, Jakob Lilliendahl og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Et udmærket svar på Enhedslistens fata morgana med en realisme og faktualitet, der er sjælden.

Kun to bemærkninger: Thorning-regeringens salg af Dong til Goldman Sachs indikerer ikke ligefrem kamp mod de multinationale firmaer, .
Goldman Sachs købte ikke ligefrem DONG, men bidrog til, at virksomheden kom godt ind på de internationale aktiemarkeder. Hvilket de fik sig en god fortjeneste ved, da de solgte deres aktieandel - og formentlig har forladt bestyrelsen?

Nr. 2 er denne Det er rigtigt, at neoliberalismen led en art ideologisk nederlag med finanskrisen, som synliggjorde en voksende ulighed lokalt og globalt.
Finanskriser skyldes altid fejlslagne forsøg på at udnytte især aktiemarkedet på uventet vis - men der blev grebet ind, så krisen blev overstået betydeligt hurtigere end tidligere tiders massearbejdsløshed. Tag f.eks. Island, der er klar til ... næste krise ;-)

Og så til det positive i indlægget: Nej, det står klart, at politik i dag er blevet opløst i økonomi, og at det enten er aktiemarkederne og erhvervslivet, der styrer den, eller nationalstaten.
Jeg er helt enig - økonomien har forrang for idealerne. Det kommunistiske Kina er et godt eksempel - og VIetnam ligeledes. Markedsøkonomien har det fint, vil jeg mene.
Synd, at Nordkorea ikke nævnes som det vist eneste overlevende system, der tror på den guddommelige magt ...

Niels-Simon Larsen

Det er da fint, at der er en, der kan finde på at spørge, hvad det højere formål med EL er. Jeg mindes de tidligere debatter her i debattørkredsen, at konklusionen var at søge ind under Mettes skørter. Simpelthen redde hvad reddes kan, langt fra ideologiske bestræbelser om ændring af samfundet.
Hvorfor slutter EL ikke op om Alternativets tanker om borgerløn? Det er det eneste, der kan give arbejderne (de udstødte) et bedre liv. Vi skal ikke være rigere, men ligere. Det drejer sig ikke om, at - VI VIL OGSÅ VÆRE MED TIL AT ØDELÆGGE JORDEN. Det gælder om at skåne den og gå foran, altså med at gå tilbage.

Toke Andersen, Søren Nørgaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Borgerløn kan den ikke stille folk dårligere end i dag. Fx. hvis det er tænkt som at borgerlønnen skal erstatte kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge osv........
Hvorfor ikke arbejde på at give de lavtlønnede og dem uden for arbejdsmarkedet bedre levevilkår - og helst få det udbredt internationalt så virksomheder og andre ikke bare kan flytte rundt efter de dårligste løn/arbejdsforhold for ikke at nævne miljøkrav.

Niels-Simon Larsen

@Dorte Sørensen: Forstår ikke lige din første sætning, men borgerlønnen skal ikke gøre de fattige fattigere efter min mening. i øjeblikket går 36% af statens udgifter til overførselsindkomster. Det svarer til at enhver borger fik 5000kr. Det kunne vi give en navneforandring til borgerløn. Sidste år blev der givet 25,8mia. i erhvervsstøtte. Det er vel også en slags borgerløn. Landbruget har en gæld på 370mia., også en slags borgerløn. Bankpakker? Både du og jeg får tilskud af en art, om ikke andet kører jeg på 65-billet. Samfundet er et tilskudssamfund, og hvad er det andet end en slags borgerlønssamfund.
Hvis vi taler om nogle, der skal have noget, så skal vi have nogle til at kontrollere nogle andre. Jeg går ind for borgerløn til alle, og så skal vi plukke folk i skat bagefter - det må vi kunne finde ud af.

Philip B. Johnsen

Slave ejer mentaliteten i demokrati og politik er tydelig.

Hvis de fattigeste i Danmark får flere penge, så bruger de dem på vintertøj og bedre mad og det er nødvendigt, hvis ikke børn i Danmark, som tilfældet er for millioner af børn i USA, skal være tabere fra fødslen, arve fattigdom og videregive fattigdom til den næste generation.

I CEPOS og de regeringsbærende partier optik, handler det om konkurrence samt produktivitet og arbejdsudbud, I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som CEPOS mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor CEPOS opfattelse er, at de fattige bogstaveligt talt 'skal' være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige må tage to job for, at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der 'næsten mættet familien', så Danmark og befolkningen kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til f.eks. amerikanske løn og arbejdsvilkår og ikke mætte.

Børnene bliver syge, svage og udmattede hvilket umuliggør et socialt løft, men der er den billige arbejdskraft, CEPOS og politikere fra de regeringsbærende partier ønsker, at udstyre konkurencestaten med.

Slaveriet er ikke ophævet, hvis det står til CEPOS og de regeringsbærende danske partier, men kald det demokrati, gældsslaver kan bare vælge, men kun inden for rammerne af forbrugerisme, systemforandring er ikke mulig, det internationale marked diktere rammerne.

kapitalakkumulation, de riges, de økonomisk uafhængiges penge.

"Budgetter og revision disciplinerer os til at være ansvarlige dvs. holde os inden for rammerne, til at være rentable, til at skabe overskud til kapitalakkumulation.

Dem der falder igennem dette system af individuel risk mangement konsumtion dvs. de fattige arbejdsløse, afvigere eller kriminelle er selv uden om det. De har handlet uansvarligt.

De marginaliseres, ekskluderes og neutraliseres. At de er havnet i den situation er ikke markedets fejl ikke det politiske systems fejl, men deres egen fejl. Og den skal den centrale statsmagt nok tage sig af.

Den «frihed» som neoliberalismen prædiker er ikke nogen naturlig egenskab indbygget i os, som blot venter på at blive frigjort fra velfærdsstatens spændetrøje og «afhængighedskultur» for at blomstre og sikre individet maksimal velvære.

Den neoliberale frihed er individualistisk egoisme konstrueret via markedsmekanismernes disciplinering, via statsmagtens overvågning og kontrol, via reklamens magt. Det er frihed inden for ganske bestemte rammer, nemlig kapitalakkumulation."
Link: http://www.leksikon.org/art.php?n=1843

Resultat som sidegevinst, de menneskeskabte klimaforandringer, ikke mindre men på sigt mere fattigdom sult, nød, krig og død.

Viggo Okholm

Drømmen,begæret eller hvad det nu er, om et mere retfærdigt samfund, lever stadig og heldigvis for det Spørgsmålet er så stadig, hvordan kan det ske? Skal denne retfærdighed tvinges ned i halsen på de "dumme" og skal privilegier og indtjent kapital fratages de som har fået den gennem både lovlige og halvlovlige transaktioner og spekulationer? Personligt tror jeg ikke en døjt på det indlæg her, som er så intellektuelt skrevet at en bare "halvrød" ældre pensioneret pædagog fatter noget som helst. Jeg tillader mig at tro der er mange flere som så heller ikke forstår. Det er vel i princippet heller ikke forskellen i rigdom og kapital som sådan der skiller os, men det livssyn vi hver især har. Den dag hvor venstrefløjen også erkender at intet arbejde er mere værd end andres. læs universitetsgrad skal ikke nødvendigvis være bedre betalt, kan vi begynde at finde ud af hvad vi gør. Det at påtage sig ansvar skal være en glæde uanset om det er i spidsen for et embedsværk eller som sjakbejds i en entrepenørvirksomhed. Det næste indre udvikling vi så skal erkende er: Mindre begær og tilknytning og et stærkere syn på problematikken: hvordan kan jeg handle uden at skade andre.

Dorte Sørensen

Niels-Simon Larsen ja "vi" får alle en eller anden overførsel og ikke mindst erhvervslivet mv. Den form for overførsels er der bare ingen fordømmelse over i borgerlige kredse.
Tror du at et beløb til alle som er til at leve for og så ikke en krone mere kan gennemføres. Ligeledes hvordan skal indkomster herover beskattes for at holde samfundet i gang.?

I mine øjne er det bedre at arbejde internationalt for mere lige løn/arbejdsforhold og miljøkrav samt nok også en vis lighed i skatteopkrævningen. Ellers skal landene forsøge at gøre markederne mere lokale - så virksomhederne ikke kan flytte rundt efter de dårligste krav og på den måde ødelægge et færd og mere lige arbejdsmarkedet uden løndomping osv.........

Det væsentlige ved Borgerløn - UBI er ikke økonomien, men de humanistiske følgevirkninger.
Niels-Simon har helt ret i betragtningen om alle de forskellige "borgerlønner".

Forskellen ligger i bureaukratiet og omkostningen heri, i friheden for den enkelte, i magtelitens forhold til underdanmark, i tilfældighedernes spil, i det inhumane i klientforholdet, som selv behandlere bliver syge af,......................!

Et eksempel fra min avis idag :
Kontanthjælpen o.a. reduceres for borgere, der ikke får et "småjob" (225 timers-reglen), selv om de ikke selv har ansvaret. Det har jobcentrene !
For et ægtepar i samme situation, kan den enes kontanthjælp bortfalde helt.

Vurderes borgeren som ude af stand til at varetage et "småjob", rammes de ikke. Men der er meget stor forskel på andelen heraf fra kommune til kommune. Angiveligt fra 20% til 80%.

Sådan kværner bureaukratiet i velfærdsdanmark.
Sådan begrundes den frihedsskabende, individuelle, betingelsesløse, grundlovssikrede ret til en tryghedssikring.

Det mener Enhedslisten ikke.
Partiet støtter ikke de borgere, der burde være deres kærnevælgere !!
De mener det er liberalt ................det er det også.
Det er svært at kravle op af de dybe rød/blå grøfter.

Michael Kongstad Nielsen

Mikkel Bolt er en mørkemand, der støtter sig til forkerte analyser og højlydte slag i bolledejen.
"Politikken er død", deklamerer han, som for at give sine udtalelser et 'swung' a lá Nietzsche: "Gud er død"
Han taler om "Nationaldemokratiet" uden nærmere definition, med det giver i det mindste en association til noget ikke særligt behageligt. Nationaldemokratiet er tømt for politik, mener han.

Tilbage er kun statskapitalismen, og den bygger Syriza og Enhedslisten deres morgenrøde på.
Men,
intet kunne være mere forkert.

Syriza måtte have hjælp af Kina, fordi EU og trojkaen ikke ville hjælpe. EU kunne ikke se for sig, at et venstresocialistisk parti skulle lykkes med at genoprette det forliste Grækenland. Andre lande kunne jo få samme ideer, så det måtte forhindres af al magt Og det gjorde EU så. Forhindrede det. Men Mikkel Bolt skulle nok tage en tur til Grækenland til sommer for at se på andre resultater af Syrizas politik.

At Enhedslisten skulle være interesseret i at genlancere det statskapitalistiske projekt, kunne næppe være mere forkert. Både EL og Syriza vil bevare den private ejendomsret, men regulere den, og opretholde eller genetablere statslig ejendomsret til aktivitet, der er af afgørende betydning for hele samfundet, fx. vand, energi, offentlig transport, post.

Det vil Corbyns Labour også. Hvis Bolt ikke kan se noget nyt under solen der, skal han have pudset solbrillerne

Vivi Rindom, Flemming Berger, Hans Houmøller og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Mikkel Bolt har en række gode pointer.

Den politik, EL fører, er ikke kommunistisk, men socialistisk og demokratisk, mao. socialdemokratisk. EL har udviklet sig til det sande socialdemokrati, mens Socialdemokratiet - her repræsenteret ved HJSA - forlængst har forladt socialismen, og måske også demokratiet, hvis man tager Sass Larsen meninger om medlemsdemokrati som udtryk for partiets generelle holdning.

Ønsker man at ændre samfundet i retning af et mere socialt og inkluderende samfund, med demokratiske midler, er det altså ikke Socialdemokratiet man skal stemme på, men derimod EL (eller Alternativet).

Man kunne også helt lade være med at stemme, da det alligevel ikke spiller nogen rolle, hvem der sidder i regering - økonomien lægger rammerne, som HJSA siger, hvorfor politikken bliver "nødvendig". Og at tage et opgør med økonomerne vil kræve intet mindre end en revolution - en paladsrevolution gør det ikke.

Hvad vil EL helt konkret gøre, skulle de gå hen og få magten? Det er faktisk et interessant spørgsmål. Alternativisterne har masser af gode og progressive forslag, men de har endnu ikke regnet ud i detaljer, hvordan de skal gennemføres. EL er god til detaljer - se bare ELs realistiske gennemregning af Alternativets idealistiske forslag til en 30-timers uge.

For tiden er vi i defensiven og er tvunget til - reaktivt - at bekæmpe udhulingen af de demokratiske og sociale rettigheder. Hvad vil EL gøre proaktivt, hvis de får magt? Helt konkret?

Jeppe Lykke Møller, Viggo Okholm, Toke Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Dorte: Et sted skal man begynde, og jeg har taget fat i borgerlønnen, der også kaldes ubetinget basisindkomst, UBI.
Jeg har lige set på meningsmålingerne, og de rykker sig ikke væsentligt for Ø og Å, så derfor skal der ske noget nyt. Lad os sige en borgerløn på 10.000kr/md/skattefrit, eller vi kan kalde det bundfradrag, som er et kendt begreb. Man kan så nøjes med det og leve et muntert, virksomt liv, kigge efter værdierne i containerne, skralde lidt, låne og bytte osv. Hvis man ikke vil nøjes med det, kan man måske finde et job af en slags, der giver lidt klejner i kassen. Man skal så aflevere halvdelen af klejnerne i skat, men noget får man dog ud af det. De erhvervsglade kan arbejde på fuld skrue, men bliver (ligesom nu) plukket i skat (også lidt mere end nu).
I det øjeblik at vælgerne kan se borgerlønslyset og dets gavnlige indvirkning (bl.a. falder hypnotiserings af penge), så vil man gerne 'ofre' noget af det, man før troede var vigtigt. Man kan fx nøjes med én rejse om året til en kedelig badestrand eller spillebule. Borgerne begynder at gøre deres miljøer mere spændende. Alt det, der ødelægger verden, får en ringere værdi.
Da det nu er EL, der er under kniven, synes jeg, at der skal være meget mere spræl i EL, som er alt for kedelig. Lad os få noget nytænkning, borgerløn fx.

Toke Andersen, Leo Nygaard, Arne Thomsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Niels Nielsen
26. juni, 2017 - 13:56

Uenig.
Ægte kommunisme og socialisme uden demokrati findes ikke.

Lars Bo Jensen

@Niels-Simon Larsen "Lad os sige en borgerløn på 10.000kr/md/skattefrit, eller vi kan kalde det bundfradrag, som er et kendt begreb. Man kan så nøjes med det og leve et muntert, virksomt liv, kigge efter værdierne i containerne, skralde lidt, låne og bytte osv. Hvis man ikke vil nøjes med det, kan man måske finde et job af en slags, der giver lidt klejner i kassen."
Og hvis man ikke har en arbejdsevne, så er man henvist til at skralde lidt, for ikke at leve på et eksistensminimum. Vil det ikke være lidt svært for f.eks. en kørestolsbruger?
Det hænger jo ikke sammen, når du påstår at din version af borgerløn, ikke vil gøre nogle udsatte grupper meget fattigere.

UBI er skattefri. Indbetaling af skatter til SKAT og udbetaling af UBI fra SKAT - derfor også kaldet "negativ skat".
Indføring af tilsvarende bundfradrag i indkomstskatteberegningen - indført samtidig eller senere for nemheds skyld - kan være en del af modellen, men behøver det ikke.
"Nemheden" består i , at UBI er en stor beslutning - revolution - som ikke bør forstyrres af andre større ting.
Sådan lidt realpolitisk her i det demokratiske Danmark.

Vrøvl, Michael. Den er fællesskabets omsorg for borgerne - også for dem, systemet har kasseret.
Når samfund og borgere ikke passer sammen, uden borgernes skyld, påhviler der fællesskabet sig et ansvar.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Niels Nielsen kom til at skrive noget riv, rav, ruskende forkert:
Den politik, EL fører, er ikke kommunistisk, men socialistisk og demokratisk, mao. socialdemokratisk.

Kommunisterne forsøgte det, VS forsøgte det og nu er det så EL, der forsøger at stjæle det socialdemokratiske arvegods.

Men pyt, så længe du/I ikke kan få overbevist en større andel af befolkningen om dette forsøg på bedrag ved højlys dag, så pyt - pynt jer med lånte fjer og løb væk fra ansvaret - fra den fejlslagne "enhedspolitik", som nogle af os især husker fra DDR-/Stasi-tiden.

Bortset fra det, Niels - så fører EL ikke nogen politik, da de aldrig har været i regering. Det er dér, man fører politik - ikke på plankeværkerne.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael KN forsøger sig også med platte ting, her Både EL og Syriza vil bevare den private ejendomsret, men regulere den ....
Det er lige før jeg får latterkrampe af starten på denne sætning ... "regulere den" - ja, det kan jeg forestille mig :-) :-)

Michael Kongstad Nielsen

Hans Jørn Storgaard Andersen
26. juni, 2017 - 15:42

Jeg forventer ikke, at der kommer noget nyttigt ud af samtaler med dig, men at regulere ejendomsretten er er noget af det fornemmeste demokratiet kan udføre.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Næh, Michael KN - det gør du vel næppe - al den stund, du aldrig har været i stand til at balance.

Din form for demokrati minder stærkt om SED-varianten - og jeg skal ellers love for, at der blev omfordelt i det arme land - og dets naboer. Stærkt styret af Sovietunionen, som du vel stadig er en beundrer af? Selvom de "kom til" at køre af sporet.

Måske du tænker på en form for omregulering, der omfatter tyveri ved højlys dag? F.eks. annektering af Krim-halvøen og den østlige del af Ukraine??

Jeg betakker mig for den form for "regulering".

Niels Duus Nielsen

HJSA, du smyger dig elegant uden om min påstand om, at Socialdemokratiet ikke længere vil kendes ved deres arvegods, men bare lader EL løbe med det hel. Det er efter min mening SDs store fejltagelse: I stedet for at acceptere, at klassisk socialdemokratisme af demografiske årsager er blevet en mindretalsposition, har i omformet jeres idealer for at tækkes de brede, men ofte uoplyste masser, alene for at få magt, men uden en klar strategi for, hvordan I vil bruge magten til at bedre befolkningens vilkår.

Du kan så indvende, at EL har gjort det samme: Bevæget sig væk fra den oprindelige vilde revolutionære vision og i stedet er blevet tamme socialdemokrater. Men givet forholdene for hvert fald den fattigste fjerdedel af befolkningen er det faktisk okay således at føre socialdemokratisk politik, når nu Socialdemokratiet ikke selv vil, men hellere vil føre borgerlig politik.

Til din oplysning findes der faktisk et revolutionært parti: DKP - Danmarks kommunistiske Parti - som ikke er en klon af det hedengangne sovjetiske lydparti. Jeg er ikke medlem, men jeg kender en del, der er.

Disse kommunister udgiver endda landets eneste arbejderavis, "Arbejderen", som jeg tjekker dagligt, fordi det er det eneste medie som holder sig ajour med hvilke faglige konflikter, der er gang i for tiden.

Hvornår har SD sidst ført an i en arbejdskamp? Hvis vi ser bort fra Corydons anslag mod fagbevægelsen, dengang han lockoutede skolelærerne og lod medierne fremstille det som en strejke, uden at forklare sagens rette sammenhæng? Hvordan kan I bruge arbejdsgivermetoder og stadig forvente opbakning fra arbejdstagerne?

Esben Lykke, Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Lars Bo Jensen: Så må jeg spørge, hvad en kørestolsbruger får i dag?
Vi skal huske på, at borgerløn er en basisløn. Invaliditet og behov skal andre tage stilling til.

Niels-Simon Larsen

@Michael: Du husker vel nok, at proletariatets diktatur er målet for kommunismen.

Hvorfor skulle borgerløn have noget med statskapitalisme at gøre? Et flertal af borgere kan på ægte demokratisk vis beslutte at dele samfundskagen (ud til alle). Det er andelssamfundet, der er målet. Hverken liberalisme eller socialisme.

Niels Duus Nielsen

Nej, Niels-Simon, proletariatets diktatur er vejen til kommunisme - midlet, ikke målet: Det er for uoverkommeligt at slå alle røvhullerne ihjel eller sætte dem ifængsel, så i stedet indfører man et diktatur i en menneskealder eller to, indtil borgerskabet dør ud og kun arbejderklassen er tilbage. Når der kun er en klasse tilbage - arbejderklassen =fællesklassen - har vi fået det klasseløse samfund, som er målet for kommunismen.

Uenighederne går på, hvem der skal bestemme under diktaturet, og hvem der er arbejdere og hvem der er borgerskab. I den danske model er de fleste arbejdere selvejere og dermed småborgere, mens omvendt de fleste medlemmer af borgerskabet har lønarbejde ved siden af formuen. Af og til tror jeg sgu, at jeg er den sidste ægte arbejder, der er tilbage, og jeg er oven i købet arbejdsløs.

;-)

Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Et forlig mellem Storgaard og Kongstad :
Jorden og den rigdomskilder tilhører fællesskabet. Indehaveren af rådighedsretten betaler herfor til fælleskassen.
Det borgerne selv skaber - lønnen og hvad den bruges til - tilhører ubeskåret den enkelte.
Jeg regner med at ydeligere uddybning er overflødig, men besvarer gerne spørgsmål.

Michael Kongstad Nielsen

Hans Jørn Storgaard Andersen
26. juni, 2017 - 16:21

Det er så pinligt at høre dine selvopfundne meninger om andre debattørers ståsted.
Hvis deres meninger går dig imod, kommer de fra Østblokken, så enkelt er det.
Personligt har jeg aldrig været tilhænger af Sovjetkommunismen, men det synes du, at jeg har. Ak ja.

Niels-Simon Larsen
26. juni, 2017 - 16:41

Nej det var ikke målet, det var en overgang, det husker du vel.
Men den overgang finder jeg uantagelig i dag.
Min bemærkning om statskapitalisme relaterer sig til Mikkel Bolts indlæg om samme.

Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Jeg afstår fra at kommentere mere end med et par sætninger, da man støder ind i beton med det samme.
De fleste i ordvekslingerne har fastlåste positioner, så det orker jeg ikke at deltage i. Det er ikke en reel debat.
God aften.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Steffen Gliese: Så du mener, det er årsagen til de Konservatives nedtur?
Siden hvornår har du været medlem af et af de to partier, måske?

Hans Martens

man får lyst til at citere Leo Tolstoy: "alle taler om at forandre verden, ingen taler om at forandre sig selv."
og dog er det kun derfra en virkelig forandring kan finde sted.

Michael Kongstad Nielsen

Niels-Simon

proletariatets diktatur skulle vist være en overgangsfase inden den rigtige socialisme kunne indfinde sig, var det ikke sådan?
Men det var jo i 18 hundrede-hvidkål, og forkert dengang også, efter min mening.

At borgerløn skulle have noget med statskapitalisme at gøre, har jeg fra Mikkel Bolt.

Ivan Breinholt Leth

Der er altså et problem, som Mikkel Bolt aldrig tager stilling til i hans kritik, nemlig at det mest af alt ser ud til, at det brede lag af lønmodtagere ønsker en kapitalisme, som fungerer. Det er jo derfor, at de går til valg og stemmer enten på Corbyn og Melenchon eller på Trump og Le Pen. Det gør de vel, fordi de mener, at kapitalismen kan fixes på den ene eller den anden måde. Som løsningen på det problem (hvis det er et problem) er der to muligheder: Man kan enten blive leninist og slå sig op som den proletariske avantgarde, der vil lede og uddanne de uvidende masser, eller man kan lade EL, Syriza, Melenchon og Corbyn forsøge og sandsynligvis fejle og så se, hvad der kommer ud af det i erkendelse af at samfundsmæssig forandring er en langvarig proces, som gennemgår forskellige faser. Men netop fordi Bolt ikke tager stilling til spørgsmålet om, hvor hans revolutionære subjekt findes, bliver han gang på gang (også ovenfor) stillet overfor spørgsmålet om, hvad det egentlig er han vil sætte i stedet for? Og svaret blæser i vinden.
Egentlig er der også en tredje mulighed udover leninismen og midlertidig 'laissez-faire' - nemlig Rote Arme Fraktion vejen. Men jeg antager, at det ikke er der Mikkel Bolt vil hen?

Mikael Velschow-Rasmussen, Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ingen her er sarte, og ingen bliver sure, vel?
Hans Houmøller siger, at han støder ind i beton. Det er synd. Hvem tænker han på, og hvad drejer det sig om. Jeg synes, det kører fint.
Vi taler om proletariatets diktatur, og tager det fra den interessante side. Jeg ved ikke, om I har tænkt på, at hvis vi indfører en borgerløn for alle på lad os sige 10.000kr/md/skattefrit med tilladelse til at tage ekstraarbejde med høj skat, så har kun én klasse, borgerlønsklassen. Ganske vist har nogle så flere penge mellem hænderne end andre, men fokuseringen på penge som højeste mål er kraftig reduceret. Borgerlønsklassen har så flertalsmagten (vi skal ikke have borgerløn med mindre flertallet går ind for den). B-klassen bestemmer selv størrelsen på b-lønnen og lader den gå op og ned i takt med den værdi, der eksisterer. Det er samfundet set som et andelsselskab, og det er langt bedre end noget som helst socialistisk eksperiment (og liberalt selvfølgelig). Ydermere er der den fordel, at man kan gå tilbage til et kapitalistisk slavesamfund ved en flertalsafgørelse, hvis det er det, man vil. Lad os nu prøve at tænke ud af boksen. Både liberalismens og socialismens er samfundsformer har tiltalt mange, men borgerlønssamfundet er hundrede gange bedre.

Leo Nygaard, Niels Duus Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

…Nun gut, ihr Herren, wollt ihr wissen, wie diese Diktatur aussieht? Seht euch die Pariser Kommune an. Das war die Diktatur des Proletariats.
Friedrich Engels
Einleitung [zu "Der Bürgerkrieg in Frankreich" von Karl Marx (Ausgabe 1891)]

…Wenn etwas feststeht, so ist es dies, daß unsre Partei und die Arbeiterklasse nur zur Herrschaft kommen kann unter der Form der demokratischen Republik. Diese ist sogar die spezifische Form für die Diktatur des Proletariats, wie schon die große französische Revolution gezeigt hat.
Friedrich Engels
Zur Kritik des sozialdemokratischen Programmentwurfs 1891

Niels-Simon Larsen

Jens T-N.: Udmærket, men ikke så interessant med, hvad der var proletariatets diktatur engang, når vi har forbrugerklassens totale diktatur i dag og kun meget få protesterer imod det. Oprøret mod forbrugerklassen kommer ikke fra dem, der ønsker vækst og arbejdspladser og hævder retten til arbejde, som om det at arbejde skulle være livets mening. Som miljø- og borgerlønsaktivist kan man meget nemt føle, at man har hele arbejderklassen imod sig. Arbejderklassen er endelig kommet i front, når det gælder om at ødelægge Jorden, så det var tilsyneladende målet (om end det ikke var det for alle).

Klar tale fra Niels-Simon Larsen.
Her er grundlaget for fremtidens nødvendige, politiske agenda.
Det burde flere fra alle sider kunne slutte op om, og derved komme op af grøfterne og ind på vejmidten.
(se også 26. - 16.51)