Kommentar

Der må ikke gå karriereplanlægning i vejledningen af børn og unge

Uddannelsesvejledningen af børn og unge bliver alt for ofte betragtet som et politisk instrument, der skal genne unge i den retning, politikerne ønsker. Men samtalerne bør ikke ende som karriereplanlægning for børn og unge. De skal derimod hjælpe dem til at drømme og skabe det liv, de selv ønsker
Vejledning leder unge mennesker på vej mod det gode liv, upåagtet økonomiske op- og nedture, evidensbaseret uddannelsespolitik og konkurrence med andre lande, skriver uddannelsesvejleder Mathias Mogensen Aldinger. Arkivfoto

Vejledning leder unge mennesker på vej mod det gode liv, upåagtet økonomiske op- og nedture, evidensbaseret uddannelsespolitik og konkurrence med andre lande, skriver uddannelsesvejleder Mathias Mogensen Aldinger. Arkivfoto

Ivan Riordan Boll

30. juni 2017

I regeringens nye udspil Tro på dig selv – det gør vi kan det være svært at se, hvilken rolle uddannelsesvejledningen kommer til at spille i de unges liv fremover. I udspillet gør man sig ikke mange tanker om vejledning. De findes heller ikke i den såkaldte ekspertgruppes anbefalinger, som ligger til grund for regeringens udspil.

Ofte er vejledningen blevet betragtet som et politisk instrument, som har kunnet bruges til at indfri forskellige politiske interesser: Målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse; flere på erhvervsuddannelse osv.

I det nyligt afsluttede projekt Udsyn i udskolingen bliver vejledning gjort til et spørgsmål om læring, eller mere præcist til det konkurrencestatsklingende begreb ’karrierelæring’. Projektet er koordineret i samarbejde mellem Kommunernes landsforening (KL) og Danmarks lærerforening (DLF).

Heller ikke her er den politiske instrumentalisering af vejledningen til at tage fejl af. KL ser arbejdet med karrierelæring som et instrument til at få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse.

En samtale om drømme og håb

Men vejledningen er meget andet, faktisk alt andet, end et politisk instrument. Vejledningen leder unge mennesker på vej mod det gode liv, upåagtet økonomiske op- og nedture, evidensbaseret uddannelsespolitik og konkurrence med andre lande.

Vejledningssamtalen med den enkelte unge er ofte en samtale om drømme, håb, udfordringer, hvad et godt liv er og mange andre af de ting, der optager de unge mennesker, som er på vej i livet.

De unge mennesker, vi møder, undersøger og forholder sig til, hvem de er, hvilken verden de lever i, hvordan de kan påvirke verden, hvordan de vil gøre det, hvorfor det er så svært at træffe et valg, og hvordan de bliver sig selv.

De er på vej til at blive voksne, og det betyder, at de skal kunne navigere i et komplekst indre (et selv) og en mangfoldig verden. Det er en svær balancegang. Den medfører let en vis svimlen, som Søren Kierkegaard lærer os i Begrebet Angest.

Denne svimlen, eller angst om man vil, møder vi dagligt. Med vejledningssamtalen får vi ledt de unge på vej igennem den – ikke ved at give håndfaste svar og udstikke retninger, men ved at lade de unge selv undersøge og finde svar på deres eksistentielle svimlen.

Kierkegaard mener, at mennesket har brug for vejledning for at finde sig til rette i livet og i sig selv. Han kaldte det at stå ene – ved en andens hjælp.

Eksistentielt behov

Menneskets behov for vejledning er ikke opstået ud af et arbejdsmarkedsbehov. Det er en konsekvens af det at være et menneske. Det vidste allerede Sokrates i år 400 f.Kr.. Han talte med unge mennesker og lod dem ’føde’ deres egne ideer om, hvordan de ville leve deres liv.

På denne måde ledte han dem på vej i livet. Han vejledte dem. Dette blev senere kaldt for Sokrates’ jordemodergerning. Menneskets behov for vejledning er altså ikke et moderne fænomen, det er et eksistentielt behov, vi har, uanset hvilken tid vi lever i.

Behovet for en individuel samtale kan f.eks. opstå, hvis en elev snyder til de skriftlige eksaminer, og bliver smidt ud af den pågældende uddannelse. Samtalen vil ikke blive brugt på at fordømme elevens handlinger, men vil i langt højere grad afsøge, hvorfor den unge har snydt. Måske har opgaven, der skulle løses, været for uoverkommelig? – hvilket viser sig at være grunden til snyderiet i langt de fleste tilfælde.

Samtalen skal samle det op, som synes spredt udover hele gulvet. Eleven får mulighed for at få overblik over, hvad der er sket, og får hermed mulighed for at drømme igen. Håbet bliver genoprettet. Livet synes ikke længere håbløst. Den eksistentielle svimlen bliver dæmpet.

Denne type vejledningssamtale er et lille skridt på vejen for de unge i deres søgen efter, hvem de er, og hvilken verden de lever i. Den er selvsagt vigtig, fordi den medvirker til, at alle unge mennesker på trods af massive udfordringer kan leve gode liv.

Vejledningens fremtid er usikker, men ét er sikkert: Mennesket vil altid have brug for vejledning. Vejen mod det gode liv kan ikke udstikkes. Den må hvert enkelt individ selv finde, og den enkelte må også selv svare på de eksistentielle spørgsmål, der uundgåeligt melder sig. Men vi har brug for at blive ledt derhen, hvor vi selv har mulighed for at svare. Derhen, hvor vi kan stå ene – ved en andens hjælp.

Mathias Mogensen Aldinger er uddannelsesvejleder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu