Kommentar

Jeg nægter at undskylde mine 12-taller

Det er en udbredt fordom, at unge med gode karakterer er kedelige, asociale og bruger hele deres liv på at sidde med næsen nede i bogen frem for at lære af livet. Måske giver det lidt rygstød til dem, der klarede sig knap så godt i skolen. Men det er og bliver en fordom
Det er en udbredt fordom, at unge med gode karakterer er kedelige, asociale og bruger hele deres liv på at sidde med næsen nede i bogen frem for at lære af livet. Måske giver det lidt rygstød til dem, der klarede sig knap så godt i skolen. Men det er og bliver en fordom

Finn Frandsen

10. juni 2017

Karakterer er så intetsigende. Den udtalelse møder jeg hele tiden i den offentlige debat, når det kommer til diskussionen om os såkaldte 12-talselever.

Men åbenbart er karakterer ikke så intetsigende igen, for jeg og mine studiekammarater skal hele tiden have skudt i skoene, at vi mangler sociale kompetencer og fokus på, hvad der rent faktisk er vigtigt her i livet.

Vi får at vide, at vores kommende arbejdsgivere hellere vil se rejsebilleder end 12-taller, som Per Kirchner udtaler i sit debatindlæg i Politiken den 31. maj. På den måde drages der med ét en parallel mellem vores præstationer i gymnasiet og vores personlighed.

Vi er åbenbart asociale væsner, der vægter de gode karakterer højere end rejser og anden livskvalitetet. Vi har siddet med næserne i bøgerne og forsømt at lære af livet. Vi bliver fortalt, at der ikke er brug for os ’pæne 12-tals piger’ (og drenge?), men at samfundet har brug for krøllede og kreative hjerner – som om de to ting er modsætninger.

Hvorfor har vi som samfund så hårdt brug for at stigmatisere 12-talseleverne og stemple dem som ringere mennesker? Får samfundet det bedre af at nedgøre dem, som har ydet en indsats og nu høster udbyttet?

Dygtige og sociale

I den offentlige debat putter vi gymnasieeleverne i to kasser. Der er dem, som går til fester, hygger med vennerne og laver frivilligt arbejde. Og så er der os, som er kommet ud af gymnasiet med 10- og 12-taller på eksamensbeviset, der aldrig har været til skolefester, og hvis weekender er gået med at lave lektier.

Det er en fin fordom, og den kan helt sikkert hjælpe en masse mennesker, der ikke har set en karakter over 4 i gymnasiet, til at få det lidt bedre med sig selv. Men det er og bliver et vrangbillede. For gode karakterer i gymnasiet og en udadvendt, festglad og social personlighed er ikke modsætninger – tværtimod.

Mine veninder på studiet, der alle har et snit over 11 (og nogle over 12), er både sociale, udadvendte, sympatiske og festglade. De har rejst over hele verden, været på studieophold i udlandet, lavet frivilligt arbejde, og ved siden af gymnasiet har de tjent penge til fremtiden. Vi passer ikke ind i den boks, som så mange gerne vil putte os ned i.

Hvor er det skammeligt, at vi nu skal til at undskylde vores gode karakterer. Hvor er det forfærdeligt, at vi skal skydes i skoene, at vi er ringere mennesker, fordi der står 12 på vores eksamensbevis. Der er ingen af os, der ser ned på mennesker, der ikke så gymnasiet som den oplagte vej, og som ikke fik 10- og 12-taller i karakterbogen.

Karakterer skaber ikke folk

Mange af os på de såkaldte elitestudier er ikke børn af akademikere. Mine forældre er henholdsvis skolelærer og tømrer. Vi sætter ikke folk med lavere karakterer eller erhvervsuddannelser i bås, selv om samfundet har travlt med at finde en bås til os. Når mine venner og jeg om mange år bliver læger, skal vi arbejde sammen med folk med alle mulige forskellige uddannelser. Vi skal behandle mennesker fra alle samfundslag. Jeg håber ikke, at vi i mødet med dem sættes ind i en fortælling om, hvordan vi er som mennesker på grund af det erhverv, vi bestrider, og de karakterer, der står på vores eksamensbevis.

Jeg har et håb om, at vi holder op med at sætte lighedstegn mellem præstation og personlighed. Højere karakterer og ditto uddannelse gør os ikke til bedre mennesker. Vi bliver kun bedre ved at favne forskellighed og indse, at alle valg og fravalg i tilværelsen er berettigede, og at en bestemt karakter ikke er lig en bestemt personlighed. Lad os tage hatten af for dem, der kæmpede for at komme ind på den uddannelse, de drømte om. Uanset karaktergennemsnit. Lad os favne forskelligheder og fjerne de firkantede bokse, som vi desværre har en tendens til at putte hinanden i.

Katrine Mariegaard Jakobsen er medicinstuderende ved Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Erik Karlsen
  • Henrik Brøndum
  • Niels Duus Nielsen
Viggo Okholm, Erik Karlsen, Henrik Brøndum og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Rasmussen

Jeg ved ikke, hvem du sigter til. Hvem det end er, der håner dine karakterer, kan du jo bare give fingeren.

Benny Jensen, Søs Jensen, lars søgaard-jensen, Solveig Jensen og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Da jeg gik på universitetet gik jeg sammen med et par 13-talspiger (det var før man ændrede karakterskalaen). Og jeg kan skrive under på, at de ikke manglede festhumør.

Selvfølgelig blev de drillede, når de var tydeligt utilfredse og ramt på deres selvfølelse, når de en sjælden gang fik elleve i stedet for tretten, men de blev aldrig arrogante af altid at ligge i spidsen for holdet. Tværtimod, de var utroligt hjælpsomme, de læste og kritiserede ofte mine skriftlige opgaver, ligesom jeg læste og kritiserede deres. Og de var altid friske, hvis der manglede en hånd til at organisere en fredagsbar.

De var simpelthen smartere end os andre, that's all!

Lise Lotte Rahbek

Et forsvar for noget, jeg ikke er bekendt med at have anklaget nogen for...

Måske er det fordi jeg ikke læser Politiken.

Henning Kjær

Den eneste grund til at føle sig ramt af fordomme om 10-12 tals elever, må være fordi man har talt vidt og bredt om sine 10-12 taller, så det starter en diskussion. Der må være vigtigere emner at diskutere end høje karakterer, og især hvis man har sociale kompetencer og fokus på, hvad der rent faktisk er vigtigt her i livet.

Søren Kristensen

Problemet er jo ikke 12-tals pigerne, men dem der bruger al deres tid på lektier og alligevel kun kommer ud med 11. Med andre ord taberne.

Er ikke helt sikker på, at jeg forstår formålet med det her indlæg - er det ikke at gøre et problem ud af noget, der reelt ikke er et problem? Har i det hele taget svært ved at gennemskue hvad den reelle værdi er af gymnasiekarakterer, nu hvor gennemsnit kan boostes kunstigt igennem de rigtige fagkombinationer + hurtig fortsættelse på universiteterne. Kunne være dejligt hvis der var mindre fokus på karakterer, mere fokus på dyb læring. Så kunne det også være, at universitetsundervisere kunne slippe for spørgsmål som: "Hvad skal jeg kunne til eksamen?" eller " Hvor meget behøver jeg at læse?" Den slags er udtryk for en instrumentalistisk tankegang, som ikke er specielt fremmende for selvstændigt tænkning og refleksion.

Christian De Thurah, Christian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg ved sgu ikke, om det er mig, der tager fejl - men min opfattelse af begrebet 12-tals piger er, at det betegner dem, der desperat fokuseret/presset søger 12-tallet uden blik for noget andet. Det er dem, man adresserer ved dette begreb. Ikke de piger(eller drenge), der får karakteren 12 på jævnlig basis, uagtet at de også er fulde, går til fester, til fodbold og ryger smøger. Og har sex (selvom det bør man selvfølgelig ikke udenfor ægteskab, vil jeg godt lige sige...!).

Det er ret let at få 12. Man behøver på ingen måde være det, vi i min ungdom i halvfemserne kaldte "stræber" for at få det.

Niels Duus Nielsen

Anders Sørensen: "Det er ret let at få 12"

- ja, med det forbehold, at det kræver, at man er skarp i roen. At kritisere folk for at være intelligente er vel blot et led i den almindelige timelige anti-intellektualisme, støttet af den evige Jantelov.

Henrik Brøndum

Heldigvis er de kategorier der typisk opfindes med markedsføringsformål sjældent fostret af folk med 12-taller, og desværre sker det, at der skrives avisartikler om dem. Dejligt at høre en protest over at blive sat i bås.

Uvanen er dog ikke ny, Erasmus Montanes forsøgte lidt med omvendt fortegn, der var engang en der opfandt "følelsernes intelligens" fordi han så et marked blandt folk med lav intelligens etc. Når der skal leveres resultater indenfor forskning, kunst og forretning kommer de både fra folk med gode og dårlige skolekarakterer. Den største tjeneste jer, der virker uden for forretningslivet kunne gøre jer selv, var at skrue ned for iveren for at vurdere hinanden. Og hvis det er helt umuligt, så skift karriere til business hvor vi har en megen enkel, hård og indiskutabel målestok: "Hvor mange penge tjener du?"

Erik Karlsen

Hvis Katrine Mariegaard Jakobsen mener, at der er et problem, så findes det. Måske ikke for debatdeltagerne her og sikkert heller ikke for en hel masse andre, men jeg tvivler på, at hun opfinder et problem for at kunne skrive et læsebrev i Information. Jeg har da selv hørt nogle af de fordomme, hun beskriver.

Rune Rasmussen

Lad være med at afgive autoritet, specielt til en konsensus blandt flere. Det er et råd, jeg ville ønske, jeg havde fået som barn og ung, fordi der er så mange, der så gladeligt, men uden evner, påtager sig den autoritet. Fordomme der forveksles med grænser er frygteligt udbredt blandt mennesker, der bruger syndebuksretorik i stedet for visionær tale. Et ægte visionært samfundssyn har aldrig brug for syndebukke af nogen art, kun protester i nødvendigt fald overfor netop disse selvbestaltede autoriteter, der går langt ud over deres eget territorium med deres identitetssvage konklusioner og skabeloner.

Allan Petersen

"Når mine veninder og jeg om mange år bliver læger..". Problemet med det er, at vise studier generelt kun giver adgang for mennesker med fokus på karriere. Om man fik 12 eller 4 i et eller andet fag som 18 årig, siger intet om ens evne til at gennemføre et studie til læge.

Henrik Brøndum

@Allan Petersen

Uenig. En læge skal bl.a. huske godt og være intelligent. Er man det, kan man som regel få gode karakterer selvom man sidder hele natten og og iagtager månen i gymnasietiden. Det danske skolesystem taber ikke ret mange der er dygtige.

Allan Petersen

Det hjælper selvfølgelig en igennem studiet at være intelligent og have en god hukommelse. Ingen tvivl om det. Men lægestudiet kræver ikke særlige evner i forhold til andre studier - andet end et højt gennemsnit fra gymnasiet. Dette medfører generelt, at studiepladserne besættes af mennesker hvis fremmeste mål er at nå længst muligt i deres karriere. Derfor er uddannede læger umulige at drive væk fra de store byer hvor karriere mulighederne er størst.
Vi var nok bedre tjent med et lidt større optag på lægestudiet, så lægemanglen blev dækket af mennesker som ville lægegerningen på anden vis end at på månedlig basis at brænde 50.000 kr. af på konferencer.

Grethe Preisler

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

Om ikke andet giver yngre lægers manglende lyst til at praktisere deres kunst i Udkant-Damark og provinsen os ronkedorer fra før studenteroprøret på KU i 1968 chancen for at nyde det privilegium at få lov til at dø en naturlig død af alderdom uden lægehjælp ... *-*

Henrik Brøndum, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Rohwedder

Lige mine ord Allan Petersen. Når man har været i hænderne på det danske sygehusvæsen med sin ældre mor på 77, dødelig syg af infektion i kroppen og den unge "12 tals student" uden føling og social kompetance, begynder med en lang lægelig udredning, så tænker man tit " er det den bedste mand på posten eller er han bare læge fordi han kan ...?" Så nej i min verden er 12 taller ikke automatisk lig med at så er man en bedre læge, det kræver SÅ meget mere end gode karaktere. Hvis man ønsker at løse verdens matamatiske ligninger, fysiskens ubrydelige love, eller kemiens skumle afkroge, så ja, så vidner et skyhøjt gennemsnit at man kan fokusere på disse områder.