Måske kan regeringen bare ikke lide fugle og bier

Der er lovet regn i dag, så denne midsommermorgen vil jeg sætte mig i drivhuset og skrive, så snart jeg har fået et hurtigt bad.

Men inden vil jeg lige vande de staudevalmuer, jeg har sat til forspiring i havestuen. Og så får jeg øje på hibiscussen. Den er opstammet, den er mindst 30 år gammel, lidt af et klenodie – og den ser forfærdelig ud.

Den har mistet en masse blade, inde ved stammen breder tæppespind sig, mange af bladene er visne, og den har kun to knopper.

Da jeg kigger nøjere på knopperne, opdager jeg, at de begge er tæt besat med bladlus.

Egentlig trænger hibiscussen også til at blive plantet om, så jeg bærer den udenfor og stiller den på arbejdsbordet ved sydvæggen.

Men det var det dér bad, det tager jeg lige først.

Da jeg kommer ud igen, er bladlusene i oprør! På den ene knop er der kun fire tilbage, på den anden er der store huller i bestanden, og de tilbageværende eksemplarer kravler rundt uden mål og med.

Musvitterne har været der.

Hibiscussen får ny pottemuld, og så lader jeg den stå, hvor den står. Musvitterne skal nok komme igen. Der er ingen grund til at bruge insektgift mod bladlus.

Det skulle man heller ikke tro, at man ville bruge på menneskeføde som kartofler, men det er, hvad regeringen nu vil tillade, såfremt den får magt, som den har agt.

Siden december 2013 har tre typer af en gruppe insektgifte, der kemisk minder om nikotin, de såkaldte neonikotinoider, været forbudt på prøve i EU. De fungerer sådan, at frøet bejdses med giften, der derefter spredes i hele planten, inklusive blomster og pollen.

Nu har den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA anbefalet, at giftene kun må bruges i væksthuse på afgrøder, der tilbringer hele deres livscyklus inden døre og altså ikke på noget tidspunkt udplantes på friland.

Senere på året vil afgørelsen komme til at omfatte alle neonikotinoider, skriver The Independent.

Problemet er, at nikotinoiderne har vist sig farlige for fugle og bier. En stor hollandsk undersøgelse har påvist en entydig sammenhæng mellem fald i fuglebestanden og afgrøder, der er behandlet med nikotinoider.

Men det er bekymringen for bierne, der har gjort udslaget. Både honningbier og vilde bier, hvoraf der i Danmark kendes 285 arter, får ’varige adfærdsforstyrrelser’. Bierne kan ikke finde hjem, pludselig står biavleren med et tomt stade.

Og de bier, der finder boet, medbringer mindre pollen og nektar, end de plejer. Humlebiernes familier risikerer at dø helt, og en svensk undersøgelse har påvist, at bier, der bor ved siden af en behandlet rapsmark, slet og ret holder op med at yngle.

Alligevel har den danske regering besluttet at stemme imod EFSA’s anbefaling. Miljøstyrelsen mener godt, at den kan tillade bejdsning af roefrø, salatfrø, spinatfrø – og læggekartofler. (Raps, landbrugets næststørste afgrøde, har hele tiden kunnet behandles med et nikotinoidstof.).

Men for det første blomstrer kartofler, og i pollenundersøgelser er der fundet pæne mængder kartoffelpollen i bistaderne, for det andet er salat, spinat og kartofler altså menneskeføde. Og som nævnt spredes giften til hele planten.

Så de exquisakartofler, der lige nu gror i min køkkenhave, kan vise sig at tilhøre en heldig generation.

Eftersom nikotinoiderne har været forbudt siden december 2013, må læggekartofler fra 2014 indeholde stoffet, da de er efterkommere af 2013-kartofler. 2015-kartofler må ligeledes bære spor af giften, men læggekartofler fra 2017 må vist være så godt som giftfri.

Læggekartofler skal være certificerede, man må ikke bare avle på sine egne. Men hvis regeringen får heldet med sig, kunne man måske forestille sig kartofler, der i fremtiden vil være bejdset i en smule civil ulydighed frem for i neonikotinoider.

Så, nu regner det derude. Regnen prikker midsommermildt på drivhusglasset, gærdesmutten er på insektjagt under garagens tagudhæng.

Jeg sender den hollandske undersøgelse en tanke.

Karen Syberg er journalist og forfatter